Ráðunautafundur - 11.02.1978, Qupperneq 92

Ráðunautafundur - 11.02.1978, Qupperneq 92
84 beltisins eöa hitabeltiÖ . Einkum eigum viö auövelt með aö verjast flestum vírussjúkdomum, sem eru hvaÖ erfið- astir viðfangs við ræktun útsæðis, vegna þess að her er lítið af blaölúsum og öðrum kvikindum, sem bera sjúk- dómanna milli plantna. Uppskera af útsæðiskartöflum í Hollandi er ekki miklu meiri en fæst her á góöum stööum í meðalári. Skýringin er sú, aö Hollendingar veröa að rífa kartöflurnar í útsæðisræktuninni upp £ byrjun júl£, eöa strax og blaðlýs fara aö fljúga. Þaö sem hindrar að viö getum hafið tilraunir til aö rækta útsæöi til útflutnings nú þegar, er að viö höfum ekki framleiöslukerfi sem hefst á klónrækt. Einnig vantar öflugri eftirlits- og rannsóknarstarfsemi til aö fylgjast með gæöum útsæðisins. Grænmetisverslun land- búnaðarins viröist kjörin aöili til aö gera markaðs- könnun fyrir útsæöiskartöflur, og ef til kæmi, aö annast sölu á þeim. Ekki er rett aö gera l£tið úr þeim vanda sem blasir við, ef reynt yrði að koma útsæöiskartöflum á erlendann markaö. Nefnd skulu þrjú atriöi, fyrir utan þann vanda aö fá nógu hátt verð fyrir kartöflurnar. 1. Miklar sveiflur hljóta alltaf að veröa á upp- skerumagni kartaflna á Tslandi eftir árferöi. Þv£ er hætt við aö annað hvort sætu bændur meö óseldar útsæöiskartöflur £ góðæri, eöa kaupendur gætu ekki reitt sig á sama magn árlega af út- sæöi frá íslandi. 2. Erfitt gæti oröiö að framleiöa nógu mikiö magn af kartöflum, til að senda heila farma af kart- öflum £ nógu góöum skipum til heitra landa. Hugsanlega væri unnt aö hafa samstarf viö sjávar- útveginn um flutninga. 3. Hollendingar og Pólverjar hafa miklar kartöflu- kynbætur, sem hafa þaö markmið aö framleiöa hentug kartöfluafbrigöi fyrir viöskiptavini £ fijarlægum löndum. ÞaÖ er varla hugsanlegt aö
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Ráðunautafundur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ráðunautafundur
https://timarit.is/publication/1260

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.