Atuagagdliutit - 16.01.1997, Page 2

2
Nr. 4-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltslsoq
Udfllv6r
Sullffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulorsuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Uterton Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kuri Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasillaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormllt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuag^slivlk/EsklmoPreM^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
INUUSSUTISSARSIUTINUT TAPIT
SULISA inuussutissarsiomermut ineriartortitsi-
suuvoq ajomartorsiutilik. Inuussutissarsiomer-
mik ingerlatsisut aallamisaasullu iluarivallaan-
ngilaat. Aningaasaateqanngilaq, aallamisaasullu
atorfissaqartitaannik pisarialinnik piginnaaneqar-
nami. KNR TV-kkut AG-kkullu oqaaseqarput
naatsorsuuserisunit ilinniamermillu nalaanni su-
lillutik ikiortaasunit sulissunneqartarlutik, sulini-
utinik naatsorsuunneqarlutik. Naatsorsuineq
namminneq ingerlassinnaagaluarpaat, tupaallat-
taqaallu SULISA-p »kiffaartuussinini« amerla-
soorsuamik akiligassiissutigigaangagu.
Ajomartorsiutit pilersarput aallamisaasut naa-
tsorsuutigisaramikku suliniutitik iluarineqaraa-
ngata SULISA-mit aningaasanik pissarsisinnaal-
lutik. Taamaattoqanngilarli. SULISA aningaa-
saateqanngilaq, aningaasatigulli tapiillatuassagu-
ni aallamisaasumik siunnersuinermi nalinganut
piginneqataalemikkut tapiissuteqartarluni.
Tamanna tupinnanngitsumik isorineqassutigaa.
Aallamisaasut misigipput soriarsinnaanatik, suliat
pisariaqanngitsumik kingarsarneqartarlutik, ikior-
neqartarnertillu atorfissaqanngitsoq, allaffimmiu-
minngooq assinganik siunnersuisinnaammat.
Isorinninneq tamatigut eqqortanngilaq, paasi-
narporli. Pingaartumik eqqarsaatigigaanni ileq-
quunikuummat isumassarsiaq pitsaasoq inger-
laannaq aallamiutissanik aningaasaliiffigineqar-
tarmat. Taamaakkunnaarpoq. Ingammik SULI-
SA-mut saaffiginnikkaanni. Ingerlatseqatigiiffik
aningaasaateqanngilaq, tunngavissalinnilli siun-
nersuisartussaavoq.
Pisut nutaat paasiuminaatsinnerinut ilaatigut
peqqutaavoq, sammisanut allanut, suliffissanut
nunamiinngitsunut nutaanik isumassarsisoqaraa-
nga aningaasanik imarsuaq agguaassisoqartar-
mat. SULISA-minngaanniinngitsoq, kisiannili
inuussutissarsiomermut tapiissutigineqartartunit
nuna tamakkerlugu kommunikkaartunillu ani-
ngaasanit. Soorunami tamakku assortuuttuupput,
aallamisaasullu ilungersuanerat paasinarluarpoq.
INGASAPPALLAANNGILAQ namminneq tak-
kuttartut. Peqaraluarporli. Piffissap ingerlanerani
inuussutissarsiomemut tapiissutit piumasaqaati-
taqanngitsumik tunniussuunneqartarput. Asser-
suutigalugu umiatsiaararsortunut emiaaqan-ngit-
sunik taarsersugassaanngitsunillu taarsigassarsi-
sitsineq, aningaasaqamikkut nalileqqinngisaan-
nakkagut.
Piffissap ingerlanerani suliffiit nunamiittut a-
merlasuut taamaaliomeqartarput, suliffiillu aal-
lartiinnarlutik akiliisinnaajunnaartarput, tunnga-
vigisat piviusut pigineqartanngimmata.
Tassa tamakku SULISA-p iluarsiniagassai.
SULISA qulakkeerinneqataassaaq aallartisar-
niakkat isumatusaamemnersut, aningaasaqamik-
kut inuussutissarsiomikkullu piumasaqaataallutik
tunngaviusut pigineqamersut, kiisalu tuniniaaffi-
gisinnaasat pigineqamersut qulakkeemeqarluni.
Taamaattumik aningaaseriviit aningaasaleeqa-
taannginnerminni aallamisaasut SULISA-mut in-
nersuuttarpaat. Tamanna tupinnaquteqanngilaq,
soomnami apeqqutaassaaq SULISA sulianut ili-
simasalinnik peqarpat, tamannami nunatsinni
inuussutissarsiutinik aallamisamiakkat naliler-
sorneqamissaannut pisariaqarput. Aningaaseri-
viit, politikerit aallamisaasullu ingerlatseqatigiif-
fimmut taamak isumalluartigisut pikkorissunik
sulisoqartariaqarpoq, inuussutissarsiornikkut ani-
ngaasarsiomermut pitsaasunik angusaqarsimaneq
naammannani, aammali inuiaqatigiinnik tuninia-
affissanillu ilisimasallit. Tamakkut inuussutissar-
siomermi misilittagaqarluassapput, nunatsinnilu
pissutsinik ilisimasaqarluartut, tamakkumi inuus-
sutissarsiutitigut suliffinngortussat ingerlaannar-
nissaannut tunngaviulluinnarput.
