Atuagagdliutit - 09.12.1997, Side 9

Nr. 95 • 1997
9
ftÉaajZ'ag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ilinniartitseriaatsimi
qanganisaavallaaqaagut
Ilinniarfissuarmi pisortanngortup Aqqaloq Abelsenip
ilinniartitsisunngorniarneq sunniuteqarfigerusuppaa
Ilinniarfissuarmi pisortap, Aqqalo Abelsen-ip, ilinniartitsis-
unngorniameq sunniuteqarfgissavaa.
Rektor for Ilinniarfssuaq, Aqqalo Abeisen, kommer til at
sætte sit fingeraftræk på læreruddannelsen.
(JB) - Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten-ip siulittaasua
Aqqalo Abeisen Ilinniarfissu-
armi 1. december aallamerfi-
galugu pisortanngorpoq, Aq-
qalullu sulini aallarteriikatap-
paa.
Aqqalo Abeisen 51-inik
ukioqarpoq Inerisaavik/Piler-
suiffik-mi pisortaasimalluni.
Oqameratut meeqqat atuarfi-
anni aqqusaagassat ilisima-
saqarfigilluarpai. Hadelslev-
imi statsseminåriami ilinniar-
titsisunngorpoq, Danmarkimi
Nunatsinnilu ilinniartitsisuu-
simalluni. Aasianni atuarfiup
pisortaata tullerisimavaa,
Nuummi atuarfiup pisortaasi-
malluni, Nuummi Pædago-
gisk/Psykologisk siunnersui-
sarfimmi tarnikkut ilisimasa-
littut pisortaasimalluni, maan-
nalu kingullermik Inerisaa-
vik/Pilersuiffimmi pisortatut
ilinniusianik annertuumik
ineriartortitseqataasimalluni.
Taamaalilluni Aqqalo
Abeisen ilinniarfissuarmi pi-
sortanngortinnani atuarfeqar-
fimmi misilittagaqarlualersi-
mavoq.
Atorfittaani nammineq so-
qutiginartilluarpaa, naatsor-
suutigilluinnarpaalu ilinnar-
fissuup ineriartortinneqarnera
ilinniartitsisunngorniarnerlu
sunniuteqarfigissallugit.
Imaanngilarli isumaqarfi-
gineqassasoq imaalitsiaannaq
ilinniartitsisunngorniarneq ta-
maat allanngortissagaa. Ta-
manna siunertarinngilaa, taa-
maattorli pisoqartussaavoq.
Ilinniarfissuarmi ilinniartit-
sisut suleqatigalugit allanngu-
isoqartussaavoq, taamaalillu-
ni eqqarsariartariaatsitoqqaq
suli Nunatsinni atuarfeqar-
fimmi sunniutaasoq qiman-
neqassaaq.
Maligassat
- Soorunami pikkorissuunis-
saq eqqorpoq. Suliamut pik-
korissuusariaqarpoq, pitsaa-
sumillu ilinniartitsineq inger-
lassinnaasariaqarluni, isuma-
qarpungali pingaaruteqarluin-
nartoq ilinniartitsisut meeq-
qanut maligassiuisussatut im-
minnut isigissasut, inuittut
Vi er for gammeldags
Ny rektor for Ilinniarfissuaq Aqqalo Abeisen vil sætte fingeraftryk på
læreruddannelsen
(JB) - Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten’s formand Aqqa-
lo Abeisen er blevet ansat
som rektor ved Ilinniarfissuaq
- Grønlands Seminarium. Det
er sket med virkning fra 1.
december, og Aqqaluk er
straks gået i gang med arbej-
det.
Aqqalo Abeisen er 51 år og
kommer fra en stilling som
leder af Inerisaavik/Pilersuif-
fik. Som han selv siger, ken-
der han en hel del til folke-
skolens krinkelkroge. Han er
uddannet på statsseminariet i
Haderslev og har arbejdet
som lærer både i Danmark og
i Grønland. Han har også
været viceskoleinspektør i
Aasiaat, skoleinspektør i
Nuuk, ledende skolepsykolog
på Pædagogisk/Psykologisk
rådgivning i Nuuk for nu sidst
at have været med til at ud-
vikle et væsentligt undervis-
ningsmateriale som leder af
Inerisaavik/Pilersuiffik.
Aqqalo Abeisen har altså
skrabet en bred skoleerfaring
sammen, inden han tog fat på
jobbet som rektor på semina-
riet.
Selv opfatter han sin nye
stilling som overordentlig
