Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 16.01.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 4-1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisltslsoq Udfllv6r Sullffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuag@greennet.gl Siulorsuisut Bestyrelse Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjørn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Uterton Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn Kuri Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamlut: Karl M. Josefsen Manlltsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasillaq: Simon Jørgensen Ittoqqormllt: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01 Ulloq tunniusslffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Sullarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame ^Atuag^slivlk/EsklmoPreM^ Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN INUUSSUTISSARSIUTINUT TAPIT SULISA inuussutissarsiomermut ineriartortitsi- suuvoq ajomartorsiutilik. Inuussutissarsiomer- mik ingerlatsisut aallamisaasullu iluarivallaan- ngilaat. Aningaasaateqanngilaq, aallamisaasullu atorfissaqartitaannik pisarialinnik piginnaaneqar- nami. KNR TV-kkut AG-kkullu oqaaseqarput naatsorsuuserisunit ilinniamermillu nalaanni su- lillutik ikiortaasunit sulissunneqartarlutik, sulini- utinik naatsorsuunneqarlutik. Naatsorsuineq namminneq ingerlassinnaagaluarpaat, tupaallat- taqaallu SULISA-p »kiffaartuussinini« amerla- soorsuamik akiligassiissutigigaangagu. Ajomartorsiutit pilersarput aallamisaasut naa- tsorsuutigisaramikku suliniutitik iluarineqaraa- ngata SULISA-mit aningaasanik pissarsisinnaal- lutik. Taamaattoqanngilarli. SULISA aningaa- saateqanngilaq, aningaasatigulli tapiillatuassagu- ni aallamisaasumik siunnersuinermi nalinganut piginneqataalemikkut tapiissuteqartarluni. Tamanna tupinnanngitsumik isorineqassutigaa. Aallamisaasut misigipput soriarsinnaanatik, suliat pisariaqanngitsumik kingarsarneqartarlutik, ikior- neqartarnertillu atorfissaqanngitsoq, allaffimmiu- minngooq assinganik siunnersuisinnaammat. Isorinninneq tamatigut eqqortanngilaq, paasi- narporli. Pingaartumik eqqarsaatigigaanni ileq- quunikuummat isumassarsiaq pitsaasoq inger- laannaq aallamiutissanik aningaasaliiffigineqar- tarmat. Taamaakkunnaarpoq. Ingammik SULI- SA-mut saaffiginnikkaanni. Ingerlatseqatigiiffik aningaasaateqanngilaq, tunngavissalinnilli siun- nersuisartussaavoq. Pisut nutaat paasiuminaatsinnerinut ilaatigut peqqutaavoq, sammisanut allanut, suliffissanut nunamiinngitsunut nutaanik isumassarsisoqaraa- nga aningaasanik imarsuaq agguaassisoqartar- mat. SULISA-minngaanniinngitsoq, kisiannili inuussutissarsiomermut tapiissutigineqartartunit nuna tamakkerlugu kommunikkaartunillu ani- ngaasanit. Soorunami tamakku assortuuttuupput, aallamisaasullu ilungersuanerat paasinarluarpoq. INGASAPPALLAANNGILAQ namminneq tak- kuttartut. Peqaraluarporli. Piffissap ingerlanerani inuussutissarsiomemut tapiissutit piumasaqaati- taqanngitsumik tunniussuunneqartarput. Asser- suutigalugu umiatsiaararsortunut emiaaqan-ngit- sunik taarsersugassaanngitsunillu taarsigassarsi- sitsineq, aningaasaqamikkut nalileqqinngisaan- nakkagut. Piffissap ingerlanerani suliffiit nunamiittut a- merlasuut taamaaliomeqartarput, suliffiillu aal- lartiinnarlutik akiliisinnaajunnaartarput, tunnga- vigisat piviusut pigineqartanngimmata. Tassa tamakku SULISA-p iluarsiniagassai. SULISA qulakkeerinneqataassaaq aallartisar- niakkat isumatusaamemnersut, aningaasaqamik- kut inuussutissarsiomikkullu piumasaqaataallutik tunngaviusut pigineqamersut, kiisalu tuniniaaffi- gisinnaasat pigineqamersut qulakkeemeqarluni. Taamaattumik aningaaseriviit aningaasaleeqa- taannginnerminni aallamisaasut SULISA-mut in- nersuuttarpaat. Tamanna tupinnaquteqanngilaq, soomnami apeqqutaassaaq SULISA sulianut ili- simasalinnik peqarpat, tamannami nunatsinni inuussutissarsiutinik aallamisamiakkat naliler- sorneqamissaannut pisariaqarput. Aningaaseri- viit, politikerit aallamisaasullu ingerlatseqatigiif- fimmut taamak isumalluartigisut