Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 7. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Soraarnerussutisiaqalernissamut aningaa
saateqarfik 115 millioninik imaqarpoq
Kontot immikkoortut 13.000-it soraarnerussutisiaqalernissamut aningaasaateqarfimmit
SISA-mit peerneqarput
(JB) - Sulisartut inuusunner-
paaginnaat sulinermik inuus-
sutissarsiutillit soraarnerussi-
tisianut aningaasaateqarfiat
SISA, sisamanngormat aal-
lartittoq tamakkiisumik pis-
sarsiaqarfigissallugu naatsor-
suutigisinnaavaat. Aallaq-
qaammut akiliutaasartut an-
nikitsukkaarput, taamaam-
mallu sulisartut utoqqaliar-
saalereersut soraarninngor-
pata, aningaasaateqarfiup
imai amerlasoorsuanngorsi-
massanatik.
- Kisianni kiisami aallartip-
pugut, SIK-p aningaasaate-
qarfiullu siulittaasua Jess G.
Berthelsen AG-mut oqarpoq.
- Taamaalillunilu takorluu-
gatoqaq piviusunngorpoq.
Aqqut akornutissarpassualik
takisooq qasunartorlu aq-
qutigaarput, kinguarsarniar-
luta nakkarfissianik naam-
mattoorsiffigiuagarput. Taak-
kuli qaangerpagut, maannalu
SISA nunatsinni soraamerus-
sutisiaqalernissamut aningaa-
saateqarfiit siullersaat piler-
sinneqarsimalerpoq.
- Nakkarfissiat suut, kialu
pilersissimasai ?
- Oqaatigiuminaakujup-
poq, kisianni pingaartumik
Namminersornerullutik O-
qartussat kinguarsartuarpaa-
tigut. Ukiut marlussuit matu-
ma siornatigut suut tamanga-
jammik inissilersullu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat siulersuisunut ilaasortan-
ngortitsipput, taakkulu a-
ngussuaasaarlutik sunik ta-
manik allanngortiteripput.
Tamanna pillugu oqallisissi-
amik qanittukkut allagaqas-
saanga, taannalu AG-mut
nassiutikutsoorsinnaavara.
Ilaasortat amerlavallaat
Aammali akimmiffissat ilaat
sulinermut tunngasuupput.
1993-imi isumaqatiginninni-
amerni nassuiaat malillugu
I. januar 1994 aallarnerfigal-
ugu atorfinittunut tamanut
soraamerussutisiaqalernissa-
mut konto-mik pilersitsiso-
qarpoq.
- Tamatumanissaaq inuu-
suttut aasaanerani sunngif-
fimminni suliffissarsisut i-
laapput, aammalu soraame-
russutisiaqalernissamut alla-
nut ilaasut ilaatinneqarlutik,
Jess G. Berthelsen ukiup
ingerlanerani soraarnerussu-
tisiaqalernissamut aningaa-
saateqarfimmut ilaasortan-
ngoraluarlutik ilaajunnaar-
tartut tusintilippassuit eq-
qaallugit qasoqqarpasilluni
nassuiaavoq.
- Qanoq amerlatigisut i-
laasortarileraluarpisigit ?
- Isusissaanngilluinnarput,
siulittaasoq nassuerpoq. -
Kontot 24.000-inngoraluar-
put, amerlavallaangajallutik.
Amerlaqisut ilaasortanngoq-
qittarput, oqaatigineqareer-
sutullu tassaallutik inuit toq-
qaannartumik SISA-mut at-
tuumassuteqanngitsut.
Maannali kontot ikilisissima-
lerpagut, ullumikkullu
II. 000-iullutik.
Namminneq piiarpaat
- Qanormi ilillusi kontot
13.000-it piiarpisigit?
- Tamanna pillugu Grøn-
landsbanken aperisariaqame-
rugunarparsi, taannaavormi
suliamik annertuumik sulia-
qartuusoq. Oqassaangali im-
mikkoortiterneri namminneq
isumagisimammassuk, tassa
kontot tamaasa immikkut na-
liliiffigisarsimallugit.
- Piiarneqartummi sune-
qarpat?
