Atuagagdliutit - 05.05.1998, Qupperneq 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. MAJ 1998 • 7
Atuarfik politikerillu pillugit
ilinniartitsisut isummiussaat
Nuummi Sisimiunilu ilinniartitsisut isumaqarput KIIP-
mit aaqqiissuteqarniarneq pissutsinik
ajornerulersitsiinnartoq
Meeqqat aallaarsimaartarnerata atorunnaarsinneqamissaa meeqqat atuarfianni
ilinniartitsinerup pitsaassusiata annikilleriarneranik kinguneqassaaq, ilinniartitsisut
isumaqarput. Uani meeqqat eqqamermik ilinniartinneqaput.
Afskaffelsen af lejrskolerne vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i folkeskolen,
mener lærere. Her er det drenge, der får undervisning i skydning.
Lærere om folkeskolen og
de ansvarlige politikere
Både lærere i Nuuk og i Sisimiut mener, at
redningsstrategien fra KUP gør ondt værre
(JB) - Meeqqat atuarfiat pil-
lugu allaasserisaq aaqqissui-
soqarfiup aviisimi uani ilan-
ngutissallugu inissaqartin-
ngisaa Nuummi ilinniartitsi-
sunit nassiunneqarsimavoq.
Imminnut allaaseripput ilin-
niartitsisutut ukiup atuarfiu-
sup tulliani ingerlatsiniartus-
satut, aammalu KIIP-p naa-
lakkersuisunullu ilaasortap
Konrad Steenholdt-ip 1998/
1999-imi ilinniartitsissussaa-
leqinerup erloqinartup qanoq
ililluni piareersimaffiginiar-
neqamissaa pillugu siunner-
suutaat isornartorsiorlugu.
Siunnersuutit akuersaarne-
qarsinnaanngitsutut ilinniar-
titsisut isumaqarfigaat, oqar-
lutillu meeqqat atuarfianni
pissutsit aatsaat taama ajorti-
gilissasut.
Siunnersuutit ilagaat im-
mikkut atuartitsisameq nal.
akunnerilu tapersiiviusartut
sipaamiutigineqassasut, kisi-
annili ilinniartitsisut isumaat
malillugu - KIIP-llu nammi-
neerluni misissuisimanerati-
gut angusat malillugit - atu-
artut piginnaanikinnerit ajor-
torujussuarmik atugassaqa-
lissapput, soorlu atuartut tut-
sarluttut, allannemik isuma-
sisinnaanngitsut, ilikkamis-
samik ajornartorsiuteqartut
assigisaallu.
Konrad Steenholdt-ip pi-
sortaqarfiatalu siunnersuu-
tigaat ilinniartitsineq pisariil-
lisarneqassasoq sakkortusar-
neqassasorlu meeqqat aal-
laarsimaartinneqartarnerata,
timersortinneqartarnerata
immikkullu sammisaqartin-
neqartarnerata atorunnaar-
sinnerisigut. Kisiannili atuar-
tut aallaarsimaartinneqartar-
nerat inooqataanermut pi-
ngaaruteqartorujussuuvoq, i-
ninilu atuarfiusuni atuartitaa-
nermit allaanerujussuarmik
atuartitsisoqarsinnaalluni.
Taamaattumik ilinniartitsisut
isumaqarput, atuartut aallaar-
simaartinneqartamerata ato-
runnaarsinnissaa meeqqat a-
tuarfiannut annertoorujussu-
armik annaasaqaataassasoq.
Aamma taamaassaaq im-
mikkut sammisaqartinneqar-
tamerup atorunnaarsinneqar-
nera, tassunga ilaammata
juullimut pinnersaatissanik
sananeq, luciartameq, atua-
qatigiit nalliuttorsiortamerat,
timersomermik aaqqissuus-
sinit isiginnaartitsinerillu.
Qallunaatut oqaasillit
Qallunaat kalaallillu 10.
aamma 11. klasseni atuartut
ataatsimoortinneqalemissaan-
nik KIIP-p siunnersuutaa
piviusunngortinneqassappat,
tamanna qallunaatut oqalut-
tunut ilungersunartumik ki-
nguneqassaaq. Nuummi ilin-
niartitsisut oqarput qallunaat
atuartut oqaatsit pissutigalu-
git atuartitsinermut malin-
naasinnaassanngitsut. Aker-
lianik qallunaatut atuartitsi-
nermi (amerlanertigut qallu-
naanit ilinniartitsisunit inger-
lanneqartartoq) qallunaatut
oqaasillit saqqumilaameru-
lissapput, kalaallisullu oqaa-
sillit kinguaattoorsinnaallu-
tik. Tamatuma qanoq kingu-
neqarsinnaanera Nuummi
ilinniartitsisut eqqorissallu-
guluunniit ersigaat.
Saniatigut ilinniartitsisar-
nerup aamma kalaallisut qal-
lunaatullu immikkut piler-
saarusiamik ilinniartitsisar-
nerit peernissaat/annikilline-
qamissaat KIIP-p ingerlan-
neqartussatut kissaatigisaa
kinguneqassaaq, qallunaatut
kalaallisullu oqaasillit ataat-
simut ilinniartinneqartarne-
rannik anguniakkap taamaa-
tiinnarneqarnissaanik. Ta-
manna ilaatigut kinguneqas-
saaq ataatsimut ilinniartinne-
qartarnermi marluinnik o-
qaasillit inunnguutsiminnik
oqaatsiminnik qallunaatut
ilinniartinneqartarunnaamis-
saannik, allamiulli oqaasiinik
atuisutut ilinniartinneqarta-
lemissaannik.
KIIP-p aamma siunnersuu-
tigaa ilinniartitsissutit peq-
qussut malillugu »neqeroo-
rutigineqarsinnaasut« (soorlu
qarasaasiamik, sananermik
assassornermillu ilinniartit-
sissutit) peerneqassasut.
»Ilinniartitsissutit neqeroor-
utigineqartussat« (soorlu
fysik aamma tuluit oqaasii)
sunngiffimmi atuartitsisar-
nermut nuunneqassapput, a-
merlanertigut taakkunani
ilinniartitsisut ilinniarsima-
suusarmata.
Siunnersuutip tamatuma
kingunerissavaa ilinniartit-
sisutut ilinniarsimanngitsut
atuartut soraarummeernis-
saasa tungaanut ilinniartitsi-
salissasut. Aammattaaq er-
sissutigineqarsinnaavoq atu-
artut neqeroorutinik tigusiu-
manngisinnaanerat, taamalu
ilinniartitsissutit ilinniaqqin-
nissamut pisariaqartinneqar-
tut atuartarunnaarlugit.
Atukkat ajorseriamerat
KIIP-p aamma atorunnaarse-
reersimavai ukiumi ilivitsu-
mi pikkorissartamerit ilinni-
artitsisullu assigiinngitsuti-
gut pikkorissartinneqartame-
ri allat, tamatumani pineqar-
lutik ilinniarteqqinneqartar-
neq, ilinniaqqittarneq, stu-
diekredsit ullullu perorsaa-
nermut tunngatinneqartut.
Taamaalilluni meeqqat atu-
arfianni ilisimasatigut ineri-
artomeq unissaaq, Nuummi
ilinniartitsisut isumaqarput.
Tamatumunnga atatillugu
erseqqissaatigaat tamatuma
kingorna unitsinneqassasut
pilersaarusiorluni suliarine-
qartartut aamma atortunik
periaatsinillu nutaanik misi-
liisamerit. Atuarfinnilu siu-
lersuisunngortut taamaalillu-
tillu angajoqqaat meeqqat
atuarfiata tungaatigut takor-
luugaat unitsinneqassapput.
Meeqqat atuarfiannut
Sisimiuni Nalunnguarfiup
Atuarfiani ilinniartitsisut isu-
maqarput ilinniartitsisutut
ilinniarsimasut naalakkersui-
sunut ilaasortat meeqqat atu-
arfiannut utertariaqartut.
- Meeqqat atuarfianni ilin-
niartitsisussaaleqineq imaa-
liallaannaq pilersimanngilaq,
taama oqarput, taamaattumik
isumaqanngillat politikikkut
akisussaasut tupigusuutigisa-
riaqanngikkaat pissutsit qui-
anaannartunngulersimanerat.
- Sioma ukiup ingerlanerani
ilinniartitsisussaaleqineq an-
nertusiartulersimavoq, qaam-
matinilu kingullemi pingasuni
erseqqissumik takutinneqarsi-
magaluartoq meeqqat atuarfi-
at pillugu peqqussummi piu-
masaqaatit malillugit ilinniar-
titsisut ilinniarsimasut atorlu-
git ilinniartitsisamissaq naam-
massineqarsinnaanngitsut,
taamaattoq naalakkersuisut
isumaqarsimapput ajomartor-
siortoqanngitsoq.
Sisimiuni ilinniartitsisut
Nuummi ilinniartitsisoqatitik
isumaqatigalugit oqarput, qa-
noq iliuuseqarniarnerit ki-
ngunerisaannik ilinniartitsi-
sut atugaat suli ajorseriassa-
sut. Atortinniarneqalerput
soorlumi pillaaniarnertut,
taama oqaput.
Nutaamik eqqarsarnikkut
ajomartorsiutit aaqqiivigine-
qarsinnaapput, Sisimiuni
ilinniartitsisut isumaqarput,
maannakkullu naalakkersui-
suusut aaqqiissutissamik
nassaarsinnaanngippata, taa-
va Inatsisartut naalakkersui-
sunik nutaanik toqqaasaria-
qarput. Taamaalillutik naa-
lakkersuisunut ilaasortatoq-
qat ilinniartitsisutut ilinniar-
simasut meeqqat atuarfian-
nut uteqqissinnaalissapput.
Kalaallit Nunaata akissa-
qartinngilaa inuusuttut ki-
nguaariit igiinnarneqarnis-
saat, Sisimiuni ilinniartitsisut
oqarput, naggataagut Inatsi-
sartut kajumissaarlugit iller-
sorneqarsinnaasumik aaq-
qiissuteqaqqullugit, taamaa-
lilluni meeqqat atuarfiat pis-
sutsinut nalinginnaasunut
aaqqissuussanullu uteqqis-
sinnaaqqullugu.
(JB) - Af de indlæg om fol-
keskolen, som redaktionen
ikke har fået plads til i denne
avis, er der ét fra lærerne i
Nuuk. De beskriver sig selv
som den gruppe undervisere,
der skal forsøge at få næste
skoleår til at fungere, og de
kritiserer KUP’s og landssty-
remedlem Konrad Steen-
holdts forslag om, hvordan
de uheldige virkninger af
lærermanglen i 1998/1999
skal imødegås. Lærerne kal-
der forslagene uacceptable
og siger, at de vil medføre en
forringelse af folkeskolen af
hidtil usete dimensioner.
Et af forslagene går ud på
at spare på specialundervis-
ning og støttetimer, men det
vil efter lærernes mening - og
ifølge KIIP’s egne under-
søgelser - få katastrofale føl-
ger for de svageste elever,
for eksempel elever med
høretab, ordblindhed, ind-
læringsvanskeligheder og
lignende.
Konrad Steenholdt og hans
direktoratet foreslår en effek-
tivisering og opstramning af
undervisningen ved at ind-
drage lejrskoler, sportsdage
og temadage. Men lejrskoler-
ne har en meget vigtig social
funktion, og de giver mulig-
hed for undervisning under
helt andre former end i klas-
selokalerne. Derfor mener
lærerne, at stoppet for lejr-
skolerne bliver et stort tab for
folkeskolen.
Det samme bliver bortfal-
det af temadage, hvorunder
| hører juleklip, luciaoptog,
| klassefester, sportsarrange-
* menter og teaterforestillin-
§ ser-
w
< Dansksprogede kan
ikke følge med
For dansksprogede elever får
det meget alvorlige konse-
kvenser, hvis KIIP’s forslag
om sammenlægningen af
danske og grønlandske 10.-
og 11.-klasser bliver alvor.
Lærerne i Nuuk siger, at de
danske elever af sproglige
grunde ikke vil kunne delta-
ge i den daglige undervis-
ning. Omvendt vil undervis-
ningen i dansk (oftest med
dansk lærer) bliver domine-
ret af de dansksprogede ele-
ver, og de grønlandsksproge-
de elever bliver sorteper.
Konsekvenserne tør lærerne i
Nuuk ikke engang gætte på.
Den fjemelse/begrænsning
af supplerende undervisning
og særlig tilrettelagt under-
visning i grønlandsk og
dansk, som KUP ønsker gen-
nemført, betyder, at intentio-
nerne bag integrationen op-
gives. Det betyder blandt
andet, at dobbeltsprogede
elever i integrerede klasser
ikke vil få dansk på moder-
målsniveau, men som frem-
medsprog.
KUP foreslår også, at fag,
der ifølge forordningen »kan
tilbydes« (for eksempel data,
sløjd og husgerning) sløjfes.
Begrebet »fag, der skal tilby-
des« (for eksempel fysik og
engelsk) overflyttes til fri-
tidsundervisningen, hvor det
ofte er uddannede folk, der
underviser.
Konsekvenserne af dette
forslag kan være, at det ikke
bliver læreruddannede un-
dervisere, der fører eleverne
frem til prøver. Desuden må
man frygte, at en del elever
ikke tager imod tilbuddet og
derved fravælger fag, der er
nødvendige for videreuddan-
nelse.
Forringelse for lærerne
KUP har desuden allerede
inddraget årskurser og aflyst
andre former for kursusvirk-
somhed for lærerne, hvad
enten det drejer sig om efter-
uddannelse, videreuddannel-
se, studiekredse eller pæda-
gogiske dage. Derved går
den faglige udvikling i folke-
skolen i stå, mener lærerne i
Nuuk.
De understreger i samme
forbindelse, at det herefter er
slut med projektarbejder, af-
prøvning af nye materialer
og metoder. Det er slut med
alle de visioner, de nye skol-
ebestyrelser og dermed for-
ældrene har for folkeskolen.
Tilbage til folkeskolen
Lærerne ved Nalunnguarfiup
Atuarfia i Sisimiut mener, at
lærerne i landsstyret burde
en tur tilbage i folkeskolen.
- Manglen på lærere i fol-
keskolen er ikke et akut op-
stået problem, siger de, og de
mener derfor ikke, det bør
komme bag de politisk an-
svarlige, at forholdene er ved
at udvikle sig til det groteske.
-1 løbet af de sidste år har
situationen omkring lærer-
manglen tilspidset sig, og
selvom de sidste tre måneder
tydeligt har vist, at folkesko-
leforordningens krav umuligt
kan opfyldes med det antal
uddannede lærere, der er til
rådighed, har landsstyret
stort set ladet som om, pro-
blemet ikke eksisterede.
Lærerne i Sisimiut er enige
med kollegerne i Nuuk om
følgerne af de foranstaltnin-
ger, der vil forringe lærernes
forhold yderligere. De iværk-
sættes nærmest som straffe-
foranstaltninger, siger de.
Det kræver nytænkning af
løse problemerne, siger
lærerne fra Sisimiut, og hvis
den ikke kan præsteres af det
nuværende landsstyre, så må
Landstinget finde et nyt
landsstyre. Så kunne nogle af
de gamle landsstyremedlem-
mer vende tilbage til folke-
skolen, hvor de kom fra.
Grønland har ikke råd til at
lade en ungdomsgeneration
gå til spilde, siger lærerne i
Sisimiut, der til slut opfor-
drer Landstinget til at finde
en forsvarlig løsning, så fol-
keskolen hurtigst muligt kan
vende tilbage til normale og
ordnede forhold.
Anartarfik salinneqartoq. Aallaarsimaamermi inooqatigiin-
nermut tunngasut pingaaruteqartorujussuupput, KIIP-p
meeqqat atuarfiannik annaassiniarluni iliuuseqamera
isornartorsiorlugu Nuummi ilinniartitsisut isumaqarput.
Lokumsspanden renses. Den sociale gevinst af
lejrskoleophold er uvurderlig, siger lærere i Nuuk i en kritik
af KIIP’s redningsstrategi for folkeskolen.
ASSJ FOTO: ANKER MIKKELSEN