Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 7. DECEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiitersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allafflup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Nakorsanik akerleriissuteqamermi
naalakkersuisut akisussaapput
NAKORSANIK AKERLIISSUTEQ AR-
NERMI illua’tungeriit imminnut oqaloqati-
giissinnaanngillat. Ullumikkut aviisimi AG-p
illua’tungeriinnit pisut marluk oqaloqatigi-
simavai, tassanilu erserpoq assigiinngitsunik
anguniagaqaannanngitsut. Aammali naluaat
»arlartik« suniamersoq.
Illua’tungaani nakorsat peqatigiiffianni
siulittaasoq Kent Kleinschmidt oqarpoq na-
korsat aningaasat eqqarsaatigivallaanngik-
kaat, sulinermili atukkat pitsaanerulemissa-
at kissaatigigaat. Tamannalu angusinnaan-
ngikkunikku annertuallaarujussuarmik
qaangiuttoortariaqartarnertik pitsaanerusu-
mik akilemeqartariaqartoq kissaatigalugu.
Tamatuma ajomartorsiutit ersemissaat pi-
lersissammagu, nakorsat isumaqarput.
Namminersomerullutik oqartussani isu-
maqatigiinniartarnermut immikkoortorta-
qarfimmi sulisoq Gitte Sørensen AG-mut
oqarpoq, namminersomerullutik oqartussat
piareersimaffigigaat nakorsat ulloq unnuar-
lu suleruluttariaqartartut pineqamerat naam-
maginanngitsoq iluarsissallugu, nakorsanut
naammaginamerusumik atugaqartunut na-
leqqiullugu.
Taamaattumik ilimanarpoq periaatsit isu-
maqatigineqajaartut, tamatumanilu aningaa-
sat pineqartut. Isumaqatigiinniartartut naa-
lakkersuisunit piumaffigineqarput akissaatit
7 procentimik qaffanneqassasut, tamannalu
nakorsat naammaginnginnamikku oqaloqa-
tiginneqqikkusunngillat. Tamannalu kia-
luunniit qanoq iliuuseqarfigisinnaanngilaa,
peqqinnissamut naalakkersuisup, aningaa-
saqarnermut naalakkersuisup imaluunniit
isumaqatigiinniartarnermut immikkoortor-
taqarfiup. Naalakkersuisut kisimik akissaa-
tit qaffannissaat isumagisinnaavaat, taamalu
oqaloqatigiinneq aallarteqqissinnaallugu.
NAALAKKERSUISUT ISUMAQARPUT
pisortani sulisut akissaataat Danmark-imi
akissaatinit appasinnerulaassasut. Tamatu-
mani nakorsat aamma pineqarput, naalak-
kersuisullu isiginngitsuusaarpaat aamma ta-
matumani pineqarmata sulisorineqartut
sulisussarsiarineqarsinnaasullu - imaluun-
niit atorfinitsitsisamermi sulinermilu atu-
gassarititaasut.
Nakorsat ikippallaaginnanngillat. Ikippal-
laarujussuaqaat, tamatumunngalu pissutaa-
voq nunami maani Danmark-imut naleq-
qiullugu nakorsat akissarsiakinnerullutik
sul i sariaqartameruj ussuat. Tamatumunnga
aaqqiissutissaavoq nakorsat piumasaannut
naalakkersuisut akuersaamissaat, sulerujus-
suartariaqartarneq pillugu ajunnginnerusu-
mik akilersomeqamissami.
Ullumikkut aviisimi nakorsat peqatigiif-
fianni siulittaasoq oqaluttuarpoq, ilimagalu-
gu 15. januarimiit kisimi pigaartuusalemis-
sani. - Taava nal. akunnerini 24-ni pigaar-
tuusameq aallarteqqissaaq, soorlu taama
oqartoq. Sulinngiffeqanngisaannalissalluni.
Suliuaannalissalluni.
Tassalu tamanna nakorsaqatinilu akiler-
neqassasoq kissaatigaat - eqqortumik suli-
nermut naapertuuttumik.
Tamannalu namminersomerullutik oqar-
tussat isumaqatigiinniartartuisa sulissuti-
gaat. Illua’tungeriit isumaqatigiissutigaat
sulineq naapertuuttumik akilemeqassasoq.
Qanorli annertutigisumik akilemeqamissaa
isumaqatigiissutaasinnaanngilaq. Tamatu-
manilu naalakkersuisunut ilaasortaq ima-
luunniit isumaqatigiinniartartut qanoq iliuu-
seqarsinnaanngillat. Naalakkersuisut aki-
sussaammata. Naalakkersuisut nakkaannar-
tariaqaarput, isumaqatigiinniamermilu kil-
lissanik nutaanik saqqummiussillutik.
ILUMOORPOQ suliaqaqatigiit akissaataa-
sa annertuumik qaffanneqartamerat allanut
sunniuttarmat. Taamaattumik soorunami
ilumoorpoq nakorsat akissaataasa qaffanne-
qarnerat taartaassasoq nakorsassaaleqineq
pissutigalugu nakorsat sulinerusariaqartar-
nerannut sulinerminnilu ajortunik atugassa-
qartarnerannut. Nakorsallu ataasiakkaat
akissarsiaat pitsanngoriartortinneqassapput
sulisussaqamiamemp pitsanngoriartornera
ilutigalugu.
Nakorsat isumaqatigiinniartartullu uppe-
rissagaanni tamatumani taamaallaat pine-
qarpoq sulinerusariaqartamemp akileme-
qamissaa. Nakorsat piumasaraat taamatut
sulinerusariaqartarneq akilersomeqassasoq
pigaartuusameq annertusiartortillugu akis-
sarsiat qaffariartomerannik. Pigaartuusar-
neq sivisunemtillugu akissarsiat annertune-
rutillugit. Tamanna naammaginartutut isik-
koqarpoq, suliffinnilu allani ilisimaneqarlu-
ni.
Nakorsat sulinerunerminni akilemeqan-
ngikkunik taakkuussapput nakorsassaaleqi-
nermi akiliisariaqartut. Tamatumanilu aki-
liutaavoq ilaqutariinnermi atukkat ajomeru-
lemerat, sulineq qasunartoq peqqinnissa-
mullu akomutaasoq, sulinermilu naammas-
sisat napparsimasut piumasaqaataannut na-
leqqutinngitsut annertuallaarujussuarmik
sulisariaqameq pissutigalugu. Napparsima-
sumut toqqissisimananngilaq ilisimallugu
nakorsarisaq nal. akunnerini 24-ni pigaar-
tuusariaqartartoq, sulinngiffeqanngisaan-
nartoq qasuersaanngisaannartorlu.
UPERNAARLI NAKORSAT isumaqati-
giissutaat atomnnaarpoq. Atorunnaarsinne-
qarpoq. Tamatuma sunniutigaa nakorsanik
Kalaallit Nunaannut mattussineq, isumaqa-
tigiissummik atuuttoqartinnagu nakorsat
Kalaallit Nunaanni sulinissamik kissaateqa-
rusussinnaanngimmata. Tamannami kattuf-
fiup inassutigisinnaanngimmagu.
Naalakkersuisut akisussaapput. Sooruna-
mi naalakkersuisunut ilaasortaq Alfred Ja-
kobsen aamma akisussaavoq, suliffinili pil-
liutigisariaqarsinnaallugu naalakkersuisut
akuersitissinnaagunigit nakorsat piuma-
saqaataasa ilaannik. Iluaqutaasinnaanngilaq
naalakkersuisunut ilaasortaq oqarmat isu-
maqatigiinniarnermut akuliukkumanani.
Taamatut iliortariaqarluinnarami, aatsaalli
taamaaliorsinnaavoq naalakkersuisut qanoq
iliuuseqamissaannik piumaffigigunigit.
(Quppemerit 10 aamma 11 atuakkit).
Landsstyret har ansvaret for lægekonflikten
FORHANDLINGSPARTERNE i lægekon-
flikten har svært ved at tale sammen. I
dagens avis bringer AG en samtale med
hver af parterne, og heraf fremgår, at de ikke
bare har forskelligt mål. De ved heller ikke,
hvad »hinanden vil«.
På den ene side siger lægernes formand
Kent Kleinschmidt, at det for lægernes ved-
kommende ikke handler så meget om pen-
ge, men om ordnede arbejdsforhold. Og kan
de ikke få dem, vil de i det mindste have
ordentlig betaling for de helt urimeligt man-
ge vagter, de har. Det vil være med til at
synliggøre problemerne, mener lægerne.
Leder af hjemmestyrets forhandlingsafde-
ling Gitte Sørensen oplyser samtidig til AG,
at hjemmestyret er indstillet på at rette op på
den uretfærdighed, at nogle læger knokler
døgnet rundt uden at få mere end de læger,
der trods alt har ordnede arbejdsforhold.
Det kunne altså tyde på, at der er nogen-
lunde enighed om principperne, og at det
alligevel handler om penge. Her har lands-
styret givet forhandlingsafdelingen en ram-
me på syv procent, og det er så langt fra
lægernes krav, at der ikke er mere at snakke
om. Det er der ingen, der kan gøre noget
ved, hverken landsstyremedlemmet for
sundhed, landsstyremedlemmet for økono-
mi eller forhandlingsafdelingen. Kun det
samlede landsstyre kan udvide rammen og
sætte gang i dialogen.
DET ER LANDSSTYRETS holdning, at de
offentlige lønninger skal ligge en anelse
under lønningerne i Danmark. Det gælder
også lægerne, og hermed ignorerer landssty-
ret, at det også på dette område er udbud og
efterspørgsel, der bestemmer prisen - eller
ansættelses- eller arbejdsforholdene.
Der er ikke bare for få læger. Der er alt, alt
for få læger, og det skyldes, at de her i lan-
det skal arbejde meget, meget mere for
færre penge end i Danmark. Løsningen er
altså, at landsstyret viser imødekommenhed
overfor lægernes krav, som handler om
ordentlig betaling for det meget store arbej-
de, der udføres.
I dagens avis fortæller formanden for
lægekredsforeningen, at han formentlig er
alene på vagt fra 15. januar. - Så begynder
24-timers vagterne igen, som han udtrykker
det. Aldrig fri. Altid på arbejde.
Det er det, han og andre vil have betalt -
ikke symbolsk med med en ordentlig pris,
der svarer til arbejde og afsavn.
Men det er samme model, hjemmestyrets
forhandlingsafdeling arbejder med. Parterne
er enige om, at man skal betales for sin
arbejdsindsats. Det er bare beløbet, man
ikke kan blive enige om. Og det kan hver-
ken landsstyremedlemmet eller forhand-
lingsafdelingen altså gøre noget ved. Det er
landsstyret, der har ansvaret. Det er lands-
styret, der skal give efter og opstille nye
rammer for forhandlingerne.
DET ER SANDT nok, at væsentlige løn-
stigninger til én faggruppe har en afsmitten-
de virkning på andre. Derfor er det naturlig-
vis rigtigt, at lægernes fremgang skal gives
som kompensation for dårlige arbejdsfor-
hold og for det merarbejde, de har på grund
af lægemanglen. Den enkelte læges løn vil
derefter normaliseres i takt med en eventu-
elt forbedret bemanding.
Skal man tro både lægerne og forhand-
lingsafdelingen, er det således kun betaling
for merarbejdet, det handler om. Lægerne
forlanger, at dette merarbejde betales med
stigende vagttariffer. Jo flere vagter, jo stør-
re betaling. Det forekommer ikke urimeligt
og er i virkeligheden et princip, der også
kendes fra andre faggrupper.
Hvis lægerne ikke får betalt merarbejdet,
så er det jo dem, der betaler lægemanglen.
Og prisen er et bombet familieliv, et opsli-
dende og helbredstruende arbejde og en
arbejdsmæssig indsats, der på grund af ar-
bejdsbyrden ikke sikrer den samme kvalitet
i præstationerne, som patienterne har krav
på. Det er ikke betryggende for patienter at
vide, at deres læge går i 24 timers vagt,
aldrig har fri og aldrig får hvilet ud.
DER HAR IKKE været overenskomst med
lægerne siden foråret. Den blev nemlig ikke
bare opsagt, men også ophævet. Effekten er,
at der strengt taget er lægeblokade i Grøn-
land, fordi ingen læge med ønske om at tage
varigt arbejde j Grønland vil gøre det, så
længe der ikke er overenskomst. Fagfore-
ningen vil næppe anbefale det.
Landsstyret har ansvaret. Det har lands-
styremedlem Alfred Jakobsen naturligvis
også, men han kan ikke gøre andet end at
sætte sin stilling ind på, at landsstyret åbner
sig for nogle af lægekredsforeningens krav.
Det nytter ikke, at landsstyremedlemmet
siger, at han ikke vil blande sig i forhandlin-
ger. Det er han simpelthen nødt til, men han
kan kun gøre det ved at forlange handling i
landsstyret.
(Læs også siderne 10 og 11).