Atuagagdliutit - 11.12.1985, Page 24

24
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1985
1924 indrettedes i ^isimiut/Hol-
steinsborg en fabrik til produktion
af henkogt helleflynder.
Mange fremmede fiskere
Samtidig med udviklingen af det lo-
kale grønlandske fiskeri indfandt
der sig en stor flåde af fremmede fi-
skefartøjer på fiskebankerne i Da-
visstrædet, først norske fra 1924,
derefter færøske, britiske, portugi-
siske m.fl. — Fremmedfiskeriet var
overvejende et torskefiskeri, og der
var torsk nok til alle.
Men i årene 1924-34 foregik tilli-
ge et stort kombineret norsk-britisk
helleflynderfiskeri på bankerne,
idet der fiskedes fra motordoryer til
store frysemoderskibe, og for at
give et indtryk af fiskeriindsatsen
kan det nævnes, at i 1928 ville læng-
den af samtlige langlinesætninger
kunne have nået Jorden rundt tre
gange ved ækvator.
Resultatet blev, at midt i 1930-
erne var helleflynderbestanden fi-
sket op, hvorfor dette fiskeri op-
hørte. Det ramte også grønlænder-
nes helleflynderfiskeri, så leverin-
gerne til henkogningsfabrikken
svigtede, hvorfor produktionen af
helleflynderkonserves ophørte i
1935. Men det fik alligevel en posi-
tiv effekt, idet man for at forsyne
fabrikken i Sisimiut/Holsteinsborg
i 1935 forsøgte rejetrawling med
held i de nærliggende fjorde, og det
blev starten til det rejefiskeri, som i
dag er Grønlands vigtigste fiskeri.
Under krigen fortsatte grønlæn-
dernes fiskeri, der jo også omfatte-
de andre ressourcer, næsten ufor-
andret, mens den fremmede fi-
skerflåde udeblev.
Grønlændernes tur
Efter krigen kom der for alvor skub
i det grønlandske fiskeris udvik-
ling, og medens udviklingen i
1920erne var forårsaget af en kli-
mamildning, var udviklingen nu en
følge af en politisk beslutning, som
blev taget efter statsminister Hans
Hedtofts rejse til Grønland i 1948.
Det blev de store reformers periode,
da grundlovsændringen i 1953
bragte Grønland fra kolonistade til
at være en ligeberettiget del af det
danske rige. Det blev til integra-
tionspolitikken, hvor det grønland-
ske krav var et samfund efter dansk
mønster med samme rettigheder og
samme pligter. Fiskeriet gennemgik
en rivende udvikling med opbyg-
ning af en moderne fiskeindustri og
en stor kutterflåde i løbet ag
1950erne og -60erne.
1 første omgang var det mest reje-
fiskeriet, som forsynede fabrikker-
ne, da fiskeriundersøgelserne i åre-
ne lige efter krigen havde fundet ri-
ge indenskærs rejeforekomster,
navnlig i Disko Bugt. — Da fabrik-
kerne udstyredes med fryserier,
blev produktionen af saltfisk og
tørfisk for en stor del afløst af en
fryseproduktion, og desuden kun-
ne flere andre fiskearter inddrages i
denne produktion, således helle-
fisk, havkat, uvak, rødfisk m.fl..
Laksekrigen
I 1964 sprang det grønlandske lak-
sefisken op til 1.500 tons fra 500
tons året før, og siden har produk-
tion af frosne laks økonomisk ind-
taget tredjepladsen i den grønland-
ske fiskeriproduktion næst torsk og
rejer. Men laksen blev hurtigt fiske-
riets problembarn, efter at mærk-
ningsforsøg havde afsløret, at den
laks, som om efteråret tages ved
Vestgrønland, kommer tilvandren-
de fra elve i Nordamerika og Nor-
deuropa. Det udløste den såkaldte
»laksekrig« med kraftige protester
fra laksenes hjemlande, og efter in-
ternationale forhandlinger måtte
Grønland fra 1971 begrænse sit lak-
sefisken til knap 1200 tons årligt,
mens andre landes laksefisken ved
Vestgrønland skulle nedtrappes for
helt at ophøre efter 1975.
