Atuagagdliutit - 11.12.1985, Qupperneq 69

NR. 50 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
69
Aviisip nutaanngorsaasua
Aaqqissuisoq Kristoffer Lynge Atuagagdliutinik oqalliffinngortitsivoq aviisimilu
ilannguttarlugit titartakkat nangeqattaartut nunatsinni saqqummersut siulliit.
All.: Jørgen Fleischer
Aaqqissuisoq Kristoffer Lynge ki-
ngoraarsisuuvoq Arqalutoqqamik.
Arnaa kalaaliuvoq angutaalu qal-
lunaaq kingorna ministerinngorlu-
ni. Kristoffer Lynge ilinnialeqqaar-
poq Ilinniarfissuup Naqiteriviani,
naalagaralugu »Kolorsi«, Elias
Lynge, Samuel Kleischmidtip er-
nersiaa, angutisiani toqummat na-
qiterivianik nangitsisoq.
13-iinnarnik ukioqarluni Kali-
storfi ilinniartunngorpoq »Kolor-
si«mi ukiullu arfinillit qaangium-
mata Danmarkimut ilinniariartoq-
qilluni.
Siumut oqaasinnaajuvoq
Ukiut pingasut Danmarkimiissin-
narluni Kristoffer Lynge Nuummut
uterpoq siulersugarilerlugu Ilinni-
arfissuup Naqiterivia, annermik
atuakkanik ilinniutissanik naqiteri-
sartoq.
Ukiut tamakku nalaanni noqaa-
soqarpoq Lars Møllerip kingoraar-
tissaanik, pilersaarutigineqarlunilu
naqiteriviit marluusut kattunne-
garsinaanissaat. Kalistorfili aaq-
qissuisunngoqulluni aappassaan-
nik åperineqarami akuersivoq.
Tassa 1922-imi.
Taassuma aviisi aliikkutassiaan-
nangajannik imaqartuugaluaq o-
qalliffingortippaa atuartartutoq-
qat narrujuummissutigeqisaannik.
1920-kunnili eqeeriartulernermik
pisoqarpoq Siumut oqaasinnaajul-
luni. Inuusuttut piumasarilerpaat
sunniuteqalernissaq ineriartorner-
mi, aaqqissuisortaarlu peqataavoq
ineriartornermut tassunga kalaallit
imminnut ilisimaarinerulerneran-
nik kinguneqartumut.
Ukiut nutaat
Ukiut 30-it Atuagagdliutit sulissus-
sinnarlugit Kristoffer Lynge 1952-
imi upernaakkut aallarpoq aallar-
neriartorlugit Danmarkip Radiuani
nunatsinnut aallakaatitsisarnerit.
Nuuk qimappaa uanga tikittungalu
aaqqissuisortaaq Helge Christen-
sen ikioriartorlugu, tassa aaqqissu-
isoq qallunaaq siulleq aviisip ukiu-
ni 91 -ini atasimanerani. Uannut eq-
qumiippoq Atuagagdliutit aaqqis-
sorneqarfiannut tunngatillugu ate-
ra allassimasalermat, Kalistorfip
aqqanut taarsiullugu, taannami
uanga inuusunninni nuannaartori-
savissuarigakku.
Kingorna Kristoffer Lynge sule-
qatigaara Danmarkip Radiuani,
paasivaralu tusagassiortuusoq pik-
korilluinnaqqissaartoq inuusorlu
ilakkuminartoq ajunngitsorlu.
Kristoffer Lynge kingullersaa-
voq aviisip kalaallisuinnaq oqaa-
sertallip aaqqissuisuinit. Ukiortaaq
1952 aallarnerfigalugu Atuagag-
dliutit kattunneqarput Grønlands-
postenimut, uumasunik ilisimatu-
up Chr. Vibep sorsunnerup nalaani
aallarnigaanut. Kristoffer Lynge
aamma aaqqisuisut naqiterivim-
mutaaq pisortaasut kingullersa-
raat. Aallarmat avissaarput Atua-
gagdliutit aamma Kujataata Naqi-
terivia ukiut 100-ngajaat ataatsi-
moorsimallutik.
Qalunaat aaqqisuisut
Ukiuni qulini 1952-imit 1962-ip
tungaanut qallunaat aaqqisuisut i-
ngerlappaat aviisi marlunnik oqaa-
sertalik AG, taamani pernaammik
akeqalersoq. Helge Christensenip
taartigaa Palle R. Brandt, maanna
Lolland-Falsters Folketidenderne
aaqqissuisuusoq. Jørgen Felbo
AG-imik aaqqissuisut aamma Ra-
diumut pisortaasut kingullersaraat.
Erik Erngaard kingullersaavoq
qallunaanit aaqqissuisunit. 1962-
imi aasakkut aviisi kalaallimik i-
nuttalerneqaqaippoq, uanga aaq-
qissuisunngorama.
Aaqqissuisoq Kristoffer Lyngepingasoqiusamik atorfillil kingullersaraat,
ataatsikkul pisortaaffigigamigit naqiterivik radiulu kiisalu Atuagagdliutit
aaqqissuisuuffigalugit.
Kristoffer Lynge var den sidste redaktør med tre funktioner som trykkerile-
der, radiofonichef og redaktør af Atuagagdliutit.
