Det Nye Nord - 09.04.1919, Side 40

Side 40
DET NYE NORD
9. April 1919
HÆRæFLAADE
FOLKENES FORBUND OG VORT
FORSVAR.
Den 14. Februar i Aar blev Folkeforbundets Forfat-
ning vedtaget paa Fredskonferencens Plenarfor-
samling i Paris, og om end der endnu mangler for-
skellige supplerende Oplysninger til de enkelte Punkter
i Forfatningen, er man dog i Stand tit at kunne be-
dømme, om bele vort Forsvar kan ophæves, hvis
Danmark indtræder i Forbundet.
Folkenes Forbund er, saaledes som det fremtræder i
Forfatningens Bestemmelser, en udpræget Magikoali-
tion, hvori de fem sejrrige Stormagter danner den af-
gørende Gruppe. De ideelle Tanker, som oprindelig har
dannet Grundlaget for Planen om Forbundets Opret-
telse, kommer vel nok frem hist og her i Forfatningen,
ja, er vel endog for en overfladisk Betragtning det væ-
sentligste. 1 Realiteten er Forholdet imidlertid det, at
det fremtidig bliver de fem Stormagter, som dikterer
hele Verden dens Love, bliver Forsyn for alle andre
Folk og kommanderer dem til at holde Fred eller gaa
i krig. Begrebet Neutralitet vil ikke mere eksistere, En
Betragtning af Bestemmelserne i Forbundsforfatnin-
gen vil vise dette.
Forbundets Opgave er, ifølge Præsidents Wilsons
Forelæggelsestaie, at haandhæve Retfærdigheden og op-
naa f reden. Midlerne hertil er først og fremmest For-
bundets moralske Magt, men derefter dets militære.
Denne staar ganske vist i Baggrunden, men »dersom
Verdens moralske Magt ikke er tilstrækkelig, skal Ver-
dens fysiske Magt være det«. Selv Wilson erkender,
at militære Magtmidler er nødvendige for at huandliæve
Retten og Retfærdigheden.
Den Myndighed, som skal vaage over Verdens For-
hold og i givet Tilfælde diktere Lovene, er Forbundets
udøvende Raad. 1 dette har de fem Stormagter: De
forenede Stater, det britiske Rige, Frankrig, Italien og
Japan hver een Repræsentant; alle øvrige Stater, der er
Medlemmer af Forbundet, har tilsammen kun fire.
Koalitionen mellem de sejrrige Stormagter, der slaa-
ende minder om den hellige Liga, er en naturlig Konse-
kvens af Krigens Resultat og den eneste Sikkerhed,
som tænkes kunde, mod en Genopblussen af Krigen.
Det er naturligt og rimeligt, at Magterne vil sikre sig
Frugterne af deres Sejr. Dette kan kun ske derved, at
de stadig staar Side om Side, dannede en Magigruppe,
der gennem de ubegrænsede Magtmidler, hvorover de
raader, sikrer Freden ved Truslen om Krig. Det vilde
være naivt at tro, at Fredskonferenceh kan bringe
alle Stridsspørgsmaal ud af Verden. For de nationale
Spørgsmaals Vedkommende er dette en Umulighed,
thi paa den ene Side vil den ikke, naar Retfærdighed
skal øves, kunne tilfredsstille de hidtil undertvungne
Folks nu stærkt højspændte Krav; paa den anden Side
vil selv en delvis Opfyldelse af dem fremkalde Mod-
krav fra de Folk, Tyskere og Magyarer, som nu skal
betale Gildet. I den Heksedans af Lidenskaber, som for
Tiden raser i Evropa, vil moralske Magtmidler ikke
være tilstrækkelige. Kun Frygten for de fysiske vil ef-
terhaanden kunne bringe Gemytterne i Ro. Hertil kom-
mer den naturlige Frygt for Tyskland. Trods det knu-
sende Nederlag, det har lidt, og trods de Byrder, der
vil blive lagt paa det, vil det tyske Folk med sin ubøje-
lige Livskraft atter rejse sig. Det vil da atter stræbe ef-
ter Pladsen i Solen, som det nu har mistet, og Tanken
om Revanchen vil blive Religion i alle tyske Hjerter,
som den blev det i alle franske eller 1870.
1 Erkendelsen af, at militære Magtmidler derfor er
nødvendige som Grundvold for Forbundet, nævner
Forfatningen ikke Ordet Afrustning; vel ogsaa fordi in-
gen sundt tænkende Nation kan formodes at ville gaa
med dertil, ikke mindst efter at man under Verdens-
krigen har set de sørgelige Følger af, al Stater har for-
sømt deres Forsvar. For dog at komme bort fra den
Rustningsstandard, der før 1914 var ved at faa Verden
til at segne, og som indeholdt en stadig Trusel mod
Freden, er »Afrustning« erstattet med »Reduktion af
Rustningerne«, en Reduktion, der for adskillige Magter,
deriblandt for os, vistnok vil blive en Forøgelse. 1 For-
bundsforfatningens Artikel 8 hedder det: »De høje kon-
traherende Parter anerkender Principet om, at Beva-
relsen af Freden gør det nødvendigt at formindske de
nationale Rustninger til det Minimum, der lader sig
forene med den nationale Sikkerhed og med Gennem-
førelse ved Hjælp af fælles Handling af internationale
Forpligtelser, idet man særligt tager Hensyn til hvert
Lands geografiske Beliggenhed og Omstændigheder.
Det udøvende Raad skal udarbejde en
Plan for denne Formindskelse og skal
ligeledes forelægge enhver Regering
til Overvejelse, hvilken Fastsættelse
af Rustningerne, der er billig og rime-
lig og svarende til den Skala for de for-
skellige Landes Styrker, der er fast-
sat ved Programmet.« Sammenholder man
disse Bestemmelser med Forfatningens Artikel 7, ifølge
hvilken Danmark ikke kan blive Medlem af Forbun-
det, med mindre vi er i Stand til at give virksomme
Garantier for vor oprigtige Hensigt om at overholde
vore internationale Forpligtelser, og med mindre vi
retter os efter de Principper, der bliver os foreskrevne
af Forbundet med Hensyn til vore Styrker til Lands
og til Vands og vore Rustninger, da er det indlysende,
at enhver Tanke om Afrustning herhjemme er udeluk-
ket, hvis vi ønsker at blive Medlemmer af Forbundet,
og hvis Stormagterne anser Tilstedeværelsen af et For-
svar for nødvendig, hvilket maa antages.
Indtrædelsen i Forbundet vil derfor medføre en Re-
organisation af Hær og Flaade, der under Hensyn til,
at vort Forsvar hidtil har været under det tilladelige Mi-