Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 31

ooooooooooooooooo
O o
o mardluvdlutik Nungmil Uper- o
o navingmut uterdlugulo. o
o Atuagagdliutit Kupernerånik o
o kingugdlermik imagssarsiue- o
o Kativta ilåt imåitunik agdla- o
o garsisimavoK: — danskit a- o
o ngutit mardluk Kanigtiikut o
o „Umanak“mut ilauvdlutik o
o Nungmut tikisimåput tamar- o
o mik cykeleKardlutik. tikika- o
o mik oKarsimåput cykelerdlu- o
o tik Upernaviliariartordlutik, o
o avKutatale KanoK inera påse- o
o riaramiko isumartik avdla- o
o ngortisimavåt. Danmarkimit o
o autdlaleramik knallertilissag- o
o ssamårsimagaluarput, autdlali- o
o vigdlutigdie cykeleKåinaru- o
o mavdlutik aulajangersimåput, o
o akikinerungmångoK. — ara i g- o
o ssuissut neriorssutigiumavåt o
o „Atuagagdliutit" ukioK nåvdlu- o
o go pissartagaritikumavdlugit o
o sujugdliuvdlune Nungmit U- o
o pernavingmut cykelertumut. o
o åmame knallerteraluarune å- o
o ssigisavå. o
o angutit autdlaleraluåinaK mer- o
o serusulersorsimassut arKe år- o
o Kigssuissut oKautigerKiingina- o
o mikit-åsit. o
o o
ooooooooooooooooo
— ila, gaseKarnermut-una ImeKarnermut-
dlo pissortaK-----1
— Det er bare den lokale gas- og vand-
mester ------1
SA TIL SØS
Det skal være meget ubehageligt
at møde en hydropis cyancintus. Det
siger en agtværdig engelsk forret-
ningsmand i hvert fald, og han har
prøvet det. Hydropis cyancintus er
en giftslange, der holder til i kyst-
farvande (De vidste det måske ik-
ke?) og kan blive halvanden til to
meter lang. Forretningsmanden var
taget på en svømmetur, da han mød-
te „et frygteligt, modbydeligt, ækelt
bæst", der kunne skræmme enhver
til aldrig mere at vove sig nær ha-
vet. Zoologerne erklærede straks, at
der måtte være tale om en hydro
cyancintus...
* MANGLER MIDLER MOD MØL
* Der er blevet sagt mange kloge
* ting om møl, og da dette væsen
* nu også er blevet indført i Grøn-
* land, tillader vi os at citere Storm
* P:
* — Man kan opfinde atombomber,
* men møllene kan man ikke få
* bugt med.....
— ViktorIM ------Er det dig???
imånut avalaridngnidngilanga.
unia hydropis cyansintus nåpit-
dlugo ajortoK. tulup niuvertup taima
OKalugtuarå, nåmagtorsimåKigamiuk.
hydropis cyancintus pulateriårssu-
vok toKunartulik nunap sinåne imå-
ne umassussoK. meterit åipå KerKanit
meterit mardluk tikitdlugit takissuse-
KalersinauvoK. niuvertoic tåuna nalu-
giarsimavoK, nalulerugtordlune taku-
lersimariatdlarå „umassorujugssuaK
amilårnardlufnandgsårtoK", ilamigOK
nalugdlune taimåitumik takussoK tå-
ssaita imånut avalarKingniåsava. u-
massunik ilisimatut tusaramiko oitau-
tigåt avdlaunaviångitsoK hydropis
cyancintus...
SIDSTE:
Efter de mange danske avisskri-
verier om forholdene i Den kon-
gelige grønlandske Handel går
virksomheden blandt personalet
i Godthåb under titlen
Sidste station før fremmed-
legionen.“........
kdkame siagdlerame
taimåitoKångineraissugssanik år-
dlerimissåraluardluta sialulerssåruti-
lasavavse. nunarssuarmigoK siagdler-
»erpaussartoK IndiamipoK. Los An-
gelos Amerikame CaliforniamltoK
ukiurøut siagdlertarporoK 635 milli-
metennarnik, Norgemile Bergen, hi-
st1^, galoscheKarérdlutik sialugsiute-
Karérdlutigdlo inungorfigissartagat
1350 mm-nik siagdlertarpoK. inga-
ssagkaluaKaoK, taimåitordle Indiame
Lharrapungi-mut nagdlersusinåungit-
dluinarpoK; tåssanigoK 11 miterit ti-
klngajagdlugit siagdlertarpoK.
MEN ALLIGEVEL:
POSTEN FOR GRØNLAND
Grønlandsdepartementets navne-
forandring til Ministeriet for Grøn-
land er blevet modtaget med oprig-
tig glæde af alle, da det forekommer
mere „dansk" at være under et mi-
nisterium end et departement.
Navneændringen volder imidlertid
juristerne hovedbrud, da det er svæ-
rere at indpasse ministeriet i den
juridiske skrivefærdigheds rammer.
Tidligere kunne man indlede et brev
med.at henvise til grønlandsdeparte-
mentets skrivelse nr. 1789, men i dag
må man starte med følgende blomst:
„Under henvisning til Ministeriet for
Grønlands skrivelse...", fordi man i
følge gældende juridiske regler ikke
kan skrive grønlandsministeriet, når
det nu engang hedder Ministeriet for
Grønland.
Og det andet lyder ikke kønt. Selv
om navneforandringen ikke kan med-
føre, at Grønlandsposten fremtidig
kalder sig Posten for Grønland, vil
vi dog gerne henstille til vor nye mi-
nister, at der gribes ind i tide.
ning.
' sugdlinérakasit amerlortartut
* sugdlinérakasit amertortartut
' (møl) nungusarneicarnigssanik
’ sujunersuterpagssuit åssigingitsut
* amerdlaifaut, månalugoK tåunaka-
* sik §ma Kalåtdlit-nunånut ångusi-
* mavoK. taimåitumik Storm P-p
* agdlagå issuaratdlartigo:
* — atombombit navssårineKarsi-
* nåuput, møllitdle ajugauvfigine-
* Karsinåungitdlat.....
DEN SUNDE TVIVL
Sommetider tvivler vi danske på, at vi
er de bedste mennesker i verden. Men så for-
står vi straks, at tvivlen naturligvis kun
skyldes, at vi også er de mest beskedne.
(Notorius i ,J?olitiken“).
akikitdlissanik niorKuteKarfingme.
På udsalg.
KularneK ajorlnagagssåungitsoK.
uvagut danskit ilånériardluta Kulariler-
sarparput silarssuarme inungnit avdlanit
pitsaunerunerput. erninardle påsilersarpar-
put Kularnerput pissuteKåinartoK åma inung-
nit avdlanit tamanit ingmivtinut nikanarti-
nerunivtinik.
(Notarius „Politiken“ime).
aitsåtdle TO-mut.
stovsugerimingåK putdlagdlugit igdlulior-
tOKarsinaulerpoK. igdlut tamåko putdlåtag-
kat amerikamiut tingmissartortartuisa nuna-
ne issigtune atortarsimava.it. pertitersimav-
dlutik OKitsoralångCisimåput. pissariaKartu-
tuausimavoK cemente angmalortungordluQ0
kuissaK, igdlutdlo tåssunga KajangnaerssUi-
nariardlugit taimågdlåt stovsugerimik pdt-
dlåkåine. igdlungda Kajangnaingdrmala ano-
rerssåvdUhiit nat. aktineranut 150 km-nik
silkåssusigdlip aserorsinåungilai, aputigdlu-
gOK 3 tonsinik OKimåissusigdlip matugaluar-
patigdluntt Kanos iliatdlåtugssåungitdlat.
igdlut oneKalutigdlo inikeKingmata ajiingl'
kaluaKaoK, GTO-p ilisimassortaisa ildta oitar-
figdligut. kisiånile støvsugere suneKåsava?
tåuna aperKutipatarssuaK amerikamiut
ilisimassortåinut akissagssiarinarparput.
IH, HVOR DET REGNER
Med frygt for dementi bringer vi
følgende: Verdens regnfuldeste sted
findes i Indien. Siger eksperterne-
Medens Los Angeles i del solrige Ca-
lifornien kun har en årlig nedbør Pa
635 millimeter, kommer byen, hvor
hestene fødes med galoscher og para-
ply (I), nemlig Bergen i Norge, op
på en årlig regnmængde af 1850 mm-
Delte er meget, dog intet i forhold til
Cherrapungi i Indien, hvor der hvert
år falder 10.870 mm eller næsten i*
meter regn.
ooooooooooooooooo
o 2 Godthåb-Upernavik t/rt 0
o Grønlandspostens bagside- 0
o redaktion har pr. ekspresbud 0
o modtaget følgende:—■ To dan- 0
o ske herrer er fornylig ankom- 0
o met til Godthåb med mfs 0
o „Umanak" og medbragte to 0
o cykler. De erklærede ved an- 0
o komsten at ville gøre turen 0
o til Upernavik pr. cykle, men 0
o stillet overfor kendsgerningen 0
o om vejenes beskaffenhed, sen- 0
o drede de beslutning. Ved af- 0
o rejsen fra Danmark havde de 0
o først bestemt sig for knaller- 0
o ter, men var senere mest stemt 0
o for at stampe i pedalerne, da 0
o det ville gøre det hele billi- 0
o gere.
o Redaktionen udlover her- “
o med et gratis årsabonnement ®
o på „Grønlandsposten" til den, 0
o der først foretager den omtalte
o rejse på cykle. Eller for den 0
o sags skyld — på knallert,
o Navnene på de to herrer, "
o der opgav i første vejsving,
o tilbageholdes af redaktionen.
000000000000000°
FERD’NÅND
Spændte for-
ventninger
a)
pisanganerup
atåne