Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. DECEMBER 1999 • 9
Norden - et yndet rejsemål
Hvor stor er nytteværdien ved de mange rejser til Norden,
som embedsmænd og politikere er på flere gange om året
Politikerit atorfillillu Nunat Avannarliit Isumasioqatigiivinut
peqataajartortartut timmisartoq ulikkaamiarlugu
affaannanngorsimapput. Una angalariermit allameersuuvoq.
Politikere og embedsmænd har halveret deres delegation til
Nordisk Råds Session, før kunne de fylde en hel Dash-Seven.
Her er det fra en anden rejse.
(EE) - Traditionen tro var det
mange politikere og embeds-
mænd, der tog af sted med
Dash-7-fly til Kangerlussu-
aq, for at komme med Dan-
marksmaskinen til Køben-
havn, da landstingssamlin-
gen sluttede i begyndelsen af
november i år.
De var på vej til Nordisk
Råds årlige session i Stock-
holm. Denne rejse, som
kommer til at vare en uge
med rejser via København,
koster omkring en halv milli-
on kroner, med billetter,
diæter og hotelophold. I år
fik også en regning til leje af
en jaguar sneget sig ind i rej-
sebudgettet, som hjemmesty-
ret og Nordisk Råd betaler i
fællesskab.
Atassuts formand og tidli-
gere landsstyremedlem
Daniel Skifte har for et par år
siden talt 40 til 50 rejsende til
Nordisk Råds Session, der
altid meget belejligt holdes
nogle dage efter Landstin-
gets efterårssamling.
I år er deltagelsen dog hal-
veret. Fra at være på 40 til 50
var delegationen denne gang
på 19, efter planen. Men da
landsstyremedlem for sociale
anliggender Mikael Petersen
gled i sine bevillinger, blev
det reduceret med tre, så kun
16 deltog fra Grønland.
Kontorchef Michaela
Engeli, udenrigskontoret un-
derstreger, at det er landssty-
reformand Jonathan Motz-
feldt, der med hård hånd sty-
rer den grønlandske delegati-
ons størrelse. Derfor indret-
ter direktoraterne deres rejse-
plan efter det.
Norden vender mod øst
Ellers plejer de at prioritere
Nordisk Råds Session højt.
Det er ellers et forum, hvor
der bliver sat meget lidt
focus på Grønland.
Det er ikke kun sessionen,
der tiltrækker politikere og
embedsmænd. Året igennem
rejser mange til Norden til
forskellige konferencer og til
møder i embedsmandsudvalg.
Hjemmestyret har dog ikke et
samlet overblik over al den
rejseaktivitet. Det er de enkel-
te direktorater, der admini-
strerer rejseriet til Norden.
Af pressemeddelelser fra
Nordisk Råd og hjertesuk fra
politikerne fremgår det, at
Grønland fylder meget lidt på
Nordens atlas. Politikerne
mener, at Nordens blik nu er
rettet mod øst, efter muren er
faldet. Nordisk Råd har endda
glemt at få Grønland med på
kortet i år, fortæller politikerne.
Udenfor vinduet
Af pressemeddelelser frem-
går det, at Grønland har op-
nået at trænge igennem på ét
eneste punkt i år. Der er
nemlig stor sandsynlighed
for, at Nordisk Råds Norden-
udvalg modtager invitatio-
nen til indvielse af de første
nordboere, Erik den Røde
gård og Tjorhildurs kirke i
Qassiarsuk eller Brattahlid,
som de gamle nordboere
kaldte den sydgrønlandske
fåreholderbygd.
Desuden har den ene af de
to medlemmer af Nordisk
Råd, Per Berthelsen, Siumut,
holdt en tale om det Nordisk
Råds Arktiske vindue.
Det var alt, hvad der var af
grønlandsk islæt under Nor-
disk Råds Session, hvor 16
personer deltog i en tur, der
varede en uge med de afgan-
ge, der er til Danmark.
Rejseriets nytteværdi
Hjemmestyret har ikke over-
blik over nytteværdien over
rejseaktiviteten til Norden.
Ligesom der ikke er overblik
over forbruget til rejser,
hotelophold, diæter og ar-
bejdsløn til alle de rejser
politikerne og deres embeds-
mænd er på. Michaela Engeil
understreger, at Nordisk Råd
betaler for en del af de rejser,
som hjemmestyret foretager.