- Akiliutigisimasaat sulif-
finnut sulisuinullu utertinne-
qassapput.
- Peerneqartut akiliutigisi-
masaat qanoq amerlatigaat?
- Naluara, oqarsinnaavu-
ngali kontomiit kontomut
imaasa amerlassusaat assigi-
inngimmata. Ilaasortat ilaa-
sortaanerisa sivisussusaat as-
sigiinngillat, aammalu 1994-
imili aallartikkatta akiliutit
annertussusaat assigiinngit-
sut pingasut atorneqarlutik.
- Kontot piiakkat aningaa-
sartaat tigummiinnarniarsa-
rigaluarpisigit?
- Taamatut oqarsinnaan-
ngilagut, kisianni eqqarsaati-
gitsiarsimavarput taamaali-
ornissaq naapertuunnersoq,
aalajangersimallutali naaper-
tuutinngitsoq. Taamaammat
aningaasat utertinniarpagut.
- SISA-mit suut neqerooru-
tigisinnaavisigit?
- Maannamut neqerooru-
taasinnaasut annertunngillat,
kisianni piffissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu so-
raarnerussutisiaqalernissam-
ut aningaasaateqarfiit allat
tunniussinnaasaasa amerla-
qataanik tunniussisalemissaq
anguniarparput. Noqqillassi-
maarallassaagulli, soraarne-
russutisiat amerlinissaannut
akisunerusunik neqeroorute-
qarsinnaanissaq utaq-
qimaartikkallarlugu.
- SISA-mi ineriartortitsi-
nissamut politikkeqarpisi?
- 1. december 1999-imi so-
raarnerussutisiaqalernissa-
mut aningaasaatit 115 millio-
ner koruuniupput, missinger-
suutillu malillugit 2008-mi
700 millioner koruuninngor-
simassallutik. Tamannali a-
nguneqassappat akiliutit pro-
centiat alliartortariaqarpoq.
Maannarpiaq sulisitsisut a-
kissarsiat 3,6 procentiinik so-
raarnerussutisiaqalernissa-
mut aningaasaateqarfimmut
akiliisarput, siunertaavorli 12
procentit angunissaasa tu-
ngaanut isumaqatiginninni-
arnerit tamaasa akiliutaa-
sartut qaffatsinneqartarnis-
saat.
Meeqqat aappaaruttullu
- Tunniussinnaasatsinnik i-
neriartortitsinermut politik-
kitsinni, tassa illit oqamittut,
anguniarparput akiliutaasar-
tut 4,5 procentiulerpata
meeqqanut pensionisitsisa-
lemissaq, aammalu 7,2 pro-
centiulerpata aapparisamut
pensionisitsisalernissaq.
- Aamma SISA aningaa-
sarsiortussaavoq. Qanoq ta-
manna ingerlanniarpisiuk ?
- Aningaasaateqarfiup ani-
ngaasaatai inatsisitigut piu-
masat atuuttut malillugit i-
nissinneqassapput/pisissuti-
gineqassapput. Taamaammat
isumalluarnarnerpaaginnaat
annertunerusumik aningaa-
saliiffigisassavagut. Iluanaa-
rutigisinnaallugit qularissan-
ngilarput, taamaanngippam-
mi ilaasortat aningaasaataat
kukkusumik aqussagatsigit.
- Siusinnerusukkut oqar-
putit soraarnerussutisiaqa-
lernissamut aningaasaatit
nunatsinni ineqarnermut i-
nuussutissarsiutinullu ator-
neqarsinnaasut?
- Suli taama isumaqarpu-
nga. Qularnaassavarpulli qa-
noq iliorutta ilaasortagut pit-
saanerpaamik sullissinnaa-
nerlugit.
- Soorlu qanoq?
- Aap, tamanna nalilerumi-
naallisinnaavoq, qanorlu ilio-
rutta ilaasortagut pitsaaner-
paamik sullissinnaavagut? I-
luanaarutit aningaasanngor-
lutik takkuttamissaat isigini-
assavarput, imaluunniit sulif-
fissanik, inissianik allanillu
»iluanaarutinik« pissarsiso-
qassava? Tamanna ataatsi-
meersuamermi siulersuisuni-
lu oqallisigineqartariaqar-
poq, taamatullu aamma ani-
ngaasanik nakkutilliisut a-
peqqutinik taakkuninnga na-
lileeqataatinneqarsinnaallu-
tik.
