Atuagagdliutit - 11.12.1985, Page 63

NR. 50 1985
ATU AG AGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN
63
Hvor velgørende er det ikke, at
kunne læse — skrevet på godt gam-
melt dansk — hvad en grønlænder
mener og tænker om sig selv, sine
landsmænd, samfundet — og om
danskerne!
Et vigtigt bindeled
Rasmus Berthelsen er et vigtigt bi-
ndeled mellem de to kulturer, og
hans formyndere var klar over dette
— derfor sendte de ham til Godthåb
og ikke til Skårup. Netop fordi han
ikke fremmedgjordes, men forblev
en ægte grønlænder, opnåede han
at påvirke sine landsmænd.
Og det både når han talte til bør-
nene:
Unnukkut innaraangama
eqqissingaarpunga,
qilammiup ataatama
pigaatimmanga.
Når jeg går til ro,
er jeg altid tryg,
min fader i himlen
våger over mig.
— og til de voksne:
Andre kan glemme,
men Fader i himlen
gør det ikke!
Mange af Berthelsens julesalmer
er stadig meget populære, og me-
sterværket Guuterput qutsinner-
miu er simpelthen udødeligt.
Rasmus Berthelsen var den første
grønlænder uden for kajakmænde-
nes tapre kreds, der tiltvang sig sine
landsmænds respekt, og som sekre-
tær for forstanderskabet, der stifte-
des 1860, var han med til at tilrette-
lægge og referere møderne, hvor
storfangere sad side om side med de
danske overklasseløg.
Rasmus Berthelsen fik et langt
liv, og han spildte ikke tiden. I de 53
år, han virkede som lærer ved semi-
nariet, spredtes hans tanker over
hele Grønland gennem eleverne og
gennem salmerne, de spredtes også
gennem avisen Atuagagdliutit, hvis
redaktør han var fra 1861 og en snes
år frem.
»Han talte offentligt sidste gang
ved sin mangeårige arbejdsfælle og
ven, N.E.Balles begravelse den 17.
november 1900.
Skriver Karl Heilmann,
»— jeg husker godt, at en gam-
mel hvidhåret mand med sort ano-
raq og dannebrogs-hæderstegn på
brystet stod ved sin gamle vens kiste
og talte både på dansk og grøn-
landsk.«
Ikke længe derefter blev han sen-
geliggende og døde 4.januar 1901.
Hvis du vil lægge en blomst på hans
grav, finder du den på den gamle
kirkegård ved Kolinihavnen.
Atuagagdliutit aaqqissuisoqqaavat Rasmus Berthelsen.
Atuagagdliutits første redaktør, Rasmus Berthelsen.
Ukiunik 125-liilluni nalliuttor-
siortoq? — Aap, tamanna
1861-imi naatsrsuutigisiman-
ngilat, Rink-itoqaq-aa.
125 års jubilæum? Ja, det hav-
de Du nok ikke regnet med i
1861, gamle Rink!
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvOK
Han grundlagde
det nye Grønland
Kgl. inspektør H.J. Rink startede Atuagagdliutit for 125 år siden. Han gav
grønlænderne noget at læse i og adgang til at tage sig af deres egne anliggender.
Af Jørgen Fleischer
Faderen til Atuagagdliutit var den
øverste embedsmand og politiske
myndighed i Sydgrønland i 1860’
erne, kgl. inspektør H.J. Rink. Han
var en alsidig begavelse og højlærd
mand, som i sin studentertid på So-
rø Akademi havde salmedigteren
B.S. Ingemann som lærer. Han var
tillige en vidtberejst mand. Som
29-årig kom han til Grønland, lige
efter en veloverstået verdensomsej-
ling med ekspeditionsskibet Gala-
thea, hvor han deltog som geolog.
Det var også i sin egenskab som
geolog, Rink kom til Grønland, og i
perioden 1848 til 1851 var han i Di-
skobugten og nordover i næsten
uafbrudt rejseaktivitet.
Gjorde Grønland kendt
I disse rejseår opdagede Rink mine-
raler, kortlagde kysten og skrev en
bog om indlandsisen og isfjelde.
Bogen illustrerede han med sine ny-
delige tegninger i farver, og den
blev verdensberømt og kendt af alle
geologer verden over.
H.J. Rink gjorde også Grønland
kendt ude i den store verden gen-
nem sine mange videnskabelige
værker og udgivelsen af grønland-
ske sagn, som han samlede og fik
Aron fra Kangeq til at illustrere
bøgerne.
Kolonibestyrer, dr. phil.