pikkorissunik sulisoqartariaqarpoq, inuussutissarsiornikkut ani- ngaasarsiomermut pitsaasunik angusaqarsimaneq naammannani, aammali inuiaqatigiinnik tuninia- affissanillu ilisimasallit. Tamakkut inuussutissar- siomermi misilittagaqarluassapput, nunatsinnilu pissutsinik ilisimasaqarluartut, tamakkumi inuus- sutissarsiutitigut suliffinngortussat ingerlaannar- nissaannut tunngaviulluinnarput. Siunnersuinerli kisimi naammanngilaq. ATORFISSAQARTINNERANUT ilaapput iki- orneqamissaq tapersersomeqarnissarlu, aammalu aningaasalersuinerit aningaasallu ima amerlati- gissallutik aallamisaaniat pitsaasunik isumassar- sisimasut iluaqutigisinnaasaannik. Taamaattumik aningaasaat atorfissaqarput. SULISA-lli pigin- ngilai. Ingerlatseqatigiiffik 1997-imut aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarpoq 3 millioner kronin- nguanik, taakkulu siunnersuinerinnangajammut atomeqartussaapput. SULISA-p naatsorsuutigaa ukioq manna aallamisaasut 240-t akeqanngitsu- mik siunnersortassallugit, tamarmik immikkut 10.000 kroninik nalillit. Aningaasat nungussap- put, taakkulu saniatigut ingerlatseqatigiiffiup ani- ngaasaatai ingasappallaarsuunngillat. Imaanngilarli Nunatsinni inuussutissarsiomer- mut tapiissutissanik aningaasaateqartoqanngim- mat. Nunami suliffiit katillugit 50 millioner kro- ninik tapiiffigineqartarput, aalisameq nunaleri- nerlu 100-t missaanni. Taassuma saniatigut kom- munit inuussutissarsiomermut tapiissutigisarta- gaat, sumiiffiit ilaanni ikigisassaanngitsut. Aningaasalli ataqatigiissaameqanngillat. lluari- samik agguaassisoqartarpoq. Kommunit ilaat isumassarsianut suugaluartunut pitsaavallaan- ngikkaluanulluunniit tapiisarput, kommunit tapii- neri iluaqutsiullugit ingerlapalaarsinnaasunut, ila- alli akiliisinnaajunnaartarput, suliffiit pisortanit aningaasalersomeqartut unammillersinnaanngin- namikkit: Ilaat iluaqutsikkat, allat ajutoomtaat! Ataqatigiissitsilluni iluarsiisoqanngilaq, taa- maattumik SULISA imalluunniit inuussutissarsi- utinut aningaasaateqarfiit assigiinngitsut nunat- sinni inuussutissarsiutinut isumatusaartumik iki- uussinnaanngillat. Nunatsinni inuussutissarsiutitigut suliniutit ataqatigiissaarneqartariaqarput, suliffiit nuna- miittut pillugit isumassarsiat kisiisa pinnagit, i- nuussutissarsiomerli tamaat eqqarsaatigalugu. I- sumassarsianut nutaanut millioner kronit pinga- sut naammanngilluinnarput, eqqarsaatigigaanni inuussutissarsiornikkut tapiiffissuteqarfigisassat 150 millioner kroninik naleqarpata. Iluaqutaasin- naanngilarlu SULISA akunnermiliutsikkaanni qanorsuarlu suliniuteqartoqartuusaartitsilluni pi- suutillugu, ingerlatseqatigiiffinnguaq aningaasas- saaleqisoq ajutoomernut pisuutillugu. Taamaaliortoqaannassappat aallartitsisinnaan- ngilagut, aningaasaqamemllu suliffissaqartitsi- nemllu siunissaat pingitsoomatik isumalluarfiu- sinnaanngillat. SULISA ER et erhvervsudviklingsselskab med vanskeligheder. Erhvervsfolk og igangsættere synes ikke, selskabet er meget bevendt. Det har har ingen penge og ofte ikke den fornødne eks- pertise, igangsætterne mener, de har brug for. I KNR TV og i AG har de givet udtryk for, at de bliver mødt af bogholdere og studentermedhjæl- pere, som sætter sig til at regne på projekterne. Regneriet kunne de selv have klaret, og de går i chok, når SULISA sender store regninger for »tjenesteydelserne«. Mange af problemerne opstår, fordi iværksæt- terne kommer til SULISA med forventning om, at her kan de få økonomisk hjælp, hvis ellers deres projekt bliver positivt modtaget. Men sådan er det ikke. SULISA har ikke en krone at gøre godt med, og den økonomiske støtte, det måske kan yde, består i, at selskabet går ind som aktio- nær eller anparthaver med værdien af den rådgiv- ning, igangsætteren har fået. Det har naturligvis givet anledning til kritik. Igangsætterne føler, de render panden mod en mur, at sagerne forhales urimeligt, og at den hjælp de får ikke er mere værd end den, de kun- ne have fået hos deres egen kontorassistent. Kritiken er næppe altid berettiget, men forståe- lig. Især på baggrund af, at der tidligere har været tradition for, at en original ide straks udløste den fornødne startkapital. Sådan er det ikke mere. I alt fald ikke, når man henvender sig til SULISA. Selskabet har ikke pengene, og det er sat til at give realistisk rådgivning. Når det er svært at blive klog på disse nye tider, hænger det blandt andet sammen med, at der på andre områder end den landbaserede nytænkning øses penge ud til højre og venstre. Ikke fra SULI- SA, men fra diverse erhvervstøtteordninger både fra lands- og kommunekasserne. Det er der selv- følgelig en konflikt i, og igangsætternes frustrati- oner er begribelige. IKKE MEGET kommer af sig selv. Men noget dog alligevel. Tilskuddet til en række traditionel- le erhverv er gennem tiden blevet givet helt uden betingelser. For eksempel rente- og afdragsfrie lån til småbådsfiskeri, som vi aldrig nogensinde får en økonomisk revurdering af. Sådan har det også været for mange landbase- rede initiativer gennem tiden, og den ene nystar- tede virksomhed efter den anden er gået nedenom og hjem, fordi de realistiske forudsætninger ikke har været til stede. Det er det, SULISA skal være med til at råde bod på. SULISA skal være med til at sikre, at der er fornuft i projektet, at de økonomiske og erhvervsfaglige forudsætninger er til stede, og at markedet er der. Derfor henviser bankerne ofte igangsættere til SULISA, inden de selv vil overveje finansiering. Også det virker naturligt nok, forudsat selvfølge- lig, at SULISA råder over den faglige ekspertise, som er nødvendig for at vurdere et grønlandsk erhvervsinitiativ. Med de forventninger, som bankerne, politikerne og igangsætterne har til sel- skabet, skal det altså være knalddygtige medar- bejdere, der ikke bare har gode eksamenspapirer i erhvervsøkonomi, men også viden om samfun- det og om markedet. Det skal være folk med erhvervserfaring og med et indgående kendskab til de grønlandske forhold, der er forudsætningen for vordende erhvervsvirksomheders eksistens- grundlag. Men rådgivning er ikke nok. BEVENDT hjælp og støtte omfatter også inve- stering og kapital i en størrelsesorden, som igang- sætterne med de gode ideer ikke altid kan forven- tes at have. Derfor skal der penge til. Og dem har SULISA ikke. Selskabet er på finansloven for 1997 med sølle tre millioner kroner, der primært anvendes til rådgivning. I år regner SULISA med at give gra- tis rådgivning til 240 igangsættere til en værdi af 10.000 kroner til hver. Så er pengene brugt, og hvad selskabet i øvrigt råder over af midler for- slår som en skrædder i helvede. Men det er ikke fordi der mangler erhvervstøt- temidler i Grønland. De landbaserede erhverv får i alt godt 50 millioner kroner, og fiskeri og land- brug cirka 100. Hertil kommer kommunernes lokale erhvervsstøtteordninger, der nogle steder er ganske betragtelige. Men midlerne er ikke koordinerede. Der gives støtte til højre og venstre. Visse kommuner giver støtte til enhver bare nogenlunde rimelig ide, som med lidt held i sprøjten kan løbe rundt takket være de kommunale subsidier, mens andre inden- for branchen så går nedenom og hjem, fordi de ikke kan konkurrere med offentligt finansierede virksomheder:Den enes brød, den andens nød! Der er ingen samordning, og derfor kan hver- ken SULISA eller erhvervstøttekasseme rundt omkring yde noget virkelig fornuftigt for det grønlandske erhvervsliv. Der er brug for koordinering af nye grønland- ske erhvervsinitiativer, ikke bare indenfor land- baseret nytænkning, men for erhvervet som hel- hed. Det ligner ikke noget at afsætte tre millioner kroner til original nytænkning, når den samlede erhvervstøtte reelt udgør 150 millioner kroner. Og det nytter heller ikke at sætte SULISA ind som stødpude og priigelknabe for at få det til at se ud til, at man gør en masse, mens det lille, under- bemidlede selskab må tage skraldet for fiaskoer- ne. Så får vi i hvert fald ikke sat noget i gang, og den økonomiske og beskæftigelsesmæssige frem- tid kommer uundgåeligt til at se noget dyster ud.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.