Atuagagdliutit - 11.12.1985, Síða 3

NR. 50 19é5
ATUAGAGDLiUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
GRØN LANDSPOSTEN
Quj anarsuaq
tamassinnut
J-F. Ukiut 125-it suuppat kultureqarnermut qaammarsaa-
nermullut tunngatillugu? Amerlanngeqaat Europami pissut-
s>t eqqarsaatigalugit. Allaalluinnarporli issittut pingaartumillu
Inuit eqqarsaatigalugit. Eskimuut aviisiat allaat silarsuarmi si-
ullersaalluni qalipaatilinnik assiliartaqartartoq, 1861-imi ta-
mani uissuumisitsivoq. Sapiitsuliornipajaatullu isigissaavoq
aviisi taanna ukiuni tulliuttuni 125-ini atasinnaasimammat, is-
sittuni aviisiliornermi pissutsit eqqarsaatigalugit.
Aammali Atuagagdliutit tassaapput nunatsinni namminer-
sornerusumik ingerlatat siullerpaat ilaat, kultureqarnikkut su-
•iniarfik ingerlasinnaasimasoq Danmarkimit tapiiffigineqar-
nani tikisitanillu sulisoqarnani, qanga suut tamarluinnanga-
iaasa naalagaaffimmit isumagineqarallarmata. Kalaallit pini-
artut landskassimut nakkartitamikkut akilersorsimavaat avii-
S'P suliarineqarnera, akeqanngitsumik sinerissami illunut ag-
9uaanneqarsinnaalersillugu. Taamatut aningaasalersuineq
'ngerlavoq 1927 tikillugu, ukiunilu tulliuttuni 40-ini Danmar-
^•P tapiissuteqartarnera eqqaasanngikkaanni, kalaallit akile-
raartartut akilersorsimavaat nunap aviisiata naqitertarnera.
Aviisip ukiunik 125-liinerani pissutissaqarpoq qamannga
Pisumik qutsavigissallugit kalaallit inuiaat Danmarkillu naala-
Qaaffia aningaasaliisarsimammata aviisi ingerlaannarsin-
naaqqullugu. Assullu aamma qutsavigaavut atuartartuvut
soqutiginninnerat pillugu.
Pissutissaqarportaaq qujaniarluni eqqaaniassallugit aviisip
Pilersitsisui: naalagaq H.J. Rink, Kalaallit Nunaannik ullumi
'nuuffigisatsinnik tunngaviliisoq, taasumalu suleqatai aaq-
Qissuisut Rasmus Berthelsen aamma Arqaluk, Lars Møller
faamatullu kikkorpassuit ukiut ingerlaneranni aviisimi sulisi-
masut.
Ullumi AG tupinnartorsiassaqanngilaq. Aviisimi kiser-
maassiunnaavippoq issituni tusagassiornermik. AG
maanna aviisiuvoq nalinginnaalluinnartoq, aviisit allat
Pissuseqatigilluinnarlugit. Taamatut aviisi ingerlaqqis-
Saaq neriuutigalugu suli ukiorpassuarni tulliuttuni aam-
nia atasinnaajumaarluni. ■
Hjertelig tak til alle
J-F. Hvad er 125 år i kulturel og oplysningsmæssig sam-
menhæng? Ikke ret mange, i hvert fald efter europæisk måle-
stok. Men det er noget helt andet, når man taler om Arktis og
specielt om eskimoerne. En eskimoisk avis, der — som den
første i verden — bragte farveillustrationer, var ikke mindre
end en sensation i 1861. Det er også noget af en bedrift, at
den samme avis har holdt sig i live i de følgende 125 år, vilkå-
rene for arktisk bladdrift taget med i betragtning.
Atuagagdliutit er tilmed noget af de første hjemmestyrede
foretagende i Grønland, et kulturelt organ, der klarede sig
oden bloktilskud og tilkaldt arbejdskraft på et tidspunkt, hvor
så godt som alle de andre institutioner var under statens regi.
