Atuagagdliutit - 28.12.1976, Blaðsíða 37

Statsretsprofessor Peter Germer om undergrunden:
Ifølge FN-teori
har det grønlandske
folk ejendomsretten
Kavdlunåt pissortaisa aulajangiutlsagpåssuk, Kalåtdlit-nunåta iluane aug-
titagssat pigalugit, tamåna nunasiaKarnerme — isumap kisime taperser-
slnauvå, nålagauvfiup pissugssauneranut professore Peter Germer oKar-
poK. (åssimTpoK K’eKertarssQp erKåne Ivnap KåKå. åssil.: Bent Olsen).
Hvis de danske myndigheder vil hævde, at de har retten til mineralske
råstoffer i Grønlands undergrund, så kan det kun støttes på en koloni-
teori, siger porfessor i statsret Peter Germer. (Billedet viser Skarvefjeldet
ved K’eKertarssuaK. (Foto: Bent Olsen).
— Det er et spørgsmål, om sta-
ten overhovedet har ejendoms-
retten til Grønlands undergrund.
FN har anerkendt teorien om
„oprindelige rettigheder'", og iføl-
ge den har det grønlandske folk
ejendomsretten.
Sådan siger professor i statsret
Peter Germer til AG’s korrespon-
dent i København. Efter henven-
delse fra Siumut Nuuk afleverede
Peter Germer en foreløbig udta-
lelse til hjemmestyrekommissio-
nens møde i november. Kommis-
sionen har derefter bedt Peter
Germer og den anden statsrets-
ekspert, professor Ole Espersen,
om at svare på en række spørgs-
mål om de oprindelige rettighe-
der, som kommissionen ikke tid-
ligere har været opmærksom på.
— Teorien er slået igennem i to
FN-konventioner fra 1966, om
økonomiske og sociale rettighe-
der, og om politiske og borgerlige
rettigheder. De siger begge, at et
folk har den fulde ret til at råde
over sine naturgivne ressourcer.
Det er et stærkt grundlag for
grønlændernes krav om ejen-
domsretten, siger Peter Germer.
Lufthavnen og landingsbanen i
Nuuk er klar til at modtage de
første fastvingede fly i 1979-1980.
Den kommer til at koste henved
80 miil. kr. Hertil kommer ud-
gifter til værkstedsbygninger og
en hangar til Grønlandsfly.
Både i Grønlandsrådet og i
landsrådet har der været svære
forbehold over for beløbet. „Tek-
nikernes opskruede projekt" har
nogle benævnt lufthavnen. På
Hvad kan der gøres for at for-
øge kontakten mellem kommu-
nalbestyrelse og vælgere?
Det har kommunalbestyrelsen i
ManitsoK drøftet— og disse drøf-
telser mundede også ud i nogle
konkrete forslag. Det er nu på-
lagt dagsordensudvalget at for-
midle kontakten mellem kommu-
nalbestyrelsen og vælgerne _ bl.a.
ved at føre de nævnte forslag ud
i livet.
Under kommunalbestyrelsens
drøftelse var der bred enighed
om, at det er meget ønskeligt at
forbedre kontakten mellem kom-
munalbestyrelsen og vælgerne.
Det blev bl.a. nævnt, at befolk-
ningen i al almindelighed ved for
lidt om de gældende vedtægter.
Det blev påpeget, at borgmeste-
ren muligvis efter hvert kommu-
Der er grundlag for, at grøn-
lændere, som enkeltpersoner el-
ler grupper, indklager Danmark
for FN’s nyoprettede menneske-
rettighedskomite. Danmark er
blandt de stater, der har skrevet
Peter Germer.
landsrådets efterårssamling var
der mange indvendinger mod
landingsbanen, som stod på en af
de øverste pladser i prioriterings-
listen. Adskillige medlemmer af
landsrådet mente, at lufthavnen
måtte kunne anlægges for et min-
dre beløb, og at den ikke burde
prioriteres så højt.
