Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2007, Side 93

Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.09.2007, Side 93
berg, en embættið laut ekki valdi páfa, heldur furstans. Lúther var þess vegna embættismaður kjörfurstans, Friðriks vitra (1463-1525).6 Embætt- ið veitti Lúther réttarstöðu sem skipti sköpum í deilum hans við páfa og stuðlaði sömuleiðis að framgangi siðbótarinnar. Þessi reynsla Lúthers hef- ur óneitanlega skipt máli fyrir kenninguna um ríkin tvö.7 Lúther setur kenninguna fyrst fram í riti sínu Um veraldlegt valdsem kom út árið 1523.8 Tilefnið var að í Bæjaralandi, Brandenburg og hertogadæminu Saxlandi, var bannað að selja og dreifa þýðingu Lúthers á Nýja testamentinu.9 Lúth- er hafði þegar í prédikunum hinn 24. og 25. október 1522 fjallað um mun- inn á hinu veraldlega ríki (þ. weltliche Obrigkeit) og hinu andlega ríki (þ. geistliches Regiment).10 í þeim prédikunum verður mjög vart við kenning- una, en Lúther styðst við þær þegar hann semur ritið Um veraldlegt vald.* 11 í ritinu er nokkuð skýr umfjöllun um tveggjaríkjakenninguna.12 Hér á eft- ir verður þessi umfjöllun skoðuð í tengslum við túlkun Lúthers á orðum Jesú í Matteusarguðspjalli 22.21, „[gjjaldið þá keisaranum það, sem keis- arans er, og Guði það, sem Guðs er“. Þessi orð eru í guðspjallstexta 23. sunnudags eftir þrenningarhátíð. Lúther lagði oft út af þessum texta og hafa varðveist 10 prédikanir eftir hann þar sem hann túlkar textann í Matt 22.15-22. Þegar þessar prédikanir eru skoðaðar koma í ljós mörg áhuga- verð sjónarhorn og ýmsar athyglisverðar áherslubreytingar. Áhugavert er að fjalla um tveggjaríkjakenningu Lúthers í ljósi þessara prédikana, ekki síst vegna þess að Lúther tekur ósjálfrátt mið af guðsþjónustunni í fram- setningu sinni og stöðu hennar í kirkjuárinu. Lúther styðst auk þess við Matteus 22.21 í ritinu Um veraldlegt vald^13 Fyrst geri ég grein fyrir um- fjöllun Lúthers þar, síðan skoða ég sjónarmið hans í. prédikununum. Legg 6 Bernhard Lohse, Luthers Theologie, Göttingen 1995, 334. 2 Bernhard Lohse, Luthers Theologie, Göttingen 1995, 168—169. 8 Ritið heitir á þýsku Von weltlicher Obrigkeit, sjá: D. Martin Luthers Werke. Kritische Gesamtausgabe (framvegis skammstafað WA) 11, 245—285. 9 WA 11,246. 10 WA 10, III, 371-379; 379-385. Lúther leggur hér út af Matt 23.2. 11 D. Martin Luthers Werke. Kritische Gesamtausgabe. Briefiuechsel (framvegis skammstafað WA Br.) 2, nr. 546; Bernhard Lohse, Luthers Theologie, Göttingen 1995, 171. 12 Rétt er að vísa á rit Lúthers, Ob Kriegsleute auch in seligen Stande sein können, frá 1526, sjá: WA 19, 623-662. 13 WA 11, 26. 91
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180

x

Ritröð Guðfræðistofnunar

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritröð Guðfræðistofnunar
https://timarit.is/publication/1152

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.