Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 30

Rasmus Klump
— pujoratdlersainerata nuånissusia, atalo mo-
torip ingerdlanera nipaingårame. inflvigsiftsagu-
ma bilimik taimåitumik tunissutisinigssara kig-
sautigisagaluaKåra.
— måna najugaK Kilanårituinartarpara. måne
ujararujugssuit ingassavigput nuånivigsumik Kig-
ssertårnartut, ilåtigut sakagtautitdlagtaujutigalu-
ne.
— takuvarse, umiarssuatsiånguarse åjunaralår-
ssuaK. unigsinaunersunga? ilaunarujugssuaK, —
tassangåinangajak 1
— Den støver vel nok dejligt, og sikke lydløst
motoren arbejder. Sådan en bil vil jeg ønske mig
til min fødselsdag.
— Jeg sidder altid og glæder mig til dette sted.
Her er så mange store sten, så man får sig sådan
en herlig rystetur og mange sjove gumpestød.
Se, der ligger jeres stolte skude. Om jeg kan
stoppe? Ork ja, — næsten omtrent med det sam-
me!
— Det var en herlig køretur, den skal du have
tak for. Hvor mange liestekræfter er egentlig mo-
toren på! Jeg er nemlig så interesseret i mekanik.
— tauvame motoria takussariaaarpat, histinik
ingerdlatenångilanga, itsarnisauvatdlåKaut. tåssa-
liuna nangmineK ilisimassårsshtiga.
— Så må du hellere se motoren, jeg kører ikke
på hestekræfter, det er gammeldags. Næh, jeg har
mit eget patent.
— årime, — ivdlit-åsit gåsekræftit atortorigag-
kit, taimåikame-una ingerdlanera nipåipatdlår-
toK. ilumume maskinatigut atortut angumerig-
ssåungingajagtumik suj umukaramik.
— Ser man det, — du bruger gåsekræfter, så
var det derfor, den gik så lydløst. Ja, teknikken
skrider sandelig frem med stormskridt.
— motoriata matua matorKigkatdlardlara, mo-
tore nigdlusångilaic, taimailigaluarpåme autdlar-
tikuminåinigssakasia pigame.
— ilame, Kå, inhvdluarna, angerdlarasuartariaiia-
lerpugut uvagume motorilo kågtupilugssuångoravta.
— uvdlumimåna pånakåt uvdluat.
— nukingerssussusia, Skæg asanarton. suna
suliarinialersoråsiuk? pingasoriardluse erKo-
riaeriånguaritse!
— Jeg lukker motorhjelmen igen, motoren må
ikke blive kold, så kan den nemlig godt være lidt
vanskelig at starte.
— Jamen, så farvel, nu må vi skynde os hjem, for
både motoren og jeg er skrupsulten. — Det ei re-
sten pandekagedag i dag.
— Han har vel nok fart på, den kære Skæg.
Hvad tror I nu, han skal? I må gætte tre
gange.
Kalåtdlit-nunåta silainåta nigdlerneru-
lerKingnigssånik navianaut
1920-p kingornatigut imap kiaglikiartornera unigpoK. aussaK
muna sårugdllt suvfingingajagdlmnarput.
. 1955 sårugdlingnut suvfinerdlior-
fiu
Sr
ssok imånik misigssuissoK dr. Erik
jd'idt „Atuagagdliutit“nut onalugpa-
arPQK. tamåna aussaic måna „Dana“p
j ls‘gssuinerisigut påsineKarpoK, su-
,°ri?artut isiordlune imånik misig-
suineKardiunilo suangnik Kalussine-
artarmat, sårugdlingnik nalunaeiuit-
.ersuineKardlune avdlanigdlo. Kalu-
snierit takutipåt ukion måna sårug-
v(erKanik tukerdlånik soKångingaja-
dSs°Kj Kularnångitsumik sarfat nig-
ertut sikorssuarparujugssuarnik
‘'SsataKartut pissusimavdlutik.
^ sikorssuit åmåtaoK nunap kigdli-
iniat misigssorneKarnigssara-
‘åi1
i akornusersimavåt. silåinaup
. fUvdlo kissåssusé Kanga sårugdlit
tåk
usimångikatdlarneråtut iput, uki-
ordlo sårugdlcKarnerpaussoK sule
1953-iugatdlarpoK pissagssatigut isu-
mavdluarfigssåungikatdlartoK ukiut
pingasut-sisamat Kångiuterérsinagit.
ikånerssuarme Fyllas bankime avdla-
nilo ardlalingne ukioa 1947 ingassag-
dluinartumik sårugdleKarfiuvoK. ikå-
nerssuarne imaK åmåtaoK nåmagtii-
mik kissåssuseKarpoK, sinerissamile
sarfap nigdlertup imaK tamåne nig-
dlertitisimaKå. „Adolf Jensen" julip
nalerneranit Sisimiut Manitsuvdlo er-
Kåine natårnaKarneranik misigssui-
vok. måna tikitdlugo natårnat angni-
kitsunguåinait taimågdlåt påsineKar-
put, neriunartoKarpatdlångil ardlo.
peicatigalugo Jens Kreutzmannip Kér-
Kat nalunaeKutsersordlugitdlo misig-
ssugarilerpai. dr. Smidt ukioK måna
Kalåtdlit-nunåniginaratdlåsaoK imå-
ne inussutigssat pileriartornerat mi-
sigssorneruniardlugo.
i måne umassuarKat misigssorne-
Karput.
umiarssuaK imane misias^ninerme
atortoK „Dana" mana Esbjwgimut
apusimalerérpoK, magister Frede
Hermannilo nalunaerpoK_____ dr. Erik
Smidtip oKausé ugpernarsivdlugit —
årdlerinartuvdluinarnerardlugo'ukiu-
nc tugdliutune Kalåtdlit-nunåta silåi-
nata nigdlei nei uleriartuinarnigsså.
1920-p kingornagut imap kissagli-
ldartuinarnera unigpoK, imardlo pi-
ssarnerminit ukioic måna nigdlerne-
ruvoK. månangåK imap nigdlernerata
sunisimånera sårugdleKarneranut
malungniuterérpoK, ukiordlp 1955
Kularnångitsumik iluagtingitsujussa-
visaoK. nigdlertinerup sujugdlerpå-
mik sårugdleKarneK ngtorlugssauvå.
„Dana“p ilisimatuisa åmåtaoK uki-
ok måna misigssuinerit ingerdlåpait
kulstof radioaktiviussoK atordlugo
Kalåtdlit-nunåta kigdlingata imåne
KanoK angnertutigissumik umassua-
raKarnera ugpernarsiniardlugo, mi-
sigssuinerit ukiume atuligkavtine dr.
Erik Smidtip ingerdlaterivitagssai.
„Dana“p 14.000 sømilit ingerdlavigi-
simavai silardlugsiuinangajagdlune
dr. Paul Hansen oiiarpoK Kalåtdlit-
nunane angnertunerussumik angmag-
SSagssuarniarnigssamik neriiitauga-
luaK taimaititariaKartoK' sikorpag-
ssuit angmagssagssuit ingerdlaorfini-
tut pissutauvdlutik kilisangniarneK
ajornarsivdluinarmat.
For at øge laksebestanden ved den
slesvig-holstenske Østersøkyst er
der i sommermånederne gjort det
forste forsøg med at udsætte både
300.000 stykker importeret dansk og
150.000 stykker tysk opdrættet hav-
orred og lakseyngel. Størsteparten,
ca. 350.000 stykker yngel, udsættes i
Sliens bifloder, hvorfra den vandrer
ud i Slien. På det tyske marked
sælges som bekendt også havorred
som laks. Hovedlandeplads for vest-
tyske laksefangster er Kiel.