Fróðskaparrit - 01.01.1993, Qupperneq 47

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
51
Om en anden ledende mand i det oplyste miljø,
handelsforvalter Jacob Nolsøe, skrev en dansk em-
bedsmand i Rentekammeret, som kendte vedkom-
mende: »Jacob Nolsøe kan skrive latin uden at
være student, kan engelsk og tysk, trakterer violin
og flere instrumenter, har givet flere fuld vejled-
ning i navigations videnskaben uden at være sø-
mand ex professo.« Samme person siger, at amt-
mand Chr. Pløyen havde skrevet til ham, at »ingen
var i stand til at begribe, hvor de to færinger, Jacob
Nolsøe og amtskontorist Davidsen, hvoraf ingen
dengang havde været uden for Færøeme, var
komne til alle de kundskaber, de var i besiddelse
af.« (C.A. Muhle: Færøeske Krønike. København
1844, s. 11, 15).
Jacob Nolsøe var nogle gange konstitueret
sorenskriver; Jens Davidson var konstitueret amt-
mand, landfoged og sorenskriver. En anden person
fra samme miljø, den autodidakte naturhistoriker,
sysselmand og politiker, H.C. Miiller, var ogsá i
perioder konstitueret landfoged og sorenskriver.
Miiller havde, ligesom Schrøter, en omfattende
korrespendance med udenlandske videnskabs-
mænd og kulturpersoner. Han havde rejst meget i
udlandet, deltaget pá sável handelsmesser som vi-
denskabelige kongresser og havde vundet medaljer
ved messer i Edinburgh og Berlin. Ved hans død
skrev det første færøsk-skrevne blad, »Føringatíð-
indi«, udgivet af »Føringafelag« (6/1 1898, her i
oversættelse), bl.a.: »Han var en sand færing, en
pryd for vort lille land, og...næppe har sá mange
gode mænd tænkt pá Færøeme pá een gang, som da
efterretningen om Miillers død náede til udlandet«.
- Om Schrøters forbindelser med udlændinge se
John F. West: The English Letters of Pastor
Schrøter. Fróðskaparrit 18. bók, s. 17-26.
115. J.H. Schrøter, brev til Rafn, dat. 15/9 1832. Trykt i
Breve fra og til Carl Christian Rafn med en Biblio-
graphi. Udg. af Benedict Grøndal. København
1869, s. 314.
116. John Davidsen: Færø Amts Sparekasse. Tórshavn
1957.
117. Provisorisk Reglement for Almueskolevæsenet
paa Færøeme. København 1845.
118. Føroyskt lógsavn, s. 27-29.
119. Føroyskt lógsavn. Tórshavn 1953, s. 52-57,, 54. -
Om skolevæsenet se ogsá Hans J. Debes: Nú er
tann stundin..., s. 66-73, 112-118. - Samme forf.:
Politiska søga Føroya 1814-1906. Tórshavn 1993.
- Samme forf.: Ein kvistur spretti. Keldur til Før-
oya søgu 1879-1906. Tórshavn 1993. - Chr.
Liitzen: Skúlaskapur. Føroyar II. København 1958.
- Martin Holm: Føroya Læraraskúli 1870-1900.
Tórshavn 1970. - Edw. Mitens: Realskúlin í Tórs-
havn. Tórshavn 1961.
120. Føroyskt lógsavn, s. 166.
121. Ársbók Førja Bókafelags. Tórshavn 1900. - Hans
J. Debes: Nú er tann stundin..., s. 211-212, 367-
369.
122. »Føringatíðindi« (1890-1901) og »Fuglaframi«
(1898-1902).
123. Jóannes Patursson: Færøsk Politik. Nogle Uddrag
og Betragtninger. København 1903.
124. Om partiernes dannelse og programmer se Hans J.
Debes: Nú er tann stundin..., s. 217-314.
125. Dimmalætting 24/2 1894.
126. Dimmalætting 10/11 1888.
127. Ibid.
128. Om det følelsesmæssige indhold i denne nye fæ-
røske genre se Hans J. Debes: Nú er tann stundin...,
s. 120-123, 127-130, 149-155.
129. Om emnet behandlet ud fra en antropologisk til-
gangsvinkel se Jonathan Wylie: The Faroe Islands.
Interpretations of History. Lexington, Kentucky
1987.
130. Ibid., 163-165.
131. Dimmalætting 5/1 og 12/1 1889. - Jóhannes av
Skarði: Jólafundurin. Varðin 36. Tórshavn 1964, s.
128-136. - Hans J. Debes: Nú er tann stundin..., s.
149-158.
132. Dimmalætting 1/12 1888.
133. Jørgen Falk Rønne: Konsulinden. København
1923, s. 7. - Jfr. ogsá brev, skrevet pá færøsk (dat.
9/2 1886), fra juristen Hjalmar Hammershaimb
(V.U. Hammershaimbs søn), som en overgang var
amtsfuldmægtig og konstitueret sorenskriver pá
Færøerne, hvor han blev nødt til at versere i det
danske embedsmiljø. Han havde været en af de
første ledere i det færøske studenterliv i Køben-
havn: »Det gár mere og mere op for mig, hvor for-
kert det er at have embedsmænd, som hverken vil
eller kan forstá færøsk tænkemáde og færøsk
ándsliv... De betragter Færøeme som et forvis-
ningssted og taler... næsten ikke om andet end...
hvor »gyseligt« færingeme stár tilbage for dan-
skeme i civilisation... De taler aldrig med »en ind-
født« uden i forretninger og omgás ikke engang de
pænere og dannede familier her. Det eksklusive
princip er strengt gennemført, fordi de stár pá et for
højt dannelsestrin til at omgás andre en »os selv««.