På et møde mellem grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen og
landsrådets forretningsudvalg d.
nalbestyrelsesmøde bør tage ud
til alle kommunens bygder for
på offentlige møder at redegøre
for kommunalbestyrelsens for-
handlinger og beslutninger. Men
andre mente, at denne opgave
først og fremmest må påhvile de
respektive bygders kommunalbe-
styrelsesmedlemmer.
I øvrigt var der enighed om, at
borgmesteren efter hver bygde-
tur, han foretager, må udarbejde
en rapport til kommunalbestyrel-
sen.
Der var enighed om, at man i
oplysningsarbejdet bør satse mere
på TV og aviser. Der skal ikke
blot orienteres om kommunalbe-
styrelsens arbejde, men også lø-
bende orienteres om de gældende
vedtægter og andet, der kan have
interesse for vælgerne. F.eks. kan
under på en valgfri protokol, der
trådte i kraft, i marts i år, og
den siger, at enkeltpersoner kan
henvende sig til menneskerettig-
hedskomiteen, hvis de mener de-
res rettigheder er krænket.
— Formanden for hjemmesty-
rekommissionen har forklaret, at
„et folk" i den forbindelse skal
forstås som en suveræn stat?
— Det er i hvert fald forkert.
Ifølge forarbejderne til konven-
tionen må det også betyde en be-
folkningsgruppe som den grøn-
landske. Den danske regering
mente, da man skrev under på
konventionen, at den nok ikke
gjaldt grønlænderne, men jeg me-
ner, det er forkert. Både FN’s
generalforsamling og den ny men-
neskerettighedskomite har en an-
den opfattelse.
— Er grundloven en hindring
for, at befolkningen d Grønland
kan have ejendomsretten til un-
dergrunden?
— Nej, det er en misforståelse
af grundlovens paragraf 1. Der
står kun, at grundloven gælder
for alle dele af Danmarks rige.
Det fremgår af forfatningskom-
10. december i København blev
det dog godkendt, at ministeren
gik videre med planen.
Ministeren gjorde opmærksom
på, at der ikke var tale om, at
forretningsudvalget skal vælge
mellem at begynde byggeriet af
et hospital eller en ny landings-
bane. Begge dele skal bygges
over flere år. Første års udgift
til landingsbanen er 17 mili. kr.
Beløbet er allerede på finansloven
for det kommende år, oplyste
grønlandsministeren, og nu er
man så langt henne på året, at
det vil være svært at lave om.
Grønlandsministeren er meget
stemt for at bygge landingsbanen
så hurtigt som muligt, selvom
det vil betyde, at der så ikke kan
anvendes lokal arbejdskraft. Han
mener, at landingsbanen i sig selv
vil fremme udviklingen — og der-
med også beskæftigelsen på læn-
gere sigt.
k.n.
der arrangeres rundbordssamta-
ler i TV mellem repræsentanter
for vælgerne og kommunalbesty-
relsesmedlemmer.
Nogle af de ting, kommunalbe-
styrelsen vedtog i denne forbin-
delse var at rette henvendelse til
TV-foreningen i ManitsoK for at
søge at opnå et bedre samarbejde.
Ligeledes vil man søge at opnå et
samarbejde med G.O.F. om at ar-
rangere offentlige møder mellem
kommunalbestyrelsen og vælger-
ne.
missionens betænkning fra 1953,
at meningen kun var, at grund-
lovens frihedsrettigheder kom til
at gælde for Grønland, og grøn-
lænderne blev repræsenteret i
folketinget. Der var ikke tænkt
på ejendomsretten til undergrun-
den, og der står heller ikke noget
om den.
— Hvad er egentlig ejendoms-
retten til undergrunden?
— Hvis grønlænderne har ejen-
domsretten til undergrunden, så
er det dem, der bestemmer, om
undergrunden skal udnyttes, eller
den skal ligge urørt. Det må i
hvert fald ligge i ejendomsretten.
