Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 29

Direktør A- W. Nielsens private
pengeanbringelser
Kritiken afvises af styrelsesrådet og af statsminister H. C. Hansen
Styrelsesrådets formand, direktor
Ebbe Groes, afleverede forleden til
statsminister H.C. Hansen den rede-
gørelse, som ministeren havde an-
modet om i anledning af borgerre-
mérartavtmut
imagssaKångfkat-
dlarpoK
præsentant Niels Arups kritik af
Grønlands Handel og direktør A. W.
Nielsens stilling som dens leder. Kri-
tikken af Handelens forretningsmæs-
sige dispositioner og af direktørens
samtidige stilling som Handelens
leder og som interesseret i private
firmaer, afvises punkt for punkt i
redegørelsen, som blev udsendt af
statsministeren. Om det principielle
spørgsmål, nemlig Handelens mono-
polagtige stilling, fremhæver rede-
gørelsen, at Handelen efter loven
fungerer som en salgsorganisation,
der har til opgave at føre en handels-
politik til gavn for grønlandske in-
teresser, og at styrelsesrådet, som
har afgørelsen, iøvrigt har imøde-
kommet ni af fjorten andragender
om eksportsalg udenom Grønlands
Handel.
I spørgsmålet om direktør A. W.
Nielsens private pengeanbringelser
fastslås det, at han på intet tidspunkt
har haft økonomiske interesser i
virksomheder, der konkurrerer med
Handelen, og at dette forhold til
stadighed har været under kontrol,
såvel af styrelsesrådet som af statens
hovedrevisorat. Statsministeren er-
klærede i en kommentar til rede-
gørelsen, at den har bekræftet, at
administrationen af Den kongelige
grønlandske Handel er foregået på
uangribelig måde. Han føler sig over-
bevist om, at man fra direktøren
selv, fra styrelsesrådet og hovedre-
visoratet også fremtidig nøje vil på-
se, at der ikke kan fremkomme
nogen konflikt mellem direktørens
stilling som leder af Handelen og
hans private interessser. I erklærin-
gen giver man direktøren uforbehol-
den anerkendelse af et stort, dygtigt
og flittigt arbejde, »et understreges
i redegørelsen, at A. W. Nielsens
private pengeanbringelser til stadig-
hed har været kontrolleret af Han-
delen, og at statsforretningens øko-
nomiske dispositioner altid har væ-
ret stærkt adskilt fra dem.
FLERE SPØRGSMÅL
Det var ventet, at denne erklæring
om Grønlands Handel ville standse
al videre diskussion om disse spørgs-
mål. Borgerrepræsentant Arup er
imidlertid ikke tilfreds med svarene.
Han erklærer, at mens hans kronik
blev vist til styrelsesrådet før offent-
liggørelsen, så blev redegørelsen ikke
forelagt ham før den blev udsendt.
Han finder, at den efter en første
gennemlæsning ser ud til at bekræfte
det berettigede i den principielle
kritik samt at redegørelsen er ufuld-
stændig og ikke besvarer hans
spørgsmål udtømmende, og han vil
nu give sig til at stille flere spørgs-
mål. Direktør A. W. Nielsen har
ingen kommentarer.
RAD O X
FOD-BADESALT
på overhede, varme og ømme fødder!
Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad
RADOX Badcsalt komme til. Et eneste iltende fod-
bad lindrer — og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smidig.
isiglcat aitdlcrulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko Kångnilik
pinavérsåruk! Kå — RADOX-ip uy-
farnermut tarajue ikiorsiuteriåkit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK —■ _tåssalo
tainiågdlåt isigagigsiartordlunilo inumarig-
siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isiglcanut
ta mut tipigigsoK RADOX fodbalsam amermik iritu
lisitsivdlunilo eKaitsungortitsissoK atortarniaruk.
En gros: Willy Rasmussen & Co.
Forhandles af: „OLE"s VAREHUS . Godthåb
København K.
