Det Nye Nord - 09.04.1919, Qupperneq 7

9. April 1919
DET NYE NORD
Side 7
tionære Krav. Disse Love føltes derfor som et Stod
i Hjertet paa den russiske Marxisme, og vilde jo netop
for Hovedmassen af den russiske Befolkning fore bort
fra Kommunismen, ind i det forhadte, vesteuropæiske
Selveje. Intet kan derfor lignes ved det Raseri, hvormed
de russiske Marxister gik imod disse verdensberømte
Agrarlove, skønt disse faktisk ikke gik ud paa andet
end — desværre for sent — at betræde den Vej, som
Danmark slog ind paa allerede 1781 og 1788, og det øv-
rige Nordeuropa i Begyndelsen af det følgende Aar-
hundrede.
De russiske Marxister agiterede især blandt de store
Industricentrers Byarbejdere, hvem de forestillede
at den russiske Stat gennem Stolypins Agrarlove havde
bedraget dem for Medejendomsretten til den russiske
Jord. Teoretisk var dette rigtigt nok, for saa vidt som
de fleste Byarbejdere stod i nærmere eller fjernere
Slægtskabsforbindelse med sin Hjemstavns Bondefa-
milie og havde en i det mindste ideel Ret til naarsom-
helst at vende tilbage til deres Bondekommune og gøre
Krav gældende paa en, om end nok saa lille, Jordlod deri.
Praktisk talt vilde Kravet omtrent svare til,om Arbej-
derne i Danmark nu vilde gøre Opror for at faa op-
hævet de danske Bondejord-Udskiftningslove af 1781
og fordele hele Danmarks Jord mellem alle dem, som
ønskede Andel deri. Forskellen er kun den, at Arbejderne
i Rusland, 1905 saavel som nu, h i s t o r i s k i Tiden le-
vede saa tæt op ad de Reformer, der syntes at gøre dem
arveløse i Henseende til Jorden, at det kunde lykkes de
russiske Marxister hovedsagelig paa dette Grundlag at
rejse f. Eks. de frygtelige Arbejderoprør i Moskva 1906
samt Landarbejder- og Husmandsopstande rundt om i
Riget, især dog i Østersoprovinserne. De blev slaaet
ned, og Førerne, de russiske Marxister, maatte flygte til
Udlandet, især til Tyskland, Danmark og Schweitz. De
svor en dyr Ed paa, at naar de engang kunde vende
tilbage og klargøre det russiske Byproletariat, hvad man
havde snydt det for ved Indførelsen af den private
Bondejords-Ejendomsret ifølge Lovene af 1906, saa vilde
der opstaa en social Revolution, hvis Mage Verden aldrig
havde set. Og nu — har de holdt dere Ed!
(Fortsættes.)
K. A. Wieth-Knudsen.
ENGELSK REFORMLITERATUR.
Det vrimler med After war-, To morrow- og Reconstruc-
tion-Literatur i England fra Krigens sidste Aar; for Største-
delen ypperlige Ting, som kunde virke frugtbart inspirerende
paa vor politisk-sociale Udvikling herh jemme, om de i højere
Grad var tilgængelige for dansk Publikum og specielt om
de formanede at fange Interesse hos Lederne af vort Er-
hvervsliv, vore Politikere og Arbejderførere.
I Studiet af Udlandets praktiske Politik i Særdeleshed
paa det social-økonomiske Omraade ligger i al Alminde-
lighed en betydningsfuld Opgave for Udenrigspolitiken, og
at man nu er opmærksom paa den fremgaar eksempelvis
af den svenske Kommissionsbetænkning om Udenrigsrepræ-
sentationen. Det vil forhaabentlig ikke vare længe inden
Social-Attachéen overalt hører med til Gesandtskabernes
faste Arbejdsstab. De krigsførende Landes Propagandavirk-
somhed blandt de Neutrale vil sikkert i saa Henseende
virke banebrydende.
