Det Nye Nord - 09.04.1919, Side 29

9. April 1919
DET NYE NORD
Side 29
KRIGS-CGFREDS)
^økonomi:
KRIGSØKONOMI.
Siden Kontinentalspærringen ved Overgangen til det
nittende Aarhundrede, da Napoleon I forsøgte sin
systematiske Udsultningskrig imod England, har intet
krigsøkonomisk System været praktiseret i Evropa.
De krigsførende Lande var indtil Verdenskrigens Ud-
brud — Krimkrigen havde jo ikke en Verdenskrigs
Karakter — stadig af ringe Betydning i Forhold til
Fredslandene. Verdensøkonomien med sin stadig videre
Forgrening berørtes kun lidet af de foregaaende Krige,
hvilket atter bevirkede en nogenlunde Ro indenfor de
krigsførendes Økonomi. Kun til Finansvæsenet stilledes
der store Fordringer, og heraf turde følge den tidligere
— yderst sparsomme — krigsøkonomiske Literaturs
enstemmige Overdrivelse af Finansvæsenets Betydning.
Da kommer Verdenskrigen og lader af Evropas 468
Millioner Mennesker kun 47 (10 pCt.) neutrale, af Jor-
dens 1700 Millioner kun 222 (ca. 13 pCt.). Krigsstater-
ne overgaar langt Fredsstaterne. Verdensøkonomien
med sin kæmpemæssige Arbejdsdeling er brudt. Den
gamle Nationaløkonomiens Politik, hvor Læren om den
vigtigste af dens mange og indviklede Kriser, Krigs-
krisen, aldrig er bleven standsmæssig udtømt, maa
nu melde Pas. Med uomstødelig Berettigelse kræver
man nu Læren om Statens økonomiske Liv under en
Verdenskrigskrise. Men intet »Kriegswirtschaflliches
Archiv« er udgaaet jævnsides med »Weltwirtschaftli-
ches Archiv«; alle nationaløkonomiske Kilder synes ud-
arbejdede af forblindede Pacifister.
Den militære og maritime Situation skaber pludselig
»isolerede « Stater af højere eller lavere Grad, men hvor
Krigsøkonomien gælder. Den nationaløkonomiske Real-
politik, der til daglig frister trange Skæbner rundt om
i de lovgivende Forsamlinger, hvis herhenhørende Ind-
sigt i Reglen er forbløffende lille, maa nu nødvendigvis
drives frem til det ypperste. Og for første Gang kommer
Folkerepræsentationernes almindelige Ukendskab til
Nationaløkonomien dem maaske til Gavn, da den i hvert
Fald fritager dem for uheldsvanger Vedhængen ved
ubrugbare Dogmer; thi Realpolitiken kræver nu
krigsøkonomisk Tænkning og Handling. Nu
lyder Raabet paa Nationalisering, Organisation — om
man vil Militarisering. Der kræves Forstaaelse af, at
den indre — og i en »isoleret« Stat vigtigste — økono-
miske Cirkulation i Krigstid er uafhængig af Pengene,
der drages til det neutrale Udland (eller til eventuelt
bedre stillede Forbundsfæller). Der kræves Forstaaelse
af den økonomiske Mobilisering parallel med den mili-
tære, af Nødvendigheden i at have en økonomisk Gene-
ralstab ligesaavel som en militær.
De stadig stigende Rustninger, kort sagt alt militært,
affødes for en meget stor Del af nationaløkonomiske
Motiver. Militarismen og dermed Krigsfaren var faktisk
til Stede overalt, og var — om ondt eller godt — ind-
gaaet som et betydende Led i ethvert moderne Sam-
fund. Netop derfor er Bebrejdelserne imod den gamle
Nationaløkonomi saa retfærdige. Ved at have optaget
et selvstændigt krigsøkonomisk System, vilde endogsaa
Navnet »Nationaløkonomi« bedre have været paa sin
Plads.---------
Der vil i det følgende blive gjort et Forsøg paa i store
Træk at skitsere et krigsøkonomisk System. Et saadant
Forsøg er paa nærværende Tidspunkt, hvor Verdens-
krigens friske Spor endnu er synlige, forholdsvis let,
dersom man systematisk har fulgt den økonomiske Ud-
vikling i de forskellige Lande under Krigen.
Efter at have trukket Hovedlinierne op for en Krigs-
økonomis vigtigste Arbejdsfelter, vil det sikkert være
baade praktisk og interessant at skitsere Foreteelserne
i de forskellige Lande, krigsførende snavelsom neutrale.
Disse Artikler vil blot foregaaes af en kortfattet histo-
risk Oversigt.-----
Krigsøkonomien kan passende adskilles i en syste-
matiserende, politisk og en oplysende, statistisk Del.
Den førstes Betydning maa være indlysende, saa længe
Krige overhovedet er tænkelige i det menneskelige Sam-
fund. Den skal behandle Krigskrisen og Fredskrisen,
og den skal bidrage til Forstaaelsen af den vigtige Over-
gangsøkonomi, hvis Levetid kan blive saare lang, al
den Stund den kommende Fredsøkonomi sikkert i
uoverskuelige Tider vil føle Indpodningen af en krigs-
økonomiske »Gift«.
Den anden Del har sin praktiske Betydning ved
Fremskaffelsen af et neutralt, videnskabeligt Materiale,
en bogholderimæssig Opgørelse af en Krigs økono-
nomiske Balance. Foruden at have Øjeblikkets Inter-
esse, bliver den en vigtig Støtte for Udviklingen af Sy-
stemet. —
Den krigsøkonomiske Finanspolitik beskæf-
tiger sig i første Række med Spørgsmaalet om den fi-
nansielle Mobilisation (Moratorier o. 1.). Derefter med
Spørgsmaalet om Fremskaffelsen af de til Krigens Drift
nødvendige Pengemidler, om indenlandske eller uden-
landske Laan. Om Formerne for Beskatningen under
og efter Krigen etc. etc. Handels- og Toldpoli-
ti k e n beskæftiger sig særlig med Frembringelsen af
de nødvendige Varemængder. Den kræver et nøie For-
hold mellem de under Fredstiden tilladelige Toldtakster
og Handelstraktater og de, der maa være de tilladelige
og nødvendige under Krig. Den kræver endelig et Sy-
stem for den indenlandske Handel (Maksimalpriser,
Tvangsleveringer etc.).
Men maaske endnu vigtigere Led indenfor en samlet
Krigsøkonomi er de af denne nyskabte eller ihvertfald
rangsatte Discipliner: Erhvervsøkonomi og
Erhvervsgeografi (Wirlschaflsgeographie). Er-
hvervsøkonomien, der i særlig Grad kræver Studier i