Uet var de grønlanske fangere, som gennem afgifter til land-
skassen, betalte fremstilling af bladet, så det kunne blive ud-
delt gratis til husstandene på kysten. Denne finansierings-
form fortsatte frem til 1927, og bortset fra de følgende 40 år,
hvor bladet var på den danske finanslov, så var det de grøn-
landske skatteborgere, der betalte udgivelsen af landets
blad.
På avisens 125 års dag er der grund til at rette en varm tak
fil det grønlandske folk og den danske stat for den økonomi-
ske bistand, der betingede bladets fortsatte eksistens. Vi si-
ger også hjertelig tak for interessen fra vore læsere.
Men der er også grund til med taknemmelighed at mindes
bladets fædre: kgl. inspektør H.J. Rink, der grundlagde
Grønland af i dag og hans medarbejdere, redaktørerne Ras-
mus Berthelsen og Lars Møller, samt alle de mange anony-
me, som gennem årene har viet deres kræfter til bladets drift.
I dag er AG langtfra nogen sensation. Bladet har abso-
lut ikke længere eneret på arktisk kommunikation. AG er
et ganske almindeligt blad, der skal klare sig på samme
vilkår som andre trykte medier i landet. På det grundlag
fortsætter bladet i håb om at kunne klare skærene også
i de følgende mange år.
I
I
Ukiuni kingullerni 24-ingajanni Atuagagdliutit aaqqissuisuat Jørgen Flei-
scher qujavoq atuartartunut, annonciliisartunut, suleqataasimasunut sule-
qatinullu.
Jørgen Fleischer, A tuagagdliutits redaktør i næsten 24 år, takker sine læse-
re og annoncører samt tidligere og nuværende medarbejdere.
Nandut
mérauvdlunga Atuagagdliutit na-
Kiterivingmit atorniarsinaussarav-
tigit atuartaKaka, imaisalo ilaisa
artornartortait påsingikaluaruvkit-
dlurut ilångutardlugit. Nungmiut
utoricartaisa ajoKitOKarigaluartik
OKalualårissåinarpåt, Atuagag-
dliutit naidtertarnerine itutoKaK
iliniarfigssuarmilo iliniartitsissoK
umiamigoK inussoK. kalåtdlit mé-
raunivtinut angalajuartungmata
tamåna tupingnartusoringilarput,
imaKale pisanganarsimanera er-
Karsautigissarunardlugo, angala-
juartutdle nåpitagait encumilårtu-
nik ilaKartarmata soKutigivatdla-
sanago. tåussuma åssingajå igdlau-
tigissarparput. Nungmiut Kajartor-
tut ilåta akivtine uvdlånguaK nåpi-
lersimavai Morsisikut K’årusung-
miut umiaussakasingmingnik sila-
mukårtut. takorniuterérdlutik asu-
na pilersoK: unakasingåsit sordlo
seidneK nuilårtOK pikane ernisimå-
ngitsoK. kangimutdlo tikuardlune.
pisså uvfa igdlugtuatårdlune ipug-
tOK unalo Kungujulårdlune. tai-
måitut nalautagssaussarmata uva-
guvtinut soKutåungitsut.
Knud Oldendowip atuagaic Bog-
trykkerkunsten i Grønland 1957-
me Københavnime naKitertipå. ku-
pernerme 133 agdlagsimavoK: juli-
me 1827 Rasmusinguaic Amerdlup
Ki'nguane Sisimiunut atassume au-
vartuneinusimavoK. nangminerdlo
encaimassalerssårumine OKalua-
sårpoK: »umiamigoK erniugama
KioKinagama tugtup amianut imu-
pånga umiardlo tupiussamik Kuliv-
dlugo«. atuaravko encaeriatårpara
Rasmus Berthelsenip Atuagagdliu-
titoncatigut inungornilerssårutå,
naninasuardlugulo.
