Det Nye Nord - 09.04.1919, Qupperneq 41

9. April 1919
DET NYE NORD
Side 41
nimum, nærmest maa faa Karakter af en ret betydelig
Udvidelse. Afgørende i saa Henseende er, som der staar
i Forbundsforfatningen, Hensynet til Landets geogra-
fiske Beliggenhed og Omstændigheder, det vil sige,
Danmarks Beliggenhed ved Indgangen til Østersøen og
dets økonomiske og sociale Status.
Der er ingen Tvivl om, at de ledende Stormagter,
der under Krigen i saa høj Grad har mærket Følgerne
af, at Østersøen var et tyskt Indhav, lukket for dem,
vil træffe alle tænkelige Foranstaltninger sigtende til
at hindre noget lignende i Fremtiden. Nogen Sikkerhed
kan vel opnaas ved at bringe Tyskland til at formind-
ske sine Stridskræfter til det mindst mulige, men dette
er ikke nok, hvis Danmark ligger forsvarsløst, thi i
saa Fald skal der kun meget ringe Styrker til for at be-
sætte Landet og blive Herre over Belteme og Sundet.
Fuld Sikkerhed opnaas kun, naar Danmark hele Aaret
rundt holder en Styrke rede til Vands og til Lands, til-
strækkelig stor til at forhindre en Overrumpling og til
at forsvare Landet, indtil Forbundets udøvende Baad
kan sætte Kræfter i Bevægelse til Afvisning af Angre-
bet. Det kan næppe formodes, at Forbundet skulde be-
tænke sig noget Øjeblik paa at forlange, at vi skal op-
stille et saadant, fuldt effektivt Forsvar, henset til, at
vi i de sidste halvhundrede Aar kun har ofret det
mindst mulige paa Forsvaret, hvilket har bevirket, at
vi paa det sociale Omraade er kommet langt forud
for de fleste andre Stater, hvis Midler er blevet slugt af
de militære Foranstaltninger, samt til at vi saa langt
fra at have lidt under Verdenskrigen, tværtimod har
høstet meget store Fordele af den, særlig i økonomisk
Henseende. Naar derfor Præmien for Optagelse i den
internationale Folkeforsikringsanstalt, som hedder Fol-
kenes Forbund, skal fastsættes, er det kun rimeligt og
retfærdigt, at den sættes højere for de neutrale Sta-
ter, end for de Stater, der henligger udmattede og halvt
ødelagte efter deres Deltagelse i Krigen.
Som allerede nævnt, vil Optagelse i Forbundet end-
videre medføre, at der ikke længer bliver noget, der hed-
der Neutralitet, saaledes at forstaa, at vi selv kan be-
stemme, om vi under en Konflikt mellem andre Mag-
ter vil være neutrale eller ej. Det udøvende Baad kan
ikke alene kommandere et Medlems væbnede Magt i
Krig udenfor Landets Grænser, men ogsaa føre Krigen
ind over disse. Det fremgaar af Forfatningens Artikel 16.
Ifølge denne er Afbrydelsen af alle kommercielle og fi-
nancielle Forbindelser det første Middel, der bringes til
Anvendelse under en Konflikt. Slaar dette ikke til, skal
militære Midler anvendes, og det er da det udøvende
Raads Pligt at bestemme, med hvilke Styrker til Lands
og til Vands Medlemmerne af Forbundet skal bidrage
hver især til de væbnede Styrker, der skal anvendes for
at beskytte dem, der har underskrevet Overenskomsten.
Endvidere skal Medlemmerne ifølge samme Artikel
tillade Passage gennem deres Territorium af Tropper
fra alle de kontraherende Parter, der samarbejder for
at beskytte Medlemmerne af Forbundet. De samme
Forholdsregler kan endvidere komme til Anvendelse
overfor Ikke-Medlemmer af Forbundet, fordi Krig over-
hovedet, hvad enten det er mellem Medlemmer eller
Ikke-Medlemmer, er en Sag, der i sine Følger berører
hele Verden, og som Forbundet derfor ikke vil kunne
forholde sig passiv overfor.
Tænker vi os paa dette Grundlag en fremtidig Kon-
flikt mellem Tyskland og Frankrig, vil vi som Medlem
af Forbundet være sikre paa at komme med. Der vil
ikke være Tale om Neutralitet som i 1914—18.
Man kunde derefter mene, og det vil vel blive hæv-
det af mange herhjemme, at naar Præmien er af den
Art, staar vi os bedst ved at blive udenfor Forbundet.
Det gaar dog næppe. Forbundstraktalen er allerede til-
trandt af Repræsentanter for 14 Stater, og det er i Ar-
tikel 7 bestemt, at der skal ved føjes en Protokol over
de Stater, der skal opfordres til at slutte sig til For-
bundet. Paa Grund af Danmarks for hele Verden, men
særlig for de fem Stormagter saa vigtige Beliggenhed
som Vogter af Adgangen til Østersøen, er det udenfor
al Tvivl, at vi vil blive opfordret — meget krafligt —
til at indtræde i Forbundet, en Opfordring, som vi ikke
kan afslaa, selv om vi gerne vilde.
Vi vil derefter faa nøje foreskrevet, hvilken Styrke
vort Forsvar skal have til Lands og til Vands under
Hensyn til, at det ikke alene skal kunne bruges til For-
svar af vort eget Territorium, men ogsaa udenfor dette
til Angreb i Forbundets Tjeneste. le.
FRANKRIGS INDSATS I KRIGEN.
Før Krigen var den franske Hærs Styrke 25 000 Of-
ficerer og 748 000 Mand. Den 1. August 1914 om Afte-
nen blev Mobiliseringen befalet med 2. August som 1.
Mobiliseringsdag. Den 15. August var Styrken forøget
til 92 840 Officerer og 3 780 000 Mand. Derefter vok-
sede Hæren stadig trods alle Tab. Den 1. Januar 1918
var Styrken 128 370 Officecrer og 5 064 000 Mand.
Fordelt paa de enkelte Vaabenarter var Tallene føl-
gende henholdsvis den 1. Januar 1916 og den 1. Ja-
nuar 1918:
Fodfolk ............. 2.624.000 Mand 2.107.000 Mand
Artilleri ............. 720.000 — 900.000 —
Flyvevæsenet ........... 29.070 — 61.675 —
Rytteri................ 160.000 — 166.000 —
Pionerer .............. 192.000 — 185.000 --
At Fodfolket er gaaet tilbage, kan skyldes mange Aar-
sager; foruden Tabene i Særdeleshed Opstilling af Spe-
cialformationer. Derimod virker det unægteligt overra-
skende, at Rytteriets Styrke i det anførte Tidsrum gik
op. Man vilde ellers have troet det modsatte Tilfældet.
I den tyske Hær skal det meste Rytteri være omdannet
til Respændingsafdelinger for det svære Artilleri. Det