Atuagagdliutit - 21.09.1999, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. SEPTEMBER 1999 • 13
Kalaallit Nunaat qaammataa-
samit isigalugu. Pingaartumik
tassanngaanniit silap qanoq
innissaa silasiortut pissarsiari-
sarpaat. Ukioq 2003-mi qaarn-
mataasaq nutaaliaalluinnartoq
nunarsuarmik kaaviisussaq
qullartinneqassaaq, nunarsuup
avannaanik issittumillu misiss-
uutissaq. Taamaalilluni
Kalaallit Nunaanni silassamik
eqqoriaasarneq pitsaaneruliss-
aaq.
Grønland set fra en satellit.
Det er især herfra meteoro-
logerne skaffer data om vejret.
12003 sendes en ny super-
moderne satellit i kredsløb
om de nordlige og polare
egne. Det vil give langt bedre
vejrprognoser i Grønland.
Silassamik eqqoriaaneq
aj omannginneralissaaq
Teknikikkut atortorissaarut nutaaliaalluinnartoq
nunarsuup affata avannaata qulaanik kaaviaarilissasoq
KØBENHAVN (CSL) - Ka-
Imigassaq eqqussaq
annertusiartorpoq
- Siornagut allannguutinut takuneqartarsimasunut
naleqqiullugu allannguut annikitsuinnaavoq,
Naatsorsueqqissaartarfik nalunaarpoq
laallit Nunaata tusaamasaas-
sutigaa silap allanngujaneru-
jussua. Silassamik ilimasaa-
rutit amerlasuunut sulinermi
atortussaapput pingaarute-
qarluinnartut - tamatumalu
tunngaatigut annertuumik
pitsanngoriaatissat qilanaari-
neqarsinnaassapput.
Ukiut arlaqanngitsut qaa-
ngiuppata ullormut silassa-
mik ilimasaarutit eqqomeru-
salissapput, qaammataasat
atorlugit silasiutit pillugit
europamiut suleqatigiiffiat,
EUMETSAT, qaammataasa-
mik nutaaliaalluinnartumik
nunarsuarmik kaaviisussa-
mik qullartitsippat.
Taanna Kalaallit Nunaan-
nut immikkut soqutiginaate-
qarpoq, pingaartumik misis-
suiffigisassammagit nunar-
suup avannaa issittorlu, sior-
nagut takuneqarsimanngitsu-
mik erseqqissuseqartussanik
takutitsisassalluni. Qaamma-
taasat amerlanersaat ækvator
aqqusaarlugu kaaviaartarput,
qaammataasarli nutaaq naat-
sorsuutigineqartoq ukioq
Grønland er berømt for sine
hurtige vejrskift. Vejrudsig-
terne er for mange et af de
vigtigste arbejdsredskaber -
og her kan man se frem til
betydelige forbedringer.
Om få år bliver de daglige
vejrprognoser langt mere
nøjagtige, når den euro-
pæiske samarbejdsorganisa-
tion for meteorologiske sate-
litter, EUMETSAT, sender
en ny avanceret satellit i
kredsløb om Jorden.
Den er særlig interessant
for Grønland, fordi den især
vil dække de nordlige og
polare egne med en hidtil
uovetruffen detaljeringsgrad.
Langt de fleste satellitter
kredser rundt om ækvator,
men den nye satellit, der ven-
tes opsendt i løbet af 2003,
2003-mi qullartinneqartus-
saq ullormut unnuamullu 14-
riarluni Kalaallit Nunaannik
qulaassisassaaq.
Pitsaanerusoq
Amerikarmiut qaammataa-
saat qanganitsat marluk
maannakkut Kalaallit Nu-
naanni silamik misissuutaap-
put. Qaammataasalli aappaa
nunarsuarmut utertinneqas-
saaq, EUMETSAT-ilu aala-
jangersimanngitsuuppat nu-
taamik qullartitsiniarluni Ka-
laallit Nunaanni silasiorfiit
inuttaqanngitsut 20-t missaat
silassamik nalunaaruteqar-
tartut annertuumik ajomar-
torsiulissagaluarput.
