Atuagagdliutit - 21.09.1999, Blaðsíða 4

4 • TIRSDAG 21. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
AALLARTISARNIARTUIT...
NAMMiNERLU SULIFFIUTITAARNIARPIT ?
Nammlnerll sullffiutltaarusunneq anlngaasatlgut kisimlilluni
toqqammavilllniaraannl aporfiusInnaasarpoq.Tamannarplar-
lu plssutlgalugu ukloq manna atuutllersumlk Nammlner-
sornerullutlk Oqartussat nunaml sullfflnnlk siuarsaanissa-
mut Inatslsltigut ajornannginnerusumik periarfissiipput.
Qularnaveeqqusllsinnanermut
qulakkeerislnnaanermullu aaqqissuussineq nutaaq
Sullffiutitaarninni atukkavit affaat tlkillugit Namminersor-
nerullutlk Oqartussat quIakkeerlfflgisInnaalerpaat.Tamatu-
manl anlngaaserivlit atukkilsarfiusut aqqutlglneqassapput,
taakkuml sullfflutitaarinlakkat qanoq akllersinnaatlginersoq
nalileqqaassavaat.
Sulisa A/S aaqqlssuussamut nutaamut allaffissornlkkut
Ingerlatslsuuvoq, tassuunakkut sullffiutitaariniakkavit pller-
saaruslornera nalllersoqatlglissutlgeqqaaruk, taamaallllu-
timmi akllerslnnaanera Isumannaalllseqqaarnerussavat.
Taperneqarslnnaanernut periarflssat sukumilnerusumik
paaslniakkit www.sulisa.gl -imut Imaluunniit Sulisa A/S
toqqaannartumik- attavlgiuk. Piareersimavugut.
SULISA A/S • Box 368 -3912 Maniitsoq
Tlf. 81 23 00 Fax 812400 Email: sulisa@greennet.gl
ER DU IVÆRKSÆTTER...
OG VIL DU STARTE EGEN VIRKSOMHED?
Det kan være vanskeligt alene at skabe det økonomiske
fundament til sin egen virksomhed. Med virkning fra i år
har Grønlands Hjemmestyre med en landtingslov om fi-
nansieringsstøtte til det landbaserede erhverv gjort det
lettere for Iværksættere at blive selvstændige.
Ny garanti - og kautionsstillelsesordning
Grønlands Hjemmestyre kan nu kautionere op til 50 % af
lånebeløbet I forbindelse med opstart af egen virksom-
hed. Forudsætnlgen for kautlonsstillelsen er blandt andet
at lånet ydes af en professionel finansieringskilde/penge-
institut samt at låntager vurderer, at der er tale om et
økonomisk bæredygtig projekt.
Sulisa A/S er administrationsselskab for den nye ordning.
For at kunne vurdere dit iværksætterprojekts økonomi-
ske bæredygtighed er det derfor en god ide, at du eventu-
elt I samarbejde med Sulisa A/S udarbejder en forret-
ningsplan for dit iværksætterprojekt.
Læs mere udførligt om den nye finansieringsstøtteordning
samt øvrige finansieringsmuligheder på www.sulisa.gl
eller kontakt os direkte. Vi sidder klar.
SULISA A/S - Box 368 -3912 Maniitsoq
Tlf 81 23 00 Fax 812400 • Email:sulisa@greennet.gl
Sulisa AIS inuussutissarsiornermi siunnersuisarfiuvoq 1993-ml
aallartinneqartoq. Siunnersuisarfiup pingaarnertut isumagisarai,
siunnersuisorneq anigaasalersuinissamilu periarfissarsiuussisar-
neq kiisalu kommunini nunattaluunniit immikkoortuini assigiin-
ngitsunl inuussutissarsiornikkut siunnersuisorneq.
Sulisa AIS er et erhvervsudviklingsselskab, der blev stiftet i 1993.
Selskabets hovedaktiviteter er rådgivning, kapitalformidling
samt bistand til kommuner med lokal og regional erhvervsud-
KNI-mut isumaqatigiissut pisortanut
isumaqatigiissummit pitsaaneravoq
Sulisunut pikkorissunut tatigisanullu nalunaaquttap akunneranut
3,62 koruuninik annertunerulaartunillu akitsuineq KNI-mut,
sulisukillisaanialersaartumut isumaqatigiissutigineqarpoq
NUUK(LRH) - Sulisut 1000-
t missaanniittut akissarsiaasa
6,89 procentinik qaffannerat,
SIK-p KNI-llu isumaqati-
giinniamerisa sakkortuut a-
taatsimut inemeraat.
KNI-p 3,5 procentinik qaf-
faanissaq malartaaserluni
aallarniutitut neqeroorutigaa,
paasitillugulu allanngortik-
kusunneqanngitsoq. Illuatu-
ngiliulluni SIK 15 procenti-
nik piumasaqarpoq. Taa-
maakkaluartoq angusaq SIK-
p naammagisimaarpaa.
Nalunaaquttap akunner-
musialinnut toqqaannartu-
mik 4,65 procentinik qaffaa-
sokoruuninik naleqarpoq.
Taassuma saniatigut pigin-
naaneqassutsimut tapip 1
procentimik qaffanneqamis-
saa KNI-p akueraa. Taamaa-
lilluni SIK-p naatsorsugai
malillugit sulisut tamarmik
0,34 oorimik akitsorneqar-
put. Taakku katikkaanni na-
lunaaquttap akunneranut qaf-
faat 4 koruunit missaanniip-
poq.
- Tunngavigisarput tassaa-
voq, ilinniarsimasut ilinniar-
simanngitsullu tamarmik as-
sigiimmik qaffaavigineqas-
sasut, kattuffiup siulittaasua
Jess G. Berthelsen AG-mut
oqarpoq.
Pisortanut isumaqatigiis-
summit pitsaaneruvoq
Nalunaaquttap akunneranut
akissarsiat qaffannerisa sani-
atigut SIK KNI-lu isumaqati-
giipput akissarsiat 1 procen-
tii pensioninut, 17 oorit su-
linngiffeqamermut aningaa-
saateqarfimmut aamma 0,47
procentit ilinniartitseqqin-
nemut, aningaasanik tunissu-

Kattuffiup siulittaasuata Jess G. Berthelsen-ip KNI-mi
sulisut nalunaaquttap akunneranut 3,62 koruuninik
akitsorneqarnerat iluarisimaarpaa.
Forbundsformand, Jess G. Berthelsen, er ganske
godt tilfreds med 3,62 kroner mere i timen til SIK
medarbejderne i KNI.
tinut tapinullu illuartinneqar-
tassasut. Taakku katillugit i-
sumaqatigiissutip akissarsia-
nut tunngasortai 6,89 procen-
tinik pitsanngoriaateqarput.
- Pisortanut isumaqatigiis-
suteqamitsinni pitsanngori-
aat akissarsianut toqqaannar-
tumik 5 procentiugaluartoq,
KNI-mut isumaqatigiissuter-
put tamakkiisumik pitsaane-
ruvoq. Taamaammat iluarisi-
maarluarparput, Jess G. Ber-
thelsen oqarpoq.
Pisortanut isumaqatigiissut
kisimi immikkoortortaqar-
finnut tusamiaatigineqartus-
saavoq, SIK-llu siulersuisuu-
nerisa KNI-mut isumaqati-
giissut akuerereerpaat, taa-
maalillunilu utimut aprilip
aallaqqaataaniit atuutilerluni.
Ugguarsimassapput
Sooruna KNI-mut isumaqati-
giissuteqarnissassinnut uki-
up affaangajaa ingerlasaria-
qarsimasoq?
- Arlaannik peqquteqarlu-
tik isumaqatiginiakkatta a-
merlanersaasa pisortanut isu-
maqatigiissuteqarnissarput
utaqqeqqaarusuttarpaat.
- Tamatumunnga tunnga-
viusimagunarpoq, pisortanut
annikitsunnguamik angusa-
qarfiusumik tunngavigisin-
naasaminnik isumaqatigiis-
suteqarnissarput neriuutigi-
saramikku. Maannali siulliu-
simanissartik kissaatigisi-
massagunarpaat, Jess G. Ber-
thelsen illarpoq.
KNI-mi direktøriuneq
Kjeld Askær isertuussinngi-
laq, isumaqatigiissut suliffis-
suup aningaasaqarnerata
nammassinnaasaanit anner-
tunerummat, isumaqatigiis-
sutillu kingunerisaanik nioq-
qutissanik akitsuinissaq, pi-
sariillisaanissaq imaluunniit
sulisunik ikililerinissaq ili-
magaa.
KNI-aftale bedre end den offentlige
3,62 kroner mere i timen og lidt mere til dygtige og vellidte medarbejdere er
resultatet af overenskomsten med KNI, som forudser reduktion i personalet
NUUK(LRH) - 6,89 procent
mere til de omkring 1000
medarbejdere er det samlede
resultat af de hårde forhand-
linger mellem SIK og KNI.
KNI lagde benhårdt ud
med tilbud om 3,5 procent,
som koncernen gav udtryk
for ikke at ville rokke sig fra.
På den anden side forlangte
SIK 15 procent. Alligevel er
SIK tilfreds med det opnåede
resultat.
Resultatet giver 4,65 pro-
cent i direkte lønforhøjelse
på timelønnen. Det svarer til
3,62 kroner. Samtidig gik
KNI med til en procent til
kvalifikationstillæg. Det
giver ifølge SIK's beregnin-
ger 0,34 øre til samtlige med-
arbejderre. Det giver samlet
omkring 4 kroner mere i
timeløn.
- Vores princip er, at både
faglærte og ufaglærte skal
have lige meget i lønfor-
højelse, siger forbundsfor-
mand Jess G. Berthelsen til
AG.
Bedre end det offentlige
Udover timelønsstigningen
blev KNI og SIK enige om at
lægge én procent til side til
pensioner, 17 øre til feriefon-
den og 0,47 procent til efter-
uddannelse, legater og tillæg.
Samlet giver det en overens-
komstforbedring på 6,89 pro-
cent af den samlede lønsum.
- Selvom vi med det
offentlige fik 5 procent i
direkte lønforhøjelse, så er
den samlede aftale med KNI
bedre. Så vi er meget godt
tilfredse, siger Jess G.
Berthelsen.
Da det kun er aftalen med
det offentlige, der skal ud til
høring i lokalafdelingerne,
og SIK's hovedbestyrelse
har godkendt overenskom-
stresultatet med KNI, træder
den nu i kraft med tilbagevir-
kende kraft fra 1. april.
Fortryder sikkert
Hvorfor er der gået næsten et
halvt år, inden I indgik aftale
med KNI?
KNI-mi direktøriuneq eqqo-
riaavoq, SIK-mut isumaqa-
tigiissutip kinguneranik
nioqqutissanik akitsuisoqas-
sasoq, pisariillisaasoqassa-
soq imaluunniit sulisunik
ikililerisoqassasoq.
Administrerende direktør i
KNI, Kjeld Askjær, forudser
prisstigninger, rationalise-
ringer eller personalereduk-
tioner på baggrund af over-
enskomsten med SIK.
- Af én eller anden grund
ønsker de fleste af vore for-
handlingspartere at vente
med at indgå aftaler med os,
indtil der er indgået aftale
med det offentlige.
- Det hænger nok sammen
med, at de håber, vi får en lil-
le overenskomst med det
offentlige, og så vil de lægge
sig op ad den. Denne gang
ville de nok ønske, de var
kommet først, griner Jess G.
Berthelsen.
Administrerende direktør i
KNI, Kjeld Askær, lægger
ikke skjul på, at overenskom-
sten ligger i overkanten af,
hvad koncernen kan magte
økonomisk, og han forudser
prisstigninger, rationaliserin-
ger eller personalereduktio-
ner på grund af overenskom-
stresultatet.