Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 14

inutigssarsiutinut tunøassut-
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngulagssiat pingårtumik nailisagkat, ltupernermut unga
tigussarusungnanaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Påmiune aulisardluarncK.
Kåumatikiitårtumik Nungmit nalu-
naerume ilåtigut erKartorneKarpoK
ingnåtdlagissiorfiup agdlinerata Kar-
marnera inertoK, Kalia milerérdlune,
såkortusaivigssaK autdlarnerneKar-
dlune kabelitdlo avKutigssait kuine-
Karérdlutik, igdlutdlo inuit inigssait
sujornarnit ingerdlavdluarneruput.
kommunet avKusiniait Kangermilo
amutsivigssaK inerneKarérput. Nung-
me kommunep mérKanut pinguartar-
filiå ungalorérpoK^ manigsarneralo
autdlarnerdlune. Pamiunit nalunae-
rutigineKarpoK nauk silardlugkaluaK
aulisarneK ajungitsumik ingerdlåi-
nartoK. erKåmiuisalo tunissait ilå-
ngutdlugit tunissat 980 tonsiuput,
taukunånga Påmiuinarnit 583 tons-
iuvdlutik.
*
Godt fiskeri ved Frederikshåb
I månedsindberetningen fra Godt-
håb oplyses det bl. a., at med hensyn
til udvidelsen af elværket er opmu-
ringen færdig, taget er blevet be-
klædt, transformatorstationen påbe-
gyndt og de støbte kabelkanaler fær-
dige. De øvrige anlægsarbejder fort-
sætter på tilfredsstillende måde, og
boligstøttebyggeriet går betydelig
bedre end tidligere år. Det kommu-
nale vejarbejde og beddingen i
Kangeic er afsluttet. I Godthåb er
den kommunale legeplads blevet ind-
hegnet og planeringen begyndt.
Månedsindberetn'ingen fra Frede-
rikshåb fortæller, at fiskeriet fortsat
er godt til trods for det dårlige vejr.
Den samlede indhandling i hele di-
striktet har været på 980 tons, og
heraf tegner Frederikshåb sig for de
583 tons.
*
„Sonja kaligtoK" augustip 29-iåne
TovKussamut tikipoK kigutiligssuar-
tame Kulingiluagssåt kaligdlugo, uv-
dlutdlo ardlagdlit Kångiuput tunulig-
tarne ancaniligssåt tikiumago. aeri ti-
tat 50 tons migssåinitut Kalåtdlit-nu-
nåta neidtigut pilcrsorncKarneranut
tapertutaulisåput, taimatutdlo Kipo-
ramernit tarajugkat 5 tons migssåi-
nitut tunineKarérput, taimatutdlo
amerdlatigissut pisissugssamingnik
utariunardlutik. åmalo saniatigut
nautsorssutigineiiarsinauvoK arferup
neisånik tarajorterilern igssaK niorKu-
tigssångorumårtunik.
*
„Sonja KaligtoK“ kom den 29. au-
gust ind til TovkussaK med kaskelot
nr. 9, og i dag med finhval nr. 11.
Ca. 50 tons fryseprodukter vil heref-
ter kunne indgå i Grønlands kødfor-
syning, ligesom ca. 5 tons saltet ke-
poraK allerede er afsat og et lignen-
de kvantum afventer købere. Des-
uden kan man regne med, at der pro-
duceres en del saltet hvalkød.
*
Danmarksliavnimit Kåumåmut na-
lunaerume kingugdlerme ilåtigut na-
lunaerutigineKarpoK inussutigssarig-
sårsimassut perKigdlutigdlo. ugssuk
atauseK, natseK tingmiåluitdlo imar-
miut pissåuput. julip ingerdlanerane
stationeKarfingme iluarsainerit pitså-
ngorsaineritdlo ardlagdlit suliarine-
Karsimåput åmalo Kingmit inigssåt
sananeKardlune. sila ajortuåinarpoK,
siagdlerajoKalune pujortardlunilo.
*
Den sidste månedsrapport fra
Danmarkshavn oplyser bl. a,, at er-
næring og sundhedstilstand er god.
Der er nedlagt en remmesæl, en net-
side og enkelte søfugle. I løbet af
juli måned er foretaget forskellige
reparationer og forbedringer ved
stationen, således bygning af en hun-
degård. Vejret har været dårligt,
præget af regn og tåge.
Manitsume KéraKardluarneK.
Manitsume KérarniarneK sujorna
taimailineranit pitsaunerungåtsiar-
poK. aulisarneK ingerdlavdluaKing-
mat sujorna ukioK tamåkerdlugo pi-
ssat 2.400.000 kg migssigissait angu-
lertorneKarput. ukioK måna 1. august
tikitdlugo 2.007.966 kg anguneitarér-
put. aulisagkanit Kajussaussiorfik
junip 17-åne angmarpoK, månalo ti-
kitdlugo fabrikip put 50 kg-kutårtut
1400-t suliarerérpai. Manitsume eraå-
nilo sårugdligtigut pisiortorneK imåi-
Pok: Atangmik 75.723 kg, NapassoK
Ikerasagdlo 197.957 kg katitdlutik,
Manitsup igdloKarfiane 331.481 kg,
Ikamiut 12.974 kg, Agpamiut 55.341
kg, Kangåmiut 277.017 kg kisalo Tov-
Kussame KeritineKarput 779 kg.