Fornyeren af bladet
Redaktør Kristoffer Lynge gjorde Atuagagdliutit til et
debatforum og bragte i bladet de første tegneserier i
Grønland.
Af Jørgen Fleischer
Redaktør Kristoffer Lynge var
manden, der tog arven efter den
gamle Arqaluk. Moderen var grøn-
lænder og faderen en senere dansk
minister. Kristoffer Lynge startede
sin løbebane som lærling på Semi-
nariets Trykkeri hos Samuel Klein-
schmidt plejesøn »Kolorsi«, Elias
Lynge, som efter sin læremesters
død drev trykkeriet videre.
Som 13-årig blev han antaget
som læring hos »Kolorsi«, og efter
6 års uddannelse sendt til Danmark
for videreuddannelse.
Slagordet var Siumut
Efter tre år i Danmark vendte Kri-
stoffer Lynge tilbage til Godthåb og
overtog ledelsen af Seminariets
Trykkeri, hvor man fortrinsvis ud-
gav skolebøger.
Netop i disse år søgte man efter
en afløser for Lars Møller, og der
var planer om at slå de to trykkerier
sammen. Kristoffer Lynge fik re-
daktørposten tilbudt to gange og
slog til. Det var i 1922.
Han omdannede bladet fra et un-
derholdningsmagasin til et debatfo-
rum til stor ægrelse for de ældre læ-
sere. Men i 1920’erne gik der en
vækkelsesbølge hen over landet,
hvor slagordet var Siumut, fremad,
Den unge generation ville have ind-
flydelse på udviklingen, og den nye
redaktør ydede sit til denne udvik-
ling, der gjorde hans landsmænd
mere selvbevidste.
En epoke var slut
Efter 30 år i Atuagagdliutits tjene-
ste rejste Kristoffer Lynge i foråret
1952 for at starte kortbølgeudsen-
delser til Grønland i Danmarks Ra-
dio. Han forlod Nuuk, netop som
jeg kom for at bistå den nye redak-
tør Helge Christensen, den første
dansksprogede i bladets 91 årige
eksistens. For mig var det en under-
lig fornemmelse at se mit navn figu-
rere på bladets hoved i stedet for
Kristoffers Lynges. Han var jo min
ungdoms store idol.
Senere havde jeg den lykke at ar-
bejde sammen med ham i Dan-
marks Radio, og jeg lærte ham at
kende som en blændende dygtig ra-
diomand og et fint menneske.
Kristoffer Lynge var den sidste
redaktør af det rent grønlandsk-
sprogede blad. Fra nytår 1952 blev
Atuagagdliutit slået sammen med
Grønlandsposten, som zoologen
Chr. Vibe startede i Godthåb under
krigen. Kristoffer Lynge var også
den sidste redaktør, som samtidig
var trykkerileder. Ved hans afrejse
blev Atuagagdliutit og Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri adskilt efter næ-
sten 100 år under samme tag.
Danske redaktører
I 10-året 1952 til 1962 drev de skif-
tende danske redaktører det nu
dobbelsprogede blad AG, som ikke
længere var gratis. Helge Christen-
sen afløstes af Palle R. Brandt, som
i dag er chefredaktør af Lolland-
Falsters Folketidende. Jørgen Fel-
bo var den sidste i jollen som radio-
fonichef og redaktør af AG.
Erik Erngaard sluttede epoken
med danske redaktører. I somme-
ren 1962 kom bladet atter på grøn-
landske hænder, da jeg overtog det.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersfnauvoK

| 'f/r
Fabriksnye Våben:
BRNO ,222Rem
M.680 Fox, Monte Carlo
Luxus skætte,
snelle + magasin 2495,-
BRNO .243W el. 308W
M.601, Monte Carlo
luxus skæfte,
med/uden snelle 2295,-
Kikkertbaser
+ ringe for BRNO 155,-
Baikal IJ18
kal. 12 enkeltløbet 661,-
Baikal IJ58
kal. 12 side/side 1463,-
Baikal IJ27
kal. 12 over/under 2330.-
Baikal IJ27E
kal. 12 over/under 2462,-
GARAND 3006,
halvaut. god stand 2340,-
MAUSER 6,5x55
i meget fin stand 780,-
AIMPOINT
elektron, sigtemiddel 1280,-
Mauser k98.
ka. 308W, finkvalitet 1100,-
US Enfield P17 3006.
originale sigtemidler 1280,-
Ammunition pr. 1000 stk.:
6,5x55 2550,-
.30-06 2400,-
.308 Win 1850,-
KÆMPEKATALOG:
ArmsGallery nr. 11, med over 1600
våben; nye, brugte og antikke 240
sider med billeder, beskrivelser og
priser: kr. 52,-. Efterkrav: kr. 67,-.
Fragt: Altid takster hos KGH og
Postvæsen. Skriv på ordre: SKIB
eler FLY.
Betaling: Efterkrav. Forudbetaling
kr. 500,- fratrækkes det samlede ef-
terkravsbeløb. Telex: 21189 canute
dk.
ARMS GALLERY A/S,
Nybrogade 26, 1203 Kbh. K
Åben: 10-17.30. Lørdag lukket.
Tlf. 01-11 83 38/ 15 83 38
Telex: 21189 canute dk.