Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 13

Kapitalstærke danskere i Grønland
Danskerne råder over halvdelen af indskuddene i de grønlandske
sparekasser, skriver „Land og Folk“, der forveksler „velbjærgede
danske embedsmænd" med den solide danske arbejderstand...
Med nogen forbløffelse har dagbla-
det „Land og Folk“ konstateret, at
danske embedsmand sidder på pen-
gekassen i Grønland. Talmæssigt set
®r danskerne jo i stort mindretal i
Grønland, oplyser bladet, men de be-
klæder bl. a. en lang række af de
døjeste embeder, og det er lydeligt,
at en væsentlig del af statens mil-
bonudgifter til Grønland hober sig
°P i disse danskeres lommer.
„Land og Folk“ har som kilde
drugt Den kgl. grønlandske Handels
beretning om virksomheden i 1953,
som i eet glimt giver „et fortræffe-
ligt billede af de sociale forhold på
Grønland". Det oplyses i den, at me-
re end halvdelen af de samlede ind-
skud i Grønlands sparekasse ejes af
danskere!
fede danske sparekasse-
bøger
En opgørelse over sparekasse-ind-
skudene pr. 31. marts 1953 under-
bygger'„Land og Folk“s påstand. På
Tuno Kalåtdlit-nunata tunu-
lenutariuarpå
A Einar Mikkelsen Tunume angala-
rerdlune angerdlamut apusimalerér-
b°K. „Berlingske Tidende“mitdlo
°KaloKatigineKarame oifarpoK sule
btaridussårncKartoK Tuno pivdlugo
Srønlandskommissionip aulajanger-
Sflgaisa suliarineKångitsortaisa pi-
bgortineKarnigssåt — tamånale nuå-
bårutiginartariaKaratdlarnerarpå. a-
JUssårutigissariaKångilaK Tuno Kalåt-
olit-nunånut tunuleKutatut issigine-
kartuarmat, inue sule inerisimångit-
bjat eriiussorniagkat tamaisa tigu-
biarnigssanul. Scoreshysundime pig-
ssarigsårneKarpoiv. nangminerssor-
jhutik inutigssarsiortut angmagssa-
bhgmiut ukiumut avguaKatigigsikåi-
de inuk atauseK 224 kr.-sissarpoK,
ScoresbysundimioK 2.150 kr.-sissar-
boK. piniardluartuneK 6.000 sivner-
Jbugit aningaussarsiaKarpoK niuver-
tørfiup avatåtigut lunissane ilångu-
Rdgit. piniartoK 70-ingajangnik ukiu-
bk juninarme puissinik 76-erårpoic,
13—15 kr.-lersitdlugit. pigssa-
LgsarneK atuipilungnermik kingune-
kartineKarpoK, takuneKarsinaugiput-
c*le inuit puissinik ilivitsunik pilangr
beKångitsunigdlo Kingminut erKai-
ssut. inuit nunaKarfingmiut pendg-
sarneruput, ivssunik icarmalingnit Ki-
Sshinarnik igdloKalernermut nuneic
perKingnigssamut pingåruteKartumik
Jbaguneicarmat, tamåna pigigsårner-
T'k kinguncKardlune. tamatumuna
p-dgmagssalik kinguarsimaKaoK, nauk
pkiut kingugdlit tatdlimat ingerdla-
dbrinc sujuariarnerit angnertut pisi-
'bagaluartut. Einar Mikkclscmp
kerdlorsiorneic ingerdlavdluarKoitå,
aiinailivdlune Kalåtdlit-nunata sava-
J1 amigartorutai Tunup akilersinau-
‘asangmagit, kisiåne kigsautigåtaoie
UivertoKarfit tåukua ingmingnut
Pp.bbigsinaujungnaerdlutik kapinar-
Ijbdgnik ungalussaunigssåt, taimai-
t vdlutik ingmingnut akornusersor-
jj.HaKångitsuatsiåusangmata, aKer-
n °rsi°rfingme Mestersvigime suli-
sj K ,sujumukårålugtuinartoK akornu-
’giniåsangmåssuk.
... ldsiisisitai ernångitdlat.
