Atuagagdliutit - 28.12.1976, Blaðsíða 27

Skoleelever om erhvervspraktik:
God afveksling
fra skolen
Eleverne er tilfredse med praktikordningen
To skoleklasser fra Nuuk har
netop været i erhvervspraktik.
Der var i alt 35 elever i alderen
14—17 år. Praktikperioden varede
i to uger. AGs erhvervspraktikant
Jacob Frederiksen, har talt med
fem af eleverne. De er fra 2. real
i Atuarfik Samuel Kleinschmidt.
Lilian Mølgård er i erhvervs-
praktik som sygeplejerske på
Dronning Ingrids hospital, og her
får hun lov til lidt af hvert. — Jeg
vil gerne være sygeplejerske, si-
ger Lilian, — og jeg mener virke-
lig, at jeg får noget ud af det her.
Jeg er næsten med til det hele;
jeg kan lide det, og det er spæn-
dende.
Anne-Marie Hvid er i børne-
haven „Nuka“, hvor hun hele da-
gen har travlt med at passe børn.
Hun søgte praktik i en børneinsti-
tution for at blive klar over, om
hun egner sig til at arbejde med
børn. Indtil videre er Anne-Marie
godt tilfreds, men da vi talte med
hende vidste hun endnu ikke, om
det er noget for hende.
Michael Boesen er i erhvervs-
praktik i Lundby Foto, hvor han
hjælper med det hele. Han synes,
at det er det mest spændende her
i byen, men på spørgsmålet om,
hvorvidt han kunne tænke sig at
fortsætte i branchen svarede han:
— Nej, det er alt for ensformigt,
men det er en dejlig afveksling
fra skolen.
Knud Lynge og Kristen Kreutz-
mann er i praktik som typografer
på Sydgrønlands Bogtrykkeri. Te
får lov til at hjælpe lidt til, men
ellers „kikker" de bare. De kan
lide atmosfæren. — Men jeg vil
kun være typograf, hvis jeg ikke
får min realeksamen, siger Knud
Lynge.
Lilian Mølgård interveiwes af Jacob Frederiksen.
Lilian Mølgård Jacob Frederiksen-imit aperssornexartoK.
Større medbestemmelse
274 lærere ved de danske folke-
højskoler opfordrede fornylig re-
geringen og Folketinget til ikke
at optræde „formynderisk" i for-
bindelse med debatten om rådig-
hedsretten til den grønlandske
undergrund. Lærerne opfordrede
politikerne til at respektere „den
folkelige medbestemmelsesret".
Endvidere har forretningsud-
valget for Nordisk Folkeparti ud-
talt:
— Det grønlandske folk har
krav på den grad af selvstyre, det
selv ønsker, og på ejendomsret til
naturrigdommene i undergrunden
og havet.
— Ligeledes har det grønland-
ske folk krav på en folkeafstem-
ning, der gør det muligt at fri-
gøre Grønland fra det EF, der
ønsker at tilegne sig det grønland-
ske folks naturrigdomme, siges
det videre.
Nordisk Folkeparti mener iøv-
rigt, at Anker Jørgensens og Mo-
gens Glistrups udtalelser om „at
give frihed til det grønlandske
folk kun kan tolkes som et forsøg
på at løbe fra et ansvar eller at
ville føre danske vælgere bag ly-
set". lod-
Nunavta sårugdlé Islandimut
Islandime amerdlasut årdlerxuti-
gåt, sårugdlit ilåssutigssåt ajutu-
sascralugit, radioavise oxalugtu-
arpoK.
tåssauna islandimiox aulisagka-
nik ilisimatoK Sigfus Schopka,
påsissutigssisimassoK Reykjavik-
ime xanigtukut aulisarnex pivdlu-
go atautsimmerme. Islandime pi-
ssutsit, sårugdlit suvfiaisa amer-
dlissutigssakinerat, åssersusima-
vai avdlane påsissanut ilåtigut
Nunavta erKåne.
1956-ime Islandip erKåne ima-
ne 2,6 mili. tons sårugdlit amer-
dlåssuseKarsimåput. uvdlumikut 1
miil. tonslnarnik.
tåuna islandimiut aulisagkanik
ilisimatuat oxarpoK, malungnar-
tumik sårugdlit Kalåtdlit-nunånit
Islandimut ingerdlaortut. avdlat
isumaxarput, suvfiartordlutik i-
ngerdlaorsoralugit, Kalåtdlit-nu-
nåne sårugdlit suvfivdluarsinåu-
ngingmata. avdlat isumaKarput,
sårugdlit Islandimingånérsusora-
lugit taimåitumigdlo utertut suv-
fiarineKarfingmingnut.
aulisagkanik ilisimatoK Schopka
oxarpoK, 1963-imitdle suvfinerdli-
ortarneic silåinaup pissusinik pat-
siseKartok. ilångupålo, piniarne-
Karnerisa angnertusinerat ajortu-
mik agdlisaisimassoK ikilinerånut
pissoiiatauvdlune.
