Meteorologisk årbog - 01.01.1880, Side 43

XLiir
kurvernes Minimum. Rækken m gaar nærmest i modsat
Retning af Hovedkurven. Denne Betegnelse er noteret ved
24 pCt. af'Nordlysdagene; den er 2.5 Gange hyppigere om
Aftenen end om Morgenen.
ff. (Meget stcerTce Nordlys.) Baade Rækkerne for den
absolute og for den relative Hyppighed have lidet karakte-
ristisk ved sig og vise kun en ringe Variation; alle have
det tilfælles, at Rækken strax fra Begyndelsen synker ned
til et Minimum, uden at den senere formaar at hæve sig til
noget udpræget Maximum. Tager man Hensyn til det ringe
Antal Gange, denne Betegnelse forekommer, vil Uregel-
mæssiglieden ikke være paafaldende. Denne Betegnelse er
nemlig kun noteret ved 5 pCt. af Nordlysdagene; den er 6.0
Gange hyppigere om Aftenen end om Morgenen.
f, ff. Skjælner man ikke mellem Betegnelserne f og ff,
men soger Antallet af Gange. hvor enten den ene eller
den anden af disse Betegnelser forekomme, faas Rækker, der
væsentlig stemme overens med de for f erholdte. Den ab-
solute Hyppighed felger i A og S paa en udpræget Maade
Hovedkuiveine. At man altsaa álene af Antallet af Gange,
hvor en eller anden Form opnaar sin hjsstœrkeste Fase,
faar den samme Periode, som Hyppiglieden giver, er vigtigt,
tlú det viser, at ilcke alene Hyppighed og rumlig Udhredelse
fölges ad, men ogsaa Styrken. De relative Rækker ere i
intet væsentligt forskjellige fra dem for f; i a og s frem-
træde de samme tre Maxima og to Minima. Det Antal
Gange, hvor Lysudviklingen er betegnet stærk, udgjer 30 pCt.
af Nordlysdagene; det er om Aftenen 2.7 Gange hyppigere
Tilfældet end om Morgenen.
v, vv. (Levende Nordlys.) Rækkerne A og S felge
Hovedkurverne, uden at dog det sidste Maximum naar saa
heit som det ferste; M har kun en meget svag Variation.
Rækkerne a, m og s vise gjennemgaaende en svag Nedgang
uden tydelige Svingninger. Denne Betegnelse er noteret ved
13 pCt. af Nordlysdagene; den er l.s Gange liyppigere om
Aftenen end om Morgenen.
t. (Nordlys over hele Himlen.) Hovedkurverne træde
tydeligt frem i A, M og S. Dette er i mindre Grad Tilfældet
med a, m og s, dog kan der heller ikke frakjendes dem en
Tendens til at slutte sig til Hovedkurverne. Denne Beteg-
nelse er noteret ved 16 pCt. af Nordlysdagene; den er 4.3
Gange hyppigere om Morgenen end om Aftenen.
I Tab. 40 er endelig sammenstillet det absolute og re-
lative Antal Gange, hvori hver af'Formerne og Betegnelserne
forekomme i Lebet af de 14 Aar:
alors que les courbes des aurores donnent un minimum. La
série m progresse en sens presque inverse de la courbe prin-
cipale. On a noté ce type 24 fois sur cent jours á aurore
et 2.5 plus souvent le soir que le matin.
ff. (Aurore trés-forte.) Les séries de la fréquence
tant absolue que relative ne montrent qu’une faible variation;
elles ont toutes cela de commun que dés le début la série
s’abaisse jusqu’á un minimum sans pouvoir se relever plus
tard jusqu’á un maximum bien accusé. Si l’on tient compte
du petit nombre de fois que ce genre se manifeste, cette
irrégularité ne sera point surprenante. Ce type n’a été noté
que 5 fois sur cent jours á aurore et 6.0 plus souvent le
soir que le matin.
f, ff. Si, sans distinguer entre les types f et ff on
cherche le nombre de fois que soit l’un soit l’autre de ces
genres se manifeste, on obtient des séries qui en substance
s’accordent avec cellcs obtenues pour f. La fréquence absolue
suit d’une maniére bien marquée en A et S les courbes prin-
cipales. Qu’d lui seul le nomhre de fois qu’un type ou un
autre atteint sa phase de plus grande luminosité, donnt la
méme période que la fréquence, c’est un fait important, car
il montre quc non sculement la fréquence et l’étendue dans
l’espace, mais encore l’intensité marchent de front. Les
séries relatives ne se distinguent en rien d’essentiel de celles
correspondant á f; en a et s se présentent trois maxima et
deux minima. La somme des fois ou le développement de
la lumiére est désigné comme fort, constitue les 30 pour
cent des jours á aurore; le cas a été 2.7 plus fréquent le
soir que le matin.
v, vv. (Aurores vives) Les séries A et S suivent les
courbes principales sans que toutefois le dernier maximum
atteigne la hauteur du premier; M n’a qu’une trés-faib'.e
variation. Les séries a, m et s, montrent en moyenne une
légére baisse sans écarts considérables. Ce type a été noté
13 fois sur cent jours á aurore et 1.5 plus souvent le soir
que le matin.
t. (Aurore couvrant tout le ciel.) En A, M et S on
reconnait clairement les courbes principales; en a, m et s,.
moins bien, toutefois on ne peut pas méconnaitre qu’ils ont.
aussi une tendance á ce ratacher á ces courbes. Ce type a
été noté 16 fois sur cent jours á aurore et 4.3 fois plus
souvent le matin que le soir.
Finalement le tableau 40 présente en regard les nom-
bres absolus et relatifs de fois que chacun des types et genres
a paru dans le cours de 14 ans.