Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 23

Nup umiarssualiviane ipissok
24-nik ukiulik Chr. David Abra-
hamsen nungmio „Klapmydsen“ip
inuisa ilåt uvdlut ardlagdlit Kå-
ngiuput unuame Nfip umiarssua-
liviane imånut nåkarsimavoK ipiv-
dlunilo. Abrahamsen unuame ataut-
sip saniane ikårsimavoK, ilisimang-
nigtut oKausé nåpertordlugit ikå-
riartorame aulakorsimaKaoK. umiar-
ssuårxap initånut iniminukarsima-
vok atissaiarsimavdlunilo inarniar-
dlune, kinguninguagutdle umiarssu-
åraap Kanut KaKerKigsimavoK. aju-
nårneK issigineKångilaK, isumaKar-
putdle Abrahamsen uivssårsimasora-
lugo taimalo Kuleruå Kulautdlugo nå-
karsimåsangatitdlugo. maKaissineKa-
lermat igdloKarfik tamåt ujardlerfi-
gineKarpoK kisalo arKartartoK umiar-
ssualivingme arKartineKardlune, tåu-
ssumalo time toKungassoK KaKipå.
Moderne hårpleje kræver
en regelmæssig brug af bril-
liantine! Esprit de Valde-
mar’s indeholder de fine,
lette olier, som er nødven-
dige!
nutsat kussanartCitikumng&i-
ne brilliantine akugtungit-
sumik atortariaKarpoK,
Esprit de Valdemar’ip 6Iiat
pitsaussut pissariaKartutdlo
imarai I
Vælg derfor den sekskantede
flaske med Esprit de Val-
demar brilliantine — den er
drøj i brug — og „god at
holde pål“
taimåitumik Esprit de Val-
demar brilliantine puiau-
ssaa arfinilingnik teKerKU-
lik Kinertarniaruk — ator-
nikitshnghvoK — „tigumiu-
minardlunilo”.
Portugal - Fougere
MoÆJSJR 8ILEFIF & (C®.
Leverandør til det kgl. danske Hof
Blue Special - Brilliantine - Barbersprit - Cologne
ESPRIT DE VALDEMAR
Der er 999 »anerkendte«
sygdomme og dødsårsager
Den 7. revision af den internationale liste siden 1893 har netop i disse
dage fundet sted på en konference i Paris, hvori over 20 lande deltog-
De 999 kategorier, under hvilke
alle former .for sygdomme, ulykker
og dødsfald i øjeblikket registreres
af mocferne statistikere, er blevet
gennemgået og revideret på en inter-
national konference, der var ind-
kaldt af Verdenssundhedsorganisa-
tidnen (WHO).
På mødet drøftede man også mu-
lighederne for forbedring af stati-
stikkerne over sygdomstilfælde i
sundhedsmæssigt mere fremskredne
lande og af det statistiske materiale
der giver oversigt over dødsårsager-
ne i de underudviklede områder. —-
Formålet var at nå til en mere nøj-
agtig konstatering af, hvilke sygdom-
me der koster det moderne samfund
flest penge, og på den anden side
hvilke dødsårsager der er de mest
fremtrædende blandt mere primitive
befolkninger. En klarlæggelse af dis-
se problemer er nødvendig, for at
man på den mest effektive måde kan
udnytte sundhedsforsorgen indenfor
begge samfundstyper.
STATISTISK ARBEJDE MED DØDS-
ÅRSAGER BEGYNDTE FOR
100 ÅR SIDEN
I 1853 holdtes den første inter-
nationale statistikerkongres i Brux-
elles, og her vedtog man at søge ud-
arbejdet en ensartet dødsårsagsliste,
der kunne anvendes i alle lande. Den
første internationale liste blev opstil-
let på en konference i Paris i 1855,
og den første, der fik almindelig in-
ternational anerkendelse til praktisk
brug, udarbejdedes i 1893 af dr. Jac-
ques Bertillon i Paris. Efter delte
tidspunkt har man med ca. 10 års
mellemrum foretaget ialt 6 revisio-
ner af listen, og nu er man altså gå-
et i gang med den syvende.
Da Verdenssundhedsorganisatio-
nen var blevet stiftet efter krigen,
fik den overdraget arbejdet med at
ajourføre „dødslisterne", og samtidig
fandt man det ønskeligt at få skabt
tilsvarende oversigter over sygdom-
me og ulykker. Arbejdet hermed ud-
førtes af Verdenssundhedsorganisa-
tionens midlertidige kommission i
årene 1946—48. Hermed indlededes
en ny epoke for den internationale
dødeligheds- og sundhedsstatistiks
vedkommende, og siden da har Ver-
denssundhedsorganisationens med-
lemsstater gjort en betydelig indsats
for at fremme indsamlingen og be-
arbejdelsen af det statistiske mate-
riale på disse områder.
INGEN LÆGE, INGEN STATISTIK
De største vanskeligheder er man
ude for i de vidtstrakte egne af ver-
den, hvor sundhedsforsorg er et næ-
sten ukendt begreb, og hvor der kun
er een læge for hver 100.000 eller
måske endda 200.000 indbyggere. (I
de fleste lande i Europa og Nord-
amerika findes der gennemsnitligt
en læge for hver 1000 indbyggere).
I 85 pct. af Afrika, 40 pct. af det
amerikanske kontinent, 70 pct. af
Asien og 15 pct. af Stillehavsofnrå-
det står man således uden blot den
mest elementære dødelighedsstati-
stik.
Samtidig er det netop disse om-
råder, hvorfra det er mest påkrævet
at skaffe sig oplysninger som basis
for et effektivt sundhedsarbejde. —
Derfor drøftede man på WHO-kon-
ferencen i Paris muligheden af at
opstille ganske enkelt formede ske-
maer, som kunne udfyldes også af
ikke-læger i underudviklede områ-
der. Man vil søge at lade landsbyer-
nes øverste, stammehøvdingene og
andre lokale myndigheder registre-
re ganske groft, hvad der efter deres
mening har været årsag til de døds-
fald, der er indtruffet indenfor deres
område i et givet tidsrum. Skemaer-
ne vil indeholde letforståelige ru-
brikker som „spædbørnsdødsfald1 >
„kvinder døde under fødsel“, „gam-
le mennesker" og endvidere døds-
faldsrubrikker med årsagsangivelser
som „feber", „sår", „slangebid" o.s.v.
Selv om materialet således kun teg-
ner sig i meget grove træk, er det
muligt for specialister at udlægge
det temmelig nøjagtigt, så det kan
blive af betydelig værdi for sund-
hedsmyndighederne.
SUNDHEDSSTATISTIKKENS BE-
TYDNING I DET MODERNE
SAMFUND
I de højt udviklede og industriali-
serede lande er dødelighedsstatistik-
ken i orden. Her er levetiden som
regel lang, og her er det på et helt
andet område, der er grund til at
sætte ind. Det gælder de mest ud-
bredte ikke-dødelige sygdomme, der
betyder en stor økonomisk byrde fof
samfundene. Forsikringsselskaber og
sygekasser kan tale med om, hvad
f. eks. gigt, sindslidelser og kronisk0
sygdomme af forskellig art koster al-
ene set under synsvinklen udgifter-
Jo nøjagtigere det her er muligt at
foretage statistiske kortlægninger, 1
desto højere grad vil sundhedsmyO'
dighederne være i stand til at fore-
bygge og hjælpe.
Med disse og en række hermed be"
slægtede problemer beskæftigede
WHO-konferencen i Paris sig, og re-
sultaterne vil i større eller mindr°
grad komme hele menneskeheden tu
gode.
arnaK 27-nik ukiulik ajunårtoK
27-nik ukiulik Cecilie Goisen sis*'
miormio pujortulérKame „Andræ“>Iie
inussoK, ivsax Nungmitume, K’uag'
ssungup umiarssualiviup tungåm1
sivingarnane toKungassoK navssårin1-'
KarpoK. politit nalunaerutåt maligdk1'
go Cecilie Goisen pingasungornij1
unuame siagdlersoK månalo ^
„Andræ“p umiatsiarånukarniarsima
vok amontassoK pujortulérKamut ik^
rutiginiarunardlugo. issigingnig10
OKausé maligdlugit ikåriartornialera'
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssilivdluartartuliaK 1—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssilissutitalik, filmilo
tugdligssaK piaréréraraoK.
erssarigsunik åssiliumaguvit Kodak
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
me aulakorsimavoK.
umiarssuaK Kinguartaivik
ssut" Upernavingmut ingerdla^0^
nakorsauneK Stein nalunaerpoK E 0
dligssane misigssuineK iluarinarl1
mik nåmagsivdluarneKarsimass0^
misigssuissarnigssane najorKutags*
tut aulajangerigaK erKorneKalisa°jj(
narpoK sut tamarmik ajungivigsulll,r.
pilerssårutigineicartututdlo
dlanginata. K’utdligssat nakorsak*
fiåne inuit 1239-t misigssorneka
måput, tåssa inuisa tamarmik ® , mk
ardlagdlit angalåput piniariardi 5;.
aulisariardlutigdlunit, angerdla .
massortaisalo 99,5%-é misigss°'
Karsimåput.
24