Taarsiullugu qullartinne-
qassaaq qaammataasaq nu-
taaliaalluinnartoq, taassuma-
lu pingaamertut isumagisa-
rissavaa silamik misissuine-
rit ilimasaarutillu pitsaanerit.
- Qaammataasamit Kalaal-
lit Nunaannik alapemaarsui-
neq qulamanngitsumik pitsa-
anerulissaaq. Atortut nutaat
nassiussuisalissapput as-
silisanik amerlanerusunik
vil passere Grønland ikke
færre end 14 gange i døgnet.
Bedre erstatning
I øjeblikket sørger to ældre
amerikanske satellitter for
billeder af vejrsituationen i
Grønland. Men den ene
satellit skal nedtages, og hav-
de EUMETSAT ikke beslut-
tet sig for at opsende en ny,
ville det i fremtiden have set
slemt ud med aktuelle data
fra Grønlands cirka 20 ube-
mandede vejrstationer.
I stedet opsendes en ny og
mere avanceret satellit, hvis
hovedformål er en forbed-
ring af de meteorologiske
observationer og forudsigel-
ser.
- Satellitdækningen bliver
uden tvivl bedre i Grønland.
De nye instrumenter vil give
eqqornerusunillu, taamalu
silassamik eqqoriaasarneq
pitsaanerulersillugu. Kalaal-
lit Nunaata imartaani soorlu
sikusarnera pitsaanerusumik
saqqummersinneqartalissaaq
qaammataasallu nutaap si-
laannarsuarmit paasissutissat
nutaat katersorsinnaassavai,
qaammataasat nutaanngitsut
sapigaat, Flemming Jensen
oqarpoq, Danmarks Meteo-
rologiske Institut-imi piler-
saarusiomermut pisortaq.
EUMETSAT kattuffiuvoq
nunanit 17-init ilaasortaaffi-
gineqartoq, ukiumut ani-
ngaasatigut missingersuusi-
ornermi 2 milliarder koruunit
atomeqartarlutik. Kattuffiup
qaammataasat ingerlassarai
ineriartortittarlugillu silassa-
mik silaannaallu allanngo-
riartorneranik siulittuisartut
europami nunanut tunngasut,
avatangiisinullu paasissutis-
sat pingaarutillit aamma ka-
tersortarlugit.
Flemming Jensen, DM1.
flere og mere nøjagtige bill-
ieder, som vil gøre det muligt
at forudsige vejret væsentligt
bedre. Vi vil blandt andet få
bedre observationer af hav-
isdannelser i grønlandske
farvande, ligesom den nye
satellit vil være i stand til at
opsamle nye dataer fra atmo-
sfæren, som de gamle satel-
litter ikke er i stand til, siger
Flemming Jensen, planlæg-
ningschef ved Danmarks
Meteorologiske Institut
EUMETSAT er en organi-
sation med 17 medlemslande
og et årsbudget på to milliar-
der kroner. Organisationen
driver og udvikler de satellit-
ter, som anvendes til vejr og
klimaforudsigelser hos de
europæiske lande og indsam-
ler desuden vigtige miljødata.
NUUK - 1998-imi imigassaq
13,3 liter 14-it sinnerlugit
ukiulinnit imerneqarpoq
Taanna 1997-imi 12,8 literi-
mut imemeqartumut naleq-
qiullugu annertuseriarneru-
voq.
- Siornagut allannguutinut
takuneqartarsimasunut na-
leqqiullugu allannguut anni-
kitsuinnaavoq. Imigassarlu
eqqunneqartartoq 1993-ip ki-
ngornali annertussutsimigut
taamaaginnangajassimavoq,
Naatsorsueqqissaartarfik na-
lunaarpoq, ilanngullugu er-
seqqissaatigalugu eqqunne-
qartup imemeqartullu ataqa-
tigiinneranni pissutsit arlallit
paasiuminaallisaasinnaasut.