Siunnersuinerli kisimi naammanngilaq.
ATORFISSAQARTINNERANUT ilaapput iki-
orneqamissaq tapersersomeqarnissarlu, aammalu
aningaasalersuinerit aningaasallu ima amerlati-
gissallutik aallamisaaniat pitsaasunik isumassar-
sisimasut iluaqutigisinnaasaannik. Taamaattumik
aningaasaat atorfissaqarput. SULISA-lli pigin-
ngilai.
Ingerlatseqatigiiffik 1997-imut aningaasanut
inatsimmi ilanngunneqarpoq 3 millioner kronin-
nguanik, taakkulu siunnersuinerinnangajammut
atomeqartussaapput. SULISA-p naatsorsuutigaa
ukioq manna aallamisaasut 240-t akeqanngitsu-
mik siunnersortassallugit, tamarmik immikkut
10.000 kroninik nalillit. Aningaasat nungussap-
put, taakkulu saniatigut ingerlatseqatigiiffiup ani-
ngaasaatai ingasappallaarsuunngillat.
Imaanngilarli Nunatsinni inuussutissarsiomer-
mut tapiissutissanik aningaasaateqartoqanngim-
mat. Nunami suliffiit katillugit 50 millioner kro-
ninik tapiiffigineqartarput, aalisameq nunaleri-
nerlu 100-t missaanni. Taassuma saniatigut kom-
munit inuussutissarsiomermut tapiissutigisarta-
gaat, sumiiffiit ilaanni ikigisassaanngitsut.
Aningaasalli ataqatigiissaameqanngillat. lluari-
samik agguaassisoqartarpoq. Kommunit ilaat
isumassarsianut suugaluartunut pitsaavallaan-
ngikkaluanulluunniit tapiisarput, kommunit tapii-
neri iluaqutsiullugit ingerlapalaarsinnaasunut, ila-
alli akiliisinnaajunnaartarput, suliffiit pisortanit
aningaasalersomeqartut unammillersinnaanngin-
namikkit: Ilaat iluaqutsikkat, allat ajutoomtaat!
Ataqatigiissitsilluni iluarsiisoqanngilaq, taa-
maattumik SULISA imalluunniit inuussutissarsi-
utinut aningaasaateqarfiit assigiinngitsut nunat-
sinni inuussutissarsiutinut isumatusaartumik iki-
uussinnaanngillat.
Nunatsinni inuussutissarsiutitigut suliniutit
ataqatigiissaarneqartariaqarput, suliffiit nuna-
miittut pillugit isumassarsiat kisiisa pinnagit, i-
nuussutissarsiomerli tamaat eqqarsaatigalugu. I-
sumassarsianut nutaanut millioner kronit pinga-
sut naammanngilluinnarput, eqqarsaatigigaanni
inuussutissarsiornikkut tapiiffissuteqarfigisassat
150 millioner kroninik naleqarpata. Iluaqutaasin-
naanngilarlu SULISA akunnermiliutsikkaanni
qanorsuarlu suliniuteqartoqartuusaartitsilluni pi-
suutillugu, ingerlatseqatigiiffinnguaq aningaasas-
saaleqisoq ajutoomernut pisuutillugu.
Taamaaliortoqaannassappat aallartitsisinnaan-
ngilagut, aningaasaqamemllu suliffissaqartitsi-
nemllu siunissaat pingitsoomatik isumalluarfiu-
sinnaanngillat.
SULISA ER et erhvervsudviklingsselskab med
vanskeligheder. Erhvervsfolk og igangsættere
synes ikke, selskabet er meget bevendt. Det har
har ingen penge og ofte ikke den fornødne eks-
pertise, igangsætterne mener, de har brug for. I
KNR TV og i AG har de givet udtryk for, at de
bliver mødt af bogholdere og studentermedhjæl-
pere, som sætter sig til at regne på projekterne.
Regneriet kunne de selv have klaret, og de går i
chok, når SULISA sender store regninger for
»tjenesteydelserne«.
Mange af problemerne opstår, fordi iværksæt-
terne kommer til SULISA med forventning om,
at her kan de få økonomisk hjælp, hvis ellers
deres projekt bliver positivt modtaget. Men sådan
er det ikke. SULISA har ikke en krone at gøre
godt med, og den økonomiske støtte, det måske
kan yde, består i, at selskabet går ind som aktio-
nær eller anparthaver med værdien af den rådgiv-
ning, igangsætteren har fået.
Det har naturligvis givet anledning til kritik.
Igangsætterne føler, de render panden mod en
mur, at sagerne forhales urimeligt, og at den
hjælp de får ikke er mere værd end den, de kun-
ne have fået hos deres egen kontorassistent.
Kritiken er næppe altid berettiget, men forståe-
lig. Især på baggrund af, at der tidligere har været
tradition for, at en original ide straks udløste den
fornødne startkapital. Sådan er det ikke mere. I alt
fald ikke, når man henvender sig til SULISA.
Selskabet har ikke pengene, og det er sat til at
give realistisk rådgivning.
Når det er svært at blive klog på disse nye tider,
hænger det blandt andet sammen med, at der på
andre områder end den landbaserede nytænkning
øses penge ud til højre og venstre. Ikke fra SULI-
SA, men fra diverse erhvervstøtteordninger både
fra lands- og kommunekasserne. Det er der selv-
følgelig en konflikt i, og igangsætternes frustrati-
oner er begribelige.
IKKE MEGET kommer af sig selv. Men noget
dog alligevel. Tilskuddet til en række traditionel-
le erhverv er gennem tiden blevet givet helt uden
betingelser. For eksempel rente- og afdragsfrie
lån til småbådsfiskeri, som vi aldrig nogensinde
får en økonomisk revurdering af.
Sådan har det også været for mange landbase-
rede initiativer gennem tiden, og den ene nystar-
tede virksomhed efter den anden er gået nedenom
og hjem, fordi de realistiske forudsætninger ikke
har været til stede.
Det er det, SULISA skal være med til at råde
bod på. SULISA skal være med til at sikre, at der
er fornuft i projektet, at de økonomiske og
erhvervsfaglige forudsætninger er til stede, og at
markedet er der.
Derfor henviser bankerne ofte igangsættere til
SULISA, inden de selv vil overveje finansiering.
Også det virker naturligt nok, forudsat selvfølge-
lig, at SULISA råder over den faglige ekspertise,
som er nødvendig for at vurdere et grønlandsk
erhvervsinitiativ. Med de forventninger, som
bankerne, politikerne og igangsætterne har til sel-
skabet, skal det altså være knalddygtige medar-
bejdere, der ikke bare har gode eksamenspapirer
i erhvervsøkonomi, men også viden om samfun-
det og om markedet. Det skal være folk med
erhvervserfaring og med et indgående kendskab
til de grønlandske forhold, der er forudsætningen
for vordende erhvervsvirksomheders eksistens-
grundlag.
Men rådgivning er ikke nok.
BEVENDT hjælp og støtte omfatter også inve-
stering og kapital i en størrelsesorden, som igang-
sætterne med de gode ideer ikke altid kan forven-
tes at have. Derfor skal der penge til. Og dem har
SULISA ikke.
Selskabet er på finansloven for 1997 med sølle
tre millioner kroner, der primært anvendes til
rådgivning. I år regner SULISA med at give gra-
tis rådgivning til 240 igangsættere til en værdi af
10.000 kroner til hver. Så er pengene brugt, og
hvad selskabet i øvrigt råder over af midler for-
slår som en skrædder i helvede.
Men det er ikke fordi der mangler erhvervstøt-
temidler i Grønland. De landbaserede erhverv får
i alt godt 50 millioner kroner, og fiskeri og land-
brug cirka 100. Hertil kommer kommunernes
lokale erhvervsstøtteordninger, der nogle steder
er ganske betragtelige.
Men midlerne er ikke koordinerede. Der gives
støtte til højre og venstre. Visse kommuner giver
støtte til enhver bare nogenlunde rimelig ide, som
med lidt held i sprøjten kan løbe rundt takket
være de kommunale subsidier, mens andre inden-
for branchen så går nedenom og hjem, fordi de
ikke kan konkurrere med offentligt finansierede
virksomheder:Den enes brød, den andens nød!
Der er ingen samordning, og derfor kan hver-
ken SULISA eller erhvervstøttekasseme rundt
omkring yde noget virkelig fornuftigt for det
grønlandske erhvervsliv.
Der er brug for koordinering af nye grønland-
ske erhvervsinitiativer, ikke bare indenfor land-
baseret nytænkning, men for erhvervet som hel-
hed. Det ligner ikke noget at afsætte tre millioner
kroner til original nytænkning, når den samlede
erhvervstøtte reelt udgør 150 millioner kroner.
Og det nytter heller ikke at sætte SULISA ind
som stødpude og priigelknabe for at få det til at se
ud til, at man gør en masse, mens det lille, under-
bemidlede selskab må tage skraldet for fiaskoer-
ne.
Så får vi i hvert fald ikke sat noget i gang, og
den økonomiske og beskæftigelsesmæssige frem-
tid kommer uundgåeligt til at se noget dyster ud.