Búnaðarrit - 01.01.1984, Side 10
BÚNAÐARRIT
viii
Halldór hafði mjög fastmótaðar skoðanir á flestum
málum og var þar mjög óbifanlegur, og ef honum þótti
málið þess vert, lét hann sig ekki og skirrðist ekki við að
berjast fyrir sínum málstað af harðfylgi, og varð þetta til
þess, að Halldór lífgaði mjög upp á umræður á fundum,
sem hann tók þátt í. Að sjálfsögðu sveið stundum undan
hans hreinskilnu athugasemdum um menn og málefni, en
fátítt var að hann óvingaðist við menn þótt nokkuð bæri í
milli í skoðunum, enda var ríkasti þátturinn í fari Halldórs
hlýhugur til þeirra, sem hann starfaði með og umgekkst, og
vinfastari mann hef ég ekki þekkt.
Pá var það ríkur þáttur í fari Halldórs hve hann var
ráðdeildarsamur og hve hann bar glöggt hagrænt skyn á
verkefni landbúnaðarins. Öll hans störf miðuðu að því að
auka á hagsæld landbúnaðarins, en þau voru öll helguð
honum og lífsstarf Halldórs varð ótrúlega mikið og farsælt,
og verður reynt að rifja það upp hér með nokkrum orðum,
þó að ég viti það fullvel, að mörgum mikilvægum þáttum er
sleppt, en aðeins stiklað á stóru, þar sem ég hef haft
greiðasta yfirsýn.
Halldór var fæddur á Guðlaugsstöðum í Blöndudal 26.
apríl 1911, sonur hjónanna Páls Hannessonar, bónda og
hreppsstjóra þar, og konu hans Guðrúnar Björnsdóttur
Eysteinssonar, er bjó síðast á Mosfelli í Svínavatnshreppi,
en áður á ýmsum jörðum sýslunnar og er hann landskunnur
fyrir góðar gáfur og harðfylgi sitt í lífsbaráttunni við að
koma upp stórum barnahópi við breytilegt veraldar gengi.
Björn var í föðurætt af hinni kunnu Flekkudalsætt í Kjós,
en 1. kona hans og móðir Guðrúnar var Guðbjörg Jóns-
dóttir frá Tindum í Svínavatnshreppi. Páll á Guðlaugsstöð-
um var albróðir Guðmundar Hannessonar, prófessors,
sonur Hannesar Guðmundssonar, bónda og smiðs á Eiðs-