*
Fint havkattefiskeri ved
Sukkertoppen.
Havkattefiskeriet ved Sukkertop-
pen er betydeligt bedre end tidligere.
Fiskeriet er så godt, at man snart
vil nå op på hele sidste års fiskeri,
der var på cirka 2.400.000 kg. I år
har man indtil 1. august opnået
2.007.966 kg. Fiskemelsfabrikken åb-
nede den 17. juni, og hidtil har fa-
brikken indhandlet 1400 sække pr.
50 kg. Torskeindhandlingen i Suk-
kertoppen og distrikt er nu følgen-
de: Atangmik 75.723 kg, Napassoic
og Ikerasak 197.957 kg tilsammen,
Sukkertoppen by 331.481 kg, Ikamiut
12.974 kg, Agpamiut 55.341 kg,
Kangåmiut 277.017 kg og endelig til
frysning i TovKussaic 779 kg.
Tysklandip kilåta kalåtdlit-nunåne
aulisarneK piumaneruvå.
peKatigit „Nordsee" A/S Tyskland-
ip kitane kilisautinik aulisariutautig-
dlit angnerssåt 1952-ime aitsåt sujug-
dlerpåmik ukiut 15-it uningarérdlune
kilisautit motorigdlit mardluk nutå-
liaoicissut atordlugit Kalåtdlit-nunåta
lcitåne ikånerssuarne pissaKarniar-
nerme pissutsinik misilérérame ilua-
rinartumik nfimagsissaKardlune, u-
kioK måna peKatigit autdlartitsijmt
tamatumuna Bremérhavenimingånit
kilisautit arfinigdlit åmalo avdlat pe-
Katigit ardlait Cuxhavenimitut aut-
dlartitait tatdlimat Kalåtdlit-nunåta
kitånukartitdlugit sårugdlingnik, su-
lugpågkanik natårnanigdlo kilisag-
kiartortitdlugit. ukiut mardlugsuit
matuma sujornagut Kalåtdlit-nunåne
aulisarneK ericarsautiginérukaluar-
POK kilisautit nunalitarfeKånginerat
pivdlugo, s. i. nunat avdlamiut kikut-
dlunit aulisariutaisa nunalitarfiat
KangerdluarssoruseK inginikut nuna-
ligarfigisinåunginamiko, avdlatutdle
ajornartumik aulisarfigssamingnut
utcrdlugulo ingerdlåinavigtariaitar-
tardlutik. taimåitumik kilisautit Ka-
ngale aulisarfingnåmingniginangajag-
tarput, Islandip Norgevdlo avangnåta
eruåine ånialo Barenthavime Nord-
sømilo. taimaitoic „Nordsse“p kilisau-
taisa ilait atausiåkåt Newfoundlandip
aulisagarpagssuaKarfinut autdlartinc-
Kartarput. uvdlumikut åmåtaoK Bre-
merhavenime peKatigit avdlat kili-
sautitik aussautitdlugo Kalåtdlit-nu-
nåliartipait piniarnerme pissutsit
„avdlångornere" pissutigalugit, ilåti-
gut Islandip kujåmut kangianitume
Rosenhavenime — sulugpågaxarfig-
ssuit meterit untritigdlit ardlagdlit
itxssuseKartut tamåningmata — „inå-
ssutigineicardlune aulisarfingnik av-
dlanik. Kinaissinigssat".
Kielime Hamborgimilo peKatigit
kilisautinik pigingnigtut Kalåtdlit-
nunåta sineriåne aulisagkanik- tara-
jorterineK kisiat piumassarigåt Bre-
merhavenimiut aulisagkat larajugau-
tinagit piumaneruvait. ilait atausiå-
kåt usissarfitik kalåtdlit aulisagåinik
Kerissunik kussanardluinandgsårtu-
nik ulivkåvigdlugit angerdlåussiput
naleKångitsumik uvdlut unuatdlo
19—20 aulisarérsimavdlutik.
(danskit aulisarnermik atuagag-
ssiånit).
*
Vesttyskland foretrækker grønlunds-
fiskeri.
Efter at i 1952 „Nordsee" A/S, som
Vesttysklands største trawlerselskab,
for første gang efter 15 års pause
med to moderne motortrawlere prø-
vede fangstforholdene på Vestgrøn-
lands fiskebanker med tilfredsstil-
lende resultat, har selskabet i år
sendt seks trawlere fra Bremerhaven
og yderligere fem fra datterselska-
bet i Cuxhaven til Vestgrønland for
hovedsagelig at trawle torsk, rødfisk
og helleflynder. For et par år siden
var grønlandsfiskeriet trådt lidt i
baggrunden, fordi trawlerne ingen
basishavn havde, som f. eks. den in-
ternationale Færingehavn, men var
nødt til at sejle hele vejen til og fra
fangstpladserne hjem med lønsom
fangst. Trawlerne blev derfor hoved-
sagelig på deres traditionelle fiske-
pladser omkring Island, ved Nord-
norge, i Barenthavet og i Nordsøen.
Enkelte „Nordsee“-trawlere sendtes
dog helt over til Newfoundlands rige
torskebanker. I dag sender også fle-
re andre selskaber i Bremerhaven
deres trawlere under sommeren til
Grønland på grund af de „forandre-
de" fangstforhold bl. a. i Rosenhaven
sydøst for Island, hvor der findes
rige rødfiskbanker på flere hundrede
meters dybde, som „tilråder at opsø-
ge nye fiskepladser."
Mens trawlerselskaberne i Kiel og
Hamborg mest går ud på saltfiskeri
ved Grønlandskysten, foretrækker
Bremerhaven-trawlerne ferskfisk-
fangsten. Enkelte af dem kom hjem
med fiskelasterne fyldt med fineste
isede grønlandsfisk, man hidtil ikke
så mage til efter kun 19 a 20 døgns
fangstrejse.
(Dansk Fiskeritidende) ■
eKalungnik pujorineK sck. 15-ine.
tarssiatdlåinaK eKalungnik pujori-
neK erninaK atulxsaoK ingnåtdlagissap
sarfå såkortuneK atordlugo, amerika-
miut Europame åmåtaoK pivfigssamik
atordluainiartut pivfigssaisualeralug-
tuinartutdlo periausiat nutåK issuar-
dlugo. orpit Kissugssiagssat pujua*
„akuniarneKåsaoK" sujugdlermik
„akorut" atordlugo ungerutigssiani*
wolframiussunit (sisangmit månger-
torujugssuarmit) sanåjussoK 16.000
voltimik sarfalerneKartartoK, tauvalo
„suporneKartarpoK", soruname ugtor-
dluanugsågkamik nåkutigivdluagka-
migdlo ingerdlåneKartumjk eualuk,
ingnåtdlagissamut avKusårtitaK sulia-
rilersardlugo. taimailivdlune eKaluk
sekuntine 15-inarne pujorneKartar-
poK sujornatigut nal. ak. 6 imalunh
8 atorneKartaraluardlutik. taima tå'
ssångåinartumik pujorineK avdlanig'
taoK iluaKutigfsartaKarpoK, eicaluk
kissagtineKångingajagdluinartarpoK
taimåitumigdlo Kumåsanane , Kaug-
sungnisananilo. Tysklandime tåssa-
ngåinartumik pujorinerit sujugdli1
oKåtårneKartut sule akisuvatdlårujug'
ssuaKaut.
Laks-røgning i i5 sek.
Nu skal der snart røges laks i lya'
tempo ved hjælp af højspænding et'
ter amerikansk mønster i Europa
hvor tiden efterhånden også bliver
knap. Bøgetræsrøgen joniseres n(f
først ved hjælp af en „jonisator >
som består af et fint gitter af wol'
framtråd, som oplades med 16.00°
volts spænding, hvorved den opla'
des elektrisk og derefter blæses
vel tilmålt i fart og koncentration
mod den modsat opladte laks. i ?
denne måde røges laksen inden 13
sekunder mod ellers 6 a 8 time*'
Lynrøgningen har desuden mang®
andre fordele, laksen opvarmes nap-
sten ikke, skrumper derfor ikk
ind og bliver heller ikke harske*;
De første forsøg med lynmetoden
Tyskland har dog vist sig at vae*
for dyre endnu.
*
Slesvig-Holstenip sineriåne Øste'a
sømut sangmernane eKaloKarne*
Kagfagsarniardlugo aussap Kåuma*®
ne sujugdlermérsumik OKåtårinenn.j
poic danskit tunissait eicatdlut sin
300.000 tyskitdlo 150.000 tukertin1«’
dlugit. amerdlanerssait 350.000 n11^
ssinge kugssup Slienip avaleKUta*
ilane inigssineKåsåput. tyskit tu'r
niaissarfine naluneKangitsutut (
luk imarmio eKalugtutdle avd*3 ,
tunineKartarpoK. tyskit kitdlit cv‘
luertarfisa Kiel pingårnerssaråt.
radiot pitsaussut ilåt
Her er noget af det rigtige
AH uden batterier
l\l * batterfiKarnane akeKarpoK.
akia inornångitsoK batteritornikitsoK —- balterit 1,5 volt ama 90—120 volt atortarpai
En virkelig fin batterimodtager til en overkommelig pris og med ringe batteriforbrug,
uiagislc øje, 6% rørs modtager med robuste stålrør og push-pull udgang 210 mm
højtaler, bølgeområder 16—50 mtr., 180—550 mtr. og 1000—2000 mtr.
Batterier 1,5 volt og 90—120 volt
GODTHÅB SERVICE
u
A