Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. DECEMBER 1999 • 5
Inatsisartut nunanut
allanut isumannaallis-
aanermullu
ataatsimiititaanni
siulittaasoq Maliinan-
nguaq Markussen
Mølgaard: - Nunanut
allanut ministerip
Niels Helveg Peter-
sen-ip nammineemi-
arnera nuannarinngi-
larput. Folketingets
Udenrigspolitiske
Nævn-imut piumasa-
risimavarput siunis-
sami pitsaanerusumik
paasissutissinneqar-
tarnissarput.
Formanden for lands-
tingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske
udvalg Malinannguaq
Markussen Mølgaard:
- Vi er ikke glade for
udenrigsminister
Niels Helveg Peter-
sens enegang. Vi har
overfor Folketingets
Udenrigspolitiske
Nævn krævet at blive
bedre informeret
fremover.
Niels Helveg Petersen-ip
isumaqatigiissut tunuinnaraa
Dundas-ip eqqaata uterteqqinneqarnissaa pillugu
isumaqatigiinniarnermi Niels Helveg Petersen-ip nunanut allanut
politikeqarnermi kisimiinniarnera kalaallit politikerit kamaatigaat
NUNARPUT (CSL) - Nuna-
nut allanut ministerip Niels
Helveg Petersen-ip arlale-
riarlugu uppemarsartaraluar-
lugu nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu politike-
qarnermi Kalaallit Nunaan-
nut tunngasuni nunarput sun-
niuteqamerulissasoq - tassa-
lu isumaqatigiinniartarnermi
nammineerluni sinniisuusin-
naasutut - taamaattoq Dun-
das-ip uterteqqinneqarnissaa
pillugu suliaq ilungersunar-
toq Helveg-ip Washington-
imi amerikarmiut nunanut al-
lanut ministeriannik Made-
leine Albright-imik oqaloqa-
tiginnissutigimmagu kalaal-
linik atorfilinnik politikeri-
nilluunniit ataatsimilluunniit
peqataasoqanngilaq.
Nunanut allanut ministerip
aamma pisariaqarsorisiman-
ngilaa naalakkersuisut siulit-
taasuat Jonathan Motzfeldt
aamma nunanut allanut isu-
mannaallisaanermullu politi-
keqarnermi ataatsimiititaq
siumoortumik ilisimatissal-
lugit, kalaallit kissaatigisaat
amerikarmiut nunanut alla-
nut ministeriannik oqaloqati-
ginnissutissallugit.
Niels Helveg Petersen-ip
taamatut nammineemiamera
naalakkersuisut siulittaa-
suannit aamma nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
ataatsimiititamut ilaasortanit
kamaatigineqarpoq.
Politikerit kamattut
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta nunanut allanut ministerip
oqallisissiaanik ilisimatinne-
qarsimannginnini kamaati-
gaa, aamma Niels Helveg
Petersen isornartorsiorlugu
Dundas-ip utertinneqamissaa
kalaallit kissaatigisaattut
saqqummiussimammagu,
naak tamanna Kalaallit Nu-
naata Danmark-illu ataatsi-
mut piumasarigaluaraat.
Nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu ataatsimii-
titap Folketingets Udenrigs-
politiske Nævn København-
imi ataatsimeeqatigaa, tassa-
nilu Niels Helveg Petersen-
ip iliuuserisimasaa aamma
isomartorsiomeqarpoq.
- Taamatut pisoqarsimane-
ra nuannaarutiginngilarput.
Ilami allaat tupigusuppugut.
Erseqqissaatigaarput naalak-
kersuisut siulittaasuat aam-
ma Inatsisartut nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
ataatsimiititaat siunissami
pitsaanerusumik paasissutis-
sinneqartassasut, nunanut al-
lanut isumannaallisaaner-
mullu ataatsimiititami siulit-
taasoq Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard oqarpoq.
- Kalaallit Nunaannut tun-
ngasut oqallisigineqassatillu-
git ataatsimiinnerni isumaqa-
tigiinniarnernilu Kalaallit
Nunaata sinniisuutitaqartar-
nissaa pissusissamisuugin-
narpoq. Taamaanngippat Ka-
laallit Nunaat nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
politikeqarnermi nammineri-
saminik politikeqamissamik
ajornartorsiuteqalissaaq, ta-
mannami qallunaat naalak-
kersuisuinik isumaqatigiissu-
tigisimagaluaratsigu, Malii-
nannguaq Markussen Møl-
gaard oqarpoq.
Udenrigspolitisk Nævn-ip
ataatsimeeqatigineqarnerani
nunanut allanut ministeri
Niels Helveg Petersen nam-
mineq peqataanngilaq, nuna-
nullu allanut ministereqar-
fimmi pisortap nassuarsinna-
anngilaa kalaallit politikerit
sooq siumoortumik ili-
simatinneqarsimannginner-
sut apeqqut Dundas-imut
tunngasoq Madeleine Al-
bright-imik oqaloqatigiissu-
tigineqassammat.
Nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu ataatsimii-
titamut ilaasortat ilaat AG-
mut oqaluttuarpoq, Niels
Helveg Petersen-ip naalak-
kersuisut siulittaasuat telefo-
nikkut atassuteqarfiginiarsi-
magaluaraa, kisianni Jona-
than Motzfeldt-ip telefonia
angallattagaq qaminneqarsi-
masoq, taamaalinerani Mad-
rid-imi EU-mik isumaqati-
giinniariartorluni timmisar-
toqaifimmiimmat.
Upperineqarneq
Allatut oqaatigalugu nunanut
allanut ministerip Niels Hel-
veg Petersen-ip nassuiaasin-
naaneq annertuumik ajornar-
torsiutigilerpaa. USA-mi nu-
nanut allanut ministerimik
oqaloqatiginnissimanera ka-
laallit nunanut allanut isu-
mannaallisaanermullu politi-
keqarnermi sunniuteqarneru-
lemissaannik neriorsuummut
naleqqutinngilaq. Inernera -
tassalu Madeleine Albright-
ip Dundas-ip sukkasuumik
utertinneqarnissaanik ajun-
ngitsumik isumaqarnera -
immmaqa aamma angune-
qassagaluartoq, tamatumun-
nga atassuteqarnerani pi-
ngaaruteqanngilaq, apeqqu-
serneqarmat qallunaat naa-
lakkersuisuisa upperineqar-
sinnaanerat, nunanut allanut
ministeri - isumaqatigiissutit
tamaasa akimorlugit - Dun-
das-ip taama pingaaruteqarti-
gisumik oqallisigineqamera-
ni Kalaallit Nunaannit peqa-
taatitaqanngimmat.
Nunanut allanut ministerip
nammineerluni isumaqati-
ginninniamera - ajunngitsu-
mik isumaqaraluaruniluunni-
it - siunissami qanimut sule-
qatigiinnissami emumassuta-
alersinnaavoq, immaqa
USA-p Pituffimmi radare-
qarfini allilerniassammagu,
missilinut nutaamik illersor-
nialernissaq eqqarsaatigalu-
gu. Taamatut illersomissaq
Rusland-imit Kina-millu
sakkortuumik akerlilemeqar-
simavoq. Mianersoqqussuti-
gaat illersornermi USA ima
piginnaaneqartigilersinnaa-
soq, sakkussanik atomitortu-
nik akisilluni saassussinissa-
mik ersissuteqarnernermi
oqimaaqatigiinneq equngas-
suteqalissalluni, ullumikkut
qularnaarisoq nunat atomi-
tortunik sakkussaatillit qo-
qassiillutik saassussisinis-
saannut iluaqutaåsinnaanani.
Amerikarmiut nutaamik
illersomissaat piviusunngor-
tinneqassappat - russit akuer-
sippata akuersinngikkaluar-
pataluunniit - Kalaallit Nu-
naanni Danmark-imilu poli-
tikerit isummerfigissavaat
Pituffimmi radareqarfiup al-
lilerneqarnissaa. Kalaallit
nunanut allanut isumannaal-
lisaanermullu politikeqarne-
rat malunnaateqassappat, su-
liami tamatumani Kalaallit
Nunaat pingaamertut inger-
latsisariaqarpoq. Tamatuma-
ni pisariaqarpoq Rusland-ip
USA-llu isumaqatigiinniar-
neranni maannakkut pisumi
Kalaallit Nunaata tamakkii-
sumik paasissutissinneqar-
tamissaa. Isumaqatigiinniuti-
gineqarpoq ABM pillugu
isumaqatigiissutip allanngor-
tinneqamissaa, pisariaqartin-
neqartoq amerikarmiut mis-
silinut nutaamik illersuler-
nissaannut.
Niels Helveg
løb fra aftale
Grønlandske politikere fortørnede
over Niels Helveg Petersens
udenrigspolitiske enegang i
drøftelser om tilbagelevering af
Dundas-området
GRØNLAND(CSL) - Selv
om udenrigsminister Niels
Helveg Petersen gentagne
gange har bekræftet, at Grøn-
land skal have øget indflydel-
se på udenrigs- og sikker-
hedspolitiske spørgsmål ved-
rørende egne forhold - det vil
sige være selvstændigt repræ-
senteret ved forhandlingsbor-
det - var der ikke skyggen af
grønlandske embedsfolk eller
politikere tilstede, da Helveg
på et møde i Wasington drøf-
tede det ømtålelige spørgs-
mål om en tilbagelevering af
Dundas-området med den
amerikanske udenrigsmini-
ster Madeleine Albright
Udenrigsministeren gjorde
sig ikke engang den ulejlighed
på forhånd at orientere lands-
styreformand Jonathan Motz-
feldt og landstingets udenrigs-
og sikkerhedspolitiske udvalg
om, at han ville diskutere det
grønlandske ønske med sin
amerikanske kollega.