SIK-p siulittaasua Jess G.
Berthelsen aamma soraar-
nerussutisiaqalemissamut
aningaasaateqarfimmi
SISA-mi siulittaasuuvoq.
SIK-formand Jess G.
Berthelsen er også formand
for pensionskassen SISA.
Nakkutilliineq
- Erseqqissassavaralu soraar-
nerussutisiaqalemissamut a-
ningaasaatit piumasatsinnik
atorsinnaannginnatsigit.
Nakkutigilluarneqarpugut,
ilaatigut piffissanut aalaja-
ngersimasunut naatsorsuutit
aningaasanik nakkulliisunut
nassiussisarnitsigut.
Jess G. Berthelsen nagga-
siilluni nassuiaavoq, SIK-p
kissaatigimmagu SISA SIK-
p kisimiilluni soraamerussu-
tisiaqalernissamut aningaa-
saateqarfiatut isigineqassan-
ngitsoq. Kattuffiit allat ilaa-
nissaat kissaatigisorujussuu-
varput. Amerlanerugutta i-
ngerlalluarnerussaagut, ta-
manut iluaqutaasumik.
Aningaasaateqarfiup di-
rektøri sulisutuaraa, tassaa-
vorlu naalakkersuisunut ilaa-
sortaasimasoq Peter Grøn-
vold Samuelsen.
Ny pensionskasse med 115 millioner i kassen
Frasorterede 13.000 konti, som ikke havde noget med pensionskassen SISA at gøre
(JB) - Det er kun de aller,
aller yngste arbejdstagere,
der kommer til at få fuldt
udbytte af Arbejdstagernes
Pensionskasse SIS A, der for-
melt startede 1. december. I
begyndelsen er der nemlig
tale om ret små indskud, og
det kan ikke nå at blive til
nogen herregård, inden de
mere modne arbejdstagere
når pensionsalderen.
- Men nu er vi altså langt
om længe i gang, fortæller
pensionskassens formand,
SIK-formand Jess G. Ber-
thelsen til AG. - Hermed går
en gammel drøm i opfyldel-
se. Det har været en lang,
udmattende vandring ad en
sti fuld af forhindringer og
fælder, der er blevet lagt ud
for at sinke os. Men nu er vi
sluppet igennem, og SISA er
etableret som den første pen-
sionskasse i Grønland.
- Hvad er det for fæller, og
hvem har sat dem op?
- Det er først og fremmest
hjemmestyret, der har sinket
os. Efter at alt stort set var på
plads for et par år siden, ind-
satte hjemmestyret nye be-
styrelsesmedlemmer, som
pludselig skulle spille super-
mænd og vende op og ned på
det hele. Det skriver jeg snart
en kronik om, og den skal jeg
med glæde sende til AG.
For mange medlemmer
Men der har også været prak-
tiske hindringer. I henhold til
en fodnote til overenskomst-
forhandlingerne i 1993 blev
der fra 1. januar 1994 opret-
tet en pensionskonto til alle,
der startede i nye jobs.
- Det gjaldt også unge, der
fik sommerferiejobs, og det
gjaldt for den sags skyld også
for mennesker, der var tilmeldt
andre pensionsordninger, for-
klarer Jess G. Berthelsen træt
ved tanken om de tusindvis af
pensionskassemedlemmer, der
i løbet af året er sorteret fra.
- Hvor mange medlemmer
havde 1?
- Ja, det var temmelig
uoverskueligt, indrømmer
formanden. - Vi var oppe på
24.000 konti, og det er jo et
helt urimeligt højt antal. Der
var masser af gengangere og
som sagt folk, der ikke uden
videre havde naturlig tilknyt-
ning til SISA. Nu har vi
reduceret antallet af konti og
har i dag 11.000 medlemmer.
Manuel frasortering
- Men hvordan har I sorteret
13.000 konti fra?
