Atuagagdliutit - 08.09.1955, Blaðsíða 26

Alt i køkkenudstyr,
glas og porcelæn
iggavingmut
atortugssat,
igalåmernit
marramernitdlo
aktieselskabet
dan I SCO
8.KRISTIANIftGADE, KØBENHAVN
* /
Husmoderens
h. Cminuté
ilSOminutter
n u t å m i k nautstalior-
t au t s i t.
svenskit naulsialiortausiat:
_ nautsiat Kalatat KalipaiarneKåsåput
satungordlugitdlo kitserneKåsavdlu-
hk. pugutaK aserorneK ajortoK ikåtoK
Punermik amigångitsumik tanineKå-
saoK, nautsiat såtungordlugit avgug-
kat sanilerigsiterdlugit pugutamut
'kineKåsåput, punimerngitdlo imug-
ssuamerngitdlo (parmasanost) ase-
forterKigsågkat nautsianut KåliuneKå-
savdlutik, tauva pugutaK nalunaeKu-
*ap akunerata KerKa kissarssutip ig-
fiorfigtåne kissardluartumitineKå-
saoK.
*
f ranskit nautstaliortausiat:
Vi kilo nautsiat angisut Kajussar-
hgkat KalipaiarneKåsåput Kalangne-
Kåsavdlutigdlo nåkartitsivingmutdlo
seKugterneKardlutik. „nautsianit apu-
siaK“ tåuna % kilo Kajussanut akuliu-
kiartorterussåsaoK åssigilernigsså ti-
kitdlugo kåginutdlo siårsåumik rulli-
mik tasitsarneKåsaoK vlnisorfigdlo
atordlugo ulamertunik avgorneKå-
savdlune, nipussuteriuinagitdlo Kaju-
ssarterneKåsåput. tåukua kågérKat
ulamcrtut uliamut kissarulugtumut
PneKåsåput kajuårtinigssåt tikitdlugo.
'kussanavigsumik bollitut issikoKa-
terdlutik putdlåsåput).
rusit nautsialiortausiat:
% kg nautsiat Kalatat, uvanitsoK
angingitsoK atauseK, imugssuaK (em-
Pienthalerost) alugssaut sisamariar-
jPugo, månit mardluk, rasp, puneK,
4. liter imuk sérnartoK, taratsut Ka-
s*litsutdlo.
UvanitsoK aserorteriardlugo puner-
mut kajortitineKåsaoK. nautsiat Kali-
paiarneKåsåput, såtungordlugit avgor-
^GKåsavdlutik pugutamutdlo aseror-
n?K ajortumut ikineKåsavdlutik, tai-
Uiailerérpatdlo uvanitsut, rasp imug-
ssuardlo (emmenthaierost) aserorti-
gaK nåkalagteruneKåsåput. imuk sér-
nart0K måniup augpalugtortånut au-
•aterussaK Kanut kuineKåsaoK. tauva
iaratsunik Kasilitsunigdlo nåkalagte-
I'1vfigineKåsaoK, pugutardlo kissar-
Ssåtip igfiorfigtånut nåmagtumik ki-
Ssåssusilingmut manguneKåsaoK.
(nanglkumårput).
*
Nye måder at tilberede
„ kartofler på.
Pensle karloffelopskrift:
■ Kogte kartofler skrælles og skæres
1 rynde skiver; et fladt tilfast fad
smøres rundhåndet med smør, kar-
,°‘felskiverne lægges rækkevis i ta-
^et. smørklatter og meget reven par-
‘Pasanost fordeles over kartofielslu-
y.Pfne, og fadet stikkes en halv times
1(i i en varm ovn.
*
1 r?nsk kartoffelopskrift:
, & kilo store, melede kartofler
Prselles og koges, passeres gennem
‘‘gten. Denne „kartoffelsne“ blandes
V Jldt efter lidt med det meste af
ise kil° hvedemel, så det bliver en
P fP 'nasse, man med kagerullen kan
.Pile ud og med et vinglas stikke ud
små runde kager, som dyppes i mel
'kke at hænge fast i hinanden.
lmSiSe små runde kager steges nu i
iva olie eller klaret, til de er smukt
lm. rune. (De buler op til ganske
iQ boller).
