Atuagagdliutit - 11.12.1985, Side 62

62
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1985
Atuagagdliutits første
redaktør var fremsynet
Han foreslog nedsættelse af en kommission, som skulle overveje spørgsmålet, om
landets egne børn kan oplæres til »missionairer« og handelsbetjente.
Af Alfred Toft
Som det tydeligt vil fremgå af arti-
klen, var Atuagagdliutits første re-
daktør Rasmus Berthelsen, overka-
teketen, der redigerede bladet fra
starten frem til 1874, en af de aller-
første grønlændere, der »vaktes«
af tanken om grønlandsk hjemme-
styre, og hans minde bør derfor
hædres netop i denne tid, hvor
hjemmestyret for alvor skal stå sin
prøve.
Oplysningerne om Rasmus Ber-
thelsen har vi fra ham selv, idet han
har nedskrevet sin livshistorie.
Fik øgenavnet »Fy«.
»Jeg skulle være meget styg i An-
sigtstræk strax ved fødselen, hvor-
for min Fader har givet mig Øge-
navn af: »kikik«, som betyder paa
Dansk: »Fy!« — det Navn fører jeg
endnu idag hos mine Lands-
mænd...«
Som man ser af hosstående por-
træt, var han ikke desto mindre — i
hvert fald på sine gamle dage — en
smuk og værdig mand.
Måske er der noget om det gamle
mundheld, der siger, at den, der får
smukke tanker også får et smukt
udseende. Kikik tænkte mere og be-
dre end de fleste.
»Man har fortalt, at jeg som
Dreng var alvorlig og stille, imedens
min ældre Broder var Spasmager,
og han var desuden mere holdt af
Fader og mindre straffet for Uartig-
heder end jeg, da min Fader var
streng, af Grønlænder at være.
Da jeg var bleven 6 Aar fik jeg en
ABC... og strax efter Juul læste jeg
den igjennem og fik Catechismus...
Dengang kjendte vi ikke noget til
den saakaldte Sult, som nu existerer
overalt i Grønland...
Halvt Aar efter jeg kom til mine
Plejeforældre (han var da 10 år
gammel) skete Forandring i mit
Liv, da jeg blev af Præsten (Pastor
Wandall) valgt til at være hans
Lærling i Regning og'Skrivning, og
det samme Aar fik jeg af Handelen
50 Rdlr. i Lære- eller Opmuntrings-
penge;
Den Sum har jeg anvendt saale-
des: det Halve at kjøbe europæisk
Proviant for, og det Halve at kjøbe
Klæder og den nationale Føde
for...
Hans(Wandells) Eftermand var
Pastor Steenberg, han tog mig strax
til sin Discipel i Regning, skrivning
og Dansk.
Da jeg har gaaet i skole hos denne
Mand 1 Vi Aar, kom Inspekteur
Holbøll fra Godthaab på Embeds-
reise, og han tog mig med sig paa
Tilbagereise til Godthaab:
han lærte mig blandt andet at
kende Choralnoder...«
På almueskole på Amager
Inspektøren sender Rasmus til
Danmark og han fortæller:
»Jeg reiste altsaa fra mit Føde-
land, det var 6te Juli 1843. fire dage
før mit 16de Aar: det var jo tungt at
forlade slægt og Venner, men For-
haabningen at berige mig med
Kundskaber som jeg kunde bruge
naar jeg kommer tilbage til mit Fø-
deland, var min Trøster...
Da jeg kom til Kjøbenhavn var
jeg ikke saa fremmed i danske
Sprog; i den korte Tid jeg har været
ombord, har jeg lært det saaledes,
at jeg kunde hjelpe mig hvor jeg
kom.«
I hovedstaden bliver han anbragt
på en almueskole på Amager og
skal halvandert år senere fortsætte
sin uddannelse på Skårup semina-
rium på Fyn, men inden det sidste
år er udløbet, får KGH en ny direk-
tion:
»Direkteur Graah... udtrådte af
Direkteurposten, og hans Plads
blev indtaget af den afdøde Justits-
raad Schwendsen, og saa udgik der
strax den Befaling, at Grønlæn-
derdrenge, som kom til Danmark,
maa ikke sendes til Seminarier i
Danmark, da der fordres altfor sto-
re Udgifter (Udgifterne lidt over
200 Rdlr. for hver Grønlænder, og
Udgiften hos skolelærer Andersen
(på Amager) var 180 Rdlr.); — hvil-
ken Taabelighed...«
Rasmus går til direktør Schwend-
sen, men bliver henvist til at rejse
tilbage til Godthåb og frekventere
det de nye seminarium.