- Selvom Nordisk Råd betaler
de nøgne rejseudgifter, så betaler
hjemmestyret opholdet, dagpen-
ge og lønnen. Det bliver gjort
direktoratvis, så der er ikke noget
samlet overblik over forbruget.
- Men hjemmestyret har
netop ansat en fuldmægtig,
der bliver sat til at opgøre
nytteværdien af den kontakt,
vi har til de nordiske lande.
Og forbruget af rejseaktivite-
ten vil indgå i hendes arbejde.
- Og med nytteværdien er
det ikke kun penge vi gør op.
Vi får nemlig større forståel-
se, velvillighed og opbak-
ning igennem de rejser, som
selvfølgelig er svær at gøre
op i kroner og ører.
- Men der er også penge
med i samarbejdet. Til eksem-
pel kan jeg nævne, at Grøn-
landsk Statistik har fået en del
forskningsmidler fra Norden,
siger kontorchefen i hjemme-
styrets udenrigskontor.
Penge til forskerrejser
Chefen for Grønlands Stati-
stik, Birger Poppel bekræf-
ter, at Grønlands Statistik har
modtaget forskningsmidler
fra Nordisk Råds fonde.
Det er 4,1 millioner kroner
til Grønlands Statistiks ambi-
tiøse arktiske levevilkårsun-
dersøgelse, som formentlig
bliver færdig i 2002. De 4,1
millioner kroner er en samlet
bevilling på fire år fra 1997
til 2001. Langt de fleste pen-
ge går til rejser for forskere.
Kun en lille del af det går til
grundforskningen.
- Vi bruger pengene til
konferencer, kurser og rejse-
aktivitet for forskerne. Selv i
vores elektroniske tidsalder
er der brug for at sidde ansigt
til ansigt og diskutere og ud-
veksle erfaringer, siger Bir-
ger Poppel.
Selvom Nordisk Råds fon-
de har været gavmilde over-
for forskernes rejser, så
mangler Grønlands Statistik
penge til forskningen.
- Vi har ikke fået egentlige
midler til grundforskningen.
Det er, når vi skal indsamle
data og sende interviewere
ud til målgrupper på kysten,
siger Birger Poppel.
Forskernes rejseaktivitet
til konferencer og seminarer
giver forskerne inspiration til
at formulere. Men de mang-
ler altså penge til at føre
spørgeskemaet ud i livet,
altså den egentlige grund-
forskning.
Chefen for Grønlands Sta-
tistik er glad for de 4,1 milli-
oner kroner fra Nordisk Råd.
- Andre fonde giver kun
midler til egentlig forskning,
og ikke til den slags rejser,
siger han.
Nunat avannarliit omigisaalluartut
Atorfillit politikerillu ukiumut arlaleriarlutik nunanut avannarlernut angalasarnerat qanoq iluaqutigineqartigaa
(EE) - Pisarnertut ukioq
manna novemberip aallartin-
nerani Inatsisartut ataatsimi-
innerat naammassimmat, po-
litikererpassuit atorfilippas-
suillu Dash-7-imut ilaallutik
Kangerlussualiarput, tassan-
ngaanniit timmisartumut
Danmark-iliartaammut ilaal-
lutik København-imut inger-
laqqissallutik.
Stockholm-imi Nunat A-
vannarliit Siunnersuisoqati-
giivisa ataatsimeersuameran-
nut peqataajartorlutik aallar-
put. Angalaneq taanna Kø-
benhavn aqqusaarlugu pisus-
saq sapaatip akunneranik si-
visussuseqartussaavoq, mil-
lionillu affaata missaanik
akeqartussaalluni, tassa bil-
letit, ullormusiassat akunnit-
tarfimmiinnerillu ilanngullu-
git. Aamma ukioq manna bii-
limik jaguarimik attartomeq
angalanermut missingersuu-
tinut ilanngunneqarpoq, ani-
ngaasartuutillu Namminer-
somerullutik Oqartussat Nu-
nallu Avannarliit Siunnersui-
soqatigiivisa akilerpaat.
Åtassutip siulittaasuata
naalakkersuisunullu ilaasor-
taasimasup Daniel Skifte-p
ukiualunnguit matuma sior-
natigut angalaqataasut kisis-
simavai, paasisimallugulu
40-50-iusut, ataatsimiinneril-
lu nalaatsortorujussuarmik
tamatigut Inatsisartut ataatsi-
miinnerisa naaneranni ullua-
lunnguit qaangiukkaangata
pisarput.
Ukioq mannali peqataa-
jartortut affaannaapput. Aal-
lartitat 40-50-iusarsimagalu-
arput, pilersaarutit malillugit
19-iusussanngoraluarput. Ki-
sianni isumaginninnermut
naalakkersuisup Mikael Pe-
tersen-ip aningaasaliissutit a-
jutoorfigai, ilaasussallu pi-
ngasunik ikilillutik Kalaallit
Nunaannit peqataajartortut
16-iinnaapput.
Nunanut allanut allaffim-
mi pisortaq Michaela Engeil
erseqqissaavoq, naalakker-
suisut siulittaasuata Jonathan
Motzfeldt-ip sukannersumik
aallartitat amerlassusilersi-
magai. Tamannalu malillugu
pisortaqarfiit angalanissamut
pilersaarusiorsimasut.
Nunat avannarliit
kimmut sammipput
Kisianni Nunat Avannarliit
Siunnersuisoqatigiivisa a-
taatsimeersuartitsisarnerat
pingaartinneqarluartarpoq.
Naak ataatsimeersuarnermi
tassani Kalaallit Nunaat sam-
mineqarpallaartanngikkalu-
artoq.
Ataatsimeersuartitsisamer-
li kisiat politikerit atorfillillu
ornigannaarinngilaat. Ukiup
ingerlanerani nunanut avan-
narlernut angalanerpassuit,
ataatsimeersuarnernut assi-
giinngitsunut atorfillillu a-
taatsimiititaliaanni ataatsi-
miinnemut peqataajartornerit
pisarput. Taamaakkaluartoq
Namminersornerullutik O-
qartussat angalanerit anner-
tussusaat tamakkiisumik ili-
simanngilaat. Pisortaqarfiit
ataasiakkaat nunanut avan-
narlernut angalanerit isuma-
gisarmatigit.
Nunat Avannarliit Siun-
nersuisoqatigiivisa tusagassi-
orfmnut nalunaarutaanni po-
litikerillu anersaaruluutaanni
takuneqarsinnaavoq, Kalaal-
lit Nunaat nunat avannarliit
assinganni ersarippallaan-
ngitsoq. Politikerit isumaat
malillugu qarmarsuup uppi-
sitaanerata kingorna nunat
avannarliit kimmut sammi-
nerulersimapput. Allaammi
Siunnersuisoqatigiit ukioq
manna Kalaallit Nunaat ilan-
ngutissallugu puigorsima-
gaat politikerit oqaluttuarput.
Igalaap silataani
Tusagassiorfinnut nalunaaru-
tit malillugu Kalaallit Nunaat
ukioq manna oqaluuserisani
ataasiinnarmi tusaaneqarpoq.
Ilimanarluinnalersimavormi
Nunat Avannarliit Siunner-
suisoqatigiivisa Nunanut
Avannarlernut ataatsimiitita-
liaata qaaqquneqarnini akue-
rissagaa. Qaaqqusiffiusoq
tassaavoq Erik Aappalaartup
naasorissaasutut illuata, aam-
ma Qassiarsummi imaluun-
niit Brattahlid-imi qallunaat-
sianit taagorneqarsimasumi
kujataamiut savaateqarfianni
Tjorhildur-ip oqaluffiata a-
toqqaarfissiomeqamissaat.
Åamma Siunnersuisoqati-
giinni ilaasortat aappaat, Per
Berthelsen Siumumeersoq
nunat avannarliit igalaavat
pillugu oqalugiarpoq.
Nunat Avannarliit Siun-
nersuisoqatigiivisa Ataatsi-
meersuarneranni, Danmark
aqqusaarlugu inuit 16-it pe-
qataajartorfigisaanni, Kalaal-
lit Nunaannit saqqummersut
tassa tamarmik.
Angalanerit
iluaqutaaneri
Nunanut avannarlernut anga-
lasarnerit sumut iluaqutaa-
nersut Namminersomerullu-
tik Oqartussat naluaat. Aam-
ma akunnittarfinnut, ullor-
musianut sulinernilu akis-
sarsianut qanoq annertuti-
gisut politikerinut atorfilin-
nullu atomeqartarnersut na-
luaat. Michaela Engell er-
seqqissaavoq, Siunnersuiso-
qatigiit namminneerlutik
Namminersornerullutik O-
qartussanit angalanerit ilaat
akilertaraat.