-den.
Lilian Mølgård Dronning Ingridip nåparslmaviane. Lilian Mølgård på Dronning Ingrids Hospital.
atuartut inutigssarsiutinik misiltnermut:
atuarfingmit avdlånguat-
dlautauvdluarpoK
misilTssamex atuartut iluarigåt
NQngme atuanatigit ardlarit inQ-
tigssarsiutinik misilérKåmerput.
atuartut katitdlutik 35-uput 14-
init 17-inut ukiugdlit. misilinerat
sapåtit akunerinik mardlungnik
sivisussuseKarpok. AG-me inu-
tigssarsiumik misilissup, Jacob
Frederiksenip atuartut ilait tat-
dlimat OKalokatigisimavai. Atuar-
fik Samuel Kleinschmidt-ime 2.
realimérsuput.
Lilian Mølgård inutigssarsiumik
misilivoK nåparsimassunik pårssi-
ssutut Dronning Ingridip nåparsi-
maviane, tåssanilo sut tamat ug-
tulårsinausimavai: — nåparsima-
ssunik pårssissungorniarusugka-
ma, Lilian okarpok, — isumaica-
vigpungalo, måna iluaxutigalugo.
tamangajavisa pexatauvfigåka;
nuånaråra, pisanganarpordlo.
Anne-Marie Hvid børnehaverne
„NUKA“-mipoK, uvdloK nåvdlu-
go mårKerivdlune ulapigdlune.
mérKanik paonringnigtarfingme
misiligkusugsimavoic påsiniardlu-
go, mérKerinigssamut piukunar-
nerdlune. manamut Anne-Mariep
nåmagisimåKå, OKaloKatigigavti-
gule sule naluvå, taimåitungor-
niåsanerdlune.
Michael Boesen inutigssarsiu-
mik misilivoK Lundby Foto-me,
tamalånik tamanik ikiutdlune. i-
sumaKarpoK, måne igdloKarfing-
me pisanganarnerussok, aperigav-
tinile, suliak tåuna pimorutilisa-
nerå akivdlune: — nåmik, åssi-
giåginarpatdlåKaok, atuarfingmit-
dle avdlånguatdlautauvdluarpoK.
Knud Lynge åma Kristen
Kreutzmann naKiterissutut (typo-
graf) Kujatåta naKiteriviane misi-
ligput. ikiutilårsinåuput, kisiånile
issigi ngnåginardlutik. sulivfing-
me pissutsit nuånarait. — kisiåne
nakiterissungorusugsmauvunga
aitsåt, realskolime angussingiku-
ma, Knud Lynge OKarpoK.
Grønlandske
torsk til Island
I Island er mange bange for, at
der vil ske en såkaldt rekrutte-
ringskatastrofe blandt torskene,
fortæller Radioavisen.
Det var den islandske fiskeri-
biolog Sigfus Schopka, der gav
oplysningerne på en fiskerikon-
ference i Reykjavik for nylig. Han
sammenlignede islandske forhold
med den meget ringe rekruttering
af torskelarver, som blandt andre
steder er registreret ved Grøn-
land.
I 1956 var der 2,6 miil. tons torsk
i islandske farvande. I dag er der
kun 1 miil. tons.
Den islandske fiskeribiolog si-
ger, at der finder betragtelige tor-
skevandringer sted fra Grønland
til Island. Nogle mener, at der er
tale om gydevandringer fordi
torsken ikke har rimelige gyde-
betingelser i Grønland. Andre me-
ner, at torsken er af islandsk af-
stamning og derfor søger tilbage
til sit oprindelige fødested.
Fiskeribiolog Schopka sagde, at
den mislykkede gydning siden
1963 skyldes klimatiske forhold.
Og han tilføjede, at en øget
fangstindsats har gjort ondt værre
og bidraget til nedgangen i be-
standen. -den.
Anne-Marie Hvid med børn fra børnehaven „IMuka".
Anne-Marie Hvid mérKat børnehave „Nuka“-mérsut ilagalugit.
Knud Lynge ved en af trykkeriets maskiner.
Knud Lynge naxiterivingme maskinat ilåta saniane.
27