Atuagagdliutit - 05.05.1998, Qupperneq 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 5. MAJ 1998 • 17
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Visioner og optimisme i
erhvervspolitikken, tak!
Jeg har med interesse læst
cand. polit. Henrik Nielsens
indlæg »Holdningsproble-
mer i forbindelse med er-
hvervspolitikken« i AG den
23. april 1998. I artiklen
fremstilles det som om, at
landsstyret og jeg, som
landsstyremedlem for blandt
andet erhverv, sidder tilbage-
lænet med blikket stift rettet
bagud, når det gælder er-
hvervspolitikken.
Jeg erkender, at det er en
stor udfordring at skabe de
rette betingelser for frem-
væksten af nye virksomhe-
der, hvilket også gør sig gæl-
dende inden for de landbase-
rede erhverv. Dette hindrer
dog ikke, at vi i landsstyret
har taget udfordringen op, og
i landsstyreområdet for er-
hverv arbejder vi dagligt
med problemerne.
Arbejdet består blandt
andet i at skabe gode rammer
for erhvervsudviklingen, og
som led i denne proces er der
sat en række initiativer
igang. Nogle kan være af den
opfattelse, at tingene går for
langsomt, og man hænger
fast i vanetænkning. En så-
dan opfattelse er naturligvis
let at få, hvis man ikke har
fulgt med i de seneste års
diskussioner eller har nær-
mere kendskab til de initiati-
ver, der faktisk er eller plan-
lægges foretaget.
I marts i år stiftede jeg på
landsstyrets vegne således
Grønlands Erhvervsråd med
det formål at skabe et forum,
hvor blandt andet hjemme-
styret, arbejdsmarkedets ho-
vedorganisationer, KANU-
KOKA, GrønlandsBanken
og Sulisa A/S kan udveksle
ideer og synspunkter. Et
forum der målrettet kan virke
som inspirator omkring ny-
tænkning inden for erhvervs-
politikken samt yde rådgiv-
ning omkring konkrete pro-
blemstillinger. I mit lands-
styreområde arbejder vi for
tiden desuden sammen med
andre direktorater, virksom-
heder og organisationer for
at analysere, om hjemmesty-
ret på nye måder skal stille
risikovillig kapital til rådig-
hed for iværksættere og de
landbaserede erhverv - og i
givet fald, hvordan det mest
hensigtsmæssigt kan gøres.
I den forbindelse vil for-
holdene for iværksættere,
hvad angår rådgivning og
vejledning også blive be-
handlet, for at landsstyret og
Landstinget kan få et bedre
overblik over de initiativer,
der allerede er sat igang hos
SULISA A/S, i kommuner-
ne, indenfor erhvervsuddan-
nelserne og hos andre orga-
nisationer og institutioner,
der har kontakt med iværk-
sættere. Målet er ikke blot at
finde frem til, hvad der tilby-
des iværksættere, der vil
etablere sig, men også at få
klarlagt, om vi kan styrke
indsatsen og hvordan.
En vigtig »råvare« i nye
såvel som eksisterende er-
hverv er en højt kvalificeret
arbejdsstyrke, hvorfor vi
også har brug for en bred vif-
te af uddannelsestilbud. Det
gælder også for iværksætte-
re, hvor det ikke blot er et
spørgsmål om at stille kapital
til rådighed. Det er også en
forudsætning for succes, at
der etableres uddannelsestil-
bud og rådgivning om for
eksempel virksomhedsledel-
se og afsætning af de færdige
produkter.
Samtidig med, at landssty-
ret har taget fat på vilkårene
for iværksætterne, undersø-
ges det også, hvordan der
kan skabes mulighed for, at
allerede eksisterende virk-
somheder kan overtages og
videreføres, når ejerne
ønsker at trække sig tilbage.
Dette såkaldte generations-
skifteproblem handler om at
finde frem til ordninger, der
kan sætte de nye ejere i stand
til at drive rentable virksom-
heder videre, så det sikres, at
arbejdspladserne og indtje-
ningsgrundlaget i Grønland
bevares.
Landsstyret deltager som
en aktiv medspiller, men det
er samtidig på sin plads at
understrege, at rollen først og
fremmest er at medvirke til at
skabe rammerne for udvik-
lingen af nye virksomheder
og erhverv. I den forbindelse
må vi hele tiden være op-
mærksomme på, at der skal
være spillerum for private
initiativtagere, og at der ikke
iværksættes tiltag, som ud-
konkurrerer eksisterende
virksomheder, eller ydes
ekstra støtte til virksomhe-
der, der allerede er konkur-
rencedygtige.
Det er Landsstyrets mål at
sænke omkostningsniveauet
for alle erhverv, herunder
selvsagt også de landbasere-
de, så der kan skabes grund-
lag for et konkurrencedyg-
tigt, grønlandsk erhvervsliv.
Landsstyret søger hele tiden
nye veje, hvorfor vi også er
gået igang med at se nærme-
re på ensprissystemet.
Man må bare være op-
mærksom på, at man ikke fra
den ene dag til den anden
laver radikalt om på så
grundlæggende forhold, som
dette må siges at være for
vores samfund, uden forud-
gående grundige analyser og
forberedelser.
Selv om Landsstyret selv-
sagt er villig til at tilpasse sin
politik, når der dukker nye
udfordringer op, deltager jeg
ikke i en pegen fingre ad min-
dre grupper i dette samfund,
som har ageret efter de
nuværende samfundsskabte
rammebetingelser - og for
nogles vedkommende med en
ganske succesfuld udvikling i
ryggen inden for de sidste år -
fordi man ud fra en ren øko-
nomisk vurdering bagefter
mener at se nogle eventuelle
uhensigtsmæssigheder.
Man kan altid diskutere
takten i, hvor hurtigt det er
muligt at omlægge politik-
ken. Dette må dog ske uden
at slå eksisterende virksom-
heder ihjel, ligesom der skal
være økonomisk dækning for
takstnedsættelser, og det vel
at mærke i en situation, hvor
udgiftspresset er stigende
blandt andet som følge af
ændringer i befolkningssam-
mensætningen.
Landsstyrets erhvervspoliti-
ske initiativer er efter min
opfattelse fremadrettede og
konstruktive, men som tidlige-
re nævnt er der tale om en pro-
ces, hvor en underskov af virk-
somheder ikke vokser frem fra
den ene dag til den anden.
Det er vigtigt at påpege, at
produktspredning er et vigtigt
element, ikke mindst når vi
taler om at mindske af-
hængigheden af reje-ekspor-
ten. Det betyder, at vi også
forsat bør arbejde for at finde
nye indtjeningskilder og be-
skæftigelsesmuligheder in-
den for eksisterende erhverv
og herunder også i fiskeriet.
Vi kan og bør ikke satse på
en ensidig strategi eller
negligere bestemte erhverv.
Det er derfor vigtigt, at vi
forsætter bestræbelserne på
at tilpasse kapaciteten inden
for fiskeriet, samtidig med at
vi søger at produktudvikle og
udnytte nye arter og fore-
komster. Vi skal være reali-
stiske omkring udviklings-
mulighederne, men vi skal
samtidig arbejde på flere
fronter og ikke være enøjede.
Det er helt fint at høre ud-
sagn fra andre, der ser situa-
tionen med nye, friske øjne.
Opgaverne er store, og det er
sikkert behov for en levende
debat om erhvervspolitikken
også i tiden fremover. Mit
håb i den forbindelse er, at
der i denne debat både er
plads til realistiske og inspi-
rerende indlæg, og man ikke
bare forfalder til sortsyn.
Hvis dette får overvægt, er
jeg nemlig ret sikker på, at
der bliver tale om en slags
selvopfyldende profeti. Og
det er vel ikke lige det vi har
mest brug for.
Af landsstyremedlem
Påviåraq Heilmann
llinniartut Ineqarfiisa Allaffeqarfiat
Kollegieadministrations Fælleskontor
søger
Kollegieassistent
Til Kujalliit kollegierne søger Kollegieadministrationens
Fælleskontor en kollegieassistent, til tiltrædelse pr. I.Juli
1998 eller efter nærmere aftale.
Kollegieadministrationens Fælleskontor hører ind under
Grønlands Hjemmestyrets KIIP's direktorat. Kollegieas-
sistenten refererer direkte til kollegieinspektøren. Kolle-
gieassistentens opgave er sammen med det øvrige per-
sonale på kollegiet, at skabe et miljø hvor uddannelses-
søgende/kursister trives og gives ansvar og yde støtte til
beboerne. En del af arbejdstiden vil ligge i aftentimerne
og i weekender ligesom nattevagter vil forekomme.
Vi er:
- Kollegier i Nuuk med plads til 222 enkelt værelser, 81
dobbeltværelser samt 86 lejligheder i forskellige
størrelser. I alt plads til ca. 500 voksne og 200 børn.
Børnehave med plads til 20 børn samt 4 ansatte. Der-
udover forefindes et stort antal køkkener/fælleskøkke-
ner, opholdstuer, vaskerier m.m.
Vi har:
- Et rart og aktivt bomiljø i åbne kollegier, og fungerer
organisatorisk og fysisk under Kollegieadministratio-
nens Fælleskontor, der har tilsammen 28 ansatte.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt, udviklende job i en dynamisk fremadrettet
afdeling, hvor beboerne er unge og lidt ældre, der for
hovedpartens vedkommende er i gang med en boglig
eller faglig uddannelse.
- Et godt arbejdsmiljø med åben og positiv atmosfære -
præget af kreativitet og samarbejde.
Du er:
- Uddannet pædadog evt. suppleret med en anden faglig
uddannelse.
- Indstillet på personlige og pædgogiske udfordringer.
- Inspirerende og ingangsættende.
Ansættelse:
Vil finde sted i henhold til gældende overenskomst af I.
april 1997 for området mellem Grønlands Hjemmestyre
og P.I.P. Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der
betales efter gældende regler. Der må dog påregnes ven-
tetid, idet der er stor boligmangel i Nuuk.
Eventuelle yderligere oplysninger om stillingen fås ved
henvendelse til ledende kollegieinspektør Søren Mårtens
eller kontorfuldmægtig Boas Møller på tlf. 324459. Skrift-
lig ansøgning vedlagt relevante bilag skal være os i hæn-
de senest den 29. maj 1998.
Kollegieadministrationens Fælleskontor
Tjalfesvej 8, Postboks 629, 3900 Nuuk.
Telefax nr. 32 50 63
Naalakkersuisut sinnerlugit upetnaaq manna Paaviaaraq
Heilmann-ip suleqatigiiffik Grønlands erhvervsråd pilersip-
paa, inuutissarsiornenni politikkimut isummanik nutaanik
immersuinissaat siunertaralugu.
På vegne af landsstyret stiftede Paaviaaraq Heilmann i
foråret Grønlands Erhvervsråd, der skal virke som
inspirator omkring nytænkning indenfor erhvervspolitikken.
TAMANUT SULIARINNIT-
TUSSARSIUUSSINEQ
Sanaartortitsisut sinnerlugit, Ilulissat Kommuniat,
matumuuna tamanut ammasumik suliarinnittussarsiu-
unneqarpoq »Ilulissani Utoqqaat Illuata ilanera, 1.
etape« suliarineqamissaa.
Suliap annertussusia:
Angissusia katillugu 820 m2-
Inissiat ataatsimik sinittarfillit uffarfittallillu 16-it
Sungiusarfik, angerlarsimaffimmi ikiorteqarfik,
peqqissaasoqarfik, nakorsiartarfik il.il.
Ataatsimoorussamik kiassaateqarfik
Suliap ilusissaa:
Illuliortaasitoqqatut iigai qisunnik sanaassapput, qalia
quassuttuulerlugu.
Naqqa beton-imik sanaassaaq
ligaa silarleq qisunnik qallersugaassaaq, qalia tagpap-
imik qalissialersorlugu
Illu quleriiussaaq ataatsimik, ilaatigut naqqa iluaquti-
gineqarsinnaassalluni
Illu suliassanut makkununnga agguarneqarluni
suliarinnittussarsiuunneqarpoq:
Entreprise 1: Assaaneq, qaartiterineq nunamillu
sanaartorfissaliomeq
Entreprise 2: Beton-imik suliassat
Entreprise 3: Qarmaasup suliassai
Entreprise 4: Sanasut, pequsiortut qalissialerisullu
suliassaat
Entreprise 5: Natilersuinerit
Entreprise 6: Qalipaasut suliassaat
Entreprise 7: Ruujorilerisut suliassaat
Entreprise 8: Innaallagisserisut suliassaat
Sanaartorneq aalartissaaq juni 1998, naammassin-
eqassalluni augut 1999.
Najoqqutassat uunga pininiarneqarsinnaapput:
Ilulissat Kommune
Teknisk Forvaltning
3952 Ilulissat
ulloq 7. maj 1998 tikillugu (allakkatigut ulloq 11. maj
1998)
najoqqutassat ataatsit tammarnaveeqqutissaannik
akiliinikkut kr. 2.000, check crosse-rsimasoq akiliu-
tigalugu, Ilulissat Kommuniannut qaatiguuliorlugu.
Najoqqutassat allakkerivikkut nassiunneqarnissaat
kissaatigineqarpat tamanna nalunaarutigineqassaaq
najugaq tamakkiisoq ilanngullugu.
Najoqqutassat tunniunneqamissamut piariissangatin-
neqarput ulloq 15. maj 1998.
Suliarinnittussarsiuussisoqassaaq ulloq 8. juni 1988
Ilulissani. Piffissaq sumiiffissarlu najoqqutassanut
ilanngullugu nalunaarutigineqassaaq.
tage nielsens tegnestue a/s
Skt. Peders Stræde 36
1453 København K
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN