Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. DECEMBER 1999 • 11
Nakorsanik taarteqartameq
akisugaluarpoq, killeqassaarli
- Pisortaqarfiit isumaqatiginninniarnernut ilaasinnaanngillat,
Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatiginninniartarfianni pisortaq
Gitte Sørensen oqarpoq. Naalakkersuisut killissanut sunniiniartussaappiit
(JB) - AG-p normumi ki-
ngullermi allaaserisaqamera-
tut, Namminersornerullutik
Oqartussani pisortaqarfiit i-
sumaqatiginninniarnernut
toqqaannartumik sunniisin-
naanerat ajornaatsuinnaan-
ngilaq. Namminersomerullu-
tik Oqartussat isumaqatigin-
ninniartarfiani pisortaq Gitte
Sørensen AG-mut oqarpoq,
isumaqatiginninniartarnerit
qitiusumik aqunneqarnissaat
pisariaqartoq, inemerisa pi-
sortanut akisuallaalersinnaa-
nerat annilaangagineqarsin-
naammat. Tamatuma saniati-
gut isumaqatiginninniartar-
nemut pisortaq isumaqarpoq
sulisunut pineqartunut sanil-
liussilluni immikkoortitsi-
nertut tamanna isikkoqartoq.
AG-p nakorsaaneq kalaa-
leq pillugu suliaq aallaavi-
gaa, taannalu allatut ajomas-
sappat atorfini tigummiin-
narniarlugu Danmark-imi
taartaasartoqarfik aqqutigal-
ugu qinnuteqamiaraluarpoq,
tamannalu tunngavigalugu
aviisi isumaqarpoq naalak-
kersuisup akisussaasup isu-
maqatiginninniarsinnaatitaa-
sullu imminnut ungasippalla-
arnerinut takussutissaasoq.
Naalakkersuisoq nakorsat
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sut allat akissarsiaannut ator-
feqarnerminnilu atugaannut
toqqaannartumik sunniisin-
naannginnerarneqarpoq.
- Tamanna ilumuunngilaq,
Gitte Sørensen oqarpoq: -
Naalakkersuisup pineqartup
naalakkersuisunut pisussaaf-
figaa, isumaqatiginninniar-
tarfiup, soorlu nakorsat peqa-
tigiiffiannut isumaqatigin-
ninniarnerani killissarititaa-
sutut pisariaqartut tunngavi-
lersussallugit.
- Naalakkersuisuusarsima-
sut oqartarput tamanna misi-
lissimagaluarlugu, taasiner-
mili ajorsartinneqartarlutik?
- Taamaalluarsinnaavoq,
sulialli maani ingerlanneqar-
tarput. Naalakkersuisut ataat-
simoorlutik killissanik, isu-
maqatiginninniartarfiup qaa-
ngernaveersaagassaanik aa-
lajangiisarput, tamannalu u-
agut naalakkersuisulluunniit
ataasiakkaat allanngortissin-
naanngilarput. Naalakkersu-
isulli soorunami innuttanut
pingaarutilinnik sullissisut
tamaasa iluaquserniartussaa-
vaat.
Akissarsiat
amerlilertorsinnaapput
- Aaqqissuussinerlu taamaat-
sillugu pisortaqarfiit ataasi-
akkaat tupinnanngitsumik
namminneq soqutigisatik pi-
ngaarnerutittarpaat. Taa-
maammallu akissarsiat amer-
liartupiluulersinnaanerat er-
sissutigineqarsinnaavoq, pi-
sortallu pineqartuni nakkuti-
ginninnertik katataaffigisin-
naallugu. Taamaammat isu-
maqatiginninniartarnerit qiti-
usumik aquttariaqarput, pi-
sortat soqutigisaasa tamak-
kiisumik naammassineqars-
innaanissaat qulakkeerniar-
lugu.
- Taamaakkaluartoq na-
korsanik taartaasartoqarfiit
aqqutigalugit piniartarpu-
gut, taakkulu atorfeqavissu-
nit pingasoriaammik akisu-
nerusarput.
- Aap, tamanna nassueruti-
gisariaqarparput.
- Imaanngilarli akisoqisu-
nik .taarteqartameq ingerla-
tiinnamiaripput. Maannarpi-
aq taamaaliortariaqarnitsin-
nut pissutituaavoq, nakorsat
akissarsiaasa qaffappallaar-
nerisa sunniutissaanik pak-
kersimaarinissaq.
- Aamma puigussanngilar-
put nakorsanut isumaqati-
giissummik atuuttoqanngim-
mat. Nakorsat peqatigiiffiata
isumaqatigiissut atorunnaar-
siinnanngilaa, aammali peer-
simavaa. Taamaammat
maannarpiaq atorfinitsitsi-
sarnerni immikkut isumaqa-
tigiissusiortoqartarpoq, ta-
matumanili isumaqatigiis-
summi kingullermi killigiti-
taasut qaangernaveersaarne-
qartarput.
Siunnersuutitsialak
- Aamma nutaamik isumaqa-
tigiissusiortoqarneratigut
taartinik atorfinitsitsisarnerit
akisoqisut ikilinissaat ilima-
gineqarsinnaavoq, uagummi
siunnersuuterput amerlaqisu-
nik nakorsanut iluaqutissar-
taqarpoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat siunnersuusiaanni
nakorsat tamarmik akitsor-
nissaat pineqanngilaq, aam-
mali naapertuunnerusumik
akissarsiaqartitsinissaq pine-
qarpoq. Nakorsammi suleru-
luttaqisut immikkut iliuuse-
qarfiginiarneqarput, saniati-
gut suliarisariaqagaannut
naapertuuttunik akissarsia-
qartinneqartalissallutik.
- Maannamut nakorsat qa-
norluunniit pigaartuusartigi-
galuamnik assigiimmik akis-
sarsiaat agguameqarput, pis-
suserlu naapertuutinngitsoq
tamanna maanna allanngor-
tinniarnialerparput.
Suleriaaseq alla
- Isumaqatigiissummi nu-
taartassaq alla pissanganaati-
lik tassaavoq, imaani uuliasi-
orfinni sulisamertut aaqqis-
suussinissaq, taannalu nakor-
sat peqatigiiffiata saqqummi-
ussinera malillugu suliaavoq.
Assersuutigalugu qaammati-
ni marlunni sulisimagaanni,
qaammatini marlunni sutin-
ngiffeqartarluni - imaluunniit
qaammatit pingasukkaarne-
qarsinnaapput.
- Nakorsat Danmark-imit
tikisinneqartartut atorfeqa-
vissunit akissarsinerusaralu-
arlutik, ajunngitsorsiassanik
arlalinnik annaasaqartarput.
- Soorlu suut?
- Nunani avannarlerni ilin-
niarnissamut periarfissat pit-
saanersaat, ukiumoortumik
Gitte Sørensen oqarpoq, nakorsat piumasatik pissappatigit
akissarsiat ineriariartornerat unitsinneq ajornarsissasoq.
Gitte Sørensen siger, at lønudviklingen kan løbe løbsk,
hvis lægerne får, hvad de forlanger.
sulinngiffeqarnermi ilaquttat
ilagalugit akiliunneqarluni a-
ngalasinnaatitaaneq, ineqar-
nermut immikkut piumasat,
ullullu immikkut ittut sulin-
ngiffiusussat.
Akissarsiat
avissaarutaapput
- Tunngaviusut pillugit na-
korsat isumaqatigisorujus-
suuasi, sunamiuna avissaa-
rutigigissi?
- Soorunami akissarsiat a-
merlassusissarpiaat, Gitte
Sørensen akivoq. - Agguaqa-
tigiisillugu nakorsap ataatsip
ukiumut 50.000 koruunit
missaannik qaffannissaanik
neqerooruteqarpugut, nakor-
salli peqatigiiffiat 350.000
koruuninik qaffaanissamik
piumasaqarpoq.
- Taamatut piumasaqameq
naapertuutinngilluinnarpoq,
kingunissaami takorloorumi-
naalluinnarput, piumasaasor-
lu nakorsanik uninngatitsiin-
narniarnermik qulamaveeq-
qusiinngilaq.
- Pisortani sulisut tamar-
mik 50 procentimik qaffan-
nialissappata, tamanna inuia-
qatigiinnut 863 millioner ko-
ruuninik aningaasartuuteqar-
fiusariaqassaaq. Nakorsallu
kisimik 22 millioner koruu-
ninik pisalissapput, ukiumut!
- Aningaasartuutissat taak-
ku naalakkersuisut isumaqa-
tiginninniarnissamut pisus-
saaffiliissutigisaannit amer-
lanerujussuupput. Millionit
qanorluunniit amerlatigisut
pineqaraluarpata, innuttaasu-
nut sullissineq ajomerujussu-
anngussaaq, taamatullu akit
aningaasartuutillu amerleria-
rujussuassallutik, Gitte Sø-
rensen naggasiivoq.
Lægevikarer er dyre, men det får en ende
- Fagdirektoraterne kan ikke være med til forhandlingerne, siger Jeder af hjemmestyrets forhandlingsafdeling
Gitte Sørensen. Det er i landsstyret, de skal påvirke rammerne
(JB) - Det er ikke så lige til at
give fagdirektoraterne under
hjemmestyret direkte indfly-
delse på overenskomstfor-
handlinger, sådan som AG
skrev i sidste nummer. Leder
af hjemmestyrets forhand-
lingsafdeling Gitte Sørensen
siger til AG, at det er nød-
vendigt med en central sty-
ring af overenskomstområ-
det, fordi man ellers kan
frygte, det bliver for dyrt for
det offentlige. Samtidig bety-
der det efter forhandlingsle-
derens mening forskelsbe-
handling af sammenlignelige
personalekategorier.
AG tog afsæt i en konkret
sag om en grønlandsk over-
læge, der i værste faldt kunne
blive tvunget til at søge sin
egen stilling gennem et vi-
karbureau i Danmark, og avi-
sen fandt, at sagen er udtryk
for, at der er for langt imel-
lem det ansvarlige landssty-
remedlem og forhandlings-
kompetencen. Landsstyre-
medlemmet har ingen reel
indflydelse på løn- og ansæt-
telsesvilkårene for læger og
sundhedspersonale i øvrigt.
