Atuagagdliutit - 11.12.1985, Side 74

74
ATUÅGAGDLIUTlt/GRØNLANDSPO'STÉN
NR. 50 1985
Den grønlandske skole
Indtil for 80 år siden var undervisningen de fleste steder på kysten kun nørdtørftig
og de allerfleste kan kun skrive deres eget navn, men behersker ikke læsning.
Af: Aqigssiaq Møller
Undervisningen i børneskolen teg-
ner den grønlandske skoles histo-
rie. Lovgivningen har forandret sig
gennem tiderne og adskiller sig ikke
fra andre eller tidligere koloniers,
idet de skiftende vilkår, såvel de yd-
re som indre, og ikke mindst politi-
ske strømninger, har haft indflydel-
se på forholdene. Før i tiden de dan-
ske, og senere de grønlandske og
danske.
1800-tallet
Den danske og herrnhutiske mis-
sion udbredte ikke alene kristen-
dommen, men drev samtidig en un-
dervisningsvirksomhed, hvor man
lærte menigheden at læse og til dels
at skrive. Egentlige skoler fandtes
ikke. På foranledning af missions-
kollegiet ( den danske stat) blev 2
egentlige seminarier oprettet hen-
holdsvis i Nuuk og Ilulissat i midten
af 1840’erne.
Forstander Janssen, Nuuk, for-
talte i Rinks bog (1857), at så godt
som alle i Sydgrønlands Inspekto-
rat kan læse, og mange af dem
skrive — »et resultat, som man for-
gjæves vilde søge i ikke saa faa af de
højt civiliserede, saa gamle christli-
ge Stater i Europa«.
1900-tallet
47 år efter skrev daværende provst
Schultz-Lorentzen det modsatte:
»De fleste kan kun slet skrive deres
eget Navn og ikke behersker læs-
ning«. Han gav heller ikke så meget
for visse kateketers og især læseres
indsats. De dårlige undervisnings-
forhold kunne forbedres ved bedre
tilsyn og præstelig betjening samt
forbedret uddannelse af kateketer-
ne, mente han.
Sådan skrev han i 1904 til mini-
steriet for kirke-og undervisnings-
væsenet.
Loven af 1905
I 1905 kom der en ny lov, og den var
tydelig præget af Schultz-Lorent-
zens tanker. Loven slog fast, at den
grønlandske skole var en statssko-
le, som stod under ledelse af kirke-
og undervisningsministeriet. Det
var den første egentlige lov om sko-
levæsenet og den første egentlige
lov i det hele taget ,om grønlandske
forhold.
En ny reform
En ny reform for Styrelsen af Grøn-
land trådte i kraft i 1925, og her blev
bl.a. undervisningen i faget dansk
indført i folkeskolen som obligato-
risk fag. Der blev indført undtagel-
sesbestemmelser, idet man var klar
over, at undervisningen i dansk ik-
ke kunne gennemføres mange ste-
der.
Et andet punkt i loven er også
værd at bemærke, nemlig bestem-
melse om, »hvor passende skole-
lokaler ikke forefindes, bliver så-
danne at tilvejebringe efter forslag
af det stedlige tilsyn«.
Skoler og lærerpersonale
Det er altid spændende og interes-
sant at høre om undervisnings- og
skoleforhold i 20’erne og 30’erne af
nulevende personer. Forholdene,
særlig i bygderne, havde langt fra
været ideelle. I de større bygder var
skolekapeller almindelige, men på
de små steder måtte kateketen eller
læseren undervise i sit eget hjem
blandt familien. Lønnen, også den-
gang, har ikke været noget at råbe
hurra for, og man måtte supplere
sin usle indtægt ved fangst og fiske-
ri, for i det hele taget ikke at sulte
ihjel.
Skolens personale, lærere og ka-
teketer, har gjort et stort arbejde
langs kysten inden for kirkens og
skolens tjeneste samt i oplysnings-
virksomheden. Det var jo dem, der
var de eneste nyhedsformidlere, når
man ser bort fra Atuagagdliutit og
Avannaamioq.
Den store forandring
Som bekendt ændre den anden ver-
denskrig mange ting i Grønland og
blev opstarten til den nye tid.
1 1950 fik vi en ny skolelov og nye
krav dukkede op. Den nye skolelov
og dens indhold skulle kunne tåle
sammenligning med en dansk sko-
le. Lærerkræfterne skulle være ud-
dannede på seminariet, enten i Dan-
mark eller Grønland.
I byerne blev der skabt mulighed
for deling af eleverne i grønlandsk-
sproget linie (A-linien) og dansk-
sproget linie (B-linien).
Den nye lov betød også, at kir-
kens og skolens administration blev
adskilt.
Endnu større skridt
I 50’erne og 60’erne blev grundlaget
for undervisningen og skolens fysi-
ske omgivelser toltalt ændret. Som
følge af 1950-loven blev de danske
læreres antal forøget voldsomt.
1967-lovens intensioner var klare:
For at kunne følge med den nye tid
og dens krav skulle dansk læres
hurtigst muligt.
Muligheden for længere skole-
gang blev indført (8.-10. klasser).
Mangel på lærere, skoler, kollegie-
pladser og bestræbelserne for in-
tensivering af danskindlæringen
Tir
J005 SSOOGodtM^
n,a0dsp°sten
dUotit/Gt0
fttuaga9dl
postboks 39
3900 Nuok
Telefon 3 33 11
t nr. 90620
lokal
5.39.
'telex n
Giro or
9048006
Deres ret-
3. nr.
30.25.30/1
LtR/e° ndUbtit
iUuati'-811 sUt PiU°8CW
P 3tytetsep ^Utu5-09°lt0t31 i9imaoe
Ukl° siusutot
Noun"31 .„ui sul1 atsaSl „„artumik
*.Vr* . ~
onatsif101 Nuuk
Haf"roa ; kuttor . ag9ersUrl iluaduta
nats1"" 9 ukiuni ^ rmut
<rVuXai""UU oooooo.
UUO-T, ;nnu»- n o 0 0 0
* . :
^edarbeJder måde 9®""knj.ng °0 ig ora"
,0 ... , „so 0- « *—"■
......
f°r
,4 illut®
„nuagg°sl
inoul i“ 9ir»n-
^er i
,„«»l »<•»«' „.eUer.W«UnB"
tulluoranlrP11
innaP1
‘ rrvUn*16®9tyT'
tt.0,roakk‘>-“”en",l’“> ........................
vommen^’ ^
»bedes
.113
(fortsættes næste side)