Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Síða 11

Atuagagdliutit - 20.12.1973, Síða 11
at beskrive det indre helvede, det er overhovedet at etablere en vil- je til at forlade den behagelige — næsten narkotiske — tilstand, man befinder sig i. Jeg skal nøjes med at fremhæve, at man ved overnatning under disse omstændigheder ikke må falde i søvn, for det er ikke sik- kert, man er så heldig at vågne i tide. Forfrysninger Efter vejrbedring om morgenen nåede jeg kort før middag frem lidt syd for hytten og mødte her et misforstået gammelt hushold- ningsråd, idet én rakte mig en spand isvand fra fjorden og sag- de, at jeg skulle stikke hænderne i det. Netop i sikkerhed efter et døgns strabadser med livet på spil var jeg ikke mistænksom overfor no- get som helst. Enhver kunne få mig til alt. Og jeg modsatte mig ikke det mindste. Jeg vidste så- mænd heller ikke bedre med hen- syn til hånden og vandet. Men da jeg stak den højre hånd i spanden, gjorde det så forfærde- lig ondt, at jeg stak venstre hånd i lommen under påskud af, at den vnw". • -■!$> ' ■ .• ■ ^ -’.v-, --’-r m . -ti* våø^- %&Hr.: •' professionelle fangstfolk, vigtige at viderebringe og vigtige at hu- ske: Først og fremmest bør man for- stå, at en stormende vinternat i 20 graders frost er livsfarlig. Dernæst bør man vide, hvor- for! Et menneske, som falder i søvn uden at kunne isolere sig fra de kolde omgivelser, får faldende legemstemperatur. Faldende le- gemstemperatur betyder i første omgang, at man begynder at ry- ste af kulde. Det er legemets for- søg på at fremme varmedannel- sen, og det kan i heldige tilfælde ■'fSw ^ virke som alarmklokke for et so- vende menneske. Falder tempera- turen yderligere, forsvinder ry- stelserne, og en meget behagelig tilstand indtræffer. For et men- neske, der er alene, er dette den yderste form for livsfare. Næste trin på skalaen er uigenkaldelig. Det virkede lunt, hvor jeg lå. I hvert fald var der læ. Jeg kun- ne „holde varmen" ca. 10 minut- ter og kunne holde ud at fryse de næste fem, men måtte så ud for at gøre gymnastik. Når kulde- rystelserne efter 10-15 minutter holdt op, kravlede jeg igen ind i hulen, og det hele gentog sig — natten igennem. Den fysiske præ- station bestod i at gennemføre gymnastikken. Den psykiske vil jeg ikke komme ind på her. Som nattens strabadser i sådan en situation begynder at trætte, sløves man, og længslen efter at sove bliver mere og mere frem- herskende. Dét er livsfarligt. Man må ikke falde i søvn, for det er et arbejde at holde sig i live. Søvnen Jeg faldt i søvn lidt over klokken fem om morgenen, og da jeg af ukendte årsager vågnede næsten halvanden time senere, havde jeg det godt. Jeg frøs overhovedet ikke, var afslappet og dvask, strakte mig dovent og havde sik- kert lagt mig til at sove, hvis ikke overlæge Leif Vanggard nogle dage før i Grønlands Radio havde fortalt om, hvad der sker, når legemstemperaturen falder. For mig var kulderystelserne ophørt; i hvert fald mærkede jeg dem ikke. Jeg skal ikke her komme ind på, hvilke anstrengelser, det kræ- ver, og hvilket mareridt det er at arbejde sig tilbage gennem tem- peraturperioden med kulderystel- ser, der kan være så voldsomme, at man ikke kan stå på benene, næsten ikke kan bevæge sig. Jeg skal heller ikke indlade mig på en netop startet redningskæde af politifolk og jagtkammerater. Der var megen glæde og ingen ned- ladende bebrejdelser. Guttermænd allesammen! Skammeligt nok begik vi en fejl på kutteren. Alt tydede på, at hvis jeg hav- de forfrysninger på hænderne på det tidspunkt, måtte de være overfladiske. Desværre fulgte vi intet fejlede. Efter et par minut- ter tog jeg hånden op af van- det. Jeg blev bedt om ikke at søge varme i ruffet og ikke at varme hånden. Formaningerne blev givet i bedste mening, og jeg ville være en skidt fyr, hvis jeg bebrejdede andre end mig selv for mit uheld. Meningen med at nævne det er også kun et forsøg på at for- hindre andre i at begå den fejl, vi begik! Vor behandling kan sammenlignes med at behandle brandsår med en flammekaster. Havde jeg ikke forfrysninger, fik jeg det i hvert fald ved at fryse- glasere hånden. Min venstre hånd var ved hjemkomsten end ikke beskadiget af kulde. Min højre mangler et par fingerled i dag. Behandling Forfrysninger skal behandles med varme, men efter bestemte ret- ningslinier. Det er bedst at bade hænderne i varmt vand eller sæbevand, som dog aldrig må være mere end 42 grader varmt. Måske er det bedst at starte be- handlingen i håndvarmt vand og efterhånden bringe temperaturen op — men altså aldrig over 42 grader. Hvis man forlænger forfrysnin- gen ved badning i koldt vand — Illustreret af KARL KRUSE eller ligefrem som i mit tilfælde med vand under frysepunktet — øger man forfrysningerne, og hel- bredelse bliver vanskeligere. Princippet ved behandling af forfrysninger — mere præcist for- muleret lokale frostskader — er altså optøning så snart som mu- ligt. Man må dog nok være op- mærksom på, at en person, der lider af f. eks. forfrysninger i en fod, selv er i stand til at gå på foden. Men i det øjeblik, foden er tøet op, kan han som følge af smerter ikke længere bevæge sig ved egen hjælp. Hvis man derfor tøer en forfrysning op, inden per- sonen er kommet til et sted, hvor- fra han let kan transporteres, har man i og for sig gjort patientens situation værre (man har ved op- tøningen forvandlet en selvtrans- portabel patient til en transport- krævende patient). Det skal dog endnu en gang understreges, at selve behandlin- gen af forfrysninger i første om- gang består af optøning, som bedst sker ved hjælp af varmt vand (dog aldrig over 42 gra- der). Princippet ved opvarmning af en person med lav legemstempe- ratur („universelt afkølet") er, at man opvarmer hans krop i før- ste omgang. Men ikke arme og ben! Det blod, der står i arme og ben hos en universelt afkølet person vil ved opvarmning recir- kulere til hjertet, som derved bli- ver afkølet (idet blodet recirkule- rer inden opvarmningen) og en sådan afkøling af hjertet kan medføre funktionsforstyrrelser og i værste fald hjertestop og død. Jens Brønden. KVALITET til KONKURRENCEDYGTIGE PRISER har altid været vort mål og er det også fremover Bestil derfor Deres FOTO-KINOVARER hos os Forlang eventuelt vort tilbud P0LAR-F0T0 Gothersgade 113 1123 København K. Telegramadr.: POLARROSE Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak for samarbejdet og den tillid vi har mødt i årets løb Med venlig hilsen PERSONALET i @ Bikuben 11

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.