- Siunnersuisoqatigiit a-
ngalanerinnamut aningaasar-
tuutit akilertarpaat, kiisalu
Namminersornerullutik O-
qartussat najugaqameq, ul-
lormusiat akissarsiallu aki-
lertarlugit. Tamanna pisorta-
qarfikkaartumik pisarpoq,
taamaammalu atukkat ataat-
simut ilisimaneqanngillat.
- Kisianni Namminersor-
nerullutik Oqartussat fuld-
mægtigimik atorfinitsitseq-
qammerput, taassumalu nu-
nanut avannarlernut angala-
sarnerit qanoq annertutigisu-
mik iluaqutaasamersut nali-
lersussavai. Suliaanilu ilaa-
sussaapput angalasarnernut
atuisamerit.
- lluaqutaasamerisa nali-
lersornerini aningaasartaan-
nai pissanngilagut. Angala-
samerimmi taakku aqqutiga-
lugit annertunerusumik paa-
sineqartarpugut, piumassuse-
qarfigineqamerluta taperser-
sorneqarnerulerlutalu, taak-
kulu soorunami aningaasan-
ngorlugit nalileruminaapput.
- Kisianni aamma suleqati-
giinneq aningaasanik nale-
qarpoq. Assersuutigalugu o-
qaatigisinnaavara nunanit a-
vannarlemit ilisimatusamer-
mut atugassanik Naatsorsu-
eqqissaartarfimmut aningaa-
sanik tunineqarsimagatta,
nunanut allanut allaffiup pi-
sortaa oqarpoq.
Ilisimatusarnernut
aningaasat
Naatsorsueqqissaartarfiup
pisortaata Birger Poppel-ip
uppernarsarpaa, Naatsorsu-
eqqissaartarfik Nunat Avan-
narliit Siunnersuisoqatigiivi-
sa aningaasaateqarfiinit ilisi-
matusamermut aningaasaliif-
figineqarsimammat.
Naatsorsueqqissaartarfik
issittumi inuuniamermi atuk-
kat pillugit misissuinerminut
4,1 millioner koruuninik a-
ningaasaliiffigineqarpoq, mi-
sissuinerlu 2002-mi naam-
massisussatut naatsorsuuti-
gineqarpoq. 4,1 millionit
taakku ukiunut sisamanut,
tassa 1997-imiit 2001-imut
aningaasaliissutaapput. Ani-
ngaasat amerlanersaat ilisi-
matusartut angalanerinut a-
tomeqassapput. Ikittuinnaal-
lu tunngaviusumik ilisimatu-
samemut atorneqassallutik.
- Ilisimatusartut ataatsi-
meersuarnerinut, pikkoris-
samerinut angalanerinullu a-
tuissaagut. Atortut elektro-
niskiusut atorlugit sulisin-
naalersimagaluarluta, inuit
ornillugit misilittakkanik
paarlaateqatiginissaat suli pi-
sariaqarpoq, Birger Poppel
oqarpoq.
Aningaasaateqarfiit ilisi-
matusartut angalanissaannut
tukkorsimagaluaqisut, suli
Naatsorsueqqissaartarfik ili-
simatusarnernut aningaasa-
nik amigaateqarpoq.
- Tunngaviusumik ilisima-
tusarnernut aningaasassanik
pissarsiaqanngilagut. Tassa
paasissutissanik katersinissa-
mut sinerissamilu anguniar-
neqartunik apersuisussanik
aallartitaqamissamut, Birger
Poppel oqarpoq.
Ilisimatusartut ataatsi-
meersuarnemut isumasioqa-
tigiinnernullu peqataasarni-
tik isumassarsiorfigisarpaat.
Kisianni immersorlugit aki-
sassanik atuutsitsilernissa-
mut aningaasasaqartoqanngi-
laq, tamannalu tunngaviusu-
mik ilisimatusamermik taa-
gomeqarpoq.
Naatsorsueqqissaartarfiup
4,1 millionit tapiissutaasut
nuannaarutigai.
- Aningaasaateqarfiit allat
ilisimatusamerinnarmut atu-
gassanik aningaasaliisarput,
taamatut angalanemut pinna-
tik, oqarpoq.
ASS./ FOTO-ARKIV: HANS HENRIK JOHANSEN