— Er ejendomsretten det sam-
me som statens højhedsret, som
det er sagt i debatten?
— Nej. Statens højhedsret er
et monopol på magtudøvelse. Hvis
der sker forbrydelser, er det sta-
tens myndigheder, der skal rykke
ud og opretholde lov og orden.
En anordning fra 1935 siger,
at råstofferne i Grønland tilhører
staten, og det gentages i minelo-
ven fra 1965. I et notat fra stats-
ministeriet til hjemmestyrekom-
missionen siges det, at dette er en
proklamation af statens højheds-
ret over råstofferne.
Det har jeg meget svært ved at
finde nogen mening i. Staten kan
have højhedsret til territoriet el-
ler undergrunden, men det giver
Isbjørneskind
kostede 3000 kr.
i gennemsnit
På Den kongelige grønlandske
Handels auktion den 14. decem-
ber over grønlandske skind kom
1.448 blåræve- og 68 isbjørne-
skind under hammeren. Der blev
budt livligt — især på de bedre
kvaliteter ræve, som opnåede
særdeles gode priser, hvorimod
de ringere kvaliteter måtte give
en del efter i pris. I gennemsnit
steg dog blårævene med godt 15
procent og hvidrævene med 27
procent i forhold til december i
mende registreredes et mindre
fald — nemlig på 6,5 procent —
i forhold til sidste auktion.
Alle skindene blev solgt, og de
vigtigste køberlande var England,
Italien, Østrig og Vesttyskland.
Omsætningen kom op på 615.000
kroner.
Blårævene kostede fra 10 til
400 kr. pr. skind. Gennemsnittet
var 220 kr. Hvidrævene kostede
30—400 kr., gennemsnitligt 212.
Og isbjørnene kostede fra 700 til
6000 kr. Gennemsnittet var 2944
kroner.
■ingen mening, at staten skulle
have højhedsret over råstoffer.
Der er ingen tvivl om, at Dan-
mark hele tiden havde haft høj-
hedsretten over Grønland, så an-
ordningen af 1935 og senere mi-
neloven kan kun dreje sig om
ejendomsretten. Derfor synes jeg,
statsministeriets notat er misvi-
sende.
— Er det i virkeligheden et ko-
loniproblem?
— Der er i hvert fald koloni-
problemer i det. Før 1953 var
Grønland en koloni. Ved grund-
lovsændringen blev Grønland en
integrerende del af det danske
rige. Men det gælder kun de for-
hold, som grundlovsændringen
tog sigte på. Det retslige forhold
om ejendomsretten til råstofferne
er overhovedet ikke berørt i for-
bindelse med grundlovsændrin-
gen. Det vil i virkeligheden sige,
at på dette område står koloni-
magt overfor koloni. Hvis de dan-
ske myndigheder vil hævde, at de
har retten til mineralske råstoffer
i Grønlands undergrund, så kan
■det kun støttes på en sådan kolo-
ni-teori. For da man indførte an-
ordningen i 1935, var retsgrund-
laget udelukkende dette, at man
mente, at kolonimagten kunne
gøre hvad som helst.
Karen Nielsen.
DANADVOCATE
G. Munk-Bryde,
advokat.
Telf. 2 14 37
Bqx 288, 3900 Godthåb
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9.
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
Officielt
I henhold til Aktieselskabslovens
§ 158 stk. 1 bekendtgøres herved,
at nedennævnte aktieselskaber har
indsendt årsregnskab til Aktiesel-
skabs-registret:
37.134 Kangamiut Shrimp Ltd. A/S
(1974/75)
57.605 Arctic Invest A/S (1975/76)
58.439 INTER POLAR A/S (1975/76)
60.107 Carl Bejder Christensen,
entreprenørfirma A/S (1974/75)
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. december 1976
J. R. Karlsson
Lufthavnen i Nuuk
skal gennemføres
Grønlandsministeren kraftig fortaler for projektet
— 17 miil. kr. allerede afsat på finansloven
Bedre kontakt
37