Atuagagdliutit - 07.12.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 7. DECEMBER 1999 • 13
Sikunik alapemaarsui-
nerit siulliit ukiut 40-t
matuma siorna aallar-
tipput, taamanikkullu
atomeqarpoq timmi-
sartoq nunamut imaa-
nullu mittartoq
»Catalina«. Ullumikkut
»Narsarsuarmi Sikunik
Alapernaarsuisut« siku-
nik avataani alaper-
naarsuinerminni Twin
Otter radarilik atortar-
paat, nunallu iluani
alapemaarsuinerminni
helikopteri atortarlugu.
De første isrekognosce-
ringer, som startede for
40 år siden, blev fore-
taget med flyvevåbnets
amfibiefly »Catalina«.
I dag foretager »Iscen-
tralen Narsarsuaq« de
udenskærs isrekognos-
ceringer med et radar-
udstyret Twin Otter fly,
mens indenskærsruter-
ne rekognosceres med
en helikopter.
Sikunik alapemaarsuineq
ukiuni 40-ni
Statoil majimi
qillerilissaaq
Avatangiisinut mingutsitsinissaq
annikinnerpaalissasoq
uuliasioqatigiiffik neriorsuivoq
KALAALLIT NUNAAT
NARSARSUAQ - 30. no-
vember ukiut 40-t qaangiup-
put »Narsarsuarmi sikunik
alapernaarsuiffik« siuller-
meerluni Kalaallit Nunaanni
sikunik alapernaarsuimmat,
Danmarks Meteorologisk
Institut-imi (DMI) tusagas-
siisarnermut pisortaq Rune
Wåhlin Andersen nalunaar-
poq.
- Hans Hedtoft-ip siuller-
meerluni Kalaallit Nunaan-
nut angalanermini Danmark-
imut uteriartomermini umiu-
nera pissutaavoq sikunik ala-
pernaarsuisamerup pilersin-
neqameranut. Tamatuma ki-
ngoma Narsarsuarmi anger-
larsimaffeqarluni nal. akun-
nerini 35.000-ini timmisartu-
mik sikunik alapemaarsuiso-
qartarsimavoq, umiarsuamut
isumannaallisaataasumik ta-
persersuisumillu. Ulluinnar-
ni aqutsineq DMI-mut inis-
sinneqarpoq. Aallaqqaataani
NARSARSUAQ - Den 30.
november var det 40 år siden
»Iscentralen Narssarssuaq«
udførte sin første isrekognos-
cering i Grønland, oplyser
pressechef i Danmarks
Meteorologisk Institut (DMI)
Rune Wåhlin Andersen.
- Tjenesten blev oprettet
som følge af grønlandsskibet
Hans Hedtofts forlis sydøst
for Kap Farvel på dets vej
hjem fra jomfrurejsen til
Grønland. Siden er der med
base i Narsarsuaq foretaget
mere end 35.000 timers isre-
kognosceringer fra fly til sik-
kerhed og støtte for skibsfar-
ten. Tjenestens faglige ledel-
se blev placeret ved DMI.
Rekognosceringerne blev
oprindeligt foretaget med
flyvevåbnets amfibiefly
»Cataline« med erfarne
sikunik alapernaarsuinermi
atorneqartarpoq sakkutuut
timmisartortartut timmisar-
tuat imaanut mittartoq »Ca-
talina«, umiarsuit naalagaat
misilittagaqarluartut Den
Kongelige Grønlandsk
Handel-imeersut alaatsinaat-
toralugit, Rune Wåhlin
Andersen oqaluttuarpoq.
- Kingusinnerusukkut tim-
misartut allat atomeqartaler-
put, sakkutuut sakkutuujun-
ngitsullu timmisartui, piffis-
sallu ilaani sikunik alaper-
naarsuinerit ilaqartinneqar-
tarput Kalaallit Nunaanniit
Kalaallit Nunaannullu ilaa-
sunik assartuinennik. Ukiuni
kingullemi 20-ni DMI tim-
miartunik Grønlandsfly-mit
attartortarpoq, KGH-llu ato-
runnaamerata kingoma umi-
arsuit naalagaat Arctic Umi-
aq Line-meersut alaatsinaat-
torineqartarput. Avataani si-
kunik alapernaarsuinermi
skibsførere udlånt fra Den
Kongelige Grønlandske
Handel, KGH, som isobser-
vatører, fortæller Rune
Wåhlin Andersen.