Hovedvagtsgade 6
filmertitartut nuånarineKardluartut uvdlune måkunane Sæbymltdlutik alutor-
ssartitsivdluinarput. filmiliorneK kinguarsarpoK, sila avdlångorardlune. Ibertå-
nguat nåparsimavoK taimåitumigdlo åssilissame amigautauvdlune, uvanilo takug-
ssåuput: Mie—Per—Ib Mossin åma Ole. taimågdlåt amigautauvon iliniartitsissåt
Alice O’Fredericks ajornartorsiutit pissutauvdlutik
KungujulaKataorusugsimångitsoK.
De populære filmsfigurer sætter i disse dage Sæby på den anden ende. Film-
arbejdet trækker ud, vejret skifter, Ibbermand er syg og savnes derfor på billedet,
der viser: Mie—Per—Ib Mossin og Ole. Man mangler kun instruktøren Alice
O’Fredericks, der på grund af besværlighederne ikke er i humør til at smile med.
Fare jor at Grønlands klima igen
bliver koldere
Den stadige temperaturstigning siden 1920 er standset. — Næsten
ingen torskeyngel i sommer
1955 bliver ikke noget godt torske-
yngleår, siger havbiologen dr. Erik
Smidt til Grønlandsposten. Det er
det resultat, „Dana“ er kommet til ef-
ter sommerens undersøgelser, der
har formet sig som tidligere år med
hydrografiske undersøgelser og pose-
træk efter yngel, torskemærkninger
m. m. Posetrækkene har vist, at der
næsten ingen torskelarver er udklæk-
ket i år, formentlig som en følge af
de lokale polarstrømme, der bragte
den megen storis med sig.
Storisen har også hindret de hydro-
grafiske undersøgelser nærmest land.
Klima og havtemperaturer har været
som i gamle dage, før torsketiden, og
den sidste gode torskeårgang er ind-
til videre stadig 1953, der jo ikke vil
betyde noget fangstmæssigt før om
3—4 år. På Fyllas Banke og andre
steder har årgang 1947 domineret
med store mængder. På bankerne
har vandet også været varmt nok,
men langs kysterne har polarvandet
gjort det koldt. „Adolf Jensen" har
fra sidst i juli foretaget helleflynder-
undersøgelser ved Ilolsteinsborg og
Sukkertoppen. Indtil nu har man kun
konstateret meget små mængder hel-
leflyndere, og det ser ikke lovende
ud. Samtidig er Jens Kreutzmann i
gang med havkattene, som mærkes
og undersøges. Dr. Smidt bliver for-
øvrigt i Grønland i vinter for nær-
mere at undersøge næringsproduktio-
nen i vandet.
VÆKSTEN AF PLANKTON
UNDERSØGES
Havundersøgelsesskibet „Dana" er
nu kommet til Esbjerg, hvor magister
Frede Hermann oplyser — overens-
stemmende med dr. Erik Smidts ud-
talelse — at der ganske øjensynlig
er fare for, at Grønlands Klima bl1'
ver koldere i de kommende år. Den
stadige temperaturstigning siden
1920 er standset, og vandet har i
været koldere end sædvanligt. AHe'
rede nu kan temperaturens indfH''
delse mærkes på torskebestanden,
årgang 1955 vil antagelig blive meScl
dårlig. Klimaændringen vil først
fremmest ramme torskebestanden.
„Dana“s videnskabsmænd har iøVj
rigt i år foretaget undersøgelser v<:.
hjælp af radioaktivt kulstof for 11
fastslå væksten af plankton
Grønland, undersøgelser, som {1^
Smidt skal fortsætte i den komrneI,j
de vinter. „Dana" har tilbagelag
14.000 sømil i overvejende dårh^
vejr. Dr. Paul Hansen siger, at håb
om større sildefiskeri ved Grønla0
må opgives på grund af ismassern j
der gør trawlfiskeri umuligt i clt
område, hvor silden befinder sig-
Kalipaivdlune åssilialiortoK
Johansen Christiansømilersimav0^'
avisiinut „socialdemokrati“mut oKa
poK kingorna Kalåtdlit-nunålia
Kingitdluinarumavdlune. måna Ka ‘
dlit-nunåne sut tamarmik avdlånfl0
patdlåKingmata tagpavunga autdla ^
sugkungnaerpunga, Gitz Johan®
oKarpoK.
30
i