Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 29

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
33
dansk sorenskriver), som var imod forsla-
get, som sin erfaring, »at den færøske al-
mue i ándelig udvikling fuldkommen kan
sættes ved siden af, ja, turde máske endog i
en vis henseende sættes over den danske al-
mue«.90Færøeme var heller ikke repræsen-
teret af færinger pá Den grundlovgivende
Rigsforsamling, ligesá lidt som i den første
Rigsdag, der i 1850 bestemte, at Færøeme
ogsá skulle omfattes af Gmndloven, som
blev tinglyst pá Færøeme i slutningen af
samme ár. Først áret efter, i 1851, da det
overordnede danske system var færdigt, fik
færingeme mulighed for at vælge en repræ-
sentant til hvert af Rigsdagens to kamre,
Folketing og Landsting. Her fik de mulig-
hed for at være med i udarbejdelsen af for-
slaget om oprettelsen af et færøsk rádgiven-
de amtsrád og øvede her stor indflydelse
ved at hævde Færøemes geografiske og
historiske særstilling i riget; f.eks. fik den
nye institution navnet Lagting og fik som
det eneste danske amtsrád lovinitiativ.91
Lagtinget blev ikke »et sá vanført foster«,
som Færøemes første politiker, folketings-
mand og lagtingsmand, juristen Niels C.
Winther,92 havde frygtet93, skønt det »em-
bedsaristokratiske« element viste sig der-
ved, at amtmand og provst ex officio var
medlemmer af tinget (til 1923), den første
som formand. Det gamle princip fra 1821
om at almindelige danske love først kunne
træde i kraft for Færøeme, nár regeringen
hos amtmanden havde forhørt sig om deres
anvendelighed her, blev opretholdt, nu dog
ikke positivt, men negativt formuleret. I en
skrivelse fra justitsministeriet i 1855 blev
det fastsláet, at »de af Rigsdagen vedtagne
og af kongen stadfæstede love ogsá er
gældende for Færøeme, nár der ikke i loven
findes nogen udtrykkelig bestemmelse om
det modsatte.«94
Ordningen og indretningen af Færøemes
stilling i det nye demokratiske rige gik ikke
den logiske vej (som i Danmark) fra det
lokale til det centrale, men blev udarbejdet
og gennemført, uden nogen form for folke-
lig færøsk consensus, fra oven - fra et stats-
ligt (Rigsdag) til et »landsligt« plan (Lag-
ting) og derefter pá et lokalt plan med »Lov
om de færøske Landkommuners styrelse«
af 1872.95
Diaspora-syndromet
Det var blandt den nye tids intellektuelle
elite, at den færøske nationalisme opstod,
d.v.s blandt de færøske studenter i Køben-
havn.96 Dens gennembrud i en »diaspora-
gmppe«97 har mange paralleller til beslæg-
tede bevægelser i tilsvarende miljøer: de
norske studenter i slutningen af det 18. árh.,
de islandske studenter i 1830- og 1840-
árene, de grønlandske studenter (og andre
uddannelsessøgende) i 1960-árene og asia-
tiske og afrikanske studenter i deres respek-
tive »moderlande«. Det var máske nødven-
digt »at rejse ud for at komme hjem«.98
Færøske studenters »Fremdheitserleb-
nis«99 i København kan spores tilbage til
omkring midten af 1600-tallet, da en ung
færøsk teolog skriver »en liden beskrifvelse
over mit fædeme land ferøer«.100 Omkring
et árhundrede senere skriver en tidligere
færøsk juridisk student i København, pá det
tidspunkt Færøemes lagmand, to bøger om
færøske forhold - i fysiokratisk ánd. Den
første (om agerdyrkning og komavl) lod
han udgive under pseudonymet »En Patri-