spændende, og han regner
bestemt med at komme til at
præge udviklingen på semina-
riet og i læreruddannelsen. Og
han er allerede fuld af ideer.
Han vil dog meget nødigt
opfattes som en, der nu tror,
han i et snuptag skal revoluti-
onere hele læreruddannelsen.
Det er ikke hans hensigt, men
der vil alligevel komme til at
ske ting og sager. I samarbej-
de med staben på Ilinniarfis-
suaq skal kursen ændres
noget, bort fra den alt for tra-
ditionelle tankegang, som sta-
dig præger den grønlandske
skole.
Forbillede
- Det er naturligvis rigtigt, at
man skal være dygtig. Man
skal være god til sit fag og
skal kunne gennemføre en
god undervisning, men jeg
tror, det er meget vigtigt, at
lærere samtidig ser sig selv
som et identifikationsobjekt
for børn, et forbillede som
menneske, siger Aqqalo
Abeisen.
- Det er på den måde, man
lærer at komme til tiden og
passe sit arbejde. Jeg har ikke
i min tid som lærer oplevet, at
eleverne generelt er kommet
for sent til undervisningen,
sådan som det undertiden
sker i dag. Men det er fordi
eleverne var klar over, at jeg
kom til tiden, og at jeg var
klar til at gå i gang med arbej-
det, når timen begyndte.
- Man kan ikke lære børn at
møde til tiden og passe deres
arbejde, hvis ikke forældre og
lærere gør det samme.
- Det er desuden sådan med
børn, at de er tilbøjelige til at
søge at indfri de forventnin-
ger, der stilles til dem. De vil
godt indløse de rimelig krav,
de stilles overfor. Derfor skal
undervisningen indeholde
elementer af udfordring. Der
skal arbejdes, tænkes, løses
problemstillinger. Det er på
den måde, man udvikler sig.
Der sker ingen fremgang gen-
nem det, man kan kalde
reproduktionsundervisning.
Gammeldags
undervisning
- Desværre må vi nok erken-
de, at. vi her i landet stadig er
noget gammeldags i vores
undervisning. For eksempel i
modersmålsundervisningen.
Det er meget med oplæsning
og diktater, altså reprodukti-
on, gentagelse, og det er altså
ikke på den måde, man når
resultater på. Vi skal i højere
grad lære at bruge sproget.
Undervisningen skal gå på, at
eleverne udtrykker sig, digter,
skriver og opfører dramatik,
fortæller om de oplevelser og
eventyr, vi alle sammen har.
- Dette er specielt vigtigt,
når det drejer sig om moder-
målsundervisning, fordi be-
herskelse af modersmålet i
virkeligheden er forudsætnin-
gen for at tilegne sig anden
viden. Hvis man er god til sit
modersmål, bliver man en
god »læser«. Man bliver god
til at lære andre sprog og
andre fag.
- Jeg mener også, at Ilinni-
arfissuaq skal stille væsentli-
ge krav til de studerende. De
studerende skal ligesom fol-
keskoleleverne lære ved at
»producere« og ikke reprodu-
cere. Der skal arbejdes og sli-
des med studiet, fordi det net-
op er et studie og ikke en
fortsættelse af GU, for
eksempel.
- Har du mulighed for at
påvirke læreruddannelsen i
den retning?
- Ja, det mener jeg i høj
grad, jeg har. Min ansættelse
betyder da, at der komme til
at ske ting, der ikke er sket
før. Ellers passer jeg jo ikke
mit arbejde. Men jeg skal som
sagt ikke revolutionere Ilinni-
arfissuaq. Jeg skal i samarbej-
de med medarbejderne udvik-
le skolen og uddannelsen, så
vi får nogle gode lærere og en
god folkeskole.
maligassaallutik, Aqqalo
Abeisen oqarpoq.
- Taamaaliornikkut piffis-
saq eqqorlugu takkunnissaq
suliffimmillu paarsinissaq
ilikkarneqartarpoq. Ilinniartit-
sisutut misigisimanngilara
atuartut ataatsimut isigalugit
inortuikulaartut, soorlu ullu-
mikkut taamaattoqakkajuttoq.
Peqqutaavorli atuartut nalun-
nginnamikkut piffissaq eq-
qorlugu takkuttartunga, atuar-
fissarlu aallartikkaangat suli-
assat aallartinnissaannut pia-
reersimasarlunga.
- Meeqqat piffissaq eqqor-
lugu takkuttarnissaannik su-
liffimminnillu paarsinissaan-
nik ilinniartinneqarsinnaan-
ngillat angajoqqaat ilinniartit-
sisullu taamaaliunngippata.
- Meeqqammi naatsorsuuti-
gisatut piumasaqaatit eqquut-
sinniartarpaat. Piumasaqaatit
sapernanngitsut piumasarine-
qartut eqquutsinniartarlugit.
Taamaattumik ilinniartitsineq
kaammattuutinik imaqassaaq.
Sulisoqassaaq, eqqarsartoqas-
saaq, aaqqinniagassat aaqqin-
neqassapput. Taamaaliornik-
kut ineriartortoqartarpoq. Is-
suaaginnarluni ilinniartitsi-
nermik taasaq atorlugu siu-
mukartoqarnavianngilaq.
Ilinniartitseriaasitoqaq
- Ajoraluartumik nassueruti-
gisariaqarparput Nunatsinni
ilinniartitseriaaserput suli qa-
nganisaavallaartoq. Asser-
suutigalugu oqaatsit ilitsoq-
qussatut ilinniartitseriaaseq.
Atuffassisoqarlunilu kukku-
naveersaartoqartaqaaq, tassa
issuaaginnarluni, uteqattaari-
nerit, taamaaliornikkut angu-
saqartoqarsinnaanngilaq. O-
qaatsit atomissaat ilinniarner-
usariaqarpagut. Ilinniartitsi-
neq imaassaaq atuartut saq-
qummiisarlutik, taalliorlutik,
allallutik isiginnaartitsillutik,
misigisaminnik tamatta pigi-
sartakkatsinnik oqaluttuarlu-
tik.
- Oqaatsinik ilitsoqqussa-
nik ilinniartitsinermi tamanna
immikkut pingaaruteqarpoq,
tassami oqaatsit ilitsoqqussat
pikkoriffiginerini allanik ilisi-
masaqalernissamut pisaria-
qarput. Oqaatsit ilitsoqqussat
pikkoriffigigaanni poqersun-
ngortoqartarpoq. Oqaatsinik
allanik sammisanillu allanik
ilinniarnissamut pikkorinnin-
ngortoqartarluni.
- Isumaqarpungattaaq Ilin-
niarfissuaq ilinniartunut pi-
ngaartunik piumasaqaateqar-
tariaqartoq. llinniartut meeq-
qat atuarfianni atuartutulli
namminneq suliaqarnissamut
ilinniassapput, issuaaneq i-
ngerlannagu. Ilinniarneq ilu-
ngersuunneqassaaq, ilisima-
tusarnerummammi, assersuu-
tigalugu GU-p nanginnerun-
ngillaa.
- Ilinniartitsisunngorniar-
neq tarmtumuunakkut sunni-
uteqarfgisinnaaviuk?
- Aap, taamaaliorsinnaanis-
sannik isumaqarluinnarpu-
nga. Atorfininnerma nassata-
rissavaa siornatigut pisiman-
ngisaannartunik pisoqartus-
sanngornissaa. Taamaanngip-
pat suliffiga isumagissanngi-
lara. Oqareemittulli Ilinniar-
fissuaq allanngortilluinnas-
sanngilara. Sulisut suleqati-
galugit ilinniarfik ilinniartita-
anerlu ineriartortissavara,
pikkorissunik ilinniartitsiso-
qalerluta taamatullu pitsaasu-
mik meeqqat atuarfeqalerluta.
AG NR. 95 ■ 9. DECEMBER 1997

II
> fe -
f''

mfllippjrtfy <fépp^én\ijirfj$pppnga$ifrtn ^ |
yJ- uiqundniippoq; \
■rf 'O' vi r ^ vi fV
•rf ' jvj I ' i-C i
|' NAJUGAQ: 1

! POSTN R.
,r*
ZTtZ

ILIOGARFIK:

TUF.:, i
'-T** ,
\ r i
I . . L»
•fe -u:£

-!
m

| Immersugassaq immersoriarlugu tiassiutissavat: .
I AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamajuk AG’p
. saqqummemeri tamaasa juullip tungaanut
':eqq'6mip|a§saqassap1m^t. ' ’ f}
ASSILEQQITAT ATORSINNAANNGILLAT |
Eqqamajuk! allakkap qaavatigut I
nalunaaqutsissavat: »Juullip inua« I
_ _____I