Industrialiseringen
Fiskeriets industrialisering ændre-
de helt det grønlandske samfunds
struktur. Der foregik store befolk-
ningskoncentrationer i byerne,
hvor de fleste fabrikker var placere-
de, mens mange bygder og boplad-
ser affolkedes eller blev totalt ned-
lagte mer eller mindre tvunget. Det
fik vistrækkende sociale og politi-
ske følger, ikke altid til glæde for
grønlænderne.
Samtidig med udviklingen af det
grønlandske fiskeri i denne periode
indfandt de fremmede fiskerflåder
sig igen i stigende omfang. Det var
især færøske og norske linefiskere,
portugisiske doryfiskere og tyske
trawlere, men endnu syntes res-
sourcerne at slå til til alle, og det var
først i den følgende periode, det
blev nødvendigt at regulere fiske-
rierne, selv om der allerede i
1960erne var tegn på overfiskning.
Trawlerprojektet
Den sidste fase i fiskeriets udvikling
var udbygningen af en grønlandsk
flåde af store havgående trawlere.
Til forsyning af fabrikkerne var det
indenskærs småbådsfiskeri ikke til-
strækkeligt, og det førte til, at KGH
i 1969 startede et stortrawlerprojekt
til udenskærs fiskeri. I løbet af
1970-80erne opbyggedes en anselig
flåde af trawlere, både statsejede og
privatejede. 1 1984 var der 45 far-
tøjer over 100 BRT, hvoraf 10 stats-
ejede i 1985 er overgået til hjemme-
styret.
Uheldigvis faldt realiseringen af
trawlerprojektet sammen med et
fald i havtemperaturen, som satte
ind efter 1968, og som var lige så
brat som temperaturstigningen om-
kring 1920. Resultatet blev en dra-
stisk nedgang i torskebestanden
forårsaget af svigtende rekruttering
og forstærket af den store fremme-
de trawlerflådes rovfiskeri. Medens
det samlede årlige torskefiskeri i
midten af 1960erne var omkring
400.000 tons, hvoraf de grønland-
ske fangster kun udgjorde omkring
50.000 tons årligt. Situationen var
da så alarmerende, at torskefiske-
riet på grønlandsk foranledning si-
den 1974 har været reguleret ved in-
ternationale aftaler om kvotering.
Det svigtende torskefiskeri bevir-
kede, at de grønlandske trawlere
måtte søge andre ressourcer, og da
blev trawlerflådens redning de ude-
nskærs rejeforekomster, som var
konstaterede allerede i 1965 af un-
dersøgelsesskibet DANA. Det
udenskærs rejefiskeri kom til at
foregå i skarp konkurrence med an-
dre nationers, og midt i 1970erne
voksede det internationale ude-
nskærs rejefiskeri eksplosionagtigt
til et maksimum på over 40.000 tons
i 1976. Det rejste omgående et grøn-
landsk krav om begrænsning af fi-
skeriet, og siden 1977 har rejefiske-
riet været reguleret ligesom torske-
fiskeriet på basis af årlige biologi-
ske bestandsbedømmelser.