- Det skal du næsten helle-
re spørge Grønlandsbanken
op, for det er der, det helt sto-
re arbejde er udført. Men jeg
kan sige, at der er tale om
manuel frasortering, og det
vil altså sige, at der er taget
stilling til hver eneste konto.
- Hvad er der så sket med
de frasorterede?
- De indsatte midler vil bli-
ve returneret til de pågælden-
de arbejdspladser og medar-
bejdere.
- Hvor mange penge er der
tale om for dem, der er fra-
sorteret?
- Det kan jeg ikke sige, men
det er forskelligt fra konto til
konto. Ikke alle har været til-
meldt lige længe, og der har
været tre forskellige indbeta-
lingsrater siden starten i 1994.
- Har I forsøgt at beholde
pengene fra de frasorterede
konti?
- Det kan man ikke sige,
men vi har da ganske kort
overvejet, om det var rime-
ligt, og vi er nået frem til, at
det er det næppe. Derfor går
pengene nu tilbage.
Produktudvikling
- Hvilke produkter kan I til-
byde i SIS A ?
- Foreløbig er udbuddet
ikke særlig stort, men det er
meningen, at vi på længere
sigt skal kunne tilbyde de
samme pensioner, som man
kender fra andre pensions-
kasser. Men vi må tage den
lidt med ro og vente med de
mere kostbare tilbud til pen-
sionsydelserne stiger.
- Er der en udviklingspoli-
tikfor SISA?
- 1. december 1999 var
pensionsmidlerne på 115
millioner kroner, og ifølge
budgetterne kommer vi i år
2008 op på 700 millioner
kroner. Men det forudsætter,
at bidragsprocenten bliver
større og større. I øjeblikket
betaler arbejdsgivere og
arbejdstagere tilsammen 3,6
procent af lønsummen til
pensionskassen, men det er
hensigten, at den skal stige i
forbindelse med hver eneste
overenskomstforhandling,
indtil vi når op over 12 pro-
cent.
- Vores produktudvik-
lingspolitik, som du kalder
den, går ud på, at vi først ved
en bidragsydelse på 4,5 pro-
cent kan tilbyde børnepensi-
on og 7,2 procent, før der kan
ydes enkepension.
- SISA skal vel også tjene
penge. Hvordan skal det
foregå?
- Pensionskassens midler
skal placeres/investeres i
henhold til de gældende lov-
krav. Vi skal altså primært gå
efter guldrandede investe-
ringsobjekter. Vi skal være
sikre på, at de giver afkast,
for ellers forvalter vi med-
lemmernes penge forkert.
- Tidligere har du været
ind på, at pensionskassemid-
lerne kan anvendes til bolig-
og erhvervsinvesteringer i
Grønland?
- Og det mener jeg stadig.
Men vi skal være sikre på, at
vi hermed tjener medlem-
merne bedst.
- Hvad vil det sige?
- Ja, det kan skam godt bli-
ve en vanskelig vurdering,
for hvornår tjener vi med-
lemmerne bedst? Er det ale-
ne afkastet i kroner og øre, vi
skal se på, eller er der også et
»afkast« i form af arbejds-
pladser, boliger og hvad ved
jeg? Det må drøftes på både
generalforsamling og i besty-
relsen, ligesom finanstilsynet
kan være med til at vurdere
sådanne spørgsmål.
Kontrol
- Og det vil jeg gerne under-
strege, at vi ikke kan skalte
og valte med pensionsmid-
lerne efter tilfældigt forgodt-
befindende. Der bliver holdt
øje med os, blandt andet ved
at sende perioderegnskaber
til finanstilsynet.
Jess G. Berthelsen forkla-
rer til sidst, at det er SIK’s
ønske, at SISA ikke opfattes
som en SIK-pensionskasse
alene. Vi vil meget gerne ha-
ve andre fagorganisationer
med i pensionskassen. Jo fle-
re, vi er, jo bedre en virk-
somhed kan vi drive, til alles
bedste.
Pensionskassens eneste
medarbejder er direktøren,
tidligere landsstyremedlem
Peter Grønvold Samuelsen.
ASS./ FOTO: AG