Málfríður - 15.10.2010, Blaðsíða 13

steder  samtidigt.  Fordelen  var  at  samarbejdsinstitu­
tionerne i Sverige, Norge og Danmark ikke behøvede 
specielt udstyr til opgaven andet end en internetkob­
ling, og en spredt placering af deltagerne skulle ikke 
være en hindring.
It­specialisten Ragnar Hafstað blev ansat til at stå for 
design og programmering af systemet. Databasen blev 
taget i brug tidligt i året 2004 og det islandske grundma­
teriale blev importeret i den. Siden har Ragnar udviklet 
og  udbygget  systemet.  ISLEX­databasen  var  designet 
for webben, hvor der lagdes en stor vægt på at udnytte 
mediets muligheder for at gøre projektet tidssvarende 
og omgivelserne for redigeringen så nemme og imøde­
kommende for medarbejderne som muligt. 
Databasen  byder  på  mange  slags  søgefunktioner 
som redaktørerne gør nytte af i deres arbejde. 
Mange af de egenskaber er blevet overført til ISLEX’s 
hjemmeside som blev udformet sent i 2008.
4.2 Ordbogens hjemmeside
4.2.1 Brugerprofiler og metasprog
Islex har fem forskellige brugerprofiler: islandsk, dansk, 
norsk  bokmål,  nynorsk  og  svensk.  Profilen  afhænger 
default det land brugeren befinder sig i, men han kan 
siden ændre profilen efter behov. På den anden siden er 
ISLEX en flersproglig ordbog hvor brugeren også kan 
indstille hjemmesiden således at han ser et, to, tre eller 
fire målsprog samtidig, og dette er i sig selv uafhængigt 
af brugerprofilen. Billede 1 viser webordbogens forside 
på islandsk (d.v.s. den islandske brugerprofil).
Forside til ISLEX.
Metasproget på websiden afhænger den profil som man 
har indstillet siden på. Metasproget er enten islandsk, 
dansk,  norsk  bokmål,  nynorsk  eller  svensk.  Til  meta­
sproget  hører  alle  websidens  faste  tekster,  f.eks.  tek­
ster der hører  til  søgning, oplysninger  samt brugsan­
visning. Oplysninger om ordklasser m.m. fremstår på 
metasproget, og alle forkortelser afhænger traditionen 
i hvert land. Det samme gælder alle etiketter i ordbogs­
artiklerne,  men  deres  ordlyd  afhænger  hvilken  profil 
man har valgt.
Mynd 1
Henvisninger
Som  man  kender  fra  andre  online­ordbøger  anven­
des  links  når  der  henvises  mellem  lemmaer  i  ISLEX­
ordbogen.  Eksternale  links  er  endvidere  indbygget  i 
systemet og de bruges til at forbinde ISLEX med andre 
websites. Den vigtigste er en database med bøjninger 
af islandske ord (se bøjninger her nedenfor).
Etiketter og brugsbestemmelse
Etiketter  i  ISLEX anvendes på en lignende måde som 
man  kender  fra  de  fleste  traditionelle  ordbøger.  Der 
er  to  slags etiketter,  for det  første  for at markere  fag­
områder som  jura og  fysik og for det andet for at vise 
stiletiketter, f.eks. gammelt, formelt og uformelt. Etiketter 
kan  både  henvise  til  kildesproget  og  ækvivalenter  i 
målsprogene.
Udtale og andre lyde
Det  blev  tidligt  besluttet  ikke  at  vise  ordenes  udtale 
med fonetisk skrift, men at bruge  lydeksempler  i ste­
det. Denne fremgangsmåde er velkendt i elektroniske 
ordbøger. Andre lyde forekommer endvidere i ISLEX, 
bl.a.  for  at  forklare  lydord  som  f.eks.  plask,  knirk  og 
bums. 
Illustrationer
I ISLEX­ordbogen gøres der hyppigt brug af illustratio­
ner i ordbogsartiklerne. Formålet med billedmaterialet 
er at hjælpe til ved bestemmelsen af ordets betydning. 
Desuden vil  illustrationerne gøre brugen af ordbogen 
mere interessant, især for de yngste brugere, d.v.s. sko­
leelever.
Bøjninger
Bøjninger  i  islandsk  kan  være  svære,  og  ISLEX  giver 
oplysninger  om  bøjninger  på  alle  opslagsord  (der 
overhovedet  bliver  bøjet)  via  et  link  til  projektet 
Beygingarlýsing íslensks nútímamáls,  som er udarbejdet 
på SÁ. Det er en database hvor ordenes bøjningspara­
digme fremstår i sin helhed.
4. Ordbogen på webben
Her gør vi rede for den database der blev udarbejdet 
til redigeringsarbejdet i ISLEX i 2004. Siden går vi over 
til projektets hjemmeside og brugergrænsefladen der 
blev udviklet i 2008–9. Vi beskriver de vigtigste søge­
funktioner  som  brugerne  kan  benytte  sig  af  i  ordbo­
gen.
4.1 Den centrale database
I  løbet  af  2004  blev  der  udviklet  en  database  for 
ISLEX­projektet,  som  både  skulle  bevare  projektets 
data  og  bruges  som  dets  hovedredskab.  Systemets 
hjemsted  er  SÁ  (tidligere  Orðabók  Háskólans,  det 
leksikografiske  institut  i  Island), og det er opbygget 
således  at  redigeringsarbejdet  kan  udføres  mange 
MÁLFRÍÐUR 13