\ Unume inspektørimit Kaj Jensen-
p b nalunaerasuaut imåitoK tiguvar-
jj^t: tamavta nalungilarput Scores-
„iSuhd Angmagssalingmit piniarfi-
SeP^derussoiv, kisiåne Einar Mikkel-
Xi RP nautsorssuinerit „Berlingske
ij.bende“me sanuimiussai kukune-
(JlipoKaut. Handelip ukioK 1953 piv-
oabmaerutai najoriiutaralugit
(„y.biagssalingmiut 1300 migssåinitut
kr ^s.aRarsimåput katitdlugit 86.800
b,,''1 dik naleKarlunik, amalo scores-
57 qpblimiut 300-it migssåinitut
in;:;u0 kr.-inik nalilingnik, tåssa
Bit atautsimut naulsorssutdlu-
ama 193 kr.-nit.
denne dato havde de grønlandske
sparekasser 6.535 konti med et sam-
let indstående på 4,3 miil. kr. Heraf
tilhørte kun 481 konti danskere —
men på disse konti indestod mere
end 2,3 mili. kr., altså i gennemsnit
ikke langt fra 5.000 kr. på hver. Der
var 4.012 grønlandske indskydere i
sparekasserne. Heraf havde 497 be-
stillingsmænd i alt 588.000 kr. ståen-
de i sparekassen, mens 3.515 andre
grønlændere delte et samlet inde-
stående på 837.000 kr.
Taget som gennemsnit kan hver
af de „menige“ grønlændere, som
overhovedet har en sparekassekonto,
altså kan opvise ca. 240 kr. Sammen-
lign det med danskernes sparekasse-
bøger, der bugner med gennemsnitlig
5.000 kr. hver!, skriver bladet, som
tilføjer, at slatistiken tilmed lider af
den fejl, at den ikke omfatter Godt-
håb, hvor netop de mest velbjærgede
danske embedsmænd sidder.
UDSENDTE HÅNDVÆRKERE
STØRRE INDSKUD END
EMBEDSMÆND
— Oplysningen om de små grøn-
landske indskud i forhold til de dan-
ske formuer er skam rigtig nok, siger
man til „Grønlandsposten" i Godt-
håbs Sparekasse. Grønlænderne sæt-
ter kun små beløb ind, medens dan-
skere kan sætte op til 1.000 kr. ind
om måneden -— sommetider endda
mere. Men det er ikke embedsmæn-
dene, der sætter mest ind i kassen.
— Hvem da?
—■ Det er de udsendte håndvær-
kere, som dominerer. Vi ser for
eksempel, at håndværkere rejser her-
fra efter 6—7 måneders ophold med
10.000 kr. på lommen. Med hensyn
til indskud overstiger håndværkerne
i Godthåb langt embedsmændene.
— Hvad skyldes det?
—• Embedsmændene tjener natur-
ligvis meget godt, men jeg tror, grun-
den er, at kone og børn er med her-
oppe — håndværkerne er jo alene
og kan således også sætte mere til
side. Til gengæld skal de så betale
skat, medens embedsmændene er
skattefri...
For kommunistbladet må det være
sørgeligt, at „de mest velbjærgede
danske embedsmænd" i Godthåb ikke
kan sætte så meget i sparekassen som
de dygtige udsendte håndværkere.
Sørgeligt, sørgeligt...
—ning.
DANSK FISK HAR SUKCES
VERDEN OVER
Australien har importeret fire gan-
ge så meget som i fjor USA nr. 3
på listen over aftagerlande.
Den danske eksport af fisk viser
ny stigning i år, både i mængde og
værdi, skriver Erhvervenes Opiys-
ningsråd. Indbefattet fiskemel er der
i årets fem første måneder sendt for
81,7 miil. kr. til udlandet eller for 3
mili. kr. mere end i samme periode
i fjor.
England figurerede i 1954 øverst
på listen over aftagerlande, men er i
år blevet distanceret af Sverige, Vest-
tyskland og USA. Alene til dette sid-
ste land er der leveret for 7,8 mili.
kr., fordelt på damørreder, fileter og
fiskemel.
Den relativt største sukces er op-
nået på et så fjernt parked som Au-
stralien, der fra nytår til den 1. juni
har købt for 1,7 mili. kr. frossen flad-
fiskefilet og fiskekonserves eller for
et fire gange så stort beløb som i de
tilsvarende 1954-måneder.
Men det kan også noteres, at Græ-
kenland har indført for 2,2 mili. kr.
dansk fisk i år mod for 313.000 kr. i
fjor. , .
Andre lande, der er med i op-
gangslinien, er Østtyskland, Belgien,
Frankrig, Italien og Schweiz, mens
England og Brasilien har skuffet no-
get og status quo er opretholdt for
Vesttyskland.
190.000 kr. imiingmik ikiutigssa-
tut åma 260.000 méricanut sanalo-
riagssamut Angmagssalingme.
statsministeriap aningaussanik a-
kuerssissartut KinuteKarfigai 260.000
kr.-nik Angmagssalingme mérKanut
sanatoriagssamut atugagssatut, tåssa
200.000 tapissutitut åma 60.000 anga-
lanigssanut angatdlånigssanutdlo ani-
ngaussartutigssat. sanatoria mérKa-
nut 20-inut inigssaKartoK tamåkerdlu-
ne 700.000 kr.-neKåsaoK, kungikutdlo
aningaussauteiiarfianit 350.000 luniii-
neKarput, nuna tamåkerdlugo erKui-
niartitsinerme 130.000 tipsernikutdlo
20.000 isertineKarput. tåssa kalåtdlit
mérartåinik ikiuiniaKatigit sanatoria-
mik ingerdlatsissugssab amalo grøn-
landsdepartementip 190.000 piniar-
pai kalåtdlit arnartåinut nårtussunut
milugtitsissunutdlo fmungmik ikiu-
tigssanul atugagssatut, mérivat toKo-
rarpatdlårnerat migdlilerniardlugo
sulinermut ilagititdlugo. ministeriap
ersserKigsarpå Kalåtdlit-nunata kitå-
ne méreat tOKorartarnerat Danmar-
kime pissartumit sisamariardlune
angnerussoK. Kalåtdlit-nunata kitåne
tOKungavdlutik inussut nautsorssor-
dlugit 43 promilliuvoK Danmarkime
18-iuvdlune. ukiumut erniussartut
900-nut nautsorssukåine tapissutig-
ssat 150.000 kr.-usåput, ivsardlo
landsrådimit tugsagagssanul ilångut-
dlugo erKartorneKarérsutut imuk tu-
niuneKartåsaoK literip agfåkutårdlu-
go ukiup agfane kingugdlerme erni-
nigssap sujuninguatigut, literilo nå-
magtitdlugo ukiup agfå erninerup
kingornagut.
V. P.
Garanti for kvalitet — pitsdussutsimut nalunaerut
Når det gælder herre- og drenge-
benklæder eller dame- og pige-
slacks køb da V. P.-fabrikatet.
Mange i Grønland går allerede
med disse benklæder, fordi det
er en kvalitetsvare.
nukagpiai'Kanut angutinutdlo
inersimassunut Kardligsiniaruvit
niviarsiarKatdlunit Kardlinik ta-
kisunik piniaruvit V. P.-me su-
liarineKarsimassut torKåkit. Kar-
dlit taimåitut pitsaussungmata
Kalåtdlit nunåne inugpagssuit
taimåitunik KardleKalerérput.
Leverandør til Den Kgl. Grønlandske Handel
Læger beviser
at Palmolive
kan give Dem
smukker hud
på 14 dage!
■
■
nakorsat ugper-
narsarpåt Palmolivep
uvdlut 14-t ingerdla-
neråne ameringne-
rulersisinaugåtit
gsaue Kan kon-
tatere følgende frem
.Kridt på U dage
renere teinti
p.pugisava-
' ^aviagieruier.
^priskcrcog
^Mladrcfcatcthud!
qgf Blødere og glattcrc kridl
I ma f ærte urenheder - og
i færre hudormel
1 nrts vUrere OK mere strålende

amenng-
I nar to k
Ikke kun et løfte,
men en kendsger-
ning!
De skal blot gøre
sådan:
Vask ansigtet med Pal-
molive sæbe. Masser
derefter i CO sekunder
Deres ansigt med Pal-
molives bløde og milde
skum. Gør dette to gan-
ge om dagen i 14 dage.
Denne rensende mas-
sage vil give Dem hele
Palinolive’s skønheds-
virkning.
neriorssutainau-
ngilaK, ilumorpor-
dle!
imailiuindsautit:
Kaitorsaut Palmolive
atordlugo ermigit. tau-
va Palmolivep napua
ameringnartoir sekunti-
ne CO-ne ldnangnut ta-
giuguk. uvdlune 14-ne
uvdlormut mardloriar-
dlutit taimailiortåsau-
tit. taima tagiussissa-
ruvit Palmolivep pi-
nersinarnera malugisa-
vat.