Nammineq immiortameq
kinguneqarsinnaavoq imi-
gassamik atuinerup annertu-
neruneranik. Tamanna Ka-
laallit Nunaanni qanoq an-
nertutiginersoq ilisimane-
qanngilaq.
Nunamilu maani eqqarsaa-
tigineqartariaqarput assartui-
nermi atugassarititaasut qu-
larnartut ajornakusoortullu,
NUUK -1 1998 blev der ind-
ført 13,3 liter alkohol til hver
person over 14 år. Det er en
stigning i forhold til de 12,8
liter, der blev indført året før
i 1997.
- Dette er et lille udsving i
forhold til de udsving, der er
stet tidligere. Og den indfør-
te mængde har været relativt
stabil siden 1993, meddeler
Grønlands Statistik, som
også gør opmærksom på, at
flere faktorer kan komplicere
sammenhængen mellem ind-
førsel og forbrug.
Egenproduktion af alkohol
kan betyde, at det faktiske
forbrug er højere end indfør-
slen. Hvor stort det er her i
landet, har man ingen viden
om.
Her i landet må man lige-
ledes ofte tage højde for
usikre og vanskelige trans-
portbetingelser, og det kan
betyde udsving i indførslen
fra år til år og behøver ikke
nødvendigvis betyde udsving
i forbruget.
Toldfrie køb af alkohol i
internationale lufthavne med-
regnes ikke i statistikken.
Faldet siden 1987
Sikkert er det dog, at indfør-
slen af alkohol set i forhold
til højdepunktet i 1987 er fal-
det drastisk. Dengang blev
der indført 22 liter ren alko-
hol beregnet på personer
taamaattumik ukiumiit ukiu-
mut eqqunneqartut allanngo-
rarsinnaapput, kinguneqarta-
riaqaratik atuinerup allan-
ngomeranik.
Kisitsisitigut takussutis-
siomermi imigassat akitsuu-
teqanngitsut mittarfinni pi-
siarineqarsimasut ilanngun-
neqameq ajorput.
Annikilleriartut
1987-imi imigassamik taama
annertutigisumik eqqussine-
rup kingoma qularutissaan-
ngilaq eqqunneqartartoq an-
nikilleriarujussuarsimasoq.
Taamanikkut 14-it sinnerlu-
git ukiullit imigassaq 22 liter
imersimammassuk.
1987-ip kingoma imigas-
saq eqqunneqartartoq anni-
killiartorsimavoq, 1993-imi
maannakkut killisigisani ti-
killugu.
N aatsorsueqqissaartarfiup
oqaatigaa 1992-imi akitsuutit
allanngortinneqarnerat imi-
gassamik eqqussuinermut
annertunerusumik sunniute-
qarsimanngitsoq. Tamatuma
over 14 år.
Siden 1987 har indførslen
været jævnt faldende til den i
1993 nåede det nuværende
niveau.
Grønlands Statistik
bemærker, at afgiftsomlæg-
ningen i 1992 tilsyneladende
ikke havde nogen større
effekt på mængden af indfør-
slen målt i liter ren alkohol.
Siden har indførslen stabili-
seret sig på omkring 13 liter
alkohol per person over 14
år.
Indførslen af alkohol til
Grønland er større end i de
nordiske lande, selvom for-
skellen i forhold til Danmark
er beskeden, hvor den var
11,6 liter i 1998. Her oplyser
Grønlands Statistik, at hus-
holdningers private import af
spiritus er lettere og formo-
dentlig af betydeligt større
omfang i Danmark end i
Grønland.
I 1998 var indførslen af
alkohol størst i Qaanaaq
kommune med 21, 2 liter
alkohol, i Illoqqortoormiut
kommune var den på 18,1, i
Nuuk lå den på 15,3 liter,
mens Qasigiannguit lå på 9,3
og Upemavik på 8,7 liter ren
alkohol årligt per person
over 14 år.
kingorna 14-it sinnerlugit
ukiullit 13 literip missaa
imertarsimavaat.
Kalaallit Nunaannut imi-
gassamik eqqussuineq nuna-
ni avannarlemi annertuner-
saavoq, Danmark-imi imer-
neqartartumut naleqqiullugu
assingungajakkaluarluni imi-
gassaq 11,6 liter 1998-imi
imemeqarsimammat. Tama-
tumunnga atatillugu Naatsor-
sueqqissaartarfiup nalunaa-
rutigaa inoqutigiit imigassa-
mik eqqussuisarnerat Dan-
mark-imi ajornannginnerul-
lunilu annertunerusinnaasoq,
Kalaallit Nunaannut naleq-
qiullugu.
1998-imi imigassamik a-
tuineq Qaanaami annertuner-
paavoq, imemeqarsimammat
21.2 liter, Ittoqqortoormiini
18,1 literiulluni, Nuummilu
15.3 literiulluni, Qasigian-
nguåni 9,3 literiuvoq Uper-
navimmilu 8,7 literiulluni.
Tassaappullu 14-it sinnerlu-
git ukiullit ukiumut imerta-
gaat.
TVANGSAKKORD
Den 9. september 1999 har Grøn-
lands Landsret åbnet forhandling
om tvangsakkord uden for konkurs
for Per Hulsen, Siimuup Aqq. 8,
3911 Sisimiut.
Fordringshaverne indkaldes til
møde onsdag den 13. oktober 1999,
kl. 13.30, i Grønlands Landsret,
Den Hvide Stue, Tjalfesvej 1, 3900
Nuuk, til behandling af og afstem-
ning om akkordforslaget med en
dividende på 40%.
Forslaget ligger til eftersyn i
Landsretten.
Fordringshavere, der ikke tidligere
har anmeldt deres fordring, opfor-
dres til skriftligt at anmelde og
dokumentere deres fordring over
for Landsretten.
Grønlands Landsret
den 9. september 1999.
PINNGITSAALIISSUMMIK
QANOQ AKIUINISSAMIK
ISUMAQAT1GIISSUT
Ulloq 9. september 1999 Kalaallit
Nunaata Eqqartuussiviata, Per HU1-
sen Siimuup Aqq. 8, 3911 Sisimiut,
akiliisinnaajunnaanngitsoq, pin-
ngitsaaliissummik qanoq akiliinis-
samik isumaqatigiinniameq suliari-
lerpaa.
Pisassaqartut aggeqquneqarput pi-
ngasunngorpat ulloq 13. oktober
1999, nal. 13.30, Kalaallit Nunaata
Eqqartuussiviani, Den Hvide Stue,
Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk, qanoq
akiliinissamik isumaqatigiissum-
mut siunnersuut, 40%-imik pis-
sarsiartalik, suliarineqarluni taasis-
sutigineqassammat.
Siunnersuut nunap eqqartuussisuu-
neqarfiani misissomeqarsinnaavoq.
Pisassaqartut, piumasaqaatiminnik
siusinnerusukkut nalunaarutigin-
nissimanngitsut, kajumissaameqar-
put piumasaqaatitik allakkatigut
nunap eqqartuussisuuneqarfianut
nalunaarutigeqqullugit uppemar-
saqqullugillu.
Kalaallit Nunaata
Eqqartuussivia
Ulloq 9. september 1999.
• i AG er der også
SMÅ ANNONCER
Ny satellit skal give
bedre vejrprognoser
Højteknologisk vidunder sendes i
kredsløb over den nordlige halvkugle
KØBENHA VN(CSL)
Stigning i indførsel
af alkohol
- Et lille udsving i forhold til de
udsving, der er set tidligere,
meddeler Grønlands Statistik