Vendte misfornøjet hjem
»Ganske misfornøjet forlod jeg
Danmark 1847 efterat jeg har op-
holdt mig der 3 Vi Aar, for at jeg
kunne tage min Examen ved Godt-
haabs Seminarium, og da jeg har
været der 1 Aar fik jeg min
Dimissions-Examan med Udmær-
kelse og to Aar efter fik jeg Hjælpe-
lærerpost dersteds.«
Men selv om han er blevet bitter,
opgiver Rasmus Berthelsen ikke sit
livsmål:
»Det Aar jeg kom paa Godt-
haabs Seminarium blev jeg af den
ovennævnte Inspekteur Holbøll til-
budt en Assistent-Plads ved Kanga-
miut i Sukkertoppens Distrikt, men
dertil har jeg sagt »nei«, og han
kaldte mig »Tossehoved«, og jeg
svarte ham: »det kan gjerne være«
— Jeg vil være Lærer og vil blive
Lærer, og dertil har jeg kun nu én
Forhåbning, det er: min himmelske
Herres Hjælp...«
Missionairer og volontairer
Den danske mission var jo siden
Egedernes tid en embedsstand, og
det faldt den aldrig ind at bruge de
indfødte til andet end kateketer —
også handelsbetjentene skulle have
sig frabedt grønlændre i deres ræk-
ker. Men Rasmus Berthelsen øn-
skede, at landets egne børn oplæres
til at beklæde disse stillinger og
skriver:
»Det Første der skulde foretages,
er, at nedsætte en Kommission i
Danmark eller her i Grønland for at
istansætte alvorlige Forholdsregler
om de nuværende grønlandske An-
liggender.
Ikke som de forrige Kommissio-
ner, der ansætter Folk som ikke
kjender Forholdene her, skulde
vælges Folk som har Interesse, og
tillige, ikke at forglemme, nogle
Indfødte, som kunde det danske
Sprog...
I denne Kommission skulde over-
vejes det Spørgsmaal: Om Landets
egne Børn kan oplæres til Missio-
nairer og Handelsbetjente?«
»...Kan Landets egne Børn op-
læres til Missionairer? Hvorfor ik-
ke? En Grønlænder er af Skaberen
skabt til at være Menneske ligesaa
godt som en Europæer... »Men han
fattes Uddannelse og Oplysning...
Et Exempel skal jeg fremføre
Dem, at en Grønlænder kan opfyl-
de sine Pligter som en indfødt Mis-
sionair ved Siden af den danske
Præst...
Min Grandonkel blev ordineret
som Missionair på Grund af en For-
tjeneste, som han har lagt frem for
Dagen, da han kjæmpede mandig
mod falsk Prophet Habakuk... og
som en dansk Præst ikke kunde
modstride...
Jeg synes at Handelen burde ind-
skænkes med Hensyn til deres Be-
tjente, saasom: Volontairer og Ud-
liggere 1 Miil fra Kolonien. Alle
Udgifterne dertil skulde indsamles
og opspares, og bruges til de Ind-
fødtes oplærelse og Uddannelse.
Efter min mening ere disse, især
Volontairer, stor Skade for Landet;
thi de volde store Udgifter baade
for Staten og Handelen.
Naar en Kolonie holder 4 saadan-
ne, hver med 400 Rdlr. aarlig, saa er
Udgifteaikke lille; (af den Sum har
jeg erhvervet den smule Kundska-
ber jeg nu besidder; det vil sige,
Handelen har lagt ud for mig). Med
den Sum kan en Grønlænder-
Dreng blive uddannet og oplært
saaledes, at han kan blive Gavn for
sine Landsmænd...«
Ikiuni 125-ini qamannga pisumik pilluaritsi
Hjertelig til lykke med de 125 år
SANAARTORNERMI TAARSIGASSARSISARFIK
GRØNLANDS KREDITFORENING
Advokat Henrik Hey
Skibshavnsvej 32
Box 419
3900 Nuuk
Telefon 2 12 52
Sisimiut kommuniata
Atuagagdliutit ukiut 125-inngorlugit nalliut-
torsiorneranni pilluaqquai.
Sisimiuni kommunalbestyrelsi
Sisimiut kommune
ønsker Atuagagdliutit til lykke med 125-års ju-
bilæet.
Kommunalbestyrelsen i Sisimiut