Atuagagdliutit - 24.03.1955, Síða 27

oooooooooooooooooo
o o
o aitsåtdle radiomut —? o
o Columbiap universititeane ili- o
o simatut atom-urimik nalunae- o
o Kutaliorsimåput, avdlångujai- o
o ngåramigoK ukiut 300-t inger- o
o dlaneråne sekuntimik atausl- o
o navingmik kinguardlunilunit o
o sujuarsinauvoK. ilisimatutut o
o ugtortaincrne, nunarssup kåvi- o
o nerata ugtortagaunerine ato- o
o mimutdlo tungassutigut erKor- o
o Kigsårtumik ugtortaincrne pi- o
o ngårtumik iiuaKutausinåusaoK o
o — Kalåtdlit-nunåtalo radioane o
o imasa? o
o o
oooooooooooooooooo
— imana ivdlitaoK mérausimånginavit?
— Har De måske ikke ossc været barn
engang?
dansken atuagkiortok Soya
ima oKarsimdmioK:
— ardlalikasiuput OKaulsimik „de-
mokrati“ påsinerdluissut. isumaKar-
put tdssaussoK kikut tamat tamanik
ndmagiglaitsunigssåt.
imaKame eKaluglordine...
ukiut 100 sujornatigut eKaluk tu-
luit nunane pitsunguit inussuti-
gåt. manale KaKutigungålerarae
inuvdluarniutingorpoK. kugssuit
minguligssuångornerat patsisau-
vok. åssersutigalugo taineKarsi-
nauvoK kugssup Teesip akuane
uvdlormut imeK mingugtoK 50
miil. tons aniatineKartarmat, ta-
matumalo saniatigut sulivfigssuit
igitåt imeK. ukioK 1900 ukiumut
eKatdlut 8000 kugssuarme tåssane
pissarineKarsinausimåput, 1930-
kut autdlartingmata 2000, 1937-
me 23-Inait. uvdlume suna eKalu-
nguagsså.
Ud- og indfald af Soya
Der en en del, der har fået ordet
demokrati galt i halsen. De tror, det
betyder alles utilfredshed med alle.
Vi anskuer tingene forskelligt på
de forskellige alderstrin, og hver
gang anser vi vor anskuelsesform for
den rigtige.
Hans evne til al forslå mennesker
svarer ikke til den sikkerhed, hvor-
med han bedømmer dem.
Han er ekspert i overfladisk dyb-
sindighed.
6 bjørne på indiansk
En opdagelsesrejsende ville for si-
ne sprogstudiers skyld have at vide,
hvad sætningen „den livide mand
skod i dag 6 bjørne", hed på in-
diansk. Men rødhuden, han spurgte
nægtede at oversætte, fordi det, som
han sagde, var utænkeligt, at et men-
neske kunne nedlægge så mange
bamser i løbet af så kort tid...
— utorKaliartorlildlula sunik issi-
gingningnerput dssigtngneK ajorpoK,
tamatigutdlo isumarput erKorlusori-
ssarårput.
— inoKdminik påsingnigsindussu-
sia inoKaliminik issoringnigtarnera-
tut pertujaitsigingilaK.
nånut 6 indiånertut
OKautsinik påsiniaivdlune angala-
ssup påsiumatdlerdluinarujå oKause-
Katigit „angutip KaKortup uvdlume
nånut arfinilerårtarai" KanoK indiå-
nertut taineKåsanersut. indiåneK ape-
risså ajoKersussusiumångivigpoK, o-
Karame: — KanoK ilivdlune inuk tai-
ina amerdlatigissunik nånusinauva
pivfigssame laima sivikitsigissurne...
—- ’ æhe — agdlagtugkåka puiorsimagavkit
ivdlit pingnik atugkilårsinauvinga?
Ælic — jeg har glemt min huskeseddel —
De kunne vel ikke låne mig Deres —?
H. C. Andcrsenip igdlua OdensimltoK. aprilip 2-åne taigdliortorssåp inungorncranit
ukiut 150-ngornigssait nagdliussiniartorssftvåt.
H. G. Andersens hus i Odense, hvor der den 2. april skal være store festligheder i an-
ledning af digterens 150 års fødselsdag.
OOOOOOOOOOOOOOOOOO
o o
o Videnskabsmand fra Colum- o
o bia-universitetet har konstrue- o
o ret et atoin-ur, der hævdes at o
o gå så nøjagtigt, at det højsi o
o kan tabe eller vinde et sekund o
o i løbet af 300 år. Uret vil især o
o have værdi ved videnskabe- o
o lige målinger, til måling af o
o jordens omdrejningshastighed o
o og til nøjagtige undersøgelser o
o af atompartiklers struktur. Og o
o til brug i Grønlands Radio? o
o o
oooooooooooooooooo
— å, filmia iluarsilfiratdlardlara!
Åh, vent ligo et ojeblik-----jeg skal lige
have Vendt filmen 1
Fra 8.000 til 0.
Der er snart ikke en eneste laks
tilbage i de engelske floder. For
omkring 100 år siden var laksen
fattigmandskost i Storbritannien,
men nu er den blevet luksusspise,
fordi den er blevet så sjælden.
Årsagen er forurening af floder-
ne. Eksempelvis kan nævnes, at
der ved mundingen af floden
Tees dagligt udpumpes 50 millio-
ner liter urenset kloakvand, hvor-
til kommer spildevandet fra fa-
brikkerne. I år 1900 kunne man
årligt fange 8.000 laks i floden,
i begyndelsen af trediverne var
tallet dalet til 2.000, og i 1937
blev der kun fanget 23. I dag er
der ikke een laks tilbage.
— men alligevel...
Hundekunster
Kattevenlige mennesker i Grønland har
med ængstelse erfaret Statsministeriets med-
delelse om, at det er forbudt at overføre
hunde og katte fra Grønland til det øvrige
Danmark. Man beroliges dog ved i næste
linie læse, at „uanset denne bestemmelse“
kan veterinærdirektoratet give tilladelse ef-
ter at man har indsendt ansøgning.
Gives tilladelsen vil det imidlertid skabe
sorg og bekymring i kattesjæle, og med
hensyn til de to katte, jeg kender i Grøn-
land, må jeg på det bestemteste protestere
imod følgende bestemmelser: det er en be-
tingelse, at det pågældende dyr for ejerens
regning vakeineres mod hundegalskab. Og
hvad værre er for den stakkelse kat, skal
den anbringes, på dyrehospitalet i 6 uger.
Ilvis denne bestemmelse er alvorlig ment,
vil Statsministeriet og jeg for fremtiden
komme til at omgås som hund og kat. En-
hver dyreven vil modsætte sig disse bestem-
melser med næb og klør, for det er i for-
vejen et hundeliv at være kat i Grønland.
1 samme cirkulære siger Statsministeriet,
at det også er forbudt at indføre ræve fra
Grønland. Forbudet mod ræve kan jeg forstå,
men de mange bestemmelser om hunde og
katte er rævestreger. —ning.
Traditionerne overholdes.
FERD’NAND
Ferd’ruXnd
sikrer sig hus-
fred
&
Ferd’nand ig-
dlume eruigsi*
umagdlerdlu *■
ne