Atuagagdliutit - 11.12.1985, Blaðsíða 32

32
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1985
Kisitsisit Greeneximeer-
sut annilaarutaasut
Aatsitassat pillugit ataatsimiititaliami ilaasortat tallimanngormat ataatsimiikkamik
piffissap affangajaa atorpaat Greenexip aningaasaqarniarneranut tunngasut
oqaluuseralugit
Kalaallit Nunaanni aatsitassat pil-
lugit ataatsimiititaliami ilaasortat
sisamanngormat Københavnimi
ataatsimiinneranni piffissap ilaru-
jussua atorneqarpoq zinkip akikil-
liartornera Greenexillu nammineq
aningaasaataasa ukiup aallartinne-
raniit 208 mio. kr-inik ikileriarsi-
manerat oqaluuseralugu.
Aalajangersimavugut ajornar-
torsiutit oqaluuseriumallugit,
ataatsimiinnerup kingornatigut
ataatsimiititaliami siulittaasoq,
naalakkersuisut siulittaasuat Jona-
than Motzfeldt oqarpoq. Ingerlat-
seqatigiiffimmi aningaasaleeqataa-
simanngikkaluariuta attuumassu-
teqarpugut ingerlatsivik taanna ka-
laallinut milliuunerpassuarnik sun-
niuteqartarmat. Ingerlatseqatigiif-
fillu ikiorserniarlugu sapinngisatin-
nik iliuuseqareersimavugut.
Taasinnaavara ukiormanna ma-
tusisariaarullugit nioqqutissiassaat
amerlisimagivut, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq. Aningaasaliisuusi-
masut aningaaseriviillu atassute-
qarfigisaasa qanoq iliorniarnerat
uagut sunniuteqarfigisinnaanngi-
larput. Nalunaaquttat akunnerini
48-ini kingullerni Greenex atassute-
qarfigillattaartuarsimavarput. Di-
rektør Erik Sprunk-Jansen siulit-
taasuallu Landsretssagfører Esben
Dragsted oqaloqatigisimavagut,
taakkulu ajornartorsiutiminnik zi-
nikkullu akikillisimaneranik oqa-
luttuussimavaatigut.
Qanittukkut Erik Sprunk-Jansen
neriulersimagaluarpoq ukiortaa-
miit akitsoriartoqqilerumaartoq.
Taamatut neriukkunnaarsimaga-
mi?
Taamaassoraara, pissutsimmi
nalilerluarsinnaajumallugit alla-
nuttaaq atassuteqartarsimavugut.
Atassuteqarfigisavullu tamakku
aamma isumaqarput pissutsit uki-
ortaamiit allatut iliumaartut. Im-
maqali Greenexip direktøriata neri-
ulluarneratut annertutiginngitsu-
mik.
Ataatsimiititaliap inissisimanera
Pissutsit Greeneximut tunngasut
taama sivisutigisumik oqaluuseri-
sariaqarsimagassigit oqaluuserisas-
sanik allanik kinguartitsisariaqarsi-
mavisi?
Aap, tassami piffissaq annertoo-
rujussuaq tassunga atorsimagatsi-
gu. Nalunaaquttat akunnerini talli-
mangajanni ataatsimiikkatta pif-
fissap affaata missaa Greeneximut
atorparput. Allanik pingaaruteqar-
tunik oqaluuserisassarpassuaqarsi-
mavugut taasinnaavaralu ataatsi-
mititaliap inissinneqarsimaneranut
tunngasoq.
Taanna qanoq piva?
Ataatsimiititaliami isumaqati-
giippugut tamanna Danmarkimi
Kalaallit Nunaannilu naalakkersui-
sut oqaluuserisariaqaraat. Taman-
nalu immaqa qanittukkut piumaar-
poq. Naatsorsuutigaara januarimi
Danmarkiliaqqikkuma naalakker-
suisunut saqqummiukkumaarlugu.
Naalagaaffeqatigiit ataatsimiin-
nissaanni?
Aap, naalagaafffeqatigiit ja-
nuarimi ataatsimeeqatigiinnissaan-
ni oqaluuseritikkumaarpara. Ta-
mannali pitinnagu Kalaallit Nu-
naannut ministerinik oqaloqatigin-
nissutigiumaarpara, ilisimatikku-
maarparalu tamanna pillugit uagut
kalaallit qanoq isumaqarnersugut.
Kalaallimmi tungaaniit kissaatigi-
neqarluinnarpoq Kalaallit Nunaan-
ni aatsitassat pillugit ataatsimiitita-
liaq kalaallinit oqartussaaffigine-
qartariaqartoq. Københavnimiis-
sagaluaruni Kalaallit Nunaannul-
luunnii nuunneqassagaluaruni, ta-
mannalu ministerimik Danmarki-
milu naalakkersuisunik oqaloqati-
ginnissutigissavara.
Tamanna pingaartittorujussuu-
arput tassaami GTO Kalaallit Nu-
naannilu aalisarnermik nakkutillii-
soqarfik 1987-imi ukiortaamiit pi-
gusussaagatsigit. Taakku marluk
ataatsimiititaliamut siunnersuisar-
tuupput, isumaqarpugullu Aatsi-
tassat pillugit Ataatsimiititaliaq at-
taviitsuulluni ingerlasinnaanngit-
soq.
Tassa apeqqutaanerutinngilarsi
Aatsitassat pillugit Ataatsimiititali-
aq Københavnimi imaluunniimmi
Illoqqortoormiuni illutaqassaner-
soq?
Illoqqortoormiuniunngitsoq, su-
li naamik. Massakkulli pissanga-
nartunik pisoqaleruttorfiani ajuu-
saarnartuuvoq ataatsimiititaliap
qanoq pinissaa suli naammassillu-
gu oqaluuserineqarsimanngimmat.
Tamanna oqaluusereqqittussaassa-
varput. Tullianillu ataatsimiittus-
saavugut martsimi Ilulissani.
Tallene fra Greenex
bekymrede Fællesrådet
Sparkk er en ny vand fra luborg. Frisk og sprudlende. Nul farve. Og nul oplukker. Sparkk har nemlig
en helt ny ”riv af” kapsel. En finger i ringen, loft, træk og ... Sparkk tørsten væk.
Sparkk tassaavoq imeruersaatissaq nutaaq Tuhorgimeersoq. Inuummarinnartoq puilaartorlu.
Qalipaateqanngilaq. Ammaallu atortariaqarani. Tassami Sparkk nutaavimmik "nusuinnarissamik”
simeqarmat. Nigalik inussannik kiviguk, nusuguk ... imeruersarillu.
Nu gi’r luboi^ åbneren
en ordentlig Sparkk.
Fællesrådets møde i fredags brugte medlemmerne
halvdelen af tiden til at beskæftige sig med Greenex
økonomiske situation
De faldende zinkpriser og Greenex
tab af egenkapitalen, der ved årets
start var på 208 mio. kr. optog stør-
steparten af den tid, der var afsat til
mødet i fællesrådet vedrørende mi-
neralske råstoffer i Grønland, da
rådet mødtes i København i tors-
dags.
Vi har gerne villet diskutere dette
problem, sagde landstyrformand
Jonathan Motzfeldt, der også er
formand for fællesrådet, da mødet
var færdigt. Vi er ganske vist ikke
aktionærer i selskabet, men vi er fra
det offentlige med omkring disse
aktiviteder, som også betyder milli-
oner til det grønlandske samfund.
Vi har nu gjort, hvad vi kan gøre for
at hjælpe selskabet.
Det kan bl.a. nævnes, at selska-
bet har fået forsøget deres produk-
tionskvote i år, så selskabet ikke be-
høver at lukke, tilføjede Jonathan
Motzfeldt. Men hvad aktionærerne
og selskabets bankforbindelser vil
gøre, har vi ingen indflydelse på. Vi
har været i kontakt med Greenex i
de sidste 48 timer før mødet i fælles-
rådet. Vi har talt med såvel direktør
Erik Sprunk-Jensen og bestyrelses-
formanden Landsretssagfører Es-
ben Dragsted, som har givet os de
informationer om den ulykkelige
situation, som selskabet i løbet ind
i, efter zinkpriserne er faldet.
For et stykke tid siden udtrykte
Erik Sprunk-Jansen håb om, at pri-
serne ville stige igen i det nye år. Har
han ikke disse forhåbninger mere?
Det tror jeg, og vi har selvfølgelig
haft kontakt med andre end Gree-
nex for at få vurderet, hvordan situ-
ationen ligger. Disse kontakter har
også vurderet situationen hen til, at
der vil ske noget i begyndelsen af
det nye år. Men der er måske ikke
den samme optimisme, som Gree-
nex-direktøren har givet udtryk
for.
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Når man nu har brugt så meget tid
til at drøfte situationen omkring
Greenex, er der så andre punkter på
fællesrådet dagsorden, der har
måttet vige?
Det er korrekt, at vi har brugt
meget tid på dette proplem. Vores
møde tog næsten fem timer, og jeg
må sige, at brugte ca. halvdelen af
tiden til at drøfte situationen om-
kring Greenex. Men der var mange
andre vigtige emner, som vi også på
fat på; bl.a. Råstofforvaltningen
placering.
Hvad er i denne sag?
Der sker det, at fællesrådet er
enige om, at dette spørsmål må
drøftes mellem regeringen og land-
styret. Og det sker meget snart. Jeg
regner med, at når jeg kommer til-
bage til Danmark i januar, så vil jeg
tage det op til diskussion med rege-
ringen.
Vil du tage det op på det kom-
mende rigsmøde?
Ja, jeg vil tage det med på rigs-
mødet, som er planlagt til januar.
Men i første omgang vil jeg selvføl-
gelig diskutere det med ministeren
for Grønland og orientere ham om,
hvilket holdning vi har til dette
spørsmål. Det er helt klart fra
Grønland side, at vi gerne vil have
Råstofforvaltningen i Grønlandsk
regi. Om det så skal ligge i Køben-
havn eller flyttes til Grønland, det
må jo tale med ministeren og rege-
ringen om.
Det er et vigtigt spørsmål for os,
når nu også GTO og Grønlands fi-
skeri og miljøundersøgelser kom-
mer i grønlandsk regi fra 1. januar
1987. Disse institutioner er alle råd-
givere til Råstofforfaltningen, og vi
mener ikke, at vi kan køre Råstof-
forvaltningen som en husvild insti-
tution.
Det er altså ikke afgørende for
hjemmestyret om Råstofforvalt-
ningen har til huse i København el-
ler eksempelvis Ittoqqortoormiut?
Ikke i Ittoqqortoormiit endu.
Men det er meget spændende ting,
som vi er i gang med, så er jeg lidt
ked af, at diskussionen om Råstof-
forvalningens placering og spørgs-
målet om fordelingsprincippet ikke
blev diskuteret færdigt nu. Det sid-
ste skal vi også vende tilbage til. Det
må ske på det næste møde, som fin-
der sted i marts i Ilulissat.