Nye toner i grønlandspolitikken
Samtidigt med den sidste periode i
fiskeriernes udvikling kom der nye
toner i den generelle grønlandske
politik. En ny generation af grøn-
landske politikere gjorde op med
integrationspolitikken og krævede
større selvstændighed og en udvik-
ling ud fra grønlandske forudsæt-
ninger, hvilket også kom til at præ-
ge fiskeripolitikken. Nedlæggelse
af bygder var nu ikke længere sa-
gen, og i stedet overføres fra slut-
ningen af 1960erne flere investerin-
ger til bygderne. Det vigtigste fiske-
ripolitiske mål var, at Grønland
selv skulle administrere sine fiskeri-
ressourcer, og emd udvidelsen af fi-
skerigrænserne til 200 sømil pr. 1.
januar 1977, med indførelse af
hjemmestyred. 1. maj 1979og med
Grønlands udtræden af EF i begyn-
delsen af 1985 er dette mål ved at
være nået. Grønlænderne er blevet
herre i eget hus og kan nu selv admi-
nistrere deres ressourcer i samråd
med danske myndigheder og andre
nationer. Et aktuelt eksempel herpå
er den 5-årige aftale med Ef, som
får tildelt visse fiskerirettigheder
mod at yde et pengebeløb til Grøn-
land på over 1 mia. d.kr..
Fermtidsmuligheder
Kan der nu på baggrund af alt det
foregående siges noget om det grøn-
landske fiskeris fremtidsmulighe-
der? — Den politiske side af sagen
er klar nok, usikkerheden beror på
den lunefulde natur og øko nomien.
Hvis varmeperioden 1920—68 var
noget usædvanligt, hvad prof. W.
Dansgaards klimatologiske under-
søgelser kan tyde på, er udsigten for
torskefiskeriet ikke alt for lys, også
må det fremtidige fiskeri baseres på
en større variation med en fordeling
på flere mindre ressourcer, hvor
hellefisken nok vil komme til at ind-
tage en mere fremskudt plads. Set
fra et økonomisk synspunkt må
industrien da indtages at skulle sat-
se på mere forædlede produkter. —
Hvad rejebestanden angår, synes
den at være ret stabil, da den ophol-
der sig i de dybe varme vandlag, og
muligvis har torskens tilbagegang
endog været til fordel for rejerne,
Da torsken er en betydelig konsu-
ment af rejer.
Et interessant perspektiv er nylig
fremsat i en artikel af W. Dans-
gaard. Atmosfærens forurening
med kuldioxid forårsaget af den år-
lige forbrænding af kul, olie og gas
vil have en »drivhuseffekt«, der
hæver luftens temperatur over hele
Jorden. En sådan klimaændring
kan få afgørende indflydelse på li-
vet i havet ved Grønland på lidt
længere sigt og måske give torskefi-
skeriet gunstige og stabile forhold,
selv om udviklingen globalt set nok
er problimatisk.
Partiip Siumup
ATUAGAGDLIUTIT
ukiuni 125-ni
pilluaqquaat
Nunatta tamani aviiseraatit,
imarisatit, sammisatit,
aliikkutaapput,
sammissu taapput,
asasaallutillu,
oqqassutaapput.
Taamaakkavit inuttut
siunertalittut ipputit,
kuninneqaruit
isanneqaruit,
nikallujaapputilli
tunuarteratit.
Sorsuutigalugu
anguniarlugu,
nuna inuilu
ataatsimoorsinnaasut
peqatigiillutik
isummersinnaanissaannut
tikku u ttuarpa tit,
suleqqusarpatit.
Tamassa nalerassaq
allattuarputit.
Pilluarit!
Pingaartitarput!
A/G-eerput.
Siumut-
partiet ønsker
ATUAGAGDLIUTIT
til lykke med de
125 år
Du, grønnelandske post,
som stadig spreder ud
nyheder og artikler,
spektakler fra det
ganske folk.
Du elsket er,
men også mindre populær,
og mange skændes gennem
dig.
Du ligner en person,
er målbevidst og ej kujon.
Får du et kys på kinden her,
får du et smæk af den næste
der.
Giv aldrig op,
tab aldrig mod,
men kæmp for dem, som har
dig kær,
et enigt folk i fællesskab,
som tror på deres fælles sag.
Og skriver du som ofte før
og sætter ud sømærker,
da lykke ti I
du stolte blad!