- Det er ikke rigtigt, siger
Gitte Sørensen. - Det er
landsstyremedlemmernes
opgave overfor landsstyret at
argumentere for situationen
for at få skabt de nødvendige
rammer for forhandlingsaf-
delingens aftale med for
eksempel lægeforeningen.
- De skiftende landsstyre-
medlemmer på området
siger, at det har de forsøgt,
men at de bliver nedstemt?
- Det kan godt være, men
det er alligevel her, det fore-
går. Det er landsstyret, der
som kollektiv sætter det loft,
forhandlingsafdelingen må
holde sig under, og hverken
vi eller de enkelte landsstyre-
medlemmer kan ændre på
det. Men landsstyret skal
naturligvis tilgodese alle fag-
grupper, der udfører et vig-
tigt arbejde for borgerne.
Lønnen kan løbe løbsk
- Når det er organiseret på
den måde, så hænger det jo
sammen med, at de enkelte
fagdirektorater naturligvis
prioriterer deres egne inter-
esser højst. Derfor kan man
frygte, at lønningerne vil
løbe løbsk, og det offentlige
mister kontrollen med områ-
det. Derfor er det nødvendigt
med en centralt styret for-
handlingsorganisation, som
sikrer, at det offentliges in-
teresser varetages som hel-
hed.
- Men alligevel er det jo
sådan, at vi via vikarbureau-
er henter læger, som er tre
gange så dyre som faste
ansættelser.
- Ja, det må vi erkende.
- Men det er jo heller ikke
meningen, vi skal fortsætte
med den dyre vikarløsning.
Den eneste grund til, at vi er
nødt til at acceptere den i øje-
blikket, er, at den hindrer den
afsmittende effekt, som en
alt for stor lønstigning til
lægerne ville betyde.
- Vi må heller ikke glem-
me, at der i dag ikke er nogen
overenskomst på området.
Lægeforeningen har nemlig
ikke bare opsagt overens-
komsten, men desuden annu-
leret den. Derfor sker ansæt-
telser i øjeblikket individuelt,
men dog sådan, at kontrak-
terne holder sig indenfor den
sidste overenskomsts ram-
mer.
Et godt oplæg
- Der er i øvrigt grund til at
tro, at antallet af dyre vikar-
ansættelser kan bringes ned
ved indgåelse af en ny over-
enskomst, der i vores oplæg
faktisk indebærer mange for-
dele for lægerne.
- Hjemmestyrets oplæg
indeholder ikke bare en løn-
fremgang til alle læger, men
også en mere retfærdig af-*
lønning. Den vil nemlig i
særlig grad imødekomme de
læger, der knokler sig en
pukkel til, med en betaling,
der svarer til deres ekstra
arbejdsbyrde.
- Hidtil har det været
sådan, at lægerne fik de sam-
me løndele, uanset hvor
mange vagter, de havde, og
den uretfærdighed har vi nu
taget skridt til at ændre.
Platformsmodellen
- En anden og spændende
nyskabelse i overenskomsten
er den såkaldte platformsmo-
del, som er udarbejdet på for-
anledning af lægeforeningen
selv. Den bygger på samme
princip som det, mandskabet
på boreplatforme er ansat
efter. For eksempel to måne-
ders arbejde og to måneders
fri - eller moduler på tre
måneder.
- Disse læger, der tilkaldes
fra Danmark, får mere i løn-
ningsposen, men mister sam-
tidig en lang række goder,
som fastansatte læger har.
- Hvad er det for goder?
- Det er Nordens bedste
uddannelsesmuligheder, årli-
ge familieferiefrirejser, sær-
lige boligkrav og et antal
særlige fridage.
Lønnen skiller
- Når I nu er så enige med
lægerne om principperne,
hvad er det så, der skiller
jer?
- Det er naturligvis selve
lønniveauet, svarer Gitte
Sørensen. - Vi tilbyder en
gennemsnitlig lønstigning pr.
læge på cirka 50.000 kroner
om året, hvor lægeforenin-
gen kræver en fremgang på
350.000 kroner.
- Et sådan krav er helt ude
af proportioner, fordi den
afsmittende effekt er aldeles
uoverskuelig, og fordi kravet
ikke giver garanti for rekrut-
teringen af en eneste læge
yderligere.
- Hvis alle offentligt ansat-
te pludselig skulle have 50
procent mere i løn, så bliver
den samlede udgift for sam-
fundet 863 millioner kroner.
Mens lægerne alene vil
beslaglægge 22 millioner
kroner i lønstigning, årligt!
- Dette er udgifter langt
udover det, der allerede er
indeholdt i landsstyrets for-
handlingsmandat. Uanset
hvilket ekstra millionbeløb i
denne størrelse, der er tale
om, forårsager det væsentli-
ge serviceforringelser for
borgerne, ligesom priser og
omkostninger vil løbe løbsk,
slutter Gitte Sørensen.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER