Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 5

Grønlands kulturudvikling
Når man vil prøve at give et bille-
de af aktuelle samfundsforhold og af
nutidig almen kultur på Grønland,
(hå man aldrig glemme at et billede
ikke skal være, så at sige, en repro-
duktion eller en gentagelse af origi-
nalen. Et billedes fortrin for origina-
len er: Overskuelighed, bekvemme-
lighed, tydeliggørelse af store linier
og sammenhænge, sondring mellem
væsentligt og uvæsentligt. Og når der,
som i vort tilfælde, ønskes et billede,
der skal være en pålidelig vejleder
hl praktisk handlen, skal alle dets
Punkter og linier være afledt, på ens-
artet måde, af simple primære iagt-
tagelser; det skal kunne efterprøves
°g det skal kunne udformes nærme-
re af efterfølgere. Dette kan også si-
ges således: det skal planlægges og
udføres på videnskabelig vis.
Hvordan gøres de iagttagelser der
er elementerne i det billede vi skal
opbygge? Vi har tænkt os at de skal
gøres af særlig trænede personer der
tilbringer en god lang tid på een lo-
kalitet i Grønland, helst således at
de fordeles, f små grupper på to el-
ier tre personer, på foreløbig 3 eller
4 steder der er udvalgt således at
så mange sider som muligt af livet
På Grønland kommer under lupen.
kien første betingelse for et godt re-
sultat er at disse personer så intimt
som muligt går ind i det lille sam-
funds liv som de skal lære at kende
°g beskrive. Og så skal de have åbne
ojne og ører og næsebor. Straks den
tørste morgen en af vore iagttagere
vågner op i sit nye hjem, lægger han
~~~ eller hun — mærke til, hvem der
slår først op. Er der mon nogen der
uar et ur? Tager man det ikke så
nøje med klokkeslet? Får børnene
særlig mad, måske havregryn? Sør-
ger man særlig godt for de gamle og
syge, eller måske for husherren. Er
'fer noget med spiritusdrikning alle-
rede om morgenen? — for at dulme
tornmermænd, for at få varmen efter
Uattekulde, for at styrke sig til fiske-
tur? Får børnene lov til at spise så
^eget de kan? Får de skænd — eller
"låske klø? — hvis de er kræsne og
'kke vil spise op. Hvordan skænder
*Uan på dem? Der er nok at lægge
Uiærke til og notere sig, fra tidlig
>u°rgen til sen aften, — ja, egentlig
skal iagttageren også være på sin post
°verfor natlige foreteelser.
Men iagttagelserne får først rigtig
"luning når de går sammen i bestem-
,e mønstre. Iagttageren skal for det
°rste gerne gennem læsning af lit-
luratur om Grønland vide besked
i C(1 hvad der her var skik i gamle
age og hvad man før har iagttaget
g meddelt om forskelligheder fra
jku til egn. Dernæst skal han på
°rskellig måde søge klarhed over om
ut han har iagttaget har, i hvert fald
jj1 vis almen gyldighed. På mange
ukter vil han snart opdage at in-
'u lovmæssighed kan konstateres;
j " er naturligvis også hundrede ting
fuld
di
god
"tan
II
Af professor Carsten Høeg
velsmagende vand. (Denne forfinel-
se af smagen for vand bevarer Græ-
kere selvom de har levet længe i ud-
landet; Grækere der har opholdt sig
længe i Danmark vil huske om van-
det var skidt i Skive men godt i
Hjørring, selv når de har glemt alt
muligt andet om disse byer). Kon-
klusion: en græsk administrator der
er sin opgave voksen, vil kun nød-
tvungent gå med til at negligere
smagshensyn i ordning af vandforsy-
ninger, medens en dansk kan nøjes
med at tage sundhedsmæssige hen-
syn. I visse egne af Afrika er der —
siges det — gradvis opblomstret en
sådan besidderglæde ved kvæg at
man kun yderst ugerne går med lil
slagtning. Konklusion: styrelsen bør
først søge at skabe fuld klarhed over
denne ejendommeligheds årsager,
forhistorie, og art, og over den skade
den eventuelt betyder for ernærings-
tilstanden og for gennemførelse af al-
mindelig ønskede fremskridt; i givet
fald må den forsigtigt søge midler
til at ændre mentaliteten (men var-
somt skal man gå frem: hvis hele
befolkningen glæder sig mere over
landets rigdom på kvæg end over f.
eks. dets mangel på elektrisk strøm,
er der, efter min opfattelse, ikke no-
gen grund til at -prøve at fremkalde
en ændret mentalitet og begær efter
elektricitet).
I de fleste tilfælde skal mange for-
skelligartede iagttagelser stykkes
sammen førend man kan give styrel-
sen midler i hænde til løsning af
praktiske spørgsmål, og forresten
overhovedet få virkelig mening i
iagttagelserne: Dette skal man også
huske på når man stiller direkte
spørgsmål. Det er kun bekvemt hvis
hverken den adspurgte eller den
spørgende er klar over hvad dette
På forhånd — og hyppigt med
ret — vil betragte som ligegyl-
,gu; f. eks. vil han rimeligvis med
grund ikke fæste sig ved hvor
fina e kejthåndede der eventuelt
p es på stedet.
kep c'cl iagttagelser over en-
ti ‘Personer vil snart kunne få prale-
ts I betydning. Må jeg -—- bl. a. for at
l)(.j at synes at foregribe noget —
tet fe ‘lut vccl ct Par eksempler hen-
Qr lra andre egne af vor klode. I
vUn iCenland er, navnlig husherrens
e^drikning om morgenen næsten
Ut lellig ceremoni, og man går gcr-
Ug 7".eller rettere: man sender ger-
fr;s, v'hder — en lang vej for at få
vund fra en kilde med det mest
eller hint svar vil betyde for den
sammenfattende bedømmelse. Svaret
skal være som en mosaikspilbrik der
først har mening når den er kommet
på sin plads.
Lad os tage som eksempel det for-
tvivlede spiritusproblem. Skal man
gribet ondet ved dets rod, må man
naturligvis først skaffe sig klarhed
over hvor meget der faktisk brygges
og drikkes i hvert enkelt distrikt af
landet, over hvor mange forbrydel-
ser — absolut og relativt —- der skyl-
des beruselse, over hvilke udsnit
bestemt ved køn, alder erhverv, vel-
stand, dannelse etc. af befolkningen
der er mest drikkeglade. Men det er
ikke nok. Man skal vide hvor meget
småpimperi og stordrikkeri skader
familieliv og børnenes lærelyst og
læreevne og deres hele forestillings-
verden. Man skal søge belyst drikke-
riets psykologiske baggrund: dyrkes
det væsentligt i selskab eller solo,
ligger der bagved trang til selvhæv-
delse, til markering af pengebesiddel-
sc, til kompensation for sjælelige
vanskeligheder af forskellig art? Kan
der være tale om mode-tendenser,
om latterliggørelse af „de dygtige"?
Ja, det kan også meget vel tænkes
at der for beruselses-trang og -love
er psykologiske baggrunde som er
ukendte i det gamle Danmark (og
vice versa). Alle disse spørgsmål kan
ikke opklares ved simple enqueter
men kun ved langsom, omhyggelig
iagttagelse af livet fra mange forskel-
lige synspunkter.
Lad os tænke os at vort udvalg
har fået tilvejebragt fra 3—4 steder
i Grønland, dybtgående —• omend
spredt — viden om den psykologiske
baggrund for den overvættes brug
af spiritus og om den hele mikro-
sociale mekanisme derved. Og lad os
tænke os at der gennem politi, dom-
stole, handlens folk og andre er sam-
let viden om forbrugets omfang og
art —- herunder sæsonbestemthed —,
om de kriminelle følger deraf, og alt
deslige. Mon man så ikke ville turde
sige at materialet er rede for at sikre
en fornuftig politik?
En anden iøjnefaldende problem-
række angår børnene. Her skulle det
være vore medarbejderes opgave at
samle viden om børnenes levevis og
psykologi, om deres stilling i familie,
på boplads og i skole, ved arbejde
og i leg. Almindelige hastige domme
over forældres forkælelse eller lige-
gyldighed, eller om børnenes sødhed,
eller uartighed, er der ikke meget
ved. Kyndige iagttagere skal på ud-
valgte steder i Grønland, både i byer
og på udsteder, følge børnenes til-
værelse fra morgen til aften. De vil
eksempelvis mærke sig om deres fa-
der og moder — eller eventuelt bed-
steforældre — har trang og evne til
at indskærpe børnene værdien af
mod og snarrådighed og fingernein-
hed, — normalt sikkert ad indirekte
vej. De vil være interesserede i at
vide om forældrene sætter pris på
at barnet klarer sig godt i skolen i
almindelighed, i regning, i grøn-
landsk eller dansk. De vil lægge
mærke til om flittige artige børn
bliver til grin, de vil se på børnenes
lege og iagttage de store børns for-
hold til de små; de vil ikke overse
hvordan børn forholder sig til dyr.
Det er forhånd sandsynligt at man
efter et års forløb ved sammenlig-
ning af rapporterne fra forskellige
steder, vil kunne konstatere at iagt-
tagerne overalt er blevet forbavsede
over de samme ting, og det er muligt
man deraf — når tingene ses i større
sammenhæng — vil kunne drage vis-
se slutninger om forskelligheden i
dansk og grønlandsk mentalitet. Det
er vel f. eks. ikke usandsynligt at
bredden af individuelle udsving fra
normen mange steder i Grønland er
større end de vistnok er i mange små
danske købstæder. Jeg har flere
gange under mit korte ophold i Grøn-
land hørt Danske fremkomme med
udtalelser der synes at vise at der
for Danske kan være noget over-
raskende — men ingensinde utilta-
lende! — i Grønlænderes dybe mod-
vilje mod indgreb i forældres for-
hold til deres børn, selv hvor der
virkelig er god grund til at tro at
børnene vanrøgtes. Omvendt har jeg
>;Lingine igdloKarfitoi-iiap ilft. — Lidt af den gamle bydel med kolonihavnen i Godthåb, foto: Arne P. Hansen.
O