Det Nye Nord - 09.04.1919, Síða 32

Side 32
DET NYE NORD
9. April 1919
£EBHWEKVSGE06BAH
ERHVERVSPOLITISKE SYNSPUNKTER.
Af Dr. phil. A. Fraenkel.
I. Før og nu.
II. Europas økonomiske Opgave.
III. Opgavens Løsning før Krigen.
IV. Det asiatiske Marked efter Krigen.
V. Virkningen af den økomiske Udvik-
ling i Asien.
VI. Nyorientering,
I. Før og nu.
Himmelvid og uendelig mangfoldig er Forskellen
mellem før og nu i alle Forhold, og dog lader
den sig karaklerisere i en Nøddeskal: videre Maal og
større Midler paa Grund af mindre Af-
stande. Naar hin Ribe Bisp fra for ca. hundrede Aar
siden fortæller os, at hans Indbo, der fyldte hele Sku-
den, tog 3 Maaneder om at naa fra Kjøbenhavn
til Rib e, saa ved vi, at det er nøjagtig dobbelt saa
længe som en Damper, hvis Ladning kan forsyne en
By langt større end Ribe, nu behøver om at gaa fra
Kjøbenhavn til Sydamerika. Det vil atter
sige: Verdens fjerneste Markeder ligger uden for vor
Dør. — Men hvad betyder Markedet? I Grunden
alt, fordi fra Markedet udgaar Impulsen, der sætter
det økonomiske Liv i Gang, og sætter det i Gang i be-
stemte Former, over hvilke atter Samfundsklasserne
lejrer sig, hvis Talstyrke, økonomiske og sociale Stilling
bestemmer Staternes Politik.
Fra Markedet udgaar Impulsen; ikke f. Eks. fra Pro-
duktionen. Ude fra altsa a, ikke inde fra. Det er
det, man skal lægge Mærke til. Arkwrights Spinde-
maskine, som i Slutningen af det 18. Aarhundrede dan-
nede Udgangspunktet for Revolutioneringen af den en-
gelske Tekstilindustri, var hundrede Aar før opfunden
i L e i p z i g. Men her henlaa den paa Raadliusloftet;
der var ingen Brug for den, fordi Markedet ikke behø-
vede den. Paa den anden Side: hvor Markedet
stiller et Krav, er det ubønhørligt. Pro-
ducentønsker, Institutioner, Love bøjer det i det lange
Løb under sin Vilje. — Fra det 16. Aarhundrede opstod
der nye og efterhaanden tætte Markeder i Kolonierne
og i de staaende Hære og Flaader. De krævede en mas-
sevis, billig og hurtig Forsyning efter Typer, som det
langsomme, dyre paa den individuelle Tilpasning ind-
rettede Haandværk ikke formaaede at præstere. Hvad
hjalp da Forbuddene mod Anvendelsen af ikke »synf-
tige« Værktøjer. Husindustrien og derefter Fabrikindu-
strien opstod. Hvad hjalp Laugsregler og Laugsforbud.
1 alle Masseforbrugsartikler besejredes Haandværket af
Fabrikindustrien, Laugene ophævedes eller udtømtes
for deres Indhold; Laugsmesteren og den synftig op-
lærte Arbejder, for hvem det karakteristiske var, at han
normalt altid fik sin egen Bedrift, afløstes af Fabrik-
arbejderen, som normalt aldrig faar del. En gammel
Samfundsklasse smuldrede hen og en ny opstod, og
dermed smuldrede ogsaa en gammel Arbejderpolitik;
og en social Lovgivning, som Nutiden kender den,
satte ind og udviklede sig. Udgangspunktet for den
hele teknisk, socialt og politisk dybt indgribende Be-
vægelse laa i Markedet, ikke i noget initiativ hos
Produktionen eller i den nationale Handelspolitik. Ude-
fra og ikke indefra kommer Impulsen. Derude i Mar-
kedet ligger de konkrete Forhold, der er bestemmende
for teknisk, økonomisk og politisk Udvikling. Dem
er det altsaa, ikke Skrivebordsspekulationerne, det gjæl-
der om at faa Øje paa og passe sig til efter. Det gjælder
u u som det gjaldt før, og vil vi løfte Sløret for den
kommende Tid, maa vi derfor begynde med at rette
Blikket ud efter og søge at finde de konkrete Forhold,
over hvilke Markedet vil danne sig efter dette Ragna-
rok.
II. Europas økonomiske Opgave.
At Europas Befolkning har fordoblet sig i Løbet al
forrige Aarhundrede, siger ikke stort i Forhold til Øgei-
sen af Kapital og Produktionskapasitet i samme Tids-
rum. Betød den Opgave, der i Tiden før Krigen var stil-
let Europas Folk, ikke andel, end at fremskaffe
det Dobbelte af, hvad der var nødvendigt ved Begyn-
delsen af forrige Aarhundrede, saa var der overhovedet
ingen Verdenskrig kommet. Men Opgaven rakte langt
videre, fordi den fordoblede Folkemængdes Levefod
var steget til det mangedobbelte. Ikke stigende Folketal
alene, men stigende Folketal paa sti-
gende Levefod bestemmer Omfanget af den
økonomiske Opgave, der ligger foran alle Folk i Vækst.
I 1870 var Folkemængden i det nuværende egentlige
Danmark ca. 800,000 Mennesker, og Levefoden kan
maaske karakteriseres ved, at den kontante Omsætning
— Indtægt + Udgift — paa en Gaard paa 6 Tdr. Hart-
korn — 60 Tdr. L. — var ca. Kr. 473.00. I 1916 havde
vi en Folkemængde paa ca. 3 Millioner og før Krigen
var den kontante Omsætning paa en tilsvarende Gaard
10—11,000 Kr. Paa Gaarden fra 1780 var The, Kaffe,
Sukker, Tobak, Skolepenge, Bøger, Blade og hundrede
andre Ting, der nu indgaar i det almindelige Forbrug,
udelukket. Bygninger, Besætning, Redskaber, Klæder
var i tilsvarende Grad ringere, og vil man lamentere
over det forskrækkelige i, at Levefoden er steget saa
enormt, maa man paa den anden Side erindre, at denne
Stigning, d. v. s. det øgede Marked jo har væ-
ret Betingelsen for, at en Masseproduktion og Omsæt-
ning, der blandt andre har ernæret dem, der iamenterer,
overhovedet har kunnet komme frem. Om nu denne
Stigning af Levefoden ikke har været for stærk, det
kan der disputeres om og filosoferes over, men da det er
Økonomi og ikke Filosofi, Fremtiden og ikke Forti-
den, der beskæftiger os her, vil vi lade dette Spørgsmaal
ligge og nøjes med at konstatere, hvad stigende Menne-
sketal og Levefod har krævet af Europas Produk-