^ifisk kartoffelopskrift:
S| A kilo kogte kartofler, 1 mellem-
a>2rl i08, 4 spskf. emmenthalerost, 2
sail r®SP, smør, Vi liter sur fløde,
1 j °g peber.
Sin« 8et hakkes og koges gyldent i
i |01'- Kartoflerne skrælles, skæres
f;( phe skiver og lægges i et ildfast
hvorefter løg, rasp og den revne
fløri nthaler drysses over. Den sure
ha.1 ?> rørt op med æggeblommerne,
salt Cs °ver. Til slut drysses med
^ og peber, og fadet stikkes i en
P' varm ovn.
(Forts, i næste nr.).
sarKumersitsivik Ny Carlsberg Glyptoteket Københavnimi-
toK silarssuarme erKumitsuliat katerssugkat tusåmassau-
nerssaisa ilånik imaKartoK Carlsbergip Imiorfinik autdlar-
néKataussumit, imiortumit
Carl Jakobsenimit nåpar-
neKarpoK. sarKumersitsivik
Ny Carlibergfondimit ang-
nertumil: tapersersorneKar-
poK.
[cmsUeift
Ny Carlsberg Glyptoteket
nunavtine katerssugausive-
Kalernigssamik erKarsaut
uvdlune nutångulerfiussune atau-
seK isumagineKångitsutut ipoK, tåssa
nunavtine itsarnitsanik katerssugau-
siveKalernigssaK; imaKame piarérsau-
tigineKardlunilo crKarsautigineKa-
rungnarsivoK.
nalungilara erKarsaut tamåna nu-
taujussungitsoK. 1914-ime nordlit ig-
dlorssuåta Kaliane ininguame itsar-
nitsat nalinginait katerssuleraluar-
pait; taimane OKautigåt Jørgen Brøn-
lundivngoK atissat angatdlatai tåssa-
nlput. 1915-ime Angmagssalingmi-
ngånit atåtama suarssuit nagsiupai,
erKaimavaralo tåukua ilagigåt siku-
kut itsuarniutip åssinga. autdlarniga-
luarneK tamåna kinguneKångitsorpoit,
tåssalo mana ukiut 40 Kångiuput.
åma tusartarparput K’eKertarssuar-
migoK arkivime itsarnitsanik kater-
ssugaKarpoK, kisiåne tåukua takune-
Kångisåinarput.
tupingnarpatdlångilaK kingugdliar-
ssuit kalaliussutsimikut tungaveitar-
piaratik peroriartorsinaungmata, tå-
ssa sujulimingnut pikorigsunut Kunu-
ngitsunutdlo åtaveKarungnailersi-
mangmata.
ltavsinik tupigusutigissalerpara ki-
ngugdliarssuit sujulivta inunerånik
såkuinigdlo påsisimassaKångissusiat
amalo sujulivta inuniarnermikut ni-
katdlujuissusiat, ilungersuanerat pi-
korissusiatdlo puiulersutut ilermå-
ssuk. inusugtume sujulivta sånarissu-
siat erKarsatdlarKingneratdlo iluamik
takusinåungilåt, tåssa sujulivta sanå-
vinik såkuinigdlo atorsinaussåinik
takutitagssaKånginavta. méritat atuar-
fisa inusugtutdlo atuarfisa sujuli-
mingnut alåssutertik katagsimavåt.
aliasugdlunga sujumukarneK taimåi-
toK issigåra. sordlo soKutigineKångit-
sok. tamatuma kingunerisavå inuiåu-
ssutsikut nukigdlånganeK. taimåitu-
mik inuiåussuserput igdlersorniar-
dlugo suliniartariaKalerpugut!
uvagut uvdlume inussugut soKångi-
lagut, navssånik itsarnitsanik, suju-
livtalo såkuinik avdlanigdlo inuiåu-
ssutsikut iluatingnauteKarsinaussu-
nik. sut tamavingmik sujulivtinik er-
Kaimangnissutigssaraluavut Køben-
havnimut avalåussorneKarput. Kav-
dlunånut påsisimassaKångitsunut ilu-
atingnartut tamarmik tuniorarneKar-
simåput. måna kingugdliarssungnut
takutitagssaicångilagut^ kinguligssavti-
nutdlunit torKortaKalårnata.
