Føroya kunngerðasavn A og B - 07.10.1963, Side 12

192
longur lýkur treytirnar at fáa
førarabræv. Hann ið førara-
bræv hevur, hevur skyldu at
geva seg undir kanningar, sum
tørvandi eru til tess avgerð.
Spurningurin um viðkomandi
má ætlast at vera edrúiligur,
smbr. stk. 2, kann nær tað skal
vera skjótast inn fyri dóm-
stólin.
§ 19-
VENJIAKSTUR VIÐ MOTOR-
AKFARI V. M.
Hjá teim sum læra at føra
motorakfar, kann venjing bert
fara fram, tá ið aklærari, góð-
kendur eftir § 64, er við í ak-
farinum og undir liðini á næm-
inginum, og tá verður aklær-
arin at rokna sum førari av
akfarinum. Til akroyndina eft-
ir § 18, stk. 2. verður næming-
ur tó at rokna sum førari. Um
so er, at onkur sum longu hev-
ur førarabræv. men ynskir at
íðka sín dugnaskap at føra mo-
torakfar og tí fer at taka venji-
akstur í akfari, sum góðkent
er til tess við góðkendum ak-
lærara undir liðini, er aklær-
arin eisini roknaður sum førari
av akfarinum. Reglurnar í §§
15 og 16 koma tó í nýtslu fyri
næmingin.
stk. 2. Venjiakstur við motor-
cyklu kann bert fara fram eftir
leiðbeining og eftiransing av
aklærara, sum er góðkendur
eftir § 64, og sum hevur
ábyrgdina av, at venjiaksturin
fer fram á tílíkum støðum og
soleiðis, at hann mett eftir
dugnaskapi hjá næminginum
kann fara fram uttan vanda
fyri aðra ferðslu.
stk. 3. Venjiakstur má ikki fara
fram fyrr enn mánað fyri ta
tíð, næmingur kann fáa førara-
bræv fyri aldur, og hjá honum
førararættindini eru frádømd
ikki fyrr enn mánað fyri ta
tíð, hann fær rættindini aftur.
stk. 4. Undir venjiakstri skal
motorakfar hava bæði aftan og
framman skelti, sum í sínum
teksti týðiliga sigur frá, at ak-
farið verður nýtt til venjiakst-
ur. Skeltið má bert verða nýtt
undir venjiakstri. Føroya lands-
stýri ger av, hvat trygdarút-
gerð motorakfar skal hava
den págældende ikke længere
opfylder betingelserne for at fá
førerbevis. Førerbevisindehave-
re er pligtige at underkaste sig
de til afgørelse heraf fornødne
undersøgelser. Spørgsmálet, om
den págældende má anses for
ædruelig, jfr. stk. 2, kan til en-
hver tid indbringes for domsto-
lene.
§ 19.
ØVELSESKØRSEL MED
MOTORKØRETØJER M. V.
Øvelseskørsel for personer.
der uddanner sig til kørsel med
motorvogn, kan kun finde sted,
nár der pá køretøjet ved siden
af eleven findes en i medfør af
§ 64 godkendt kørelærer, der da
anses for at være fører af køre-
tøjet. Ved den i § 18, stk. 2, om-
meldte prøve anses eleven đog
for at være fører. Sáfremt en
person, der allerede har fører-
bevis. ønsker at opøve sin fær-
dighed i at føre motorvogn og
derfor foretager øvelseskørsel i
et dertil godkendt køretøj med
en godkendt kørelærer ved si-
den af sig, anses kørelæreren
ligeledes for at være fører af
køretøjet. Bestemmelserne i §§
15 og 16 finder dog i alle til-
fælde ogsá anvendelse pá ele-
ven.
stk. 2. Øvelseskørsel med motor-
cykei má kun finde sted under
vejledning og overvágen af en i
rnedfør af § 64 godkendt køre-
lærer, der har ansvaret for, at
øvelseskørslen foregár pá sa-
danne steder og pá en sádan má-
de, at det efter elevens uddan-
nelsestrin má antages at kunne
ske uden fare for den øvrige
færdsel.
stk. 3. Øvelseskørsel má ikke
finde sted tidligere end 1 máned
før det tidspunkt, hvor eleven
efter sin alder kan fá udstedt
førerfoevis, og, forsávidt angár
personer, hvor førerretten er
frakendt, ikke tidligere end 1
máned før frakendelsestidens
udløb.
stk. 4. Motorkøretøj skal under
øvelseskørsel sável foran som
bagpá være forsynet med et skilt,
hvis tekst tydeligt tilkendegi-
ver, at køretøjet benyttes til
øvelseskørsel. Skiltet má kun
benyttes i anledning af øvelses-
kørsel. Færøernes landsstyre be-
stemmer, hvilke særlige sikker-