I 1853 bosatte Rink sig i Grønland
og blev kolonibestyrer i Juliane-
håb. Og det var første gang, Grøn-
land fik en embedsmand med dok-
torgrad.
Samme år giftede han sig med
Signe Møller, en kolonibestyrerdat-
ter fra Frederikshåb. Hun var pu-
rung, musikalsk begavet og var født
og opvokset i Grønland med grøn-
landsk som sit andet modersmål.
Gennem årene blev hun en uvurder-
lig støtte for sin mand. Det var hen-
de, der oversatte mange af sagnene
og var bindeled til befolkningen,
som doktoren kom til at elske.
Uden Signe ved sin side havde
Rink nok ikke haft mulighed for at
udføre de velgerninger over for
grønlænderne, som betød, at be-
folkningen lidt efter lidt kunne gen-
vinde den selvtillid, den havde mis-
tet.
Nedgangsperioden
H.J. Rink startede Atuagagdliutit i
den værste nedgangsperiode i
Grønlands historie, hvor den gamle
kultur var i opløsning. Grønlæn-
derne var dengang ved at bukke un-
der i mødet med den europæiske
kultur. De var i den grad blevet af-
hængige af europæerne, at de ikke
undså sig for at sælge deres sidste
skind, de ellers brugte som værn
mod den dryppende regn i den
utætte jordhytte, for kaffe og to-
bak.
Inspektøren var forfærdet over
den elendighed og apati, som nu
prægede det ellers stolte folk. Og
sammen med sine venner, den store
sprogmand Samuel Kleinschmidt
og seminarieforstander E. Janssen
fandt han på at give grønlænderne
medansvar og mulighed for aktiv
kulturel medvirken.
Kulturelt vårbrud
Året efter Atuagagdliutits start op-
rettede Rink den første grønland-
ske forsamling, forstanderskaber-
ne, der blev kimen til den lovgiven-
de forsamling, vi i dag kender i det
hjemmestyrede Grønland. Gennem
forstanderskaberne fik grønlæn-
derne første gang mulighed for at
tage aktivt del i deres egne anliggen-
der.
Og med Atuagagdliutit flød kul-
turelt vårbrud hen over landet. Man
modtog det nye blad med kyshånd
og brugte det flittigt. Bladet åbnede
døren ud mod den store verden, og
gennem det stiftede grønlænderne
bekendtskab med verdenslitteratu-
ren og billeder fra »Europas vidun-
derlige riger«.
Bladet betød også, at den jævne
grønlænder første gang fik lejlig-
hed til at nedfælde noget på sit eget
sprog og skrev beretninger, der ger-
ne begyndte med ordene: »Da det
særdeles er morsomt at læse i Atua-
gagdliutit, vil jeg gerne give be-
syv..«
Disse artikler er i dag en vigtig
kilde til forståelsen af grønlandsk
identitet og kultur.
Banebrydende
Efter tre år som kolonibestyrer i Ju-
lianehåb udnævntes Rink til den
øverste embedsmand og politisk
myndighed i Sydgrønland for
strækningen mellem Sisimiut og
Nanortalik og han flyttede til ho-
vedstaden Godthåb, hvor han ind-
ledte sit store arbejde for Grønland.
Men på grund af helbredet rejste
han efter 22 år i Grønland tilbage til
Danmark og udnævntes til direktør
for KGH.
Da havde han allerede udrettet
mere end nogen anden dansk em-
bedsmand i Grønland før ham. Og
nu mere end et hundrede år efter er
han forblevet ener på det område.
Han var den første danske myndig-
hed, der viste grønlænderne tillid.
Han gav dem noget at læse i samt
adgang til at tage sig af deres egne
anliggender.
I dag er vi stolt af, at H.J. Rink
for 125 år siden skaffede Grønland
et blad, der blev banebrydende som
det første i verden, der bragte regel-
mæssige tekstillustrationer, længe
før nogen anden avis.
Atuagagdliutit aallarniisuat ilisimatooq H.J. Rink nuliilu Signe Møller.
Katikkamik Rink 34-inik ukioqarpoq nulialu 17-iinnarnik.
Atuagagdliutits grundlægger, dr. phil. H.J. Rink og hans hustru Signe
Møller. Rink var 34 år og Signe Møller kun 17 år, da de blev gift.
Sermitsiaq aamma AG — uki-
uni 27-ni ingerlaqatigiissimap-
put. Nutaarsiassanik ujarler-
tarnerminni!
Sermitsiaq og AG — 27 år i
samme båd på fiskeri efter ny-
hederne!