Københavnime katerssugausivig-
ssuaK Nationalmuseum oKautigine-
KartarpoK silarssuarme eskimut pinik
katerssugauteKarnerssaussoK. imaKa-
me ajunglnarpoK kalåtdlinut er-
dlingnartutit tåssunga pisimangmata,
ukiorpagssuitdlo ajungitsumik isu-
mangnaitsumigdlo parineKarsimav-
dlutik. uvagume inigssaKartisimångi-
lavut aserutsailisinaunagitdlo. icujåi-
narniartalo ajungitsumik pårisi-
mangmagit.
isumaKarnarsinauvoK mane kater-
ssugausiveKalerniaruvta Nationalmu-
seet tuniussisinaussoK sorpagssuar-
nik, kussanartumik Kinuvigiguvtine.
KularnångilaK kalåtdlit^ pigissarpag-
ssue asule karsinut portuinardlugit
narKup iluane piginarai. imaKalunl-
me nuånårutiginåsagaluarpå uvagut
tunisinaugunisigut.
erKaimavdluaKåra atåtama årnuar-
pagssuit portormagit Nationalmuseu-
mimut nagsiuniardlugit. tamarmi-
ngoK ingmikut navsuiautitaKarput,
kialo tamåko atuarsimavai kuisimå-
ngitsut sujulivta ugperissåinut påsi-
niutigssatut?
sule utoPKarnik inussoKarpoK na-
lungitsunik, tåuko ikiorsiutdlugit ka-
terssugausiviup ilissalersornigsså su-
liarineKardluarsinaugaluarpoK, Kav-
dlunåt ajoKersussinerinåt isumavdlu-
tiginago, tåukume agdlagatoreat na-
jorKutarisavait, ukule nalungisatik ta-
kusimassatigdlo najorKutarisavait.
Nungme kulturrådinut suliagssait
pingårtoK tåssanipoK, ilumume påsi-
niartariaitalerpoK nunavtine kater-
ssugausiveKalernigssaK nåmagsiniar-
nekarsinaulernersoK kingusigpatdlå-
linginerane.
ima erKarsarsinauvugut: katerssu-
gausivit pingårnerssåt Nungme. mi-
kinerit: Ausiangne, K’aKortume Sisi-
miune Manitsumilunit, trmåname (tå-
ssane niuvertup O. R. B. Hansenip
autdlarnerérsimavå).
autdlarKautåne angisorssussariaKå-
ngilaK, nunaKarfingmut inigssamut-
dlo nåmagtunguamik akisungitsumig-
dlo autdlartisinauvoK.
nålagkersuissut tapersersuiumåsag-
pata KularnångilaK igdlorssuit piso-
Kaunerit atorungnaertugssat ilånik
katerssugausivigtårnigssaK ajornåså-
ngitsoK. sordlo måne Ausiangne ig-
dlorssuatoiiaK agdlagfiussoK autdlar-
niutausinaugaluarpoK.
pingarnerssauvordle måna, tamåna
ilungersutdlugo sulissutigineivalisa-
ssok, påsiniardlugulo Nationalmuseet
ikiukumåsanersoK.
sujugdlermigdle ericarsautigissaria-
Karparput nunaKarfit atuarfeKarner-
ssaussut: Nuk, K’aKortoK Ausiaitdlo.
tåssa katerssugausivingne tåukunane
atuartut inusugtutdlo sujulimik inu-
nerånik piginåussuseKarsimanerånig-
dlo ilisimassaKalerKuvdlugit, åmåtaoK
uvdlune sujumukarfiussune pingår-
torujugssuaK puigornago: kalåtdlisut
inuiåussutsimingne takussåmikut na-
kussagtineKartarKuvdlugit.
Otto Rosing „Ausiak“mit....
Det meddeles nu officielt, at che-
fen for Grønlands kommando, admi-
ral Fritz Kjølsen, trækker sig tilbage
til oktober og efterfølges af komman-
dør i søværnet, Hans Børge Larsen,
der midlertidigt udnævnes til kon-
treadmiral.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
27