Der er imidlertid Grunde til særligt at henlede Opmærk-
somheden paa den engelske nyeste Reformliteratur. Eng-
land har skønt »i Krig til Halsen« haft mere Ro end de
øvrige europæiske Krigsførende til at overveje den sociale
»Nybygning«. England er og bliver — alvorlige sociale Und-
ladelsessynder til Trods — det socialt set højst kultiverede
Land i Europa, fordi det støtter sin sociale Følelse og Er-
faring paa et gennem 700 Aars fri Forfatning udviklet po-
litisk Instinkt. Og endelig har Krigen indenfor alle engelske
Samfundsklasser udløst en kraftig Solidaritetsfølelse, som
har givet sig Udslag saavel i det parlamentariske Liv som
i Arbejdet paa at faa de enkelte Samfundsklasser til at for-
staa hinandens samfundsmæssige Eksistensberettigelse og
indbyrdes Uundværlighed. Og dette er utvivlsomt den eneste
Vej til varig social Fred.
I saa Henseende har man Lov til med store Forvent-
ninger at holde Øje med Udviklingen i England, idet man
naturligvis maa vogte sig for at stille Krav om øjeblikkelige
paradisiske Tilstande i Forholdet mellem Arbejdere og Ar-
bejdsgivere.
Den ovenomtalte Literatur foreligger baade i Piece- og
Bogform og er baade af officiel og uofficiel Natur. Der vil
senere blive Lejlighed til at drage en Del af den frem. Her
skal vi blot henlede Opmærksomheden paa de smaa inter-
essante og overordentlig letlæselige »pamphlets« som ud-
sendes af Ministry of Reconstructions forskellige Commitees,
og som paa ganske faa Sider giver en Række interessante
Kendsgerninger samtidig med et Overblik over, hvorledes
hele det paagældende Problem er taget op til Løsning.
L. E.
LITERATURNOTER.
— Den bekendte Krigsøkonom og Filosof Dr. Walther
Rathenau hører til de Tyskere, der i Kraft af en stor
personlig Indsats har vanskeligt ved at forsone sig med
Tysklands kranke Skæbne, og ligesaa utrættelig han tidligere
var med Hensyn til Organiseringen af Tysklands Raastof-
roduktion og -fordeling, synes han nu at være for at fore-
ygge Tysklands Undergang. Han har saaledes udsendt et
lille Propagandaskrift »Nach der Flut«, og heri kæmper han
stærkt for det tyske Folks Ret til at leve videre som uaf-
hængig Nation.
Paa rette Steder vil man sikkert være stemt for at tage
særligt Hensyn til Rathenaus Indlæg, idet han ogsaa udenfor
Tyskland er anerkendt som en overordentlig kundskabsrig
og retsindig Mand.
•
— Trods de fortvivlede Forhold i Tyskland er Tyskerne
dog paa ingen Maade stemt for at opgive deres Sag i Grænse-
distrikterne. Der foreligger allerede en Literatur af Pro-
pagandaskrifter, som tager Sagen op til Behandling. Blandt
Forfatterne til disse er den tyske Dr. jur. Richard v.
Ph an dier, der beskæftiger sig med Problemet om det
tyske Sprogs Hævdelse i det vestlige Ungarn, ligesom han
ogsaa undersøger Mulighederne i det tyske Sydtyrol og ved
den tysk-østrigske Grænse i Steiermark. Dr. Rudolf
Laun omtaler Tschekoslovakernes Pretentioner i det tyske
Territorium; han raader til Tilnærmelse mellem begge Par-
ter. Forholdet mellem det tyske Sydtyrol og Ladinerne un-
dersøges af Professorerne VolteliniogOttenthaljog
endelig foreligger der et anonymt Skrift — der muligvis er
skrevet af ovennævnte Dr. v. Phandler — hvori anslilles
Betragtninger over Tyskernes vanskelige Stilling i Bøhmen,
Måliren og Schlesien.
Disse Skrifter frembyder Interesse ikke mindst derved,
at deres Fremkomst er el Bevis paa Tyskernes Vilje til ved-
blivende at arbejde paa den tyske Nations Selvhævdelse og
Udvidelse, og det er der ikke noget at sige til, naar del som
her (Skrifterne er udgivne paa Fransk) sker ved Forsøg paa
aandelig Paavirkning af Modparten.