Atuagagdliutit - 21.09.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 21. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliutloq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Atuarfiup angerlarsimaffiullu
akomanni kulturikkut avissaarut
KANGERLUSSUARMI ATUARFIK
pillugu isumasioqatigiinnermi ilaatigut
erserpoq, siullermeerlutik atuariartortut
atuariartortariaqarsimanngikkaluartut.
Suli perorsimanngillat, angerlarsimaffim-
mit piumassuseqalersinneqarsimanatik,
oqaatsit oqariaatsillu iluamik ilikkarsima-
nagit, atuarfimmi aallartinnissamut pisa-
riaqartinneqartut. Pissutsit ilungersunar-
put qanoq iliuuseqarfigisariaqakkavut.
Taamaaliussagutta ajomartorsiut sunik
pissuteqamersoq ilisimasariaqarparput,
tamatumanilu AG isumaqarpoq, anga-
joqqaat pisuutinneqamissaat eqqunngit-
soq tunngavissaqanngitsorlu. Qulamaar-
neqarsinnaanngilarmi tamatumani qanoq
iliuuseqarsinnaanerat. Ajomartorsiut pin-
ngitsoortinneqarsinnaanngitsigaaq sialut-
tut anoritullu.
Taamaakkaluartoq annertunermik inui-
aqatigiit minnerusumillu angajoqqaat pis-
sutaapput meeqqat atualemissaminnut
annertunemsumik piareersarsimanngim-
mata. Taamaattumik piuminamerussa-
galuarpoq siunnersuutigissagaanni anga-
joqqaat piumassuseqalersinneqamissaat
akisussaatinneqalernissaallu, tamannalu
arlaannut iluaqutaasinnaassaaq. Suulli
tamaasa assigiississinnaanngilavut.
INERIARTORNEQ TAMARMI SIVI-
SUUMIKINGERLASARPOQ. Kigaalli-
saameq pinngitsoomeqarsinnaanngitsoq,
isumannaatsuunissamut ventiili, pitsaa-
nemsumik siunissaqammalluni iluamik
eqqarsaatiginngisarpassuarnik »pitsan-
ngorsaaniarfiusoq«. Amerlasuujulluta
ineriartomeq ingerlapparput, taamaattu-
mik ineriartomeq kigaatsumik oqimaat-
sumillu ingerlavoq.
Nutaaliarpassuilli inuiaqatigiinnik ine-
riartortitsinitsinni atukkavut kulturinit
allanit pissarsiarisimavavut, Kalaallit
Nunaannut naleqqiullugu ineriartortitsi-
neq sivisunerusumik ingerlanneqarsimal-
luni. Aaqqissuussinerit periaatsillu eq-
qussuussimavavut, immaqa suli iluamik
piareersimaffiginngisavut, tamannalu
soorunami ajomartorsiutinik pilersitsisar-
poq - soorlu meeqqat iluamik piareersi-
manatik tunngavissaqaratillu atuarfimmi
aallartittartut.
Atuarfiup ilusaa ilisimasarput nunar-
suup nutaaliaasup pilersitaraa, Kalaallit
Nunaannilu kinguaariit arlallit ingerlane-
ranni ineriartortinneqarsimagaluarluni,
taamaattoq ima sukkatigisumik ineriar-
tortinneqarsimavoq, allaat innuttaasut i-
laat malinnaaniamermik ajomartorsiute-
qarsimallutik.
Taamaattumik erseqqissumik qular-
naarneqarsinnaanngilaq angajoqqaat
isummernissamik amigaateqarnerat
meeqqat piareersimannginnerannut pis-
sutaasoq. Ajomartorsiut pissuteqameru-
gunarpoq ilaqutariit ilaasa kulturikkut
tunuliaqutaat naammattunik imaqan-
ngimmata, meeqqat atualeqqaamissaanni
piginnaaneqarnissamut pisariaqartinne-
qartunik.
TAAMATUT ISUMAQARNEQ eqqus-
sappat kinguaariit ataatsit marlulluunniit
ingerlaneranni ajomartorsiut aaqqinne-
qassaaq, atuarfimmi ilinniagaqarfinnilu
ajomartorsiuterpassuaqaraluartoq inuu-
suttut pikkorissigaluttuinnassammata.
Piffissap sivisooq ingerlassaaq, kigaalli-
saamerli pinngitsoomeqarsinnaanngitsoq
ineriartomerup nassatarisaa tamanna aku-
ersaaginnartariaqarparput. Nukiit atulus-
sinnameqassapput angajoqqaat piumas-
suseqalersinneqarnissaat tamaviaarluta
anguniarutsigu. Ilimananngilarmi piu-
massuseqameq akomuteqartoq, tassaa-
nerullutilli - oqaatigineqareersutut - atu-
gassarititaasut.
SOORUNAMI ISUMAKKEERINNIS-
SANNGILAGUT, oqarluta piffissap
ingerlanerani suut tamarmik nammineq
aaqqikkumaartut. Ajomartorsiutip pia-
reersimaffiginissaanut annertuumik suli-
soqartariaqarpoq. Meeqqat 20-30 procen-
tii atuarfimmi aallartinnerminni annertuu-
mik ajomartorsiuteqartut ikiomeqassap-
put, tamatumanilu pisariaqartinneqarpoq
atuarfimmi aallartinneq ilaqartinneqassa-
soq oqaatsit inuunemllu tungaatigut piu-
massuseqalersinneqamermik.
Taamaattumik tamatuma tungaatigut
annertuumik suliniartoqartariaqarpoq,
siunnersuisartup Kaali Olsen-ip oqamera
malillugu ersissutigineqarsinnaammat,
meeqqat atualerlaat piareersimanngitsut
tassaammata 20 procentit atuarfimmik
qimatsisartut annertunemsumik pissarsi-
simanatik.
Tamanna ilumoorpat soomnami naam-
manngilaq atualersussat imaluunniit atua-
lerlaat iliuuseqarfigineqamissaat. Aamma
pisariaqartinneqarpoq angerlarsimaffim-
mi atuarfimmut tunngasut pitsaanerusut
pilersinneqamissaat, meeqqat periarfissil-
lugit ilinniagassaminnik ilinniamissaan-
nut, ajunngitsumik ingerlanissamut pi-
sariaqartinneqartut. Allaavormi perorsi-
marpalunneruneq pikkorissinissamullu
periarfissaqarneq. Atuartut angerlarsi-
maffimminni atuarfimmi soqutigisatik
ingerlassinnaanngikkunikkit annerusu-
mik ilikkagaqarsinnaanngillat. Piumas-
suseerutissapput, malinnaajunnaarlutik
atuarfimmilu pissarsinngitsoortorpassuar-
nut ilaalerlutik. Angerlarsimaffimmi
suliniuteqameq pisariaqartinneqartoq
ajornakusoorpoq, isumagisassaallunili
pinngitsoomeqarsinnaanngilluinnartoq.
Kulturkløften mellem skole og hjem
PÅ SKOLEKONFERENCEN i Kanger-
lussuaq er det blandt andet kommet frem,
at 20-30 procent af de børn, der møder op
til deres første glade skoledag, slet ikke
burde være kommet. De er ikke modne
nok, ikke stimulerede hjemmefra, mang-
ler sprog og begreber, som er en forud-
sætning for at starte et skoleforløb. Det er
en alvorlig situation, som vi må prøve at
gøre noget ved. For at gøre det, må vi
kende årsagen, og her mener AG, det vil
være forkert og helt uhensigtmæssigt
uden videre at skyde skylden på forældre-
ne. Det er nemlig slet ikke sikkert, de kan
gøre noget ved det. Problemet kan være
ligeså uafvendeligt som regn og storm.
Naturligvis er forældrene - og i bredere
forstand samfundet - årsagen til, at bør-
nene ikke er forberedt godt nok til skole-
starten. Det kunne derfor være nærliggen-
de at foreslå, at der skal sættes ind for at
motivere og ansvarliggøre forældrene, og
det kan da også være godt for nogen. Vi
kan bare ikke skære alle over en kam.
AL UDVIKLING TÅGER TID. Der er en
uundgåelig træghed, som i virkeligheden
også er en sikkerhedsventil for, at der ikke
sker for mange uoverlagte »forbedringer«
i forsøget på at skabe en bedre fremtid. Vi
er mange om udviklingen, og derfor
bevæger udviklingens strøm sig langsomt
og tungt.
Men mange af de nye ting, vi bygger
samfundet op omkring, er taget fra andre
kulturer, hvor udviklingen har brugt læn-
gere tid end i Grønland. Vi importerer
strukturer og systemer, som vi måske ikke
er helt godt forberedt på endnu, og det
skaber naturligvis visse vanskeligheder -
som for eksempel den med børnene, der
møder op i skolen uden de nødvendige
forudsætninger.
Skolen i den form, vi kender den, er et
af den moderne verdens produkter, og
selvom den i Grønland er udviklet gen-
nem flere generationer, så er den skudt
frem med en fart, som en del af befolk-
ningen har haft svært ved at følge med i.
Det er derfor langt fra sikkert, at der er
et holdningssvigt hos forældrene til de
uforberedte børn. Problemet skyldes sna-
rere, at nogle familiers kulturelle bag-
grund ikke indeholder alle de elementer,
som er nødvendige for at kvalificere bør-
nene til første klasse.
HVIS DENNE ANTAGELSE er rigtig,
løser problemet sig i løbet af en generati-
on eller to, fordi de unge trods skole- og
uddannelsesområdets mange problemer
bliver dygtigere og dygtigere. Det tager
tid, men det er den uundgåelige træghed,
udviklingen har i sig, og den må vi bare
acceptere. Det vil i alt fald nok være
spildt krudt, hvis vi satser ensidigt på
forældrene for at motivere dem. Det er
nemlig næppe motivationen, der fejler
noget, snarere - som sagt - forudsætnin-
gerne.
NU SKAL VI selvfølgelig ikke bare lade
stå til og sige, at alt ordner sig med tiden.
Der skal arbejdes hårdt på at imødegå
problemet. De 20-30 procent af børnene,
som starter med et alvorligt handicap,
skal hjælpes over det, og det kræver, at
deres skolestart bliver suppleret med en
den nødvendige stimulering på det sprog-
lige og personlige område.
Når vi ifølge konsulent Kaali Olsen kan
frygte, at de børn, der ikke er parate ved
starten på skolen, er de samme 20 pro-
cent, der forlader den uden noget synder-
ligt udbytte, er der blot så meget desto
større grund til at sætte alle sejl på dette
område.
Hvis det er rigtigt, er det naturligvis
ikke nok at forberede de vordende skole-
elever eller 1 .-klasse-eleverne. Så er det
nemlig også nødvendigt at forsøge at ska-
be et skolevenligt hjemmemiljø, hvor det
kan lade sig gøre for børnene at læse og
studere, som det kræves for at klare sig
godt. Et er nemlig at være moden nok og
have forudsætningerne for at blive dygtig.
Hvis ikke der for eleverne er mulighed for
at dyrke deres skoleinteresse i hjemmet,
så når de ikke langt. De mister lysten og
falder fra og bliver en af de mange, der
går skoleforløbet igennem uden nytte.
Den nødvendige indsats i hjemmene er en
vanskelig, men uundgåeligt nødvendig
opgave.