Atuagagdliutit - 05.05.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 5. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Daniel Skifte: - Der er
grænser for hvad
håndværkerne kan nå
Tal og begreber for bygge- og anlægsaktiviteterne fyger
gennem landstingssalen
NUUK(KK) - Anlægsbevil-
linger.
Periodeforskydninger.
Genbevillinger.
Negative budgetreguleringer.
3-cifrede millionbeløb.
Rullende anlægsbudgetter.
Flerårige anlægsplaner.
Vinterbyggeri.
Sommerbyggeri.
De svimlende tal og de
mange begreber for lands-
kassens bygge- og anlægsak-
tiviteter i Grønland fyger
ofte gennem landstingssalen.
Det fik forleden forman-
den for Akulliit Partiiat Bjar-
ne Kreutzmann til tørt at
konstatere, at realistisk set
er der ingen af os 31 lands-
tingsmedlemmer, som kan
overskue dette vigtige områ-
de.
Derfor foreslår Bjarne
Kreutzmann, at der straks
nedsættes en arbejdsgruppe
til at analysere selve organi-
seringen af bygge- og an-
lægsområdet for at få det
bedst mulige ud af landskas-
sens og håndværkernes res-
sourcer.
Målet for en sådan ar-
bejdsgruppe er klar for Bjar-
ne Kreutzmann:
- Byggeriet skal tilrette-
lægges så godt som muligt,
så Grønland opnår de laveste
priser, den højeste kvalitet og
den bedste beskæftigelse;
også i vinterperioden.
Lys over landet
Landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte er
imidlertid kommet Bjarne
Kreutzmann i forkøbet.
Daniel Skifte forsikrede
forleden ved 1. behandlingen
af den første tillægsbevil-
lingslov i 1998 de øvrige 30
landstingsmedlemmer, at
hans direktorat er i fuld gang
med at skabe sig et overblik
over de mange rokeringer,
som præger landskassens
bygge- og anlægsaktiviteter-
ne i Grønland.
Daniel Skifte bebuder en
sanering af listen over aktivi-
teter, så Landstinget fået et
reelt overblik over-de kon-
krete opgaver, som bliver
gennemført eller som bliver
igangsat i 1998. Af listen vil
det så også fremgår, hvilke
opgaver der er udskudt til de
kommende år.
Ved denne anlægsrevision,
som bliver genemført i løbet
af maj, vil landsstyret holde
nøje øje med prioriteringen
af de enkelte projekter, så det
ikke bliver tilfældigheder,
der afgør, hvad der genem-
føres, og hvad der ikke gen-
nemføres.
Landsstyret vil fremlægge
et forslag til en revision for
Finansudvalget, så den kan
blive optaget på årets anden
tillægsbevilling til efteråret.
Grænsen er nået
Men Daniel Skifte medgiver
Bjarne Kreutzmann, at det
gælder om at holde tungen
lige i munden, når man jong-
lerer med de mange millio-
ner til bygge- og anlægsakti-
viteter.
- Problemet er imidlertid,
at der er grænser for de opga-
ver, som de grønlandske
bygge- og anlægsvirksomhe-
der kan overkomme i løbet af
det enkelte år, siger Daniel
Skifte.
-1 de seneste fire år har det
været muligt at gennemføre
anlægsprojekter for omkring
600 millioner kroner om
året; i 1997 dog for 641 mil-
lioner kroner.
- Med den kapacitet, som
det grønlandske bygge- og
anlægserhverv råder over, er
det vanskeligt at gennemføre
opgaver på et niveau over de
600 millioner kroner. Vælger
landskassen alligevel at
igangsætte flere opgaver, ja
så bliver resultatet en over-
ophedning af bygge- og an-
lægsområdet med højere
kvadratmeterpriser og til-
kaldt arbejdskraft tilfølge.
- Landsstyret har derfor
besluttet at gennemføre en
revision af Grønlands Hjem-
mestyres anlægsplaner, siger
Daniel Skifte.
Formålet med denne revi-
sion, som altså skal gennem-
føres i løbet af maj, er at bar-
Kalaallit Nunaanni sanaartornennik ingerlatsisut suliaqarsinnaanerat eqqarsaatigalugu
suliassat 600 millioner koruunit sinnerlugit nalillit suliarineqarnissaat aj'ornakusoorpoq,
naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte oqarpoq.
Med den kapacitet, som det grønlandske bygge- og anlægserhverv råder over,
er det vanskeligt at gennemføre opgaver på et niveau over de 600 millioner kroner,
siger landsstyremedlem Daniel Skifte.
bere 180 millioner kroner af
bygge- og anlægsbudgettet
for 1998. Disse aktiviteter
bliver ikke droppet, men ud-
skudt til en senere gennem-
førelse.
- Selv om vi barberer for
180 millioner kroner bygge-
og anlægsaktiviteter af bud-
gettet i år, vil der stadig være
670 millioner kroner tilbage,
siger Daniel Skifte.
Og et niveau på 670 milli-
oner kroner skulle efter
Daniel Skiftes mening kunne
gennemføres uden at forryk-
ke den naturlige balance,
som landsstyret gerne ser op-
retholdt på bygge- og an-
lægsområdet.
Udskudt til 1998
Men det er svært at ramme
helt rigtigt, når Landstinget
på årets finanslov skal fast-
sætte de kommende års byg-
ge- og anlægsaktiviteter.
For eksempel nåede hjem-
mestyret ikke at bruge 184
millioner kroner på sidste års
finanslov; penge som ellers
var afsat til forskellige byg-
ge- og anlægsprojekter.
Af dette beløb foreslår
Daniel Skifte, at de 162 mil-
lioner kroner simpelthen bli-
ver flyttet over til denne
sæson.
Af disse penge, som ikke
nåede at blive brugt i 1997,
men så skal bruges i 1998,
gælder
- 70 millioner kroner de re-
gionale landingsbaner,
- 16 millioner kroner of-
fentlige byggemodninger,
- 35 millioner kroner bo-
ligbyggeri,
- 11 millioner kroner pro-
duktionsanlæg,
- 9 millioner kroner kultur-
og undervisningsformål,
- 2 millioner kroner social-
området, og
- 4 millioner kroner sund- -
hedsområdet.
Disse 162 millioner kroner
bliver altså i stedet brugt i
1998. Fordi 1998 også er et
hektisk bygge- og anlægsår
med aktiviteter for 670 milli-
oner kroner, vil der skulle
ske reguleringer på det byg-
ge- og anlægsbudget, som
Landstinget vedtog i efter-
året.
Der vil altså hele tiden bli-
ve skubbet en række opgaver
foran ploven.
Derfor har Daniel Skifte
igangsat et udredningsarbej-
de, som skal kaste lys over
de reelle bygge- og anlægs-
arbejder i 1998 og de kom-
mende år.
Arbejdsgiverne: - Kom med en dokumentation
En grundig planlægning af landskassens mange bygge- og anlægsopgaver kan spare et 3-cifret millionbeløb
NUUK(KK) - Daniel Skiftes
påstand er helt udokumente-
ret!
Det siger Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, som med
stigende forundring har be-
mærket, at landsstyremedlem
for økonomi Daniel Skifte i
landstingsdebatten omkring
årets første tillægsbevilling
har fastsat den grønlandske
bygge- og anlægsbranches
årlige kapacitet til 600,
måske 650 millioner kroner.
Med denne øvre grænse
som argumentation skubber
Daniel Skifte offentlige byg-
ge- og anlægsopgaver til fle-
re hundrede millioner kroner
foran sig på finansloven for
ikke at overophede bygge-
og anlægsområdet med høje-
re kvadratmeterpriser og til-
kaldt arbejdskraft til følge.
- Vi kan hverken bekæfte
eller afkræfte dette beløb på
600 til 650 millioner kroner,
for der findes simpelthen
ingen samlet opgørelse ovedr
den formåen, som branchen
råder over, siger direktør i
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning Ole Rud til AG.
- Landsstyremedlem Dani-
el Skifte har aldrig anmodet
os om at opgive Grønlands
Arbejdsgiverforenings sam-
lede kapacitet indenfor byg-
ge- og anlægsområdet. Hvis
andre har udarbejdet en
sådan opgørelse til Daniel
Skifte, ville vi have være de
første til at vide det, for
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning organiserer så godt som
alle entreprenører og hånd-
værksmestre i Grønland.
- Derfor kan det ene gæt
være lige så godt som det
andet, men 600 til 650 milli-
oner kroner er og bliver et
gæt, for der er som sagt
aldrig blevet foretaget en
kortlægning af den samlede
kapacitet.
Dårlig planlægning
AG: - Hvorfor bliver der så
rokeret så meget rundt på
landskassens bygge- og an-
lægsbudget som for eksempel
på årets første tillægsbevil-
ling?
Ole Rud: - Jeg tror, at det i
højere grad hænger sammen
med dårlig planlægning i
hjemmestyrets egne rækker.
Økonomidirektoratet afde-
ling for økonomisk planlæg-
ning får simpelthen ikke ud-
budt bygge -og anlægsopga-
verne på de rigtige tidspunk-
ter. Det er altså vigtigt at få
sommerbyggeri bygget om
sommeren, så bygningerne
kan lukkes inden vinteren.
Kommer der kludder i kalen-
deren, skal vi i gang med be-
tonarbejdet om vinteren, og
det er både dyrt og kvalitets-
forringende.
- Landstinget vedtager om
efteråret en finanslov, inchp-
siv bygge- og anlægsbevil-
lingerne, for det kommende
år, hvorefter først afdelingen
for økonomisk planlægning
og dernæst de rådgivende fir-
maere hen over vinteren og
foråret arbejder videre med
de enkelte bygge- og anlægs-
projekter.
- Når licitationerne endelig
bliver holdt, er vi så langt
fremme på året, at hånd-
værksmestrene og entrepre-
nørerne får meget vanskelige
tidsfrister for at udføre arbej-
det, når materiale skal besti-
les hjem og den nødvendige
arbejdskraft skal ansættes
forinden arbejdets start, siger
Ole Rud.
Bedre tid
- Der bliver brugt al for
meget tid på planlægningen i
hjemmestyret. Der bliver
brugt al for megen tid på
udarbejdelsen af projekterne
hos rådgiverne. Dem, der har
mindst tid til opgaverne, er
faktisk dem, der skal udføre
arbejdet.
- Hvordan kan man komme
over dette problem ?
Ole Rud: - Så længe fi-
nansloven med næste års
bygge- og anlægsbudget bli-
ver vedtaget om efteråret, er
det svært at planlægge flere
år frem i tiden. Derfor har
hjemmestyret og kommuner-
nes landsforening lavet hen-
sigtserklæringer om de kom-
mende tre til fire års byggeri-
er, men det kan kun være
hensigtserklæringer, fordi
Landstinget hver efterår skal
vedtage en ny finanslov for
det kommede år.
- Landsstyret er helt op-
mærksom på dette problem,
men der er ingen tvivl om, at
nedlæggelsen af Bygge- og
Anlægsstyrelsen den 1. janu-
ar har givet nogle admini-
strative problemet i systemet,
som landsstyret nu er ved at
lappe på.
Mange penge at spare
Dårlig planlægning og klud-
der i kalenderen giver ikke
alene Grønlands Arbejdsgi-
verforenings medlemmer
dårlige arbejdsvilkår, men
koster også landskassen pen-
ge, mange penge.
- Grønlands Arbejdsgiver-
forening har tidligere meldt
ud, at der er et 3-cifret milli-
onbeløb at spare på en bedre
planlægning af landskassens
bygge- og anlægsopgaver,
siger direktør Ole Rud.
- Vores erfarne entrepre-
nører siger, at der med en
grundig planlægning af op-
gaverne kan spares mellem
10 og 15 procent. 1 år bygger
landskassen for 670 milioner
kroner, og en grundig plan-
lægning vil altså kunne spare
landskassen for et beløb mel-
lem 67 og 100 millioner kro-
ner.
- På Grønlands Arbejdsgi-
verforenings delegeretmøde i
1997 i Ilulissat havde lands-
styremedlem Daniel Skifte et
møde med vor nyvalgte be-
styrelse, hvor vi gjorde ham
opmærksomme på dette pro-
blem.
-1 en tid, hvor landskassen
mangler milliarder til reno-
veringer af boliger, skoler og
ledningsnet, er et 3-cifret
millionbeløb, som vi alene
kunne spare internt i Grøn-
land ved en grundig planlæg-
ning, vel også værd at tage
med, siger direktør i Grøn-
lands Arbejdsgiverforening
Ole Rud.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV