Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 19

inde fra Godthåb by. Styrken er sat
op i projektet fra 5 kw til 10 k\v
antenne-energi.
Ved Godhavn og ved Frederiks-
håb bygges hvert sted en 5 kw relæ-
station, der dog også kan arbejde
/ selvstændigt. Disse to stationer er
relativt nemme at opføre, idet man
allerede har kraftkilden i de lokale
elværker. Relæstationerne skulle
gøre det muligt at radiodække prak-
tisk talt hele Grønland, idet der dog
altid i et bjergland som Grønland
må være steder i bunden af dybe
fjorde, hvor modtagelse glipper el-
ler kræver særlige betingelser for
at lykkes.
Som et nyt led i planerne og som
følge af det højere støjniveau i visse
byer, hvor radiofyr eller lignende
kan volde kvaler for almindelige
modtagere indenfor almindelige
penge, har vi projekteret små 25
watt relæstationer, der vil give f.
eks. Upernavik, Holsteinsborg og
Julianehåb (evt. Nanortalik) mulig-
hed for — når den store plan er
udført — at få gode aflytningsfor-
hold forstyrrelsesfrit på selv min-
dre gode apparater.
Hvornår sker så alt dette?
Det sker 2 år fra det øjeblik be-
villingen er sikret.
Når riget fattes penge, prøver man
jo altid, om man ikke kan nøjes med
at lave noget af det, helst det billig-
ste, og så håbe på bedre kår næste år.
Jeg har vendt og drejet alle pro-
blemerne for at finde en mulighed,
der ikke stred mod traktater eller
konventioner, og som samtidig vir-
kelig var en hjælp, ikke blot et slag
i luften. Det er jo allerede bestemt,
at lokalsenderen i Holsteinsborg
bygges og dette vil hjælpe Holsteins-
borg noget. Men man må jo hele
tiden erindre, at hovedfejlen er at
søge ved det ondes rod, nemlig den
dårlige gamle og for lille og dårligt
placerede Godthåbssender. — Selv
LICHTENBERGS BAGERIER
De Forenede Skibsbrødfabrikker a/s
Grundlagt 1810
Skibskiks
HUGA knækbrød
Hollandske kryddere
Biscuits
umiarssuit navgutérait
RUGA knækbrød
hollandimiut sikagtitaliait
kågérKat
LICHTENBERGIP IGFIORFÉ
De Forenede Skibsbrødfabrikker a/s
tungavilerneKartut 1810
PATRIA
misiliguk
akoKartinago,
ginilerdlugo
sodavandiler-
dlugulunit
Nyd den
ren, med
Gin eller
i sodavand
om moderne modtager anlæg i Hol-
steinsborg vil give bedre resultater
og muliggøre en nogenlunde tålelig
retransmission, så får man nu en-
gang ikke bedre kvalitet ud, end
man putter ind. Ved Holsteinsborg
er sagen dog allerede i gang og in-
volverer ikke større udgifter. — Men
mine betænkeligheder bliver ander-
ledes, når man vil fæste lid til, at
opførelsen af retransmissionsstatio-
nen i Godhavn og Frederikshåb vil
være en så stor gevinst, at den, trods
de betydelige udgifter, vil være at
foretrække frem for at begynde med
opbygning af hovedstationen. — Jeg
er bange for, at man efter en sådan
faktisk baglæns opbygning kan blive
så stærkt skuffet over de dårlige
retransmissioner fra Godhavn og
Frederikshåb, at man vil få betænke-
ligheder ved at skaffe midler til den
senere større udgift ved Godthåbs-
senderens opbygning.
Signalerne fra den nuværende
sender i Godthåb er både ved God-
havn og Frederikshåb faktisk i dag
så ringe, at de ikke bør yderligere
forvrænges ved en retransmission.
Hertil vil mange gamle Grønlands-
lyttere indvende, at man for 5 eller
10 år siden, da de var deroppe, ud-
mærket kunne høre den samme Godt-
håbsender, så hvorfor ikke nu?
Svaret er det, jeg tidligere har
forklaret, at støjniveauet er blevet
mangedoblet og de indkomne sig-
naler i dag drukner i støj, der ikke
fandtes for få år siden! — Og støj-
niveauet vil stige.
Hvis radiofonisagen skønnes at
have den store betydning, som det
så ofte er fremført, så må man søge
at skaffe de nødvendige bevillinger,
hvorefter vi teknikere omgående
begynder. — Og man bør efter min
bedste tekniske overbevisning be-
gynde med Godthåbsproblemet og
helst samtidig med Godhavns relæ-
station for at sikre Nordgrønland.
Har man ikke pengene, eller skøn-
ner man ikke sagen vigtig nok til at
gå forud for andre arbejder, så hå-
ber jeg, det må blive meddelt til de
rette vedkommende, så misforståel-
ser undgås.
danskit Kalåtdlit-nunånitut aningau-
ssauteKaKaut
sparekassine danskit toricortait kalåtdlit tornortåinit amerdlaneruput!
taima „Land og FoIk“ agdlagpoic, kisidnile danskit atorfigdlit aningan-
ssaKardluartut sulissarlutdlo pigssaileidngitdluartut pårdldusimavai.-
ui vssumis.su tigeKal ugo avisip
„Land og Folk“ip påsisimavå danskit
Kalåtdlit-nunåne atorfigdlit aningau-
ssanik Kalagtut. avise agdlagpoiv dan-
skit kalåtdlinit ikingnerugaluanissut,
kisiånile atorfit angnerit amerdla-
nerssait tigumivait, nalunångeKaor-
dlo nålagauvfiup aningaussautai mil-
liunerpagssuit Kalåtdlit-nunåne ator-
neKartartut ilarpagssue danskit ta-
måko kaussarfinut ingerdlåinartar-
tut.
„Land og Folk“ip agdlautigissami-
nut naiorKutarisimavå Handelip
1953-ime ukiumut nalunaerutå, talcut-
siainardlugo „Kalåtdlit-nunåne inuit
KanoK atugaKarnerånik takussutig-
ssauvdluartoK“. tåssane fakuneKarsi-
naussut ilagåt Kalåtdlit-nunåne spa-
rekassine toricortat agfait sivnerdlu-
git danskinit pigineicartut!
danskit sparekasse imagssaileni-
ngitsut.
31. marts 1953 sparekassine tor-
Kortat „Land og Folk“ip nautsorssui-
nermine najorKutarisimavai. uvdloic
tåuna Kalåtdlit-nunåne sparekassig-
dlit (i.535-uput katitdlugit 4,3 miil.
kronenik torKortaKardlutik. taukunå-
nga danskit 481,iupul — torKortait-
dle katitdlugit 2,3 mili. kronenik
amerdlåssuseKarput, tåssa avguaaati-
gigsitdlugit inup atautsip 5.000 kr.
inusungåinardlugit. kalåtdlit 4.012
sparekassine torKortaKarput. tåuku-
nånga atorfigdlit mingnerit 497-it
torKortaKardlutik katitdlugit 538.000
kronenik avdlatdlo 3.515-it 837.000
kronenik.
avguaKatigigsildlugil IcalåleK atau-
seK 240 kr. migssitiuinardlugit tor-
KortaiiarpoK. danskit torKortåinut na-
IcrKiuteriartigikl avise taima agdlag-
poK, nangitdlunilo nautsorssuinerme
Nuk minineKarsimassoK, tdssanitdlu-
tigdlume Kavdlunåt atorfigdlit ani-
ngaussarsiaKarnerpåt.
sulissartut mannga suliartorlartut
atorfilingnit torKortanarneruput.
— Nungme sparekassinik suliaKar-
tut Kavdlunåt kalåtdlinit torKortaKar-
nerunerat ilumornerarpåt, „Atuagag-
dliutit" oKaloKatigititdlugit. kalåtdlit
torKortagait ikigtuinaussarput, Kav-
dlunåtdle ilanikut Kåumåmut 1.000
kr. tikivigdlugit toKorsisinaussarput
-— ilame ilanikut sulilunit amerdla-
nerussunik. kisiåne atorfigdlit tor-
KorsincrpauneK ajorput.
— kikume?
—• sulissartut maunga suliartor-
dlutik aggertartut torKorterinerpau-
ssarput. sulissartut ilait Kåumatit
0—7 måniginardlutik 10.000 kr.
anguvdlugit ilevicågaKarsimavdlutik
avalagtoKartarérput. Nungme suli-
ssartut torKortigait atorfigdlit torKor-
tigåinit amerdlanerujugssuput.
— suna tamatumunga pissutauva?
— sorunaine atorfigdlit aningau-
ssarsivdluartaKaut, kisiåne isumaicar-
punga toi’Kortakincrunerånut pissu-
taussoK nuliatik mérKatigdlo ilagi-
ssarmatigik — sulissartut nulissarna-
tigdlo mérivissarneK ajorput taimåitu-
migdlo torKorterinerusinaussardlu-
tik. akerdlianigdle akilerårutinik akj-
lissugssåuput, atorfigdlitdle akili-
ssugssåusanatik...
kommunistit avisiånut ajorunara-
luaKaoK atorfigdlit akigssarsiarigsfir-
torssuit sulissartunit torKorterinikl-
nerussarmata. taimåitariaKångivigka-
luarpoK...
-—ning.
danskit aulisagaerutait silarssu-
arme tamarme iluagtitdluartut
Australiap aulisagarsiai sujornar-
nit sisamariåumik amerdlaneråpæ
— nunat pisiortortut agdlagsimavfi"
ne USA nr. 3-uvok.
danskit aulisagkatigut tunissad
ukioK måna Kutdlariarput, amerdlæ
ssutsimikut naleKåssutsimikutdlo,.v
nutigssarsiortut nalunaertartue sujæ
nersuissartut agdlagput. aulisagkan11
ltajussaussiat ilångutdlugit ukiup Kåa-
mataine sujugdlerne tatdlimane 8ld
miil. kr.-nik nalenartut nunanut ay'
dlanut autdIartineKarput, imalflnd
sujorna taimailineranit 3 miil. ‘ kr-'
nik amerdlanerussut.
1954-ime nunat pisiortortut agdlaS'
simavfine tuluit nunåt Kutdlerpaj1'
vok, ukioK månale Sverigimit, Tysk'
landip kitånit USA-mitdlo Kårigerne'
Kardlune. nunamut tåssunga kingu?/
dlermuinaK tunissat 7,8 miil. kr.-n'j
nalenarput, eKatdlunut, aulisagkann
Kerititanut aulisagkanitdlo KajussJ1
ssianut avguarneKartunik.
iluagtitsinerpauvfik tunissivik
ngasigsorujugssuait tåssauvoic Austr-
lia ukiortåmit junip autdlarKauta L
kitdlugo 1,7 mili. kr.-nit nalingWø
aulisagarsissoK Kuydlugångordlu?,
Kerititanik Kivdlertussanutdlo ,P°\.
tugkanik, imalunit 1954-ime tain>/‘
linerane pisiame akinit sisamaria
mik amerdlanerussunik. ,,al;
åmåtaordle puigorneKåsångnu.
Grækenland ukioK måna danskit ®.
lisagaerutåinik 2,2 mili. kr.-nut P
singinat, sujorna 313,000 kr.-it i>t° ‘
migit. tut
nunat avdlat åmåtaoK Kutdlari«1* .j,
tåssåuput Tysklandip kangia, '■j0,
gien, Frankrig, Italien SchweilZj.e.
kisiåne tuluit nunåt Brasilialo 11 c
riatdlagtitsikujugput.
20