Atuagagdliutine nr. 6, 24. januar
1885-mérsume Rasmus Berthelsen
agdlagatcarpoic Kuletcutserdlugo
»OKauserpånguit«: »Nungme ag-
dliartungilanga Amerdlup Ki'ngua-
ne inussugama; angajoricåka A-
merdlormiungmata; atåtaga pi-
niartussoK tugtuniartitdlugo, nu-
nap timåne inusimavunga uvdloK
10. Jule 1827. Angajoricåma OKa-
lualårutigissarpåt, taserssuåku-
ngOK ikårtordlutik ikorfigssaming-
nut inunialerama umiame, tulåi-
nardlutik igdluikiordlutik inutipå-
nga. sumitdlunga kuisinersunga tu-
sångisåinarpara, nunap timånitdlu-
ngalunit anitdlatdlutalunTt pisima-
nersoK; siornångorpoK Amerdlu-
liarama puiormigama, agdlagar-
ssuit Kimerdlorniåsavdlugit, tåssa-
ne takusinaugaluaravko sume kui-
situnga.«.
1977-me Rasmus Berthelsen-ip i-
nuneranit ukiut 150-ngortug-
ssaungmata NungmiutorKat OKa-
luasårissartagåt ericaivdlugit »ajo-
KitorKamik« Jutdle ilaglne kalåt-
dline inuiaKatigissutsime tugsiaKå-
tårtitsissalernermigut OKalugfing-
migdlo pinersaissarnermigut nag-
dliutorsiornartorssuångortisimagå
sinerissamutdlo ajoKitut iliniartita-
migut sinerissamut siåmarterdlugo,
mingnerungitsumi, »Guterput« å-
måtaoK pissussoK Jutdlip nuånår-
fiuvdluartarneranut. tamåko er-
Kaivdlugit isumerpunga »Jutdle
’76«. åridgssuissuvfiga avKutigalu-
go inunera erKainiarumavdlugo sa-
niatigutdlo »umiame inungortitsi-
neK« agdlagå atordlugo iluarsine-
KarKuvdlugo.
tamåna A/G-kut iluarserigag-
ssaugaluarpoK, kikut tamarmik
»Jutdle« atuarneK ajormåssuk, ki-
ngusinåraluardlunile nanduteicar-
neK nipangersimåinarnermit pit-
saunerussarpoK.
taimåitumik sume kuisivfia åma
ilångukumavdlugo ikingutitut sule-
KatitOKara højskolime iliniartitsi-
ssok Adam Nielsen Sisimiunut tele-
fonerfigåra pivfigssaicarpat pala-
sertik ikiortiginiariardlugo Rasmus
Berthelsenip kuisivfia Ministerial-
bogimftOK misigssornialårKuvdlu-
go. misigssuinermingne nanissait
takutipåka:
inuvik ukioK uvdlordlo:
Nr. 46. 1827 10. juli
mérKap arKe tamaisa:
Rasmus Storm Josva Berthel (-sen-
ertaKångitsoK)
uvdloK kuisivfik oKalugfingme ig-
dlumilunit:
angerdlarsimavfingme 11. ernisug-
siortOK (kingulia erssigungnaersi-
mavoK) OKalugfingme 2. Sept.
1827.
angajorKåvisa arKe, sussut, atorfiat
sumiiissusiatdlo:
kalåleK Jens Berthelsen nulialo Es-
ter Sofia Kleist Amerdlormiut.
KeKartuisa arKe sussusiat sumiussu-
siatdlo:
ilagtt kalåtdlit.
misigssuinermut atsiortOK:
Adam Nielsen.
auvfarme erniunera KularnåipoK
tangeKartitauneratalo kingusissu-
sia perKuteKartugssauvoK taimane
auvartut Kåumatit ardlerdlugit pu-
larKassarnere.
Peter Egede.
nekeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK