Atuagagdliutit - 21.09.1999, Page 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. SEPTEMBER 1999-5
Namminersornerusuni sulisut 300-t nalunaarsuutaat 300 hjemmestyreansatte personers selvangivelser er
misissorneqarput, 1. januar 1993-imit ullumimut undersøgt med henblik på at afsløre skatteunddragere fra
akileraarnikkut peqquserluttoqarsimanasoralugu. 1. januar 1993' til nu.
Namminersomerusuneersut tallimat
akileraamermut akiliisitassanngortut
Akileraarnermulli siunnersuisoqatigiit nipangiussisussaatitaammata
aqqi tamanut saqqummiunneqarsinnaanngillat
Fem hjemme-
styrefolk får
bøder for
skattesnyd
Men offentligheden kan ikke få at
vide, hvem det er, fordi skatterådet
har tavshedspligt
(JB) - Ajunngitsorsiassat pil-
lugit AG-p ukioq allaaseri-
saqattaagaani pineqartut ilaat
tallimat akisussaatinneqar-
put, kikkuunerili akileraar-
nermut siunnersuisoqatigiit
oqaatigerusunngilaat. Nipa-
ngiussissussaatitaapput, al-
laffissornikkullu aalajangii-
soqassappat aqqi saqqummi-
unneqarnavianngillat.
Nuummi akileraamermut na-
liliisartut akiliisitaanissamut
tunniussinerat akuerinn-
gikkunikku naliliineq politi-
mesterimut ingerlateqqin-
neqassaaq, qularnanngitsu-
millu eqqartuussivimmut
tunniussissalluni.
Namminersornerusuni aki-
leraarnermut peqquserlun-
nerit pillugit AG-p allaaseri-
saqarnerata malitsigaa aki-
leraarnermut siunnersuiso-
qatigiit sukumiisumik misis-
suilemerat, ataatsimiinner-
minnilu kingullemi naliler-
suinertik naammassivaat. Po-
litikerit atorfillillu ukiuni ar-
lalinni ajunngitsorsiat soorlu
biileqartitaaneq oqarasuaa-
teqartitaaneq akileraarnermi
nalunaarutigisarsimanngi-
laat. Inatsit qinersisartullu
suusupagaat, uffa nammineq
nalunaarsuisamermi allattui-
nissartik nalunngilluaraluar-
lugu.
Unioqqutitsinerit
14-iinnaat
Unioqqutitsinerilli qanoq
ingasatsiginersut apeqqutaa-
voq. Inuit 300-t nalunaarsui-
neri misissorneqarput, 14-
iinnaallu akileraarnermi ilu-
arseeqqittussatut nalilerne-
qarput.
Taakkunannga pingasut
biileqartitaaneq oqarasuaate-
qartitaanerlu nalunaarutigisi-
manngilaat, arfinillit biile-
qartitaaneq marlullu oqara-
suaateqartitaaneq »puigorsi-
mavaat«. Pingasut biileqar-
titaaneq nalilerpallaarsima-
vaat (soorlu sulinngiffeqar-
nemp nalaa), akileraarutissa-
minnillu ikilisaaffigineqarlu-
tik, taamaattorli oqarasuaate-
qartitaanermi ilassuteqarfi-
gineqassallutik.
Ukiuni 13,5-ini
akileraarnani
biileqartitaaneq
Akileraamermut siunnersui-
soqatigiit allattaat Svend
Erik Wejse akileraarnermul-
lu pisortaqarfiup inatsisileri-
nermut pisortaa Steen Køcks,
AG-mut oqaluttuarput, bii-
leqartitaanermi akileraarutis-
sat saniatigut 108.000 kronit
»sipaarsimasaat« akiliutigi-
tinneqassasut. Tassa isertitat
akileraarfiusussat 270.000
kronit nalingat - imaluunniit
sivikinnerpaamik ukiuni
13,5-ini inuk ataaseq bii-
leqartitaanermut akileraaruti-
nik akiliinngitsoorsimassaaq.
Inuit 14-iusut akornanni
akileraamermut iluarsiisus-
sani pingasut ikilisaaffigine-
qassapput, sulinngiffeqarner-
minni angalanerminnilu bii-
litik nalunaarsorsimammati-
gik, tupinnanngitsumik pif-
fissani taakkunani biilitik
atorsinnaanagit. Inuilli taak-
ku oqarasuaateqartitaaner-
minni akileraamermut akilii-
seqqinneqassapput.
Taamaalilluni ilanngaa-
seereerluni biileqartitaaner-
mi 74.000 kronit oqarasuaa-
teqartitaanermilu 75.000 kro-
nit »taamaallaat« saniatigut
akiliisitsissutaassapput.
Allaf fissomikkut
iluarsiineq
- Qanoqpisoqassava?
- Inuit iluarsiiffigineqar-
tussat 14-it pillugit siunner-
suisoqatigiit kommunip aki-
leraamermut naliliisitsisartui
pisussaaffilerpaat akileraar-
nermut akiliiseqqitsitsinis-
samut utertoortitsillutillu,
Steen Køck oqaluttuarpoq.
- Akisussaasunngortitaasut
tallimat attavigineqassapput,
allaffissornikkullu naam-
massinninnissamut periarfis-
sinneqarlutik.
- Qanoqpaasisariaqarpa?
- Pisuusutut nassuissapput
akiliisitaanissarlu akueralu-
gu, suliallu naammassineqar-
lutik.
- Allaffissomikkut iluarsii-
soqarpat aqqi tamanut saq-
qummiunneqarsinnaappat?
- Naagga. Allaffissornik-
kut iluarsiinerup eqqartuussi-
vimmilu aalajangiinerup ta-
manna assigiinngissutigaa.
Allaffissomikkut iluarsiineq
inummuinnaq tunngavoq, a-
taasiakkaat pisortat nipangi-
ussisussaatitaanerannit iller-
sorneqarlutik. Eqqartuussi-
nerli qulamanngitsumik ta-
manut ammasussaalluni.
- Politikerertaqarpat?
- Tamanna aamma oqaase-
qarfigisinnaanngilara!
Pinngitsuunerarpata
eqqartuussivimmut
- Qanoq ilisoqarpat eqqar-
tuussivimmut tunniussiso-
qassava?
- Allaffissomikkut iluarsii-
nissaq akuerinngippassuk
politimesterimut ingerlatit-
seqqissaagut, qularnanngit-
sumillu taanna eqqartuussi-
vimmut tunniussissaaq. Tas-
sangaannit illuatungeriit
landsret-imut ingerlatitseq-
qissinnaapput, taanna periar-
fissaq kingullersaassalluni.
- Akileraamermut siunner-
suisoqatigiit saniatigut iliu-
useqarput, Svend Erik Wejse
ilassuteqarpoq. - Akileraar-
nermut naliliisartunut piuma-
saqarput »ajunngitsorsiat«
pillugit suliffinnit nalunaar-
| suutit eqqumaffiginiameroq-
qullugit. Inuimmi ataasiak-
kaat akiliuteqamatik atugas-
sariffigisatik pinngitsoorna-
git nalunaarutigisussaatitaaf-
figaat.
(JB) - Der vil blive rejst
ansvarssager mod fem menne-
sker i »frynsegode-sagen«,
som AG omtalte i en række
artikler sidste vinter, men hvil-
ke kan skatterådet ikke oplyse.
Der er tavshedspligt, og det
bliver der ved med at være,
hvis sagen bliver afgjort admi-
nistrativt. Kun hvis de pågæl-
dende ikke er indstillet på at
acceptere bødeforlægget fra
ligningsmyndighederne i
Nuuk, går sagens bedømmelse
videre til politimesteren, der
efter al sandsynlighed vil rejse
tiltale.
Skatterådet er på sine sid-
ste møder endelig nået til
vejs ende med sin bedøm-
melse af de meget omfatten-
de undersøgelser, der fulgte i
kølvandet på AG’s omtale af
skatteunddragelserne i Grøn-
lands Hjemmestyre. Det
handler om, at nogle politi-
kere og topembedsmænd i
årevis har undladt at opgive
frynsegoder som fri bil og fri
telefon. De havde sat sig
over loven og vælgerne,
selvom de udmærket godt
ved, hvordan selvangivelsen
skal udfyldes på det punkt.
Kun 14 overtrædelser
Men der er forskel på, hvor
alvorlige overtrædelserne har
været. 300 personers selvan-
givelser har været undersøgt,
og kun 14 har givet anled-
ning til at regulere skatten.
Heraf har tre personer und-
ladt at opgive både bil og
telefon, seks personer har
»glemt« bilen og to telefon-
en. Tre personer har opgivet
for meget fryns på bilsiden
(for eksempel bil i ferien) og
bliver sat ned i skat, men bli-
ver til gengæld sat op i »tele-
foneringsfryns«.
Fri bil skattefri i 13,5 år
Skatterådets sekretær Svend
Erik Wejse og lederen af
skattedirektoratets juridiske
afdeling, Steen Køcks, for-
tæller til AG, at der for de
frie biler nu bliver kradset
ekstra 108.000 kroner ind,
som de pågældende har
»sparet« i betale. Det svarer
til en skattepligtig indkomst
på 270.000 kroner - eller
mindst 13,5 års skatteund-
dragelse for fri bil for én per-
son.
Men af de 14 personer, der
skal have reguleret deres
skat, får tre personer regule-
ret den nedad, fordi de har
opgivet fri bil i ferier og
under tjenesterejser, hvor de
af gode grunde ikke kan køre
rundt i bilen. Til gengæld bli-
ver de samme tre personer
sat op i skat på fri telefon.
Netto er der »kun« tale om
forhøjelser på fri bil på
74.000 kroner og 75.000 kro-
ner på fri telefon.
Administrativ losning
- Hvad sker der nu?
- Ja, skatterådet har be-
myndiget de kommunale lig-
ningsmyndigheder til at for-
høje og nedsætte skatten for
de 14, der skal reguleres, for-
klarer Steen Køcks.
- De fem personer, man
har besluttet at rejse ansvars -
sager imod, bliver herefter
kontaktet og får mulighed for
en administrativ afslutning
på sagen.
- Hvad vil det sige?
- Det vil sige, at de skal
erkende sig skyldig og
acceptere en bøde, og så er
den sag ude af verden.
- Hvordan med navnene
ved en administrativ afslut-
ning. Kan de offentliggøres?
- Nej, de kan ikke. Det er
en af forskellene på den
administrative løsning og en
retslig afgørelse. En admini-
strativ afslutning er en per-
sonsag, hvor den enkelte er
beskyttet af myndighedernes
tavshedspligt. I retten vil det
efter al sandsynlighhed fore-
gå for åbne døre.
- Er der politikere imel-
lem?
- Det kan jeg heller ikke
udtale mig om!
I retten, hvis de nægter
- Hvordan kommer sagen for
retten?
- Ja, hvis de pågældende
ikke accepterer den admini-
strative løsning, sender vi
sagen til politimesteren, der
formentlige sender den vide-
re til kredsretten. Herfra kan
dommen ankes af begge par-
ter til landsretten, som er sid-
ste instans.
- Men skatterådet har gjort
én ting mere, tilføjer Svend
Erik Wejse. - Rådet har ind-
stillet til ligningsmyndighe-
derne at skærpe opmærk-
somheden på virksomheders
og institutioners indberetnin-
ger af de såkaldte »frynsego-
der«. De er nemlig forpligtet
til at indberette til skatte-
myndighederne, hvad den
enkelte har af frie ydelser.
Akileraamermut siunnersuisoqatigiit isumaqarput 300-t
misissuiffiginerini 14-iinnaat - 4,67 procent - akileraarner-
mut »peqquserlussimammata« ajorisassaavallaanngitsoq.
1 Skatterådet mener man, at problemet er til at overskue, når
kun 14 af300 - en procent på 4,67 - har »snydt« i skat.