Niels Helveg Petersens
enegang har vakt stærk irrita-
tion hos Jonathan Motzfeldt
og blandt medlemmerne i
landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg.
Vrede politikere
Landsstyreformanden er
vred over ikke at være blevet
holdt underrettet om uden-
rigsministerens udspil, og
kritiserer desuden Niels
Helveg Petersen for at præ-
sentere tilbageleveringen af
Dundas-området som et
grønlandsk ønske, når der er
tale om et regulært krav.
Det udenrigs- og sikker-
hedspolitiske udvalg var tors-
dag til møde med Folketin-
gets Udenrigspolitiske Nævn
i København, og her blev
udenrigsminister Niels
Hel veg Petersens handlemåde
også udsat for kritik.
- Vi er ikke glade for det,
der er sket. Ja, vi er mildt
sagt forbløffede. Vi præcise-
rede, at landsstyreformanden
og Landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg
fremover skal holdes langt
bedre orienteret, siger for-
mand for Landstingets uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
udvalg, Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard.
- Det er kun naturligt, at
Grønland er repræsenteret
ved møder og forhandlinger,
hvor der diskuteres grøn-
landske forhold. Ellers får
Grønland selvsagt svært ved
at føre en mere selvstændig
politik på det udenrigs- og
sikkerhedspolitiske område,
som vi jo ellers er blevet eni-
ge med den danske regering
om, fortæller Maliinannguaq
Markussen Mølgaard.
Udenrigsminister Niels
Helveg Petersen var ikke
selv til stede ved mødet med
Udenrigspolitisk Nævn, og
direktøren for det danske
udenrigsministerium kunne
ikke forklare, hvorfor de
grønlandske politikere ikke
på forhånd var blevet orien-
teret om, at Dundas-spørgs-
målet ville blive debatteret
med Madeleine Albright.
Et grønlandsk medlem af
det udenrigs- og sikkerheds-
politiske udvalg fortæller til
AG, at Niels Hel veg Petersen
telefonisk forsøgte at komme
i kontakt med landsstyrefor-
manden, men at Jonathan
Motzfeldts mobiltelefon var
slukket, fordi han opholdt sig
i en lufthavn på vej til EU-
forhandlinger i Madrid.
Troværdigheden på spil
Med andre ord har udenrigs-
minister Niels Helveg Peter-
sen pådraget sig et alvorligt
forklaringsproblem. Det er
svært at se, hvordan hans
drøftelser med USA’s uden-
rigsminister hannonerer med
løftet om øget grønlandsk ind-
flydelse på udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske spørgsmål.
At resultatet - Madeleine
Albright viste sig positiv over-
for en hurtig tilbagelevering af
Dundas-området - måske ville
være blevet det samme, er
underordnet i denne sammen-
hæng, der stiller spørgsmåls-
tegn ved den danske regerings
troværdighed, når udenrigs-
ministeren - stik mod alle afta-
ler - ikke inddrager Grønland i
et så vitalt spørgsmål som
Dundas-området.
Udenrigsministerens ene-
forhandlinger - hvor velme-
nende de end er - må vække
til bekymring for samarbejdet
i den nære fremtid, hvor USA
måske vil opgradere Thule-
basens radaranlæg i forbin-
delse med et nyt nationalt
forsvar mod missiler. Et for-
svar, som Rusland og Kina
har modsat sig voldsomt. De
advarer mod, at USA får et så
overlegent forsvar, at frygten
for et gengældelses-angreb
med atomvåben vil rykke den
nuværende terrorbalance, der
i dag sikrer, at ingen atom-
magter kan drage fordel af et
overraskelses-angreb.
Bliver etableringen af et
nyt amerikansk forsvar en
realitet - med eller uden rus-
sernes accept - bliver det op
til politikerne i Grønland og
Danmark at tage stilling til en
tilladelse af en opgradering af
Thulebasens radar. Hvis der
skal være vægt bag en stær-
kere grønlandsk udenrigs- og
sikkerhedspolitisk profil, må
Grønland spille hovedrollen i
denne sag. Det kræver, at
Grønland holdes fuldt orien-
teret om de igangværende
forhandlinger mellem
Rusland og USA, som iøje-
blikket forhandler om en
ændring af ABM-traktaten,
der er forudsætningen for et
nyt, amerikansk missilfor-
svar.