Atuagagdliutit - 24.03.1955, Síða 16

inutigssarsiutinut tungassut
ERHVERS-RUBREKKEN
(Klip. 12-mit nangitaK — Fortsat fra side 12).
agdlagtut amé 3 a 223-t avguaKati-
gigsitdlugo atauseic 62 kr., 3 b 870-
it avguaKatigigsitdlugo atauseK 46 kr.
nånut amé amerdlångitsut tuninia-
gåuput pilernguneKarnerpauvdlutig-
dle. atauseK 4000 kr.-ligaK nuname
avdlamiup pisiarå. nautsorssutigine-
KarporoK nånut inerKue niviugau-
ssångordlugit nuånarniutigalugo auli-
sartartunut neKitagssiarineKarsinåu-
sassut. nånut amé avguaKatigigsitdlu-
git atauseK 779 kr.-lerneKarpoK.
De priser, der blev opnået på
skindauktionen i København forle-
den, er nu færdigudregnet. Den stør-
ste pris, der opnåedes for et blåræve-
skind var 220 kr., den mindste pris
aivdlorserdlugo mamarnerussarpoit
Bør serveres afkølet.
urisson’s gardenia
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is °g desserter.
GOD
BEDRE
BESTLE
10 kr. og gennemsnitsprisen var 42
kr. Der blev ialt udbudt 2,591 blå-
ræve. Hvidrævene, af hvilke der var
1.501 gav 240 kr. for det dyreste
skind, 30 for det billigste og 85 kr.
i gennemsnit. Af sølvræve var kun
52 skind, der gav fra 95 til 10 kr.
med et gennemsnit på 62 kr. Endvi-
dere var der 18 netsideskind, af hvil-
ke syv gik til en stykpris af 185 kr.
6 for 120 og 5 for 75 kr. Klapmyds-
skind kostede fra 5 til 145 kr., des-
uden var der 223 stykker 3 a, blåside
a 62 kr. og 870 stykker 3 b til en gen-
nemsnitspris a 46 kr. Den største in-
teresse samlede sig om de forholds-
vis få isbjørne, af hvilket skindet
til 4.000 kr. gik til udlandet. Man reg-
ner med, at der skal tilvirkes lystfi-
sker-fluer af hårene. Gennemsnitspri-
sen for bjørneskindene var 779 kr.
Ålesundimit tutsiupoK norskit Ka-
låtdlit-nunane ukiumåna aulisarrang-
niartorssuit, ilimanardlune sujorna
aulisartut mardloriautait aulisariå-
sassut. tamatumunga pissutauvoK
Norgeme angmagssagssuarniarnerup
upernåmåna ajutornera taimalo auli-
sartut aulisarfingne avdlane aningau-
ssarsiorniartariaKalernerat. pujortu-
lérarssuitaoK umiarssuårKatdlo miki-
nerit •— tåssa angatdlatit 72 fodinit
Kumut angissusigdlit -—• aulisariau-
niarput, Kåumatip måna atutilersup
naggatåne angmagssagssuarniarneK
Kångiuteriarpat.
*
Fra Ålesund meldes om rekord-
deltagelse i Grønlands-fiskeriet i den
kommende sæson, muligvis med dob-
belt så mange norske både som i fjor.
Årsagen er, at sildefiskeriet liar skuf-
fet, hvorfor bådene må søge at skaffe
indtægter andre steder fra. Også ad-
skilige mindre både fra 72 fod og op-
efter har planer om at gå til Yest-
grønland efter afslutningen af silde-
fiskeriet sidst i denne måned.
*
Tingmiarmiune februårime pinga-
sunik puissisimåput. K’utdligssane
perKigdlutigdlo inutigssarigsårsimå-
put, SarKamile ardlagdlit tyfusersi:
måput.
*
Månedsindberetningen fra Ting-
miarmiut fortæller, at man i februar
fangede tre sæler. Fra Kutdligssat
meddeles, at sundheds- og ernærings-
tilstanden har været god, men at der
i SarKaK har været flere tilfælde af
tyfus.
*
Kangilinerme februårime sulugpåg-
kanik aulisardluarsimåput. agpaKa-
lugtisimavåt mitisagtitdlugule. nunå-
kut autdlainiagagssaKartisimångilåt.
Påmiut niuvertoruseKarfine (asimio-
Karfine) puissitåinarsimåput. sikor-
ssuit ukiumåna tåkutiårteKaut, tamå-
nalo piniarnermut aulisarnermutdlo
akornutausimavoK. nakorsaK ilisima-
titsivoK mæslingip kingornagut tu-
berkuloseKarneK misingniusinauler-
simassoK ilimanarsilersorinartoK).
Fra Frederikshåb fortæller må-
nedsindberetningen, at der har væ-
ret godt rødfiskeri omkring Kvanø.
Der har vist sig en del alke, men få
edderfugle og ingen landjagt. \ ed
udstederne har man haft nogen sæl-
fangst. Storisen var meget tidligt pa
færde i år, hvilket har virket hæm-
mende på fangst og fiskeri. Lægen
oplyser, at man nu kan begynde at
mærke en opblussen af tuberkulosen
efter mæslingeepidemien.
*
februårip agfå sujugdleK K’aKortu-
me silagigsimavoK, kingornagutdle
sila tamalikaiersimavdlune. aulisar-
neK imarmiunigdlo tingmiarniarneK
sungitsuinausimaput. sikorssuit fe-
bruårime aitsat nagdliuppt, nunaKar-
fit avdlat uvdlut 14-it sivnerdlugit
atåssuteKarfigineK ai°rnarsimåput si-
korssuit Kerrungmata. februarile nå-
lermat nunarpasingmik såkortumik
anordlerneratigut_ sikorssuit avalag-
put. februårip nålernerane apingåt-
siarpoK, savautigdlitdle ajornartor-
siuteKarnermingnik sule nalunaerutc-
Karsimångitdlat. pisiniarfik inussu-
tigineKarneruvoK.
Julianeliåb månedsindberetning
for februar fortæller, at man den
første halvdel af måneden havde fint
vejr, der dog senere blev ustadigt. —
Fiskeriet og jagten på søfugle har
været meget ringe. Storisen viste sig
først i februar, og forbindelsen med
andre steder blev afbrudt i mere end
14 dage på grund af den sammen-
frosne storis, som blev drevet ud i
månedens slutning af en kraftig syd-
ost. Sidst i februar faldt der en del
sne, men fåreavlerne har endnu ikke
meldt om vanskeligheder. — Ernæ-
ringen består mest af butikskost.
kalåtdlit aulisartut sisamat Norge-
mit Købenliavnimut uterput pigssar-
sivdluarsimavdlutik. Lofotenimlnerå-
nile anordleKalune nivtaitsorssung-
mat tåuna pakatsinartikaluarpåt. tai-
måitorme aulisarfingnukaKatausimå-
put tupigusutigisimavdlugulo norge-
miut bundgarnit atungingmatigik.
påsisimavåt Norgeme aulisagkat aké
Kalåtdlit-nunåningarnit mingneroid-
ssut. sap. ak. måna atutoK tamåt han-
delime departementimilo atautsimi-
niarput, tugdlcrmilo Jyllandime au-
lisarfingnut angalåusavdlutik.
De fire grønlandske fiskeri-repræ-
sentanter er kommet hjem fra Norge
og sagde, at de havde fået et godt
udbytte af turen, skønt Lofoten-op-
holdet skuffede, idet der var sne-
storm. De havde dog været med to
bådehold ude på fiskefeltet og undre-
de sig over, at nordmændene ikke
bruger bundgarn, men fisker ude til
havs. De blev klar over, hvor vanske-
ligt det er at gøre fiskeri rentabelt
med de priser, der hersker i Norge,
og som ligger langt under, hvad der
bydes i Grønland. I hele denne uge
afholdes der møder i Handelen og de-
partementet, og i næste uge arrange-
res der besøg på jydske fiskcriplad-
ser.
*
Nungme aulisartut ilåt Chr. Jen-
sen „Kamikken“ime agdlagpoK
„Adolf Jensen“ime nålagaussup Mor-
tensenip „Kamikken“ime oKauserisi-
massai oKauseKarfigalugit sujunersu-
migdlo ilassivdlune. ukiup taimailine-
rane pujortulérarssuit pujortulérKat-
dlo mikissut åssigingissutåt ei’Kaima-
ssariaKartipå, pujortulérarssuit ator-
torigsaKingmata. uvagut aulisartut si-
ko sumiginåinarungnaersimavarput
misigissaKautigissarsimagavtigo.
uvanga nangmineK 1954-ime sap. ak.
pingasut ingerdlaneråne ningitagar-
ssuit pingasut ånaisimavåka. tåssa
1500 kr.-nik ajunårneK. ånaissat tåu-
ko utertisagåine sårugdligpagssuit
pissarissariaKarput. pivfigssardlo
iluagtitdlugo tailara Kapisilingne au-
g;e o£ie /T?e
selv når det går hårdest til
aulisariutip nålagåta kiavdlunit nalussångilå
umiartordlune autdlaråine pujortulérKap
inue kisimik uliaissussartut. taimåitumik
uliap perragsautip silardlugtume agdlåt tati-
gineKarsinaussup atorneKarnigsså pissaria-
Karpoic. ulia perragsaut angatdlåmut inui-
nutdlo ima pingåruteKartigaoK ulia tatigi-
navigsoic kisime atugagssauvdlune. taimåitu-
mik silarssuarme tamarme ilisimaneicartut
uko kisisa atortarniåkit,
Er man først gået til søs, ved enhver fiskeskipper, at
c*er ikke findes anden smørebetjening end den, be-
sætningen selv er i stand til at yde. Derfor gælder
tict om at have en smøreolie, der er fuldt ud til at
stole pj> se[v unjer de vanskeligste vejrforhold. Så
v*8tig er smøreolien for skibet og dets besætning, at
kun den olie, der er 100 pct. pålidelig, er værd at
"bvende. Brug derfor kun de verdenskendte
tilia tatigjsfnaussat—silardlugtume agdlåt
7
Gargoyle^
<sMarineOils
VACUUM OIL COMPANY
SPECIALISTER i KORREKT SMØRING
17