- Senere har en række fly-
typer, såvel militære som
civile, fundet anvendelse, og
i en periode blev rekognos-
ceringsflyvningerne kombi-
neret med transport af passa-
gerer til og fra Grønland. I
den sidste snes år har DMI
chartret flyene hos Grøn-
landsfly, og efter nedlæggel-
se af KGH er isobservatører-
ne skibsførere udlånt fra
rederiet Arctic Umiaq Line.
De udenskærs rekognosce-
ringer foretages med et
radarudstyret Twin Otter fly,
mens indenskærsruterne
rekognosceres med en helli-
kopter.
Twin Otter radarilik atome-
qartarpoq, nunallu iluani ala-
pernaarsuinermi helikopteri
atorneqartarluni.
Qaammataasamit
alapemaarsuineq
- 1980-ikkut ingerlaneranni
DMI-p immap sikuanik ala-
pernaarsuisarnini qaamma-
taasat atorlugit ingerlattaler-
paa, 1988-illu kingoma ala-
pernaarsuinerit annertusiar-
tortumik ilaqartinneqartaler-
put qaammataasanit assilisa-
nik, amerikarmiut qaamma-
taasaannit nunarsuup avan-
naanik kaaviisunit pisunik.
Assilisat tiguneqartarput ti-
gooraavinnit Kalaallit Nu-
naanniittunit aamma Køben-
havn-ip eqqaaniittumit.
Qaammataasalli putsut aki-
morlugit »takunnissinnaan-
ngimmata«, qaammataasanit
assilisat putsup assiisimanera
pissutigalugu amigaateqar-
Haviskortlægning
med sattelit
- I løbet af 1980-erne har
DMI udviklet metoder til sat-
telitbaseret haviskortlægning,
og siden 1988 er rekognosce-
ringerne i stigende grad ble-
vet suppleret med satellitbil-
leder fra amerikanske vejrsa-
tellitter i polære kredsløb.
Billederne nedtages ved
DMIs satellitmodtagestatio-
ner i Grønland og nær
København. Men da disse
satellitter ikke kan »se« gen-
nem skyer har anvendelighe-
den af satellitbilleder dog
været stærkt begrænset af
skydække, der netop i det
vigtigste farvand omkring
Kap Farvel er meget udbredt,
siger Rune Wåhlin Andersen.
- Nye radarbærende satel-
litter gør imidlertid kort-
tarput, Nunap Isuata eqqaa
pujorajuttorsuummat, Rune
Wåhlin Andesen oqarpoq.
- Qaammataasat nutaat ra-
darillit sikunik alapernaar-
suinermi putsut akornutaa-
junnaarsippaat. ukiunilu ki-
ngullemi sikunik alapernaar-
suinermi pingaarnertut ator-
neqalerpoq qaammataasaq
»Radarsat«. Assit tiguneqar-
tarput Canada-mi, Skotland-
imi aamma Norgep avannaa-
ni. Tigooraavinnit assit elek-
tronik atorlugu DMI-mut
København-imiittumut nas-
siunneqartarput, suliarine-
qartarlutik nassuiarneqartar-
lutillu. Ullumikkut sikunik
alapemaarsuineq tamarmi pi-
sarpoq Narsarsuarmi alaper-
naarsuisut DMI-milu radari-
nit assilisanik immikkut ilin-
niarsimasut akomanni qani-
mut suleqatigiinnikkut, Rune
Wåhlin Andersen DMI-
meersoq oqarpoq.
læning af isen uafhængig af
skydækket, og i det seneste
år har iskortlægningen pri-
mært været baseret på bille-
der fra satellitten »Radarsat«.
Billederne nedtages på stati-
oner dels i Canada, dels i
Skotland og Nordnorge. Fra
modtagestationerne sendes
billederne elektronisk til
DMI i København, hvor de
billebehandles og tolkes.
Den samlede iskortlægning
foregår i dag i et tæt samar-
bejde mellem isobservatører-
ne i Narsarsuaq og specielt
uddannede radarbilledtolkere
på DMI, oplyser Rune
Wåhlin Andersen fra DMI.
(CSL) - Imaq silalu ator-
saappata norgemiut uuli-
asioqatigiiffiat Statoil
majip qiteqqunnerani qa-
ngali utaqqisamik Fylla-p
Ikkannerani uuliamik
gassimillu ujarlilissaaq.
Naalakkersuisunut siu-
littaasoq Jonathan Motz-
feldt sapaatip akunnerani
kingullermi Norge-mut
tikeraarnermini taama
oqarpoq. Tikeraarnermini
pisassaqangaatsiarpoq,
taakkulu ilagaat norgemi-
ut ministeriinik oqaloqa-
tiginninnerit, Ås-imi nu-
naateqarnermi højskoli-
mut tikeraarneq aamma
Statoil-imi suliffissuup
pisortaata Olav Fjell-ip
oqaloqaloqatiginera.
- Soorunami aningaa-
satigut nalorninartorta-
qarpoq. Kisianni Statoil
taama annertutigisunik
aningaasaliisimaguni isu-
malluarsimassaaq, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq,
Statoil-illu qullersaqarfi-
anut pulaarnermini imaa-
Hvis is og vejr ellers tilla-
der, begynder det norske
olieselskab Statoil i mid-
ten af maj den længe ven-
tede eftersøgning efter
olie og naturgas på Fyllas
Banke.
Det fortæller landssty-
reformand Jonathan
Motzfeldt, der i sidste
uge var på officielt besøg
i Norge. Her bød det tæt-
pakkede program på
blandt andet samtaler
med den norske regerings
ministrer, besøg på land-
brughøjskolen i Ås og
drøftelser med Statoils
koncemchef Olav Fjell.
- Selvfølgelig er der en
økonomisk risiko. Men
Statoil må have realisti-
ske forventninger til et
godt eftersøgnings-resul-
tat, når man ser på deres
investerings-niveau, siger
Jonathan Motzfeldt, der
under besøget i Statoils
ni qillerivissuit ilaannut,
Atlantikumi 280 kilome-
terinik ungasissusilimmut
timmisartuunneqarpoq.
- Palasiuvunga, tekni-
keriunngilangali. Kisian-
ni novemberip ulluisa nil-
leqisut ilaanni qillerivis-
suaq suliffiusoq takullu-
gu tupinnaqaaq. Qillerivi-
gisaallu Fyllap Ikkanne-
ranut, sinerissamit 300
kilometerit missaannik
ungasissusilimmiittumut
eqqaanarpoq, Jonathan
Motzfeldt oqaluttuarpoq,
pingaartumillu avatangii-
sunut tunngasut pillugit
Statoil-ip aqutsisui oqa-
loqatigai.
- Nunami issittumi ava-
tangiisit mingutsinneqar-
nissamut sunnertiasoru-
jussuupput. Taamaammat
mingutsitsisinnaaneq an-
nikinnerpaanngortinne-
qartariaqarpoq, piumasa-
qaallu taanna Statoil-ip
naammassisinnaasoraa,
naalakkersuisunul siulit-
taasoq oqarpoq.
hovedkvarter blev fløjet
ud til en af de helt store
borerig-platform 280
kilometer ude i Atlanter-
havet.
- Nu er jeg præst og
ikke tekniker. Men det
var imponerende at se en
boreplatform i aktion
sådan en kold november-
dag. Og så mindede det
meget om forholdene ved
Fyllas Banke, der også
ligger cirka 300 kilome-
ter fra kysten, fortæller
Jonathan Motzfeldt, der
især diskuterede de mil-
jømæssige forhold med
Statoils ledelse.
- Det arktiske område
er meget sårbart overfor
forurening. Derfor må
den miljømæssige risiko
reduceres til et absolut
minimum, og det krav
mente Statoil sig i stand
til opfylde, fortæller
landsstyreformanden.
Isrekognoscering i
Statoil borer til maj
Miljørisikoen begrænset til et
minimum, lover olieselskabet
GRØNLAND(CSL